Min dag i tysker residensen

Guten Abend. Und herzlich willkommen.   Havde sidste dag på kursus i dag. I véd, samme bygning, som tyskerchefen huserer i.  IT-lokalet, hvor jeg skulle sprede mine visdomsord, ligger lige ud for køkkenet, hvor Herr. Grimm som sagt tøffer rundt, mens han lader som om han kan lave mad.  Jeg placerede mig selvfølgelig klods op af døren, så jeg sad på første parket til at sidde og krumme tæer over ham.  Men først skulle der kaffe til, så jeg satte kursen mod kassen. Og hvem kom springende m. temmelig oppustet brystkasse gemt bag skjorte m. smarte metal trykknapper?   Nämlich.  Jeg havde taget en dyb indånding, og var faktisk klar til at pille ham ned fra den tyske piedestadel han har placeret sig på. Som tidligere skrevet, hjalp jeg en kvinde videre til et andet job. Og fjolset tog jo hele æren. Så jeg var klar til at møfle ham ned. Havde næsten indtaget "Wax on - Wax of" stilling. I bedste Karate Kid stil. (Rødhætte-San).  Men han takkede mig faktisk for hjælpen. Og gik derefter i træls selsving, hvor han fortalte om aaaaalt det fantastiske han udrettede på sit job. Svarede ham bare m. énstavelsesord, mens jeg hældte kaffen, som lignede en slags kaffeerstatning (det kunne ligne ham at indføre rationeringer), op i mit krus.   Er virkelig ikke gearet til hyggesnakke m. ham. Og da slet ikke ved morgengry.   Morgenstunde hat keine deutschen im Fuß.   Og så knoklede jeg ellers igennem ved computer, hvor jeg fik skrevet den berømte ressourceprofil. (Uddybning følger i andet indlæg).  Og hele tiden havde jeg tysk soundtrack kørende for mit højre øre. Jeg kan konstatere, at han stadig siger den samme irriterende lyd efter hver eneste sætning. "Nou." Men det var sådan set ikke det værste. Det værste var at han konstant stod og stirrede på mig. Og når jeg så drejede hovedet, og kiggede, så vimsede han videre i rask march.          Og så blev maden sat på bordet. Og det er virkelig ikke for at være en strid kælling. Men det lignede altså at én eller anden havde haft et voldsomt anfald af diarré og forstoppelse midt på bordet. I skålene. Jeg tog selvfølgelig billeder. Med undtagelse af salaten, som lignede noget de havde fisket op af kompostbunken. Men ehhh...velbekomme.     Og så vil jeg runde af med en åbenbaring jeg ligesom fik i dag. På vej ud til bilen, gik jeg forbi tyskerens kampvogn. Og der er bare så meget der giver mening nu... Han er ikke fra denne klode...