onsdag den 28. december 2016

Hvorfor er visse læsere af Ekstra Bladet så dumme?

Det er et spørgsmål, jeg bliver ved med at stille mig selv.

Den avis tiltrækker simpelthen landets dummeste mennesker og internettet har givet dem mulighed for, at de kan give deres mening til kende. Og det gør de. Hver eneste gang. Det slår aldrig fejl. Og det er på en måde lidt imponerende, hvor liderlige de er efter at få udstillet deres ubeskrivelige dumhed på det store www.
Findes der en psykologisk term for det? Eller er de bare så ufatteligt tilbagestående rent mentalt, at de ikke er klar over, hvor sølle de er?


Når Ekstra Bladet slår en artikel op, ved man på forhånd, hvilke kommentarer der kommer. Er det en artikel om flygtninge, så står de samme åndsamøber i kø for at brøle sig gennem tastaturet med: "Skrid hjem med jer!" - "Send dem hjem! Vi skal hjælpe de gamle på plejehjemmene i stedet" (Og det er ellers noget, som de i virkeligheden er ret ligeglade med. Men det er et af deres få argumenter, som de bruger hver gang). - "Nårhh, så er Væmligboerne nok glade!" - "Det er de radiGALES skyld!".
Alt sammen tastet i primitiv vrede på et efterhånden fedtet og nedslidt tastatur og med udråbstegn i læssevis. For alle ved jo, at man kan kun få sin mening frem, hvis man krydrer den med mindst 7 udråbstegn. Fælles for dem alle, når de brokker sig over voldtægt af danske værdier og danskhed i al almindelighed, er at kommentarerne er skrevet i et lixtal så lavt, at Pixi-bøgerne står og hopper af grin henne på hylden og med så mange stavefejl, at man bliver lidt i tvivl om, hvilken skole de har gået i. Og nej, jeg ser ikke ned på dem, der har problemer med at stave. Dog synes jeg det er påfaldende, at de dårligste "stavere", er dem, der skriver kommentarer om flygtninge.

Ingen af dem har hjerneaktivitet nok til at fatte, at muslimer sgu er lige så bange for IS og terror, som vi hvide mennesker er. Ingen af dem evner at sætte sig ind i, hvor traumatiserende flygtningenes liv har været. I deres egen lille verden er politiets fotovogne det værste de kan forestille sig. For som de siger: "Fotovognene er en pengemaskine". Vathovederne fatter ikke konsekvensen af for høj fart, for de lever i en lille sær boble, hvor de ved bedre og hvor de tilpasser færdselsreglerne efter deres egen IQ.


Når Ekstra Bladet bringer en artikel om unge kvinder, der er blevet udsat for seksuelle tilnærmelser af en kørelærer, så popper de samme analfabeter frem med hånden nede i underbuksen, mens de halter sig gennem tastaturet med klamme kommentarer som: "Hun er sgu da bare sur over, at hun dumpede til køreprøven" - "Man skulle være kørelærer!" og "Det er da der man skal tage kørekort, hvis man kan få det billigere".
Når der efterfølgende kommer en opfølgende artikel, hvor de unge kvinder ytrer, at de blev kede af at læse kommentarerne, træder idioterne lidt ekstra på speederen i deres pissegrimme og alt for gejlede biler, der er indrettet af T-Hansen, med nye kommentarer: "Hvis du ikke kan tåle sandheden, skulle du nok ikke være gået til medierne".

For i deres lillebitte hoved, så retfærdiggør det nemlig deres lavtstående svinere.

Og i dag har Ekstra Bladet så en artikel om Anne Linnets søn, som vil skifte køn. Og selvfølgelig er idioterne på tasterne. Det er da klart. For her er der noget, som ikke passer ind i deres "Absolute Music Vol. 89, Medisterpølse, grænsehandel, buræg, Lars Lilholt og skamkogte kartofler verden.
En mand, der vil være en kvinde.  Fyføj, for en grimmert. Det kan deres hjerne slet ikke kapere. Så selvfølgelig skal de knokle sig igennem tasterne og få sendt de obligatoriske kommentarer, som: "Jeg vil være en lastbil...harhharhharh" - "Det er sygt!" - "Ikke underligt, når han blev opdraget af en lebbe" - "Det er ulækkert. Det er ikke normalt!" - "Freakshow" og "P for Pussy- aghh- det sz for langt ude!".


Og jeg har en lyst til at fare i flæsket på dem og kræve argumenter og udfordre deres gang på tastaturet. Problemet er bare, at man kan ikke nå ind til dem. De er simpelthen så ubeskriveligt snotdumme, at de aldrig vil kunne udvide deres horisont. Chancen for at vinde i Lotto hver lørdag i 13 uger, vil være større.


Men jeg fatter det ikke. Det gør jeg sgu ikke. Hvordan fanden kan man være så ensporet i sin tankegang og i sit menneskesyn?


Der er fandeme ikke noget at sige til, at der er krig i hele verden, når der sidder så mange mennesker, med en mental udvikling, der gik i stå, før deres pubertet startede.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar