tirsdag den 13. november 2012

Ja hej...det er mig igen.

Min tilstand er forværret. Nu har jeg også ørepine. Og ømme led og muskler.
Må gennemgå YouSee-boksen, og se om der er noget der kan friste.
Kastede lynhurtigt mascara på vipperne, og tøffede i Fakta efter Pepsi Max, Panodil, og hønsekødssuppe.

Lignede noget der var blevet fundet i et skur. Ussel, er det rette ord at bruge. Altså mig, ikke hønsekødssuppen.
Mascaraen havde fordelt sig sært. Vipper lignede afdøde flueben.

Og nu sidder sig så hér. Og har vældig ondt af mig selv. Hvordan kan det være, at der altid kommer noget i vejen for at jeg kan få ynk?
Teenagesøn kæmper m. foden. Er faktisk skide synd. Og det står slet ikke til diskussion, om det er ham eller mig det er mest synd for. Det er selvfølgelig ham.

Men det er altså også lidt synd for mig. For havde jo regnet m. den ultimative omsorg fra Gråstænkt, når han kommer hjem.

Men nej...Heller ikke dér er der noget at hente. Han har lige ringet. Er på vej hjem fra København. Uden bil. Som der ellers skulle købes. Fordi sælger havde overset en ikke uvæsentlig detalje.
Så nu har G. så kørt forgæves. (Bortset fra den storslåede udsigt på storebæltsbroen). Og han er ikke glad. Forståeligt nok.
Men blev jeg spurgt til mig? Om evt. feber? Eller bare den generelle tilstand?

Næh!

Så nu vil jeg gnufle et par Panodil, og smide under dynen.

Medlidenhedsdonationer modtages stadig gerne.