fredag den 30. november 2012

Little Pink Notebook







Så læser man lidt på forskellige gode blogs, og finder den dejligste anmeldelse af min blog.

"En af mine absolut yndlingsblogs. Rødhætte har sin helt egen ligefremme, fede, morsomme, beskrivende måde at sige tingene på og jeg elsker det! Hun siger selv, at hun ofte er blevet sammenlignet med Bitterfissen Bethany, jeg er dybt uenig….Bethany var træls, Rødhætte er sej :D"

Kæft altså...det varmer mit bmi-forhøjede hjerte.
Little Pink Notebook  Tusind tak, altså! Hvor er du skøn!











Svinet er i ovnen

Så er det fredag, og svinet er i ovnen. Når der er fem teenagere med omkring bordet, er det ikke kammuslinger man står og steger. Det skal være nemt og mættende.
Har netop lige plyndret Føtex, Lidl og Fakta, og efterfølgende kæmpet mig hjem i sindssyg fredagstrafik.
Citat fra teenagesøn: "Hva'ee, er du i Gingerhumør?" 
Faktisk ikke, hader bare pisse irriterende mennesker i deres grimme biler, som ikke mener at færdselsloven gælder dem.

Nå...men I kender det godt, ikke? ("Hvad?", tænker I).
Jeg lever ret fornuftigt og sundt. Og skammer mig egentlig aldrig over min indkøbskurv. Der er både øko, friland, Urtekram og buræg dernede. (Buræggene nederst. Ellers ødelægger de mit image.)

Men så lige i dag, hvor vi i Fakta køber ind til at teenagerne skal være alene i morgen, render vi selvfølgelig på ikke bare én...næhh nej, men to af deres lærere.
Og så står man der m. en kurv proppet m. det værste lort. Man kunne med rette kalde det en kemikurv. Krydderboller, toastost, burgerboller, ristede løg, ribsgelé. Og halløjsa: Fire burgerbøffer, og en iceberg. Og teenagesøn står m. 10 x dåse Coca Cola.
Kraftedeme typisk. De dukker jo aldrig op når man står m. knoldselleri, bønner, kikærter, tahin, fuldkornsbrød og samtlige varer fra Cheasy sortimentet.
Akkurat ligesom den anden dag, hvor jeg havde PMS, og hvor jeg kom slæbende m. mine varer i favnen, og rendte ind i yndlingschefen v. min gadedør.
Det er jo ikke sådan en dag, hvor man har rippet "Gartnergården" for 349,. frugt og grønt. Niksen, det er den dag, hvor man har købt en stor chokolade julemand, og en pose Bassets.

Nå, status over Casa Rødhætte:

* Gråstænkt er på vej hjem. Medbringende sine to piger.

* Teenagesøn er på teenagedatters værelse, sammen med hende og en ven. Tror de spiller x-box.

* Jeg har ekstreme mængder luft i maven, og er i gang med at forurene sofahynderne. Én ting er sikkert: når de sofaer skal kasseres, skal de i hvert fald ikke smides i "Stort brændbart" på lossepladsen. Kapooow...Ny Seest-katastrofe.

* Skal have skrevet 1. kapitel til julekalenderhistorie i aften.

* Skal have ordnet tånegle. Min mor har altid lært mig, at man altid skal huske rent undertøj, og at have pæne fødder, hvis man skulle ske at komme til skade, og derfor skal på sygehuset/skadestuen. (For den vigtigste grund til rent undertøj er nemlig ikke pga. hygiejne. Åbenbart).
Tånegle er grimme. Ligner noget der har været i klemme på skift i skovlhjulet på Hjejlen. 

* Har også pels på kroppen der skal væk. Skal til julefrokost i morgen. M. hjemmeværnsmand. Og resten af Gråstænkts kolleger. Og kan simpelthen ikke forsvare at skulle sidde og genere hjemmeværnet, mens hårene på benene stikker ud gennem strømpebukserne.



Hov forresten, lad mig prale: Jeg har været røgfri i en uge. OG tabt mig 1.3 kg. Det er sgu da godt nok. Er det ikke?


Uglen Vs. Erhverspraktik

Det er fandeme godt, at det i dag er sidste dag i erhverspraktik. Mage til sure løg, skal man da lede længe efter.
Uglen er netop gået ud af døren. Rasende. Og fnysende. Og ville ikke engang sige farvel.

Samtale mellem os her til morgen:

Mig: Godmorgen. Så skal du op.
Ugle: ................mmm........
Mig: Er du vågen?
Ugle: Ja. (Sagt i overraskende glad tonefald)
Mig: Dejligt.
Ugle: (M. sød stemme, dog m.klagende klang). Er der ikke noget som helst jeg kan gøre for at slippe for at tage afsted?
Mig: Nej.
Ugle: Overhovedet ikke?
Mig: Nej. Du tog et valg da du skrev plejehjem på som ønske for erhverspraktik.
Ugle: Det var sgu da sidste prioritet!
Mig: Det er da lige meget.
Ugle: Jeg gider sgu ikke ud til de gamle mennesker. Det er trist derude.
Mig: Ja, men du tog et valg.
Ugle: Gjorde jeg da ikk'!
Mig: Jo, du gjorde. Du skrev plejehjem på listen. Ergo tog du et valg. Nu må du tage konsekvenserne.
Ugle: Jeg ville sgu da hellere have været i Matas. Der får man gaver.
Mig: Men det ønskede du ikke.
Ugle: Fordi jeg ikke vidste man fik gaver.
Mig: Stå så op.
Ugle: Næh!
Mig: Jo! Nu!
Ugle: Jeg gør det ikke. (Bestemt ansigtsmimik)
Mig: Det gør du så.
Ugle: Jeg kan ikke finde ud af det m. bussen.
Mig: Du har taget bussen derud tidligere. Stop så!
Ugle: Så må du jo køre mig derud.
Mig: Nej.
Ugle: Jamen, jeg tager IKKE afsted.
Mig: @£!"#$½"!¥½${[]}@!!!¾§! .....simpelthen så doven.....@££@"#%)##!!@...har du forstået?! @£$,¥,"#£@!!!¾§§££½¥... Basta!

Og så gik jeg ind for at drikke et ekstra stærkt krus kaffe.
Så må hun jo lære på den hårde måde, at man skal bruge hovedet inden man tager en beslutning! Fandeme om hun får lov til at slippe.
(Arghh...blodtryk for højt for tidligt på dagen).
Og så skulle hun ud af døren.

Mig: Du skal afsted nu.
Ugle: JA JA JA JA JA JA!
Mig: Det er én dag, så er det weekend. Hav nu er god dag.
Ugle: Næ!
Mig: Elsker dig.
Ugle: Nå?
Entrédør: Slam!


Gad vide om hun står på banegården og lurer nu? Vil eddermanme håbe at hun er hoppet på den bus. På den anden side, så ved jeg sgu ikke, om det ikke næsten er synd for de ældre, at hun kommer derud? For lur mig, om Uglen ikke udstråler alt andet end livsglæde, når hun træder indenfor derude?
Thunder Sky In Da House!
Sgu da synd for de ældre, hvis hun render rundt derude m. øjenbrynene hængende nede v. knæene.
Men! Jeg kan slet ikke beskrive m. ord, hvor rasende jeg bliver, hvis hun ikke er taget derud. Sgu lige før jeg har lyst til at trække en sort affaldssæk over Bjarnebilen, og køre ud for at aflure hende, og se om hun hænger ud i 7-eleven i stedet.








torsdag den 29. november 2012

Det sørme, Det snart, December

Så blev den store kasse m. julepynt fundet frem. Og hytten er nu proppet m. glitrende kugler, nisser, gran og julenips.
Jeg elsker det. Elsker julen, og hyggen. Føles som et kæmpe varmt kram om hjertet.

Men er åbenbart også en lille diktator julegris. Som er meget upædagogisk.
Skulle lave kalenderlysdekoration, og adventskrans m. teenagerne. Og kom til at diktere lidt for meget. I stedet for at bare lade dem være kreative på egen hånd...
Det var fandeme lige før at jeg sad og klippede gran efter præcise mål. Har åbenbart et problem med at lade andre tage styringen m. julepynt. Selv m. mine egne børn.

Julen er børnenes fest... Og jeg er åbenbart aldrig blevet helt voksen. Må virkelig tage mig sammen, og lade dem pynte træet helt selv. Næsten.
Er virkelig pinligt som jeg kan sidde og flytte deres "forkert"-placerede gran lidt til højre, når de ikke kigger. Fordi mine svagtseende muldvarpeøjne bilder sig ind at de kan se skarpt.

Ej, undskyld. Kan ikke koncentrere mig. For larmen i soveværelset. Gråstænkt ser fandeme "Mamma Mia".

!!!!!

Mage til lort...Nå...det hjalp at trække vejret tungt gennem næseborene. Nu har han skiftet kanal. Skønt. Så slipper jeg for at...Nej!!...nu zappede han tilbage.
Magter det egentlig ikke.

Jeg skriver i morgen. Kan ikke samle tankerne. Lorte parodi på ABBA. Burde udløse en bøde...

onsdag den 28. november 2012

I en seng midt på motorvejen

Ja...føler jo nærmest, at jeg ligger på en madras midt på motorvejen.
Gråstænkt kører rally. På computeren. Så jeg ligger og lytter til hvinende dæk, rusken i rat (her lavede jeg en tastefejl m. tykke fingre, og kom til at skrive pat i stedet for rat),  og trykken på pedaler.
Og i allerbedste Kenned/Brian stil, er der "Pump up the bass and volume in the trunk while I look like an idiot with my huge sun glasses, and pants underneath my butt" musik ud af højtalerne.

Woop woop. Skal vi lige bunde en Smirnoff Ice, mens vi gnider 800 gram voks i håret?
Kunne jo fandeme lige så godt slæbe en drømmeseng med ind på et diskotek.

Nu er han vist ved at købe en bil...har i hvert fald lige spurgt mig, om PayPal er godt at bruge...
Til gengæld har han skruet ned for Golf Gti musikken. Efter jeg har brokket mig, og hvæst lidt.

Nå, morer mig lidt for tiden. Uglen er i erhvervspraktik denne uge. Af uvisse grunde, har hun valgt plejehjem. Hun ved heller ikke selv hvorfor.
Men velkommen til den virkelige verden. Har ikke set hende så træt ved aftensmaden, siden hun startede i børnehaven.
Pudsigt nok har hun hver morgen forsøgt sig med "Jeg har det skidt, måske jeg skal være hjemme, så jeg ikke smitter de gamle?" og ej at forglemme: "Du forstår ikke noget. Jeg har det skidt!!!".

Tror hun jeg er halvdum? Jeg var Danmarksmester i pjæk i perioden 1990-1991. Jeg kender tankegangen. Man kunne jo fandeme leve sig så meget ind i rollen, at man nærmest endte med at tro på, at man var ramt af akut influenza.
Er den skoleelev der har glemt flest poser m. gymnastiktøj i bussen, og som har haft den særeste menstruationscyklus.

Nå, jeg skal sove. Som i: Nu! Går ret skidt med de der 8 timers søvn.

Til dig der i aften har kommenteret på mit indlæg om grimme Stephanie Cougar.

Undskyld. Jeg ligger i sengen m. min tlf, og mine tykke pølsefingre kunne ikke ramme tasterne. Så jeg kom til at slette din kommentar. :(

Men vi er helt enige. Hun burde slet ikke være på skærmen. Grimme klovn. Selv faderen i De gamle Far til Fire film, ville grine af hendes øjenbryn.

Sirenevarsling

P(isse) M(øg) S(ur)


SIGNAL 1 – varsling - GÅ INDEN DØRE
Tonen stiger hurtigt, og falder langsomt igen. Signalet varer i alt 19 minutter.


Gå inden døre. Luk døre, vinduer og ventilationsanlæg. Vær opmærksom på om mennesker omkring dig ved, hvordan de skal forholde sig.

Lyt til Danmarks Radio eller TV2. Her vil du få at vide hvad du skal gøre - fx. ved atomkraftuheld, PMS-udslip,kemisk udslip eller stormflod.



Jeg har pms! Hader ret mange. Og er lidt sensitiv.

Har lige hentet en stor chokoladejulemand. I ekstra god tysk imiteret kvalitetschokolade. Som skal dæmpe sindsstilstand.
Man véd bare at man afslører sig selv, når man i Fakta smider Panodil, chokolade, Tampax og kleenex op på båndet.
Vil jeg skide på. Bliver ret egoistisk når pms'en sænker sit klamme væsen over mig.
Udover trang til billig mælkechokolade, så kan jeg faktisk tude over tv-reklamerne. Eller endnu værre: Americas Funniest Homevideos. Og som prikken over i'et, synes jeg bare at Michael Bublé er soundtracket til mit liv.

Gik ned på nederste etage for at ordne vasketøj, fik øje på min seng, og skulle bare lige ligge i fem minutter. Som så blev til 1½ time.
Kæft jeg sov godt. Men jeg hader at sove om dagen. Skal bruge mindst en time på at komme til mig selv igen, og finde ud af hvilken tidszone jeg befinder mig i.

Og nu har jeg mini-veer. Og ømme bryster.
Bakker over mig selv m. vinterdæk, hvis jeg også får menstruationsmigræne. Dét magter jeg bare slet ikke.

Gud, hvor har mænd det nemt på det punkt. Og jeg glemte at købe cola...




tirsdag den 27. november 2012

Rødhætte vs. bagdel vs. strømpebuks

Noget der er godt ved at have byens bredeste hofter, er at man kan balancere, slæbe og stable kasser på dem.
Faktisk ville jeg m. min krop kunne handle ind til en hel uge - helt uden brug af indkøbsvogn eller kurv: Varer på begge hofter, og et par flæskestege under brysterne. Det der m. blyantsprøven er en saga blot. Så det handler om at udnytte det på anden vis.
Noget andet der er rigtig godt ved brede hofter, er når man får hevet strømpebukserne op over dem. Så bliver de sgu siddende. Som var de limet på.

Med mindre man vælger den forkerte pasform...

Det gik allerede galt på vej på arbejde. De begyndte at rulle ned over hofter. Fik dem hevet op, men resten af dagen gik det bare helt galt. Når de først fik møvet sig ned over hofterne, gik det stærkt. Så rullede de lystigt ned under røven, og placerede sig faretruende der et par minutter hvor elastikken lavede kortvarig dobbeltrøv, inden de fortsatte m. at rulle ned mod knæene.
Så jeg har været yderst charmerende. Har stået i skjul på arbejdet og hevet og flået dem over hofterne. Og to min. senere stak de af igen.
Og da jeg var ude at levere mad til fimaerne, nåede jeg akkurat tilbage til bilen, da de tog flugten ned mod knæene. Total ydmygelse at forsøge at gemme sig bag firmabil, mens man m. sammenbildt ansigt og i akavet stilling løfter forstykket op, og hiver skidtet på plads.

Alt sammen fordi jeg havde fået møflet et par strømpebukser på uden kile...Og på vej hjem fra arbejde, måtte jeg placere hænderne dybt i frakkelommerne, og tage fat om kanten på buksen, så de blev oppe.
Det har set møg charmerende ud...garanteret.


Og så ville jeg lave en fin billedillustation, men hvad sker der for Google? Fandeme lige meget hvad jeg googler, så får jeg smidt pornobilleder op i hovedet. "Funny big hips, funny big pantyhose, funny woman pantyhose, funny huge underwear....osv osv." Hvorfor giver det et resultat af hardcore porno??










mandag den 26. november 2012

Forbrydelsen.

Nå, så var der sæsonafslutning/definitiv afslutning på "Forbrydelsen" i aftes.

Hold da kæft en gang hø! Var manuskriptforfatteren tæskestiv, da sidste afsnit blev skrevet? Handlingen virkede sådan.
"Hov for fanden...det er da rigtigt. Det er jo sidste afsnit. Pis pis pis...skål....der er jo så mange ting jeg gerne vil have med, men som jeg har glemt i de sidste afsnit....hik....nå, fanden stå i det, jeg kyler det ind i én stor pærevælling.....Boooooooorn in the USA......I was.....båååååååårn in the USA.....Så kalder vi det bare en David Lynch afslutning....Haps haps haps, nu ska' vi ha' snaps...."


???

Sarah Lund blev morder. Forplumrede chancen for at flytte sammen med sit livs glemte kærlighed, og ødelagde sit genoprettede forhold til sønnen. Og sat på et fly til Destination Unknown. Iført sweater. Of course...

Jamen, det giver da mening.

Vil vædde med at hun er sendt til Island. Det er jo det eneste sted, hvor hun kan falde i med mængden. Én stor gang uld på hvert et gadehjørne.


Se selv...jeg tog lige en tur m. Google Street View. Og hvem er ude at bruge blodpenge?

Jeps...



søndag den 25. november 2012

Bimbo Vs. Gråstænkt

Dagens tur ind på www for at kigge efter blanke Se & Hør piger og ditto Side-9 piger, lærte mig noget nyt.

1) Begge typer billeder er taget hos samme bureau. Hvilket jeg opdagede da både Side-9 og Se & Hør pigerne stod i samme lokale foran samme guldspejl.

2) Fortalte det til Gråstænkt, som ellers har været fastmonteret i den anden sofa hele dagen, men som hurtigere end sin egen skygge lettede fra hynderne, og satte sig over ved siden af mig.
Og kan nu konstatere, at lyshårede kvinder m. overdreven hang til selvbruner og solarier, olierede kroppe, lys læbestift, luder make-up, brintoveriltehår og åben mund er noget han synes er frækt.

3) Når man skriver "bimbo open mouth" i søgefeltet på Google, kommer der lidt for nøjagtige billeder op.

4) Når Gråstænkt synes hende her er en lille fræk kattetigermis:





og når Rødhætte ser sådan her ud:





så har vi sgu et problem...


Efter en virtuel operation, ser jeg sådan ud. Nu skal jeg bare have det overført til virkeligheden.







Jørn Ege! Ring til mig. Og sæt den store fedtstøvsuger til ladning.




(For fanden jeg savner mine cigaretter!)



Prop jantelovskortet op i røven

Åh gud, altså. Hvor er jeg dog inderligt træt af jantelovskortet, som bliver smidt i flæng.
Hvad fanden er der sket med det at have en mening?

Nu er jeg blevet beskyldt for at besidde janteloven, fordi jeg på Facebook skrev, at Rasmus Seebach egentlig burde trække sig tilbage og nyde sit otium.
Er det jantelov? Nej, ikke rigtig vel? Det er vel nærmere bare en ærlig mening.

Men uha, skræk og ve. Og katastrofe. Jeg kom til at genere Danmarks Darling: Seebach.
Det er fandeme til grin. Hele Danmark hånede Tommy Seebach, da han lavede en bundplacering til Melodi Grand Prix. Men nu er han død, og så skal vi elske alle hans jordiske rester. Incl. sønnes fortolkning af samtlige følelser i følelsesregistret.
Han hyler sig jo igennem samtlige sange. Er det ikke okay, at det ikke lige falder i min musikalske smag? Jo, det skulle jeg mene.

Der er en ting der er værre end jantelov. Og det er hykleri.
Da Flemming Bamse Jørgensen levede, var der sgu ingen under 44 år, der postede musik med ham på Facebook. Men da han så var væk....Uhhhh...så flød det m. Vimmersvej over det hele.

"Ej, men, så skulle du tage at lukke røven, hvis du ikke kan sige noget positivt", kom det fra den mest bitre mand på min venneliste, som kan gå i hysterisk selvsving, hvis en ekspedient vover at sige: "Hav en fortsat god dag" til ham.

Nej, jeg skal ikke lukke røven. Og mens den ER åben, så lad mig tilføje:

Medina er grim, Kim Larsen er pisse irriterende, Lars Lilholt ligner noget der bor på havbunden, Flemming Bamse Jørgensens sange er stadig dårlige efter hans død, Bonnie Tyler har en træls stemme, Rod Stewart ligner og lyder som et pindsvin,  Sofie Gråbøl HAR vi eftehånden set, Leasy-reklamene burde forbydes,  Live fra Bremen er ikke sjovt, Nail art er grotesk grimt, Jackie Navarro ligner en shemale, Musen Jerry (Tom & Jerry) burdes fanges og ædes,  møbler fra JYSK er grimme, en Berlingo er Danmarks næstgrimmeste bil, Fiat Multipla er den grimmeste,  Se & Hør pigerne er ikke for kvikke, Uffe Holm er ikke sjov, og Sanne Salomonsen er træls.




Godnat. NU vil jeg lukke røven.

lørdag den 24. november 2012

Min nye ven

Nu gider jeg egentlig ikke længere bruge 1100,- (ca) om måneden på at forgifte mig selv.
Så jeg har den sidste tid forberedt mig mentalt på at droppe smøgerne. Igen. Igen.
Denne gang har jeg dog fået mig en ny ven.


Den er pissegrim. Men den virker. Temmelig overbevisende.
Jeg har ikke røget siden efter aftensmaden i går, og egentlig savner jeg det ikke så meget.
Gider bare ikke bruge så mange penge på noget lort mere.

Det sætter så også ekstra høje krav til mit madindtag. Jeg skal under ingen omstændigheder blive tykkere. Ligner virkelig en mummitrold. Med fede ben.
Eller nok nærmere Bamse fra Bamses Billedbog. Som tidligere skrevet, behøver jeg faktisk kun en gul/orange jumpsuit. Figuren passer. Skræmmende meget.







Min "Fithætte" kur gik lidt i stå. Gider ikke engang forklare hvorfor. Nægter at være en af de der overvægtige, som klynkende siger: "Jeg forstååååår det ikke, for jeg spiser som en fugl".

Det er eddermanme en stor fugl så...

Grunden kender vi alle. Gider ikke engang dunke mig selv i hovedet. Tog jo ligesom et bevidst valg om hvad jeg proppede i gabet. Og hvad fanden, det smagte godt. Så nu må jeg jo bare betale regningen. Mere indviklet er det egentlig ikke. 


Bitterfissen blev bitter?

Man må åbenbart kun skamrose "Bitterfissen". Må jeg gå ud fra, efter hendes dukkefører kylede mig af vennelisten på Facebook, kort efter mit indlæg om Bitterfissen.
Det kan selvfølgelig skyldes andre ting, men man må sige den lugter lidt. Især når det ikke er det eneste sted hun har fjernet sig.
Det er dog helt fair. Det er ikke sådan at der kommer sørgebind på min profil. Men jeg kan da godt undre mig lidt. Om det virkelig er sådan det hænger sammen. At hun kun vil have ros?

Hun fortjener sgu også ros, men det er da kvalmende at se hvordan folk slesker for hende. Blandt andet på kommentarene til hendes indlæg til Se & Hør.
Og hvis hun virkelig vil være et kendt ansigt pga. sit skrivetalent, så må hun dælme også være klar på konstruktiv kritik. Ellers bliver det en kort karriere.

Jeg har skamrost hende mange gange. Og nu er det så tid til konstruktiv kritik. Og jeg er da klar over, at hun nok tager det personligt, og at der er en mulighed for at hun henter støtte fra sine fans. Det er også okay. Hvis det hjælper hende. 

Hun har ufatteligt tit hentydet til at hun er træt af folk der forsøger at efterligne hende. Er du nu sikker på det, B? For mit vedkommende har jeg skrevet lige så lang tid som dig, i min samme stil. Blot et andet sted på nettet.
Tro mig, jeg forsøger ikke at efterligne dig. Forskellen er jo også til at få øje på. Du gemmer dig bag en rolle. Jeg er autentisk. Og ja, der er ingen tvivl om at dit talent er bedre end mit.


Hun har uden tvivl et fantastisk talent for at skrive. Men hvorfor så ikke udnytte det? I stedet for at opfinde Mode-Maude, som virkelig var kikset. Det var jo nogenlunde lige så sjovt, som når Julie Zangenberg forsøger at være sjov.

Bitterfissen var intet mindre end genial. Da hun kom frem. Og ingen vidste hvem hun var.
Så afslører hun hvem hun er, og lægger Bethany bag sig.
Og så genopliver hun hende. Og det virker sgu ikke. Desværre. Jeg ville ønske det gjorde, for jeg savner de gamle Bethany-dage. Men når alle véd hvem der styrer Bethany, så virker det geniale ikke længere. Så virker det bare lidt desperat. Og bittert. På den knap så fede måde.


Bitterfisse: Hvorfor udnytter du ikke dit talent bedre? Jeg synes sgu det er synd for dit talent, at du holder liv i noget, bare fordi du savner det.
Jeg har ikke noget ønske om at være kendt. Så derfor kan jeg tillade mig at holde lixtallet længere nede, og at skrive på en anden måde.
Men du vil jo gerne. Så hvorfor trækker du ikke stikket ud, tager en tænkepause, udnytter dit talent på en nytænkende måde, og vender tilbage og sparker benene væk under folk?


fredag den 23. november 2012

Rødhætte Vs.Knorr

I 2005 blev det besluttet, at betegnelsen Feta kun m bruges om ost, der er produceret i Grækenland af græsk fåre- og gedemælk.
Og det er jo egentlig fair nok. Det nytter sgu ikke noget at man bare gradbøjer betegnelser efter eget behov.

Men så fatter jeg bare virkelig ikke, at Knorr må bruge betegnelsen "Bearnaise", om deres pulversovs? Det har jo absolut intet at gøre med en bearnaise. Intet.
Hverken m. smag eller konsistens.
Og eftersom jeg er en bearnaisesnob, har jeg skrevet til Knorr:


"Kære Knorr.

Der er noget jeg har gået og tænkt over. Hvordan kan det være, at I kalder én af jeres pulversaucer for Bearnaise? Altså, groft sagt, så er det jo lidt at pynte sig med lånte fjer. Det ville jo svare til at jeg hev sværen af en svinekam, og kaldte den for en oksemørbrad.
Tag nu betegnelsen "Feta". Det må man heller ikke bruge i flæng. Der skal varen opfylde nogle krav, før den må hedde Feta.

Enhver der har smagt ægte bearnaise, ved jo at jeres på ingen måde minder om det. Så hvorfor, Knorr? Hvorfor? Det er en fornærmelse mod en lækker sauce, at den skal efterlignes af noget, som aldrig har set skyggen af en kokkejakke.

Jeg vil gerne komme med et forslag. I kunne i stedet kalde jeres sauce for Knorrnaise?


Med venlig hilsen Rødhætte. "


Nu er jeg så spændt på om de overhovedet svarer mig. Men det kan sgu da ikke være rigtigt, at folk bare kan hægte sig på en vogn, og skovle penge ind på falsk grundlag?
Det er pulvermad, for fanden! Hel- og halvfabrikata. I akkurat samme usle liga som pulverkartoffelmos, Frikalet og mandelessens i risalamande.

Folk er for dovne i et køkken.

Stuepiger.dk

Okay. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte.
Men der er åbnet en ny form for hjemmeservice, hvor mænd kan bestille en stuepige til at komme og gøre rent. Iført små stuepigeuniformer.

Undskyld, men nu maser fordommene for at komme ud. Så det får de lov til.

De mænd der ville benytte sig af sådan et tilbud, er i mine øjne ufattelig sølle. Altså, vi taler om pinligt sølle.

- Det er samme type mænd, som afslutter hver sætning med "Det sagde hun også i går. Harh hah harh".
- Det er samme type mænd, som går i grimt Bilkatøj eller Kansas arbejdstøj.
- Det er manden der stemmer DF.
- Det er manden der bruger Old Spice eller Jazz aftershave.
- Det er manden, som har hvide tennissokker på sammen med sine "Pyma" badetøfler, som han har købt i Spar til kr. 69,95.
- Det er manden som er så kikset, at han bliver nødt til at købe sig til falsk opmærksomhed.
- Det er manden der har større mave end en gravid kvinde i 8. måned.
- Det er den kronisk liderlige mand, som måske har et tæt overskæg, og som tror at sex i virkeligheden, er som på pornofilm.
- Det er manden der har købt sig adgang til Side-9 galleriet, og som har pauseskærm m. nøgne kvinder på computeren, og som selv synes han er vanvittig sjov.
- Det er manden som er så primitiv, at Al Bundy virker sofistikeret til sammenligning.
- Det er manden der har hørt et sjovt udtryk i noget komediehalløjsa i tv, og som derfor bruger det konstant, og har fået bildt sig selv ind, at han er hamrende morsom. Det kunne være flg. udtryk:
a) Det sagde hun også i går.
b) Ja, nemlig, ja.
c) Så la' da vææææær.
d) Det er fan'me uhyg'ligt, du.
e) Hvor er de to andre?
f) Bob-bob-bob-bob.
Allerværst er det dog når han imiterer Anders Matthesen. Hør nu her, spade. Anders Matthesen er genial. Og en af Danmarks sjoveste. Det er DU ikke. Og det bliver du heller ikke af at stjæle hans replikket. Tværtimod.

- Og endelig er det manden som er så elendig i sengen, at han er nødt til at slå ordet forspil op i ordbogen. Men han synes selvfølgelig selv, at han er en sex machine."




Arrhh, det lettede.


Under listen over hvorfor stuepigerne mener, at mændene skal vælge dem, står der blandt andet dette: Du er gift og nu kommer din kone hjem imorgen. 
Ehhh? Og derfor skal manden så hyre en rengøringskone i fræk stuepigeuniform?
Det tror jeg så nok ikke lige. Personligt kunne Gråstænkt få lov at bo alene, hvis han hyrede sådan en kost. Jeg ville da miste al respekt for ham.

Og så er der priserne:

Kostumet her (m. indhold), koster 299,- pr. time.






Denne udgave koster 499,- pr. time.




Og endelig er der luksusudgaven, der koster 599,- pr. time.



Gad vide om den dyreste også tager sig af at rense vandlåse, og egen septiktank?


Ej, men hvor er det da latterligt.

torsdag den 22. november 2012

Ctr. Alt Delete

Det er bare en af de der dage i dag, hvor man ville ønske at man kunne trykke ctr. alt delete på sig selv, og genstarte systemet. Evt. i fejlsikret tilstand.

En af de der dage, hvor man m. garanti ville bryde hulkende sammen over en gammel "Far til fire" film, fordi man pludselig synes, at Onkel Sofus ser så skrøbelig ud, og at det er skrækkeligt synd for Søs, at hendes ungdom går med at stå i køkkenet.

Det er et helvede at have fået vendt vrangen ud på sig selv, og rende rundt m. følelserne uden på tøjet, og være en stor tikkende mood bomb.
Var i Kvickly tidligere i dag. Og må have lignet en der var på vej ind i en tændt bil i en lukket garage med en støvsugerslange. For ekspedienten kiggede medfølende på mit tavse sammenbidte sørgmodige ansigt, og sagde: "Årh, du har det vist skidt, hva? Der ER også bare så meget sygdom i omløb.", med hovedet let på skrå.

Jeg synes ellers selv at jeg havde fået dækket opsvulmede forgrædte øjne med øjenlåg så tykke som skamlæber, med et tykt lag make-up.
Lod hende blive i troen om at jeg var heftig influenza ramt. Men havde faktisk lyst til at kaste mig I armene på hende, og bare brøle min melankolske "verden er dum" tilstand ned i hendes grimme uniform, og lade tårerne leve sit eget liv.
Men sådan noget kan man jo ikke gøre som 37 årig. 
Så i stedet kørte jeg hjem m. -klynkemusik blæsende ud af Bjarnes små højtalere med grotesk meget diskant. Og så sad jeg der i sofaen i tusmørket med sitrende, men dog tapper underlæbe, og ventede på at G. kom hjem.

Og så blev sluserne ellers åbnet. Græd så meget, at jeg mistede appetitten. Og DET siger ikke så lidt.
Men der var nu noget rart ved det. At kunne få lov til at synes alt er dumt, og få lov til at græde som en 5 årig, der har fået nej til ønsket om en Kinder mælkesnitte.
Og så bliver man så dejlig træt bagefter. Og en lille smule flov over sig selv, og tanken om hvor uendelig grim man dog er, når ens fede ansigt krøller sammen på en måde, som får en til at ligne  en stak husblas, som er i gang m. at smelte.

Og nu er jeg træt. Og grim. Med andre ord. Jeg er næsten mig selv igen.
Og har præsteret at falde i søvn fire gange, mens jeg har skrevet dette.

Så tror bare jeg siger: Tak for i dag, Lortetorsdag.

Dan fra Singleliv.

Han burde have forbud mod at åbne munden. Lyder jo virkelig som om han har røget 3 kg. hash, og været søvnløs i 9 dage i træk. (Der er også lidt Kermit over hans stemme).
Hvordan kan han score? Altså, den sidste han scorede var jo virkelig smuk. Og normal. Hvad vil hun med ham?

Må være fordi han har penge. For han virker virkelig ikke særlig kløgtig.
Og så er der hans udseende.

Er det kun mig der tænker Al Bundy? Og altså, de sælger jo begge to sko. Og taler lige dumt.














Og så håber jeg virkelig, at han sørger for at rengøre det spabad grundigt. For med tanke på hvor mange dates han har haft, hvor de evig og altid ender i saftig omgang i vandet, kunne man jo godt få en lille tvangstanke om, hvor ualmindelig klamt der kan være i hjørnerne i karret.

Tænk sig at blive smittet m. kønssygdomme når man er i bad.


Ej men altså, se lige dette klip.


http://ekstrabladet.tv/publicering/article1721987.ece

onsdag den 21. november 2012

Ressourceprofil.

Er I klar over hvor meget man skal svare på i sådan en? Det er jo helt vanvittigt. Fylder jo fandeme flere sider end en føljeton roman i Familie Journalen. Men det er ikke det værste. Det allerværste er de ting de vil vide.
Virkelig virkelig fedt at man skal sidde og uddybe de største nederlag i ens liv. (Eller...nogle af de største.) Incl. status over økonomi.

For helvede...Nu ved de mere end selv min bankrådgiver gør. Gætter på at fogeden banker på i morgen.

Heldigvis er der da trods alt ting man ikke skal oplyse. Hvilket dælme er heldigt, for så havde jeg været nødt til at ansøge om et nyt liv.

Jeg er virkelig lykkelig over, at de ikke skulle vide:

- Mit bmi.
- Antallet af mandlige hormoner.
- Samlet areal af hårvækst.
- Og appelsinhud...
- Mest pinlige sexoplevelse.
- Mest kiksede sexstillinger ved rødhætte i str. xl.
- Forbrug af Faxe Kondi Free.
- Antal kartoner rødvin der er købt på seks måneder.
- Værste hævnplaner, som ER udtænkt i mindste detalje.
- Mest luskede handling.
- Antallet af inddragede dankort. (Lyder værre end det er)
- Største last.
- Hemmelige besættelser.
- Musiksmag i perioden 1980- 1988.
- Antal optagede kassettebånd m. Kirsten og Søren i perioden 1984-1987.
- Antal gange jeg i perioden sensommer 1979 gravede en muldvarp op af dens grav, for at vise den til mine forældres gæster.
- Antal mislykkede slankekure.



Der er trods alt retfærdighed til.

Min dag i tysker residensen

 
 
Guten Abend. Und herzlich willkommen.
 
Havde sidste dag på kursus i dag. I véd, samme bygning, som tyskerchefen huserer i. 
IT-lokalet, hvor jeg skulle sprede mine visdomsord, ligger lige ud for køkkenet, hvor Herr. Grimm som sagt tøffer rundt, mens han lader som om han kan lave mad. 
Jeg placerede mig selvfølgelig klods op af døren, så jeg sad på første parket til at sidde og krumme tæer over ham. 
Men først skulle der kaffe til, så jeg satte kursen mod kassen. Og hvem kom springende m. temmelig oppustet brystkasse gemt bag skjorte m. smarte metal trykknapper?
 
Nämlich. 

Jeg havde taget en dyb indånding, og var faktisk klar til at pille ham ned fra den tyske piedestadel han har placeret sig på.
Som tidligere skrevet, hjalp jeg en kvinde videre til et andet job. Og fjolset tog jo hele æren. Så jeg var klar til at møfle ham ned. Havde næsten indtaget "Wax on - Wax of" stilling. I bedste Karate Kid stil. (Rødhætte-San). 
Men han takkede mig faktisk for hjælpen. Og gik derefter i træls selsving, hvor han fortalte om aaaaalt det fantastiske han udrettede på sit job.
Svarede ham bare m. énstavelsesord, mens jeg hældte kaffen, som lignede en slags kaffeerstatning (det kunne ligne ham at indføre rationeringer), op i mit krus.  
Er virkelig ikke gearet til hyggesnakke m. ham. Og da slet ikke ved morgengry.
 
Morgenstunde hat keine deutschen im Fuß.
 
Og så knoklede jeg ellers igennem ved computer, hvor jeg fik skrevet den berømte ressourceprofil. (Uddybning følger i andet indlæg). 
Og hele tiden havde jeg tysk soundtrack kørende for mit højre øre. Jeg kan konstatere, at han stadig siger den samme irriterende lyd efter hver eneste sætning. "Nou."
Men det var sådan set ikke det værste. Det værste var at han konstant stod og stirrede på mig. Og når jeg så drejede hovedet, og kiggede, så vimsede han videre i rask march. 
 
 
 
 
Og så blev maden sat på bordet. Og det er virkelig ikke for at være en strid kælling. Men det lignede altså at én eller anden havde haft et voldsomt anfald af diarré og forstoppelse midt på bordet. I skålene.
Jeg tog selvfølgelig billeder. Med undtagelse af salaten, som lignede noget de havde fisket op af kompostbunken.

Men ehhh...velbekomme. 
 








 Og så vil jeg runde af med en åbenbaring jeg ligesom fik i dag. På vej ud til bilen, gik jeg forbi tyskerens kampvogn. Og der er bare så meget der giver mening nu...
Han er ikke fra denne klode...



 









 
 

tirsdag den 20. november 2012

Balut (Og andet mærkeligt mad)

Okay...visse ting skal man bare ikke Google. Så det gør jeg. Og hvis du på forhånd véd m. dig selv, at du er sart, så lad være m. at læse videre, for jo; der er billeder.








I dag vil jeg præsentere jer for noget af det mest ækle: Balut. Det er en østasiatisk delikatesse bestående af et kogt andeæg hvor ællingen er lige ved at være udruget.

Jamen, hvorfor? Virkelig. Hvorfor?! Det er jo virkelig noget af det mest klamme jeg længe har hørt om. 
Man skal sgu da være pænt syg i hovedet for at sætte hænder og tænder i sådan noget.  




På en delt førsteplads over vammelhed, kommer flg. retter:

- Trung Vit Lon
Rådne andefostre
Hvor gammelt andeægget skal være, før det når delikatesse-stadiet, varierer fra landsdel til landsdel - og også over grænsen. I den nordlige del af Vienam foretrækker man befrugtede æg med en næsten fuldt udviklet kylling i. Ægget koges, og man spiser det direkte af skallen. Først sippes hviden ud og derefter pilles ægget og andefostret, hvor benene fortsat er bløde, spises til sidst.

Lutefisk
Fremstilles af lufttørrede torsk, som har ligget nogle dage i en kalk-soda-lud. Derefter udblødes fisken fire-fem døgn i ferskvand. Fisken får en gelé agtig konsistens - og den lugter ganske forfærdelig. Spises kogt og serveres som oftest med kogte kartofler, ærtepuré og bacon.

Shirako
 Ordet shirato betyder "hvide børn" på japansk. Og der er vel på en måde tale om "børn", eller rettere sagt "halve" fiskebørn, for retten laves af kogt sperm fra hanfisk.
Retten, som har en cremet substans, regnes blandt favoritterne ved en japansk middag.

Guo-Li-Zhuang
Som er en penis restaurant. Ja... Du kan simpelthen få serveret abepenis, tyrepenis, hundepenis, tyrepenis.
Retten "Jasmin Flowers" er tyndtskåret æsel-penis, mens "Treasure in the Desert" er gedekønskirtler med karry.
Du kan også støde på bl.a. oksepenis og rejst hundepenis med kirsebær på toppen, fårepenis på en pind overdækket med mayonnaise eller ost, eller et stort delikat udvalg af 10 Peniser og testikler.















Lidt om Bitterfissen.

Godt nok hedder jeg fordom til mellemnavn. Og godt nok er jeg aldrig for fin til at sende en sviner ud på mit virtuelle papir. Men der er jo kun 300-400 der læser min blog om dagen. Hvilket er absolut ingenting, når det handler om internettet.
Og hvilket passer mig fint. For så har jeg lidt friere tøjler. Føler egentlig bare, at mine indlæg er som taler til en familiefest. Hvor folk kender mig. Og bærer over m. mig. (Lige m. undtagelse af dem, hvis kommentarer jeg ikke udgiver).
Min blog er bare min lillebitte, men højtelskede ventil, hvor intet er for småt til at blive analyseret. Min lille dagbog. Som ikke er kendt af medierne.

Og ved I hvad? Det er jeg virkelig glad for. For lige så styg og fordomsfuld jeg kan være, lige så konfliktsky er jeg. Og ja, jeg krummer tæer over Kim Larsen, Lars Lilholt, Medina, Live fra Bremen, Casper Christensen, og guderne skal vide hvor mange andre. Men det behøver de jo ikke at vide. Og bloggen er nu først og fremmest mig. Mit liv. I sparsomme, men alligevel detaljerede detaljer. Med små stikpiller hist og pist.

Og så er der Bitterfissen Bethany. Som tog landet m. storm og orkanstyrke, da hun anonymt skrev det, som mange tænkte, gemt bag en fiktiv person.
Pisse genialt udtænkt. Og sjovt.
Men så blev hun desværre virkelig. Og med desværre mener jeg, at det var fedest da ingen anede hvem hun var. Svinerne havde mere effekt.
Nu skriver hun så et ugentlig indlæg til Se & Hør. Hvor de kendte bliver svinet.
Og ja, jeg trækker da på smilebåndet. Men...det er jo ikke Bethany. Nu har man jo et ansigt, og et par bryster at identificere hende med.

Og "Bethany", du ved dette er ment konstruktivt. Og at jeg har været fan af dig fra starten. Men æv, du skulle aldrig have afsløret dig selv. Det var meget sjovere, da Medina kunne sidde og gruble over, hvem der dog havde så fjendtlige (og korrekte) meninger om hende.
Og så fatter jeg ikke at du tør. Ikke nu, hvor alle ved hvem du er.
Jeg turde sgu ikke sende svinere ud på landsdækkende www. Ville da være bange for en injuriesag. Men jeg er selvfølgelig også jyde. Og pisse dobbeltmoralsk. For det er selvfølgelig mere legalt at svine folk, når man ikke er kendt. Det ved alle.



mandag den 19. november 2012

Fald dog i søvn, Gråstænkt!!!

Vi ligger i sengen. M. hver vores mobil, og spiller wordfeud. Og det er ved at gå galt. Rigtig galt.

Gud hvor kan jeg da bare ikke håndtere, når han ligger der. Pisse rød i hovedet, fordi han griner arrogant når han får sammensat et ord der giver ham 136 point.
Får lyst til at hoste ud over hans telefon, og bagefter træde den i sort skærm m. min hælspore.

Han opfinder de særeste ord, som på mystisk vis bliver godkendt. Men når jeg så forsøger at liste "småbyer" ind, så bliver det afvist af latterlige sære regler.
Helt ærligt, så bliver man sgu harm. Og jo mere jeg skummer, jo mere griner G.
Og jo dyrere ord finder han på. Og når jeg så rammer et blodtryk der siger 325/250, så kommer hans hånd listende over og nusser mig, mens han m. en undertrykt latter, spørger: "Elsker du mig?".

Gu' gør jeg da så, men det synes jeg så ikke han fortjener at blive bekræftet i lige der. Han kan sgu ikke få i pose og sæk.

Jeg har afbrudt spillet for i aften.

Apropos idioti, så har jeg lige modtaget mail fra DR. M. information om at deres pakkeleg snart starter.
Som om det ikke er slemt nok at konkurrere mod G. i WF, så skal jeg også til at tage stilling til de ludernisser der sidder derinde, og kun venter på at ødelægge mit humør, og stjæle mine pakker.


Ekstra Bladet. Sig mig, hvor gamle er deres journalister?

Man kan fandeme godt komme i tvivl om Ekstra Bladet enten har meget dumme journalister, eller meget unge journalister.
I dag har de en "artikel" om hvad kvinder og mænd siger, og hvad de i virkeligheden mener.


Det mener hun når hun siger:

Hun siger: Hold kæft en lortedag jeg har haft!
Hun mener: Åh gider du ikke godt bare sidde lidt her være tæt på mig, mens jeg fortæller dig om, hvor tarvelige de allesammen er - du skal bare giver mig ret - men INGEN råd?
Han hører: ’Gider du lige løse mit problem?
(Æhhhh? A' hva' for noget? Hvis jeg kommer hjem, og siger at jeg har haft en lortedag, så er det sgu fordi jeg bare vil have luft. Så er det ikke fordi jeg forvandler mig til en hjernedød person, som bare vil have ret, og slet ingen konstruktiv sparring. Og hvordan fanden kommer de frem til at manden skulle tænke "Gider du lige løse mit problem?" Fjolser, for fanden!)



Hun siger: Uhhh, jeg fryser, skat!
Hun mener: Kommer du ikke lige herover og hygge-varmer lidt om mig, så jeg kan mærke, at vi elsker hinanden.
Han hører: Sex - nu!
(Undskyld, men har Barbara Cartland brækket sig ud over den artikel?)


Hun siger: Nej, det er for også dårligt, at vi ikke har inviteret Iben og Morten over.
Hun mener: Jeg er bange for, at jeg ikke er en ok veninde.
Han hører: ’Fuck! Mere arbejde til mig!
(Mere arbejde....til hvem? Og hvorfor?)



Det mener han når han siger:

Han siger: Nu synes jeg, du sender helt vildt blandede signaler.
Han mener: Jeg er fuld af modsatrettede følelser, og det kan jeg ikke have.
Hun hører: Jeg gider ikke høre noget som helst du har at sige!
(Hahahaha....ej, men...hvad fanden sker der nu dér? For det første kender og bruger mænd slet ikke udtrykket "modsatrettede følelser", og for det andet vil enhver kvinde m. respekt for sig selv, sgu da svare: "Blandede signaler? Hvad fanden mener du nu med dét? Gider du lige forklare hvad du mener m. det?" Kvinder analyserer grotesk meget. Vi vil sgu da have uddybet sådan en beskyldning.


Han siger: Kunne det ikke være sjovt at købe noget sex-legetøj?
Han mener: Jeg synes, vi er gået lidt i stå, og jeg kan ikke rigtigt finde ud af at tale med dig om, hvad der sker i sengen.’
Hun hører: Du er ikke sexet længere.
(Eller...bare eller...så kunne det være, at manden bare siger det fordi han har set en pornofilm, hvor han synes det så lækkert ud m. sådan en buttplug på 53 cm. i diameter? Eller at han bare synes det kunne være frækt at besøge en sexshop?
Og med mindre der er tale om Maude Varnæs, så vil de fleste kvinder sgu da ikke straks tage det personligt. Jesus christ...)


Han siger: Bruger du ikke lige lovlig meget tid på dit arbejde?
Han mener: Jeg savner dig og ku' godt bruge mere tid sammen med dig.
Hun hører: Så vigtigt er det, du laver, altså heller ikke.
(Nårrhh, nu er jeg med. I vil simpelthen fremstille kvinden som det svage køn, som knokler og knokler uden anerkendelse? Og godt nok kan vi kvinder godt i sjældne tilfælde være nærtagende, men det er er jo bare så latterligt langt ude.)





Hmm...For en times tid siden, sagde Gråstænkt: "Jeg går ned på nederste etage og spiller computer."
Mente han monstro i virkeligheden: "Store fede læs! Du har glemt at købe øl. Luder! Nu går jeg ned og ser pornofilm, og drømmer om at have en kæreste der er lige så lækker som Stacia Cumalot, og Jenna Spreadum"?


 


Wordfeud Vs. Rødhætte

Som en af de sidste i landet, har jeg endelig fået øjnene op for Wordfeud.
Og jeg er så enormt barnlig, at det burde udløse en bøde. For det første er jeg en ret dårlig taber. Og i og med at jeg har opdaget at der er en indbygget chatfunktion i spillet, skal jeg i dén grad lægge bånd på mig selv. For det nytter jo ikke noget at hidse sig op. Heller ikke selv om jeg er ret sikker på, at nogen snyder ad helvede til. Der optræder i hvert fald ord, som jeg aldrig har hørt om før. Og jeg bliver så barnlig, når min modstander scorer latterlige mange point for et ord, der ved gud ikke findes. Og så har jeg lyst til at sende en chatbesked afsted. Ligesom dengang jeg spillede Yatzy på TV2's hjemmeside, og hvor jeg røg op at skændes m. modstanderen.

Fandeme et pinligt personlighedstræk. I stedet melder jeg mig ud af spillet. Sletter simpelthen modstanderen, hvis det går dem for godt.

Og så taber jeg forresten også 88% af samtlige spil. Fordi jeg synes det er enormt sjovt at finde på så klamme ord som muligt.




Ja, jeg véd det godt...Burde få mig en anden hobby.



søndag den 18. november 2012

Det lakker mod enden

Altså m. min influenza.  Har dog stadig en træls hoste, der på mange områder minder om en træt slagboremaskine i en murstensvæg.

Nu skal jeg jo så bare finde rask-identiteten frem igen.
Nu er det slut m. at være for svag til at gøre rent og rydde op. Og vaske tøj. Og lave mad. Og handle. Og dyrke motion.
Slut m. at ligge m. lidende øjne og drikke hostesaft direkte fra flasken, mens man ser Sex & The City.

Nu kalder hverdagen igen. Og mellem os, ikke? Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro at vi har haft indbrud af en gangbesværet blind tyv. Hytten ligner lort. Som om nogen har vendt vrangen ud på samtlige rum.

Det kommer til at koste 12 flasker Ajax, og 3 støvsugerposer at få det tilbage til normaltilstand.

Og en uge m. maks 1100 kcal. om dagen for at fjerne Ole Thestrup hage.





Det er en syg verden.



Jeg taler om de to piger på Fyn, som har været i kløerne på en klam mand, som åbenbart er så gennemsyret vammel, at han hele sit liv er blevet afvist af samtlige hunkøn, incl. de blinde, og som derfor hiver uskyldige piger ind i sin grimme bil, og traumatiserer dem.

Jeg går ikke ind for selvtægt. (Sådan da). Og jeg synes bestemt heller ikke at gabestokken skal genindføres.
Men kan jeg forstå, hvis de lokale på egnen selv begynder at lede bare en lille smule efter ham? Og kan jeg forstå, hvis de i tankerne har lyst til at give ordet blodpølse en ny betydning?

Ja!

"Ej, men Rødhætte! Manden er tydeligvis syg (Godt spottet, Sherlock), og han skal jo have behandling. Det er jo i bund og grund synd at han har det sådan, og hvis han kommer i fængsel, bliver han jo aldrig helbredt. Så bliver han jo ødelagt af de andre fanger."

Og? Nej men helt ærligt, idioten har taget et ret så aktivt valg. Så må han fandeme også tage konsekvenserne.
Min sympati ligger hos pigerne, og deres familie. Hvad der sker med ham, er jeg egentlig ret ligeglad med.
Men det må man ikke sige. For det er blevet enormt moderne at kaste begrebet "empati" i så groteske retninger, at ordet har mistet sin betydning. Og det har taget så meget overhånd, at folk i deres iver efter at lege autodidakte psykologer, helt glemmer hvem der faktisk er de virkelige ofre.

Kan vi ikke bare blive enige om flg.:

Du tager konsekvensen af dine aktive, overlagte og planlagte valg. Eneste undtagelse er hvis du er en blodtørstig zombie eller vampyr. Og er du det, bliver du aflivet.
Men ellers så skal livet indrettes sådan, at man høster som man sår.




lørdag den 17. november 2012

Frodige ankler på Victoria Milan.

Nu har jeg fået nok. Er simpelthen så forarget over den der klamme datingside på nettet, som er henvendt til personer der er i et forhold, men som søger en affære.(www.victoriamilan.dk)
Så nu vil jeg se hvad fanden der foregår derinde. Hvad der er for nogle uhumske mennesker der sidder derinde. Så jeg har oprettet en undercoverprofil, og udfyldt deres optagelsesspørgsmål.

Brugernavn: Frodigeankler
Højde: 165.
Vægt: 118.
Kropsbygning: Nogle få kilo ekstra.
Hårfarve: Ønsker ikke at oplyse.
Bopæl: Nørre Snede.
Udseende: Meget attraktiv.
Etniske baggrund: Stillehavsbeboer.
Beskæftigelse: Maritim.



Og så er vi klar til at søge! Hmm, lad mig se...vi tjekker sgu lige lokalområdet...
Ej for fanden...så ser man det ene slørede billede efter det andet. Gud hvor er det skummelt. 
 
Jeg savner at mærke suset i maven når jeg ser "dig" i øjnene og mærke din glæde ved opmærksomhed - En at have et dejligt eventyr med, gerne over længere tid og selvfølgelig med respekt for din og min hverdag. Hvem ved hvad i kan give hinanden !?
Du tænder på "det forbudte" i at vi to skal mødes, og lader det vise sig i dine øjne.
Du er stolt over din krop og kan lide at vise den til "mig".........
Jeg søger kun én og det er dig !?

Nårrhh, han søger kun én!? Altså bortset fra hans kone? Ej, ihh altså...der er nu ikke noget som utro mænd, der lover troskab til elskerinden...


Nå...videre...


jeg er 100 % ærlig og diskret med dette så om du er gift / eller singel så endelig vend tilbage, og har du fået lyst til at hører mere om mig så bare giv lyd ! :-) 

Arhh bassemand...100% ærlig? 100%?


Det må simpelthen være en joke derinde. Nu tør jeg ikke kopiere billederne herind, men de der slørede billeder...Den holder jo ikke. De er jo ikke mere slørede end udsigten gennem mine fedtede brilleglas. Enhver idiot kan sgu da se hvem der gemmer sig bag den fedtede linse.
Og hvad der er endnu mere latterligt: Samtlige mænd beskriver dem selv som ærlige. Ej men helt ærligt, hvis man skal lyve, skal man fandeme gøre det ordentligt.

Vi søger videre....Ej men for helvede....denne profiltekst! Haha...i guder...


Hej med jer dejlige piger.
Håber at, du vil indvi mig i dine fantasier. ( Kunne jo moske realiseres)

(En moske? Hvorfor blander han nu muslimerne ind i det?)
Håber at du siger nej hvis du ikke ønsker at være med.
(Nårhh, fordi du tror at du er så uimodståelig, at kvinder ikke kan sige nej til dig?)

På den måde forventer jeg der åbner sig en fanastisk verden.
(En fanatisk verden?.......??)



Ej, jeg skrider sgu igen derinde fra. Det er enten et virkelig latterligt mediestunt, og eksperiment.
Eller også er det simpelthen udelukkende et sted for folk m. en IQ under 62.

Sliding Doors

Når man nu alligevel er tvunget til at ligge under dynen, så kan man lige så godt gøre det ekstra godt for sig selv.
Så jeg har sat Sliding Doors på. For 8. gang. Bliver aldrig træt af den film.

Pisse smuk film. Som giver stof til eftertanke. Og til dem der ikke har set den: Skam jer, og få den set! Her er en kort beskrivelse af den:

"Sliding doors’ er en romantisk komedie som bygger på idégrundlaget ”Hvad nu hvis?”. Filmen begynder med at Helen bliver fyret fra sit job, hvorefter hun haster ned i Londons undergrund for at nå sit tog. Her deler historien sig i to. I den ene historie når Helen sit tog og kommer derfor hjem i rette tid til at overraske kæresten Gerry sammen med elskerinden. I den anden historie når hun ikke toget, så derfor bliver hun ikke vidne til Gerrys utroskab." (Hovedroller Gwyneth Paltrow og John Hannah)

Seriøst, ikke? Gid jeg havde mødt en John Hannah, dengang jeg tog min daværende kæreste i at duske min daværende bedste veninde.
Og gid jeg havde lyttet til den fremmede amerikanske mand i S-toget, som nedstirrede os mens vi sad og pjattede og grinede, og som sagde til mig m. et fast og insisterende blik: "Your boyfriend is trouble. He's only gonna hurt you".

Creepy, egentlig. Og kan også huske, at jeg dengang fik det rigtig træls. Hvilket undrede mig, for vi havde et godt forhold (troede jeg), og så sidder der pludselig en ældre fremmed mand og nedstirrer os, og kommer med sådan en bemærkning, mens hans øjne borede sig ind i mig.

Og så ser man den film, og tænker: Hvad nu hvis min computer ikke var crashet dengang? Så havde jeg aldrig mødt idioten. Og så var jeg sluppet for så uendelig meget lort, og løgne.


Nå, beklager. Tankespind pga. feber. Og nu har jeg heldigvis Gråstænkt. Som er alt det jeg forgæves forsøgte at fremtvinge i min eks. (Hvilket var umuligt, da han højst sandsynligt er psykopat, og derfor ikke har et normalt følelsesregister, eller bare en snert af oprigtig menneskelighed. Plus han er hjemmeværnsmand, hvilket forklarer mere end tusind ord).
Og han svigter aldrig. Det ved jeg. Det kan jeg mærke. Så måske han faktisk ER min John Hannah?


Nå, jeg må hellere finde min dyne. Men altså, lov mig: Hvis du ikke har set Sliding Doors, så gør mig den tjeneste at se den. Det er sådan en film, man ville ønske varede i 4 timer.



fredag den 16. november 2012

Hvem har slettet mig?

Man véd man har klynket for meget på Facebook over influenzakrise, når man på under en uge mister to venner derinde.
Og jeg kan da ikke undgå at sidde og føle mig lidt afvist og fravalgt. Og har terpet den skide liste igennem for at finde ud af hvem der mangler.
Og jeg kan bare slet ikke finde nogen som jeg savner...

Men det vil jeg skide på. Jeg klynker alt det jeg vil på mine statusopdateringer. Det er min side. Nå!


Men det går faktisk ikke skide godt. Bogstaveligt talt. Nu gør maven også indsigelser.
Og mens nogen sidder og hygger sig i et lækkert sommerhus, og garanteret har knitrende ild i enten pejs eller brændeovn mens der bliver drukket god vin og hygget, sidder jeg her og ligner en pony på vej til slagtning.
Kan ikke rigtig få noget mad ned, uden at det ryger fluks ud igen. Til gengæld har jeg min egen lille feltration.



Og jeg er bare vild m. at folkene bag Panodil tydeligt har forklaret, hvordan det skal indtages.


 

Oral opløsning?  Shit mand, det er jeg glad for at de skrev på pakken. Jeg var ellers i gang m. at spekulere i den anale løsning.

Nå, men vi snupper da lige en punktopstilling.

  • Selv om man er 37 år, så er der nu ikke noget, som at ringe til sin mor og få lidt omsorg. Hun er den bedste til at give omsorg. Altid.
  • Teenagesøn er ved at være mobil igen. Gudskelov. Det var da en frygtelig larm, når han skulle gennem hytten. Hoppende på ét ben. Men synd for ham er det helt bestemt.
  • Teenagedatter sidder i den anden sofa m. bærbar, og headset på kraniet, og hører musik. Men åbenbart ikke så højt, at hun ikke kan høre mine prutter.
  • Har ladet kropshår være kropshår de sidste dage. Hvilket har resulteret i et mindre Movember-moustache. Charming. Indeed.
  • "Kloge hoveder" er kommet frem til, at hvis man ikke vil have at partneren er utro til julefrokosten, så skal man bare give et kram, kys eller anden fysisk kærtegn til partneren, inden han/hun smutter af sted til fest.
    Øhhh? Nå. Altså, nu burde det vel være en fast del af et forhold at give kærtegn. Men det var sgu da noget sært noget. "Nå, ej pis...Lasse var mig utro m. sin sekretær...Hvorfor gav jeg ham dog ikke et kys og et kram, inden han tog af sted, så var det aldrig sket!".
    Jo, det var...Hvis troskaben står og er afhængig af bekræftelse inden man tager af sted, så er der vist ikke noget at bygge på overhovedet i dét forhold.
  • "En ny undersøgelse viser, at hver tiende danske mand synes, at det er i orden at have sex med dyr, hvis dyret ikke lider overlast. Til sammenligning er det kun tre procent af kvinderne, som finder det i orden.
    Det viser en ny undersøgelse foretaget af Userneeds for Landbrug & Fødevarer."

    Der er for mange landmænd i dette land!

  • Teenagedatter har åbnet en pose chips. Lyden irriterer mig! Den der..."harw harw harw harw" lyd, når folk gnasker chips, burde fandeme bruges som torturinstrument.
  • Det er spild af god mand, at Jesper Steinmetz er homoseksuel.
  • Nu bøvser uglen fandeme værre end en overvægtig mand i skovmandsskjorte.
    Fantastisk soundtrack til min aften...
  • ........................................................................!!!
  • Magter ikke den lyd. Ruller mig ind i et tæppe, og sætter mig ud på trappen og ryger m. et krus ildelugtende og ildesmagendevarm Panodil.

Mens de andre er i sommerhus...

Så kører Gråstænkt om lidt. I sommerhus. Sammen m. sine søde søskende, og deres ditto partnere.
Og hvad skal jeg?

Ligge under dynen i den lorte sofa, som jeg efterhånden hader noget så inderligt. Såmænd...
Så i aften, når de sidder i det lækre sommerhus, og spiser god mad, og drikker vin mens stearinlysene blafrer, og havet bruser udenfor, så ligger jeg her. Og drikker Panodil Hot, og hostesaft, som der ikke engang er en rød trekant på.
Måske man skulle sende dem stemningsbilleder i aften? Af mit bjerg af snotpapir? Af smertestillende piller? Af mine næsebor?

Yippikayfuckingyeah.

Var lige i Føtex. Efter proviant, så børnene ikke sulter. Imens var Gråstænkt i vaskehallen m. bilen.
Folk gloede på mig. Tror da måske nok fanden...ligner en snemand m. tøj på.
Og da jeg var færdig m. at handle, stod jeg udenfor og ventede på G. I lang sommermaxikjole. Og tynd cardigan. Og svedte som et svin på vej til slagtning. Alt imens folk gik forbi mig i store vinterjakker.

Nå, men jeg har fundet én god ting jeg kan fordrive tiden på sofaen med. YouSee! Og deres boks m. gratis film og serier. Har netop i dag opdaget, at der ligger adskillige sæsoner af Grey's Anatomy. Har aldrig set serien, og er allerede efter første afsnit helt solgt.
Så med mindre der kommer en og leger nurse for mig i aften (jeg smitter ikke, promise!), og medbringer gyserfilm og kirsebær og Ramlösa, så skal min fredag aften og nat nok bare gå med at se den serie.

Nu er jeg jo ikke typen der beklager mig når jeg er ramt af forkølelse og influenza...Jeg lider i stilhed, og er en kvinde af få ord.
Men hvis jeg nu skulle beskrive min tilstand på girafsprog, så ville det lyde noget i stil med dette:

Hvis jeg var et hus, ville selv Låsby Svendsen grine højt og udbryde: "Dét er sgu for ringe til at leje ud, Riv lortet ned!".


torsdag den 15. november 2012

Danmarks Næste Top Model

Det program handler ikke en skid om at finde en Top Model. Det handler om at finde en ny brintoverilte stereotype.
Der er tre piger tilbage. To af dem er kønne, og søde. Den sidste, Line m. de onde øjenbryn, vinder m. garanti det hele.
Og jeg fatter det ikke... Hun er da bare så mainstream. Ligner noget man hver dag møder på gågaden, eller på Facebook m. duckface.

Og så sender Caroline Hønserøv Dramaqueen Wanna be Model Flemming, Uffe Hareskår Buchard, og den der lille drengerøvsagent,  fandeme den eneste m. Top Model muligheder ud af konkurrencen.
Jo jo, hun tager de bedste billeder. Men hun er ikke Bacardi Breezer overgearet glad.
Men...
Ærligt talt, det ville jeg sgu heller ikke være, hvis jeg uge efter uge skulle stå og se på Carolines anusmund snøre sig mere og mere sammen, mens hendes øjne er ved at poppe ud af kraniet.

Det kan da drive enhver til vanvid. Man kunne næsten få lyst til at mosle hende ned i voldgraven omkring hendes slot.

Og hvor er hun da træls. Eks-baronessen. Som engang var med til royale fester, men som nu er medieluder. M. drama tendenser.

Men de sendte smukke Gudrun ud. Den eneste der skilte sig ud, og var anderledes på den fede måde.

Fordi hun var sig selv.

Rotter. Ikke på loftet, men...

Jamen ad. Bare ad!

Gråstænkt var i gang m. at skifte bremser på Bjarne. (Tiltrængt.)
Nu ved jeg intet om biler, men i dén forbindelse skulle motorhjelmen åbnes.
Og der lå så et stykke stof ovenpå motoren. Som han selvfølgelig ville fjerne.

Altså...stof og stof. Hvis man fjernede kød og knogler, så ville der selvfølgelig være et lille stykke pels tilbage. Men det var så en rotte han stod med i hænderne. Som var afgået ved døden. Og ikke længere var så fast i kødet.

Føj for helvede! Så tror da pokker, at jeg syntes der nogle gange var en sær lugt.
Gud hvor er det dog klamt. Magter ikke blinde passagerer. Og da slet ikke nogen der har en hale.
Må ringe til kommunen i morgen. Igen. Der er også kun et halvt år siden, at der blev ringet til rottemanden første gang. Han må da efterhånden være rundt om hjørnet...


Nå, ellers ikke så meget nyt. Det er jo begrænset, hvor meget man oplever i sofaen under dynen.
Men har da fået set en masse afsnit af "Dårligt Nyt" m. Anders Lund Madsen.  (Vild m. den mand)
Og ligegyldigt tv. Som f.eks. lige nu...hvor tre teenagetrunter er i Go' Aften Danmark for at snakke om Twilight-filmene.
Begriber ikke hypen om vampyrer. Hvorfor er det lige pludseligt sødt? Og sexet?
De snakker som om at de har mistet deres ene arm, og nu skal lære at leve uden den. "Altzåå, man kan jo lizzom heldigviz ze filmene igen og igen. For det er da et ztort tomrum, at der ik' er flere film"
Jesus...





Der er bare film, som jeg på forhånd véd, at jeg ikke behøver at se.

Ringenes Herre: Dværge og troldmænd i en skov. Nej tak.
Tranformers: En bil der kan forvandle sig til en robot? I don't think so.
James Bond: Gider ikke.
Star Wars: Behøver jeg forklare hvorfor?
Twilight: Årsagerne er indlysende.
Far Til Fire: Nej, nej, nej og atter nej!
Harry Potter: Jeg ER bare ikke til sådan noget eventyr og magi.
Matrix: Opgav efter 10 min. Det er bare for sært!
Alt m. Eddie Murphy! Alt!


Nå, jeg bliver nødt til at smutte. Højre næsebor er stoppet. Venstre er ikke. Opdagede jeg da jeg nyste over mod skærmen...
Til gengæld er lugtesansen rejst hjemmefra, så jeg prutter lystigt. Og glemmer alt om, at der er andre i husstanden, som faktisk har intakt lugtesans.

Virushætte on the road again.

Nå, havde en tid hos lægen i dag. Er vild m. den kvinde!
Hun har praksis et godt stykke fra min bopæl. Faktisk i en helt anden kommune. Og i et helt andet amt.
Det er et levn fra dengang jeg boede hjemme, og ærligt talt, ikke? Når man endelig finder en læge, som ikke finder den store sprøjte frem, og afliver én når man m. hypokondertendenser endnu engang sidder hos hende, og næsten spørger hende om hun har nummeret til bedemanden, så skifter man hende ikke ud.  Så sød og overbærende, hun er.

Nu skriver jeg godt nok hypokonder, men det er ikke helt korrekt. For hypokondere er vel dem, som insisterer på at fejle noget?
Det gør jeg sgu ikke. Tværtimod. Så egentlig lider jeg af sygdomsangst.
Pænt belastende, skulle jeg hilse at sige. På en dårlig uge, kan man jo opnå at have kraftig mistanke om at have raget 7-8 sygdomme til sig.
Før "Knæk Cancer" kampagnen, anede jeg ikke at man kunne have kræft i tårekanalen. Hvilket er noget skidt, at jeg fik at vide. For der gik da ikke ret længe, før jeg havde lidt irritation i øjenkrogen.
Det glemte jeg så igen et par dage senere, da der var fokus på modermærkekræft. Fik nærmest hold i nakken af at nedstirre modermærke bag på skulderen.
Og så var der pludselig snak om meningitis. Og gæt hvem der pludselig havde en let nakkestivhed? (Stammer muligvis fra min nedstirren af modermærke...)

Ej men for fanden, det er pisse invaliderende og sølle...

Nå, men jeg skulle jo altså ud på en lidt længere køretur i Bjarne. Som er blevet midlertidig helbredt.
Han er svejset lidt sammen, men der er noget galt m. højre forhjul. Det er ikke helt lige. Så det føles lidt sjovt at bremse.
Nå...men der er jo kommet motorvej på strækningen. Dét ville jeg jo ikke byde Bjarne-bilen. Trods alt. Så jeg tog den gamle vej. Som plejer at være stærkt trafikeret.
Det kan man ikke just påstå, at den er længere...



Tror jeg mødte maks fem biler. 
Dog blev det til én kraftig ombremsning. For da det havde gået op ad bakke et stykke tid, og da Bjarne endelig havde passeret de 70 km/t, så måtte jeg hurtigt få kværnen bragt til standsning.


 

Jeps, togalarm.
Det passede fint. Så kunne jeg få hostet igennem, og pudset næse.
Og prise mig lykkelig over, at bremserne trods alt virkede. Nåede faktisk lige at få et sug i maven,og tænke: Pis pis pis! Jeg dør m.snot i næsen.
Men så kom jeg i tanke om, at her i byen og omegn, ryger bommene ned sådan ca. 8 minutter, før Arrivas Dublo-tog kommer drønende forbi.

Og her det sidste stemningsbillede fra hovedvejen.




Og det var så dagens udflugt. Jeg er hjemme under dynen igen. Med enorme mængder selvmedlidenhed.

Hvis der sidder én derude med et mirakelmiddel hos snot og hoste, modtager jeg gerne m. kyshånd.

onsdag den 14. november 2012

Klynkeynkehætte.

Har fået temperamentet ned igen. Har ikke energi til at være vrissen.
Men holder stadig på, at jeg fortjener bare en lille smule omsorg.

Gik lige ind for at sige godnat til yndlingsbørnene. Teenagedatter bryder sammen af grin hver gang jeg åbner munden.
Lyder virkelig også direkte uhumsk, når jeg snakker.

Status i stikord:
- Er snart hudløs under næsen.
- Har ondt i maven.
- Har fået myggestik på maven. Belastende at klø sig der. Er jo fandeme en tsunami af flæsk, når man først får sat bevægelse i området.
- Hoster. Og drømmer om hostesaft m. opium. Har prøvet at liste en lille recept ud af min læge, men gik ikke så godt.

Beklager for manglende kreativitet på bloggen disse dage, men jeg er så ubeskrivelig træls og belastende, når jeg er syg. Har brug for at være selvudslettende.
Så hvis du bare ikke kan klare mig I disse dage, så kan jeg godt forstå dig. Men giv mig et par dage mere. Så vender jeg tilbage m. fuld styrke.

Ej, men helt ærligt...

Det er virkelig træls! Folk griner, når de hører min stemme. Jeg ligner om muligt endnu mere lort i dag, end jeg gjorde i går. Jeg føler at mit hoved vejer 88 kg. Og jeg keder mig virkelig. Helt grusomt meget. Skal aldrig aldrig aldrig være arbejdsløs igen. For gudfader hvor er det dog intetsigende at være herhjemme, og kun føre samtaler m. sig selv. (Og nå ja,også teenagesøn, som stadig kun er mobil på det ene ben. Men han opholder sig ikke i samme rum som mig, så vi mødes egentlig bare på vej til toilettet, eller når jeg leverer mad til ham). Teenagedatter er lige kommet hjem. Og er nu bag lukket dør på værelset. Og så sidder jeg bare hér...igen. Og aner ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå.

Og så er jeg faktisk et pisse irriterende menneske, når jeg rager en virus til mig.
Jeg bliver angrebet af groteske mængder selvmedlidenhed. Og føler generelt bare at hele verden er imod mig.
Som da faktisk vil skide på at jeg har det elendigt.

Havde overvejet at aflægge netdoktor et visit, for at tjekke op på mulige virusser. Men fik stoppet mig selv. For jeg véd bare det ender med, at jeg muligvis finder mig selv i gang m. at læse symptomlisten over tuberkulose. 

Så i stedet har jeg været nettet rundt. Blev så glad, da jeg så en overskrift på Ekstra Bladet. Noget m. at Medina og hendes boytoy smutter til USA.
Desværre var det ikke m.folkeregisteradresse.

Nå...så kom Gråstænkt hjem. Og det startede godt. Jeg fik 1½ minuts ynk.

Og det var så det...
Jeg slæbte mig rundt i køkkenet m. et tæppe viklet om mig. Og prøvede at få sat noget aftensmad i gang.
Og hvem gik så ind og sov?

Ikke mig...Selv om jeg da ved gud kunne trænge til det.


Undskyld mig...og jeg har advaret jer om, at jeg er træls når jeg er syg. Men hvad fanden skal man gøre for at gøre sig fortjent til bare en lille smule oprigtig omsorg?



tirsdag den 13. november 2012

Ja hej...det er mig igen.

Min tilstand er forværret. Nu har jeg også ørepine. Og ømme led og muskler.
Må gennemgå YouSee-boksen, og se om der er noget der kan friste.
Kastede lynhurtigt mascara på vipperne, og tøffede i Fakta efter Pepsi Max, Panodil, og hønsekødssuppe.

Lignede noget der var blevet fundet i et skur. Ussel, er det rette ord at bruge. Altså mig, ikke hønsekødssuppen.
Mascaraen havde fordelt sig sært. Vipper lignede afdøde flueben.

Og nu sidder sig så hér. Og har vældig ondt af mig selv. Hvordan kan det være, at der altid kommer noget i vejen for at jeg kan få ynk?
Teenagesøn kæmper m. foden. Er faktisk skide synd. Og det står slet ikke til diskussion, om det er ham eller mig det er mest synd for. Det er selvfølgelig ham.

Men det er altså også lidt synd for mig. For havde jo regnet m. den ultimative omsorg fra Gråstænkt, når han kommer hjem.

Men nej...Heller ikke dér er der noget at hente. Han har lige ringet. Er på vej hjem fra København. Uden bil. Som der ellers skulle købes. Fordi sælger havde overset en ikke uvæsentlig detalje.
Så nu har G. så kørt forgæves. (Bortset fra den storslåede udsigt på storebæltsbroen). Og han er ikke glad. Forståeligt nok.
Men blev jeg spurgt til mig? Om evt. feber? Eller bare den generelle tilstand?

Næh!

Så nu vil jeg gnufle et par Panodil, og smide under dynen.

Medlidenhedsdonationer modtages stadig gerne.

Snøft.

Lyder som en gammel kaffemaskine. Hoster og snotter. Og har tilbragt dagen under et tæppe.

Hold kæft, hvor jeg dog keder mig!

Hvad fanden skal jeg lave? Se tv? Narhh, der er ikke rigtig noget der falder i min smag. Tror jeg. Er for doven til at kigge efter i tv-guiden.
Skal også tisse. Men orker ikke at rejse mig.
Har spist for meget de sidste par dage, og føler jeg er på størrelse m. en kornsilo. Har virkelig grimt tøj på. Ligner en der hedder Randi, som bor i et socialt byggeri, og som drikker en bajer til formiddagskaffen, mens hun sidder i sin lædervest og brokker sig over kommunen til veninden Linda, som selv har rigeligt m. problemer, da faderen til ét af hendes 4 børn er blevet fængslet for vold mod sagsbehandler.

Jeg er virkelig grim, når jeg er syg. Også når jeg er syg...
Faktisk har jeg pisse ondt af mig selv. Og kunne godt bruge lidt omsorg.

Men teenagesøn kan ikke yde det, thi han også i dag er handicappet pga. forstuvet fod.
Teenagedatter sidder inde på værelset m. en veninde.
Og Gråstænkt kommer vel hjem omkring midnat. Tidligst. Han skal til København for at købe noget bil-halløjsa.

Så der er hverken ynk eller pleje til Rødhætte.



           ____________________________________________________________________

*** Vi bringer et reklameindslag ***

Sidder du med en ubeskrivelig trang til at hjælpe andre?
Har du en svaghed for ynkelige rødhætter?
Har du en kærlig hånd i overskud, der kan stryge en person i nød, over håret? 
Føler du bare at det er alt for længe siden sidst, at du har givet en fodmassage?
Kribler det i dine fingre og hænder, for at give en god skulder/rygmassage?

Vil du gerne være et bedre menneske?

Giv din donation her: 

Call:
 1-800-Save-A-Redhead.

           __________________________________________________________________


Æv, hvor har jeg det træls. Føler fandeme mine øjne er inficerede af forkølelse. Og det er ikke engang en fornøjelse at ryge.

Har vildt lyst til suppe til aftensmad, men magter faktisk ikke at tage i Super Best eller Føtex. Det ville kræve et tøjskifte, og en ansigtstransplantation. Desuden ville jeg skamme mig over at møde mennesker i denne tilstand.
Ligner et vaskeægte før-billede.

Tror bare jeg prøver at få styr på køkkenet om lidt. Og så et bad. Og tulletøj på. Og muligvis en virkelig god gyser, og et krus te. 

Og så selvfølgelig ynk, pleje og omsorg fra højstbydende...