SSR aka Aspiranterne.

Nu er der et par grønspætter, som tidl. har gjort mig opmærksom på, at folk i hjemmeværnet faktisk er seje. Og at jeg skulle se det der program på TV2.
Og det gjorde jeg så...

Helt ærligt! Ti dog stille, og kom ud af den illusionsboble.
Ja, der var nogle hardcore aspiranter imellem, men let's face it; hvor stor en procentdel af hjemmeværnet kan lige bestå den prøve?

Nej, det tænkte jeg nok...

Så fordi der findes nogle få hjv'ere der kan, så betyder det altså ikke det store. Det ændrer jo ikke på resten af fjolserne, og deres kunnen.

Den der stresstest de havde gang i. Hvor grøn mand holdt en dukke op, som der skulle tæskes på af aspirant, mens han blev råbt ind i hovedet...
Helt seriøst, jeg havde flået den dukke til side, og pandet idioten en ordentlig en, og brølet et: "Nu holder du kraftedeme kæft!!!"

Og så var der prøven, hvor de skulle gå 20 km, med 20 kg. i den forstørrede Fjäldräv.

Som om det var noget. Jeg slæber rundt på 20 kg. ekstra 24/7...

Vild med Dans.

Gråstænkt sidder og ser Vild med Dans. Jeg kom til at kigge med, fordi orkesteret i den grad irriterer mig. Mage til talentløse fjolser skal man da lede længe efter.

Nå, men mit blik fanger Sasseline på dansegulvet. I hvid heldragt. Stram heldragt.

Og så kom jeg til at tænke på, hvordan det ville se ud, hvis jeg havde sådan en dragt på...


.
.
.
.
.
Jeg ville ligne en snemand.

Skrigende børn Vs. fremmede.

Og jeg undskylder på forhånd, hvis jeg tidligere har skrevet om det.
Min hukommelse er elendig, og nogle gange kan ting i den grad irritere mig så meget, at jeg bliver nødt til at brokke mig igen. Og igen.

Det handler om de pisseirriterende mennesker, som føler at de er i deres gode ret til at blande sig i andres menneskers liv. Højlydt. I stedet for at bare holde deres tanker for dem selv.

Da min teenagesøn var omkring 1 år, havde han en kort lunte nogle gange. Han kunne være glad og smilende, og to minutter senere væltede hans verden. Sådan er det. Sådan er børn. Og i og med at man som mor ikke kan holde sig hjemme konstant, vil der også være risiko for at barnet en dag flipper ud i det offentlige rum.
Og det gjorde han så også en dag. I Føtex. Uden varsel. Så sad han der i klapvognen og skreg, som blev han betalt for det. Jeg tog ham selvfølgelig op, og nussede ham. Og talte stille til ham. Og tjekkede hans ble. Og tilbød vand og en bolle. Intet hjalp. Bestemte mig for at placere ham i klapvogn igen, og gå mod udgang.
Da jeg rejste mig op, stod der en kødrand af gnavne gamle mennesker omkring mig, og gloede og knurrede. Og kom m. bedrevidende kommentarer:

"Ej men altså! Han har det jo for varmt! Tsk tsk!"
"Drengen er jo syg. Stakkels stakkels dreng, at han skal slæbes m. i Føtex!".

Og pludselig var der en gammel støvet grim mand der råbte: "Så få da for helvede den unge til at holde kæft!".
Og så eksploderede jeg. Og fik råbt noget meget grimt tilbage, som næsten fik de gamle nissers pacemakere til at sætte ud.
Vil jeg sgu da skide på. Jeg står jo for fanden heller ikke og råber: "Så flyt dog for helvede den rollator, og tag et bad. Du lugter af indelukket sommerhus".

Men sådanne mennesker er der overalt. Som mener at børn skal ses, men ikke høres. Og som med største fornøjelse blander sig.
Som f.eks. den dag jeg stod udenfor Føtex og ventede på mine forældre.
Ud kommer en svedig mor med to børn. Den ene i klapvogn. Den anden, på tre år, hylende efter sig. Som smider sig på jorden, og sparker og skriger. Og ganske som ventet, stimlede de gamle nisser sammen og dannede næsten en rundkreds om den stakkels mor, mens de hvislede højt op om hvor "for dårligt det dog var at det barn skreg sådan" osv.
Sig mig engang...Har de ikke en Familie Journal, som de skal hjem at læse? Eller en bus de skal nå? Eller en Tena der skal skiftes?
Hvad fanden ligner det at stimle sådan sammen? Og ligefrem komme m. spydige bemærkninger til frustreret stakkel mor?

Og så læste jeg et andet sted på nettet, om en kvinde der havde været på cafe. Hvor der havde siddet en mor med sit barn. Som var pænt hysterisk.
Og ja, det er sgu da træls at nedsvælge sin Latte, samtidig med at et barn hader alt og alle, når man nu lige trængte til at slappe af.
Og ja, som mor ville jeg nok selv have forladt cafeen, hvis barnet ikke ville trøstes.

Men ville jeg gå hen og bede moderen om at gå? Nej, sgu da! Men var der nogen der gjorde det?

Ja.

Ærligt talt...Hvorfor? Hvorfor lige gnide rundt i den stakkels mors situation? Hvorfor ikke bare passe sig selv?
Og hvis man endelig ville blande sig, hvorfor så ikke forsøge m. et: "Kan jeg hjælpe dig m. noget? Hente noget vand til dit barn? Jeg er selv mor, så jeg ved hvor frustrerende det kan være, når deres verden ramler."

Det ville der sgu være mere stil over.
Men nej nej...de autodidakte og uddannede pædagoger føler jo at det er deres pligt at tage "jeg er pisse nævenyttig" hatten på.

De burde skamme sig. Og hvor er det dog ironisk, at de er langt mere irriterende, end det grædende barn.

"Husk der findes fattige børn i Afrika", og andet følelsesporno.

Ved I hvad jeg ikke kan lide? Det er når man er sammen med folk, som er så pisse korrekte og trælse og besatte af verdens ulykker, at man knap nok må tisse to gange på en eftermiddag, fordi "der er nogle steder i verden, hvor de mangler vand."

Eller hvis man sidder og spiser, og ikke kan spise op, eller ikke kan lide maden. Og der falder flg. kommentar:
"Ved du hvad?! Der findes børn i Afrika, som ville elske det mad, som du siger nej til! Du burde faktisk skamme dig. Lige nu ligger der et barn og dør af sult, og så siger du nej til maden! *Fnys*"

Ved du hvad? Det er DIG der skal skamme sig. Over at være så pisse irriterende.
Man kan sgu ikke leve sit liv efter hvordan verden er indrettet. Tumpe.
Dog er du ikke så stor en tumpe, som dem der skampostede flg. video på Facebook.

Og SÅ gik de i selvsving. Alle de selvudnævnte korrekte kloge mennesker m. hjertet på rette sted.

- "Arrrjj, men altså! Det sætter virkelig ens liv i perspektiv!!!"
- "Ihh altså. Da jeg vågnede i morges, var jeg bare så deprimeret. Men så så jeg denne video, og nu virker mine problemer bare så små!!".
- "Tak fordi du postede denne video! Jeg vil aldrig brokke mig over småting mere."

Tag ikke fejl: Manden er da et livsstykke. Ingen tvivl om det. Og al respekt til ham.
Men mine problemer bliver sgu da ikke en skid mindre af at der et sted i verden, hopper en mand rundt som er glad, trods manglende arme og ben.
Enhver idiot kan jo godt fornemme, hvilket problem der er værst. Manglende arme og ben Vs. Manglende penge på kontoen. Men gør det mine problemer mindre?
Hvorfor fanden skal mine følelser negligeres, fordi der er nogen som har det værre end mig?

Jeg fatter det ikke. Det gør jeg virkelig ikke.
Og jeg har virkelig lyst til at gennemruske de mennesker, som bliver hjernevasket af sådan en gang følelsesporno.
Hvis vi skulle leve efter ovenstående pladder, så måtte lille Sambo i Afrika faktisk heller ikke brokke sig over at han ikke har spist i 21 dage.
For i nabobyen er der pt. lige en anden dreng, som ikke har spist i 43 dage. Så helt ærligt, Sambo...hold op m. at klynke.


Nej, vel?


Klap i, og giv efter for følelserne.

Verden ifølge Rødhætte.

Det er søndag. Gråstænkt er splattet ud på den ene sofa, mens han ser en eller anden ærkeamerikansk film om børn der er inde ved militæret.(Eller børnemilitæret) -  (ZzzZZZzzzzzzz)
Så mens han muntrer sig med det, kan jeg jo lige komme med et par domme over alt godt fra havet.

Nå, jeg fik skrevet lidt, men slettede igen. Kunne jo fandeme ikke koncentrere mig, fordi Gråstænkt så den der lortefilm, hvor ungerne begyndte at marchere OG synge.
Sad og skulede i det skjulte til ham. Havde lyst til at brøle, at han skulle tage at få sig en bedre filmsmag. Men tænkte at...det var ikke pænt gjort. Vi kan jo ikke alle være Ole Michelsen.
Så skiftede han kanal. Og sagde: "Ej, den er lidt for dårlig". Og så kunne jeg selvfølgelig ikke holde min kæft længere, og fik knurret at det var han fandeme længe om at opdage. Og at jeg ikke fattede, hvorfor han dog startede m. at se den nede i soveværelset, og derefter fortsætte i stuen.
Men han troede den blev bedre...
Men så skiftede han kanal. Og fandt et program, hvor der nonstop blev trykket på et båthorn.
Jamen for fanden!!! Kan den mand da ikke finde nogle programmer, der ikke larmer hele tiden?

Nå...jeg var ellers klar til at sætte mig selv til salg på eBay i går. Fordi jeg bare skammede mig så meget over mig selv. Udadtil er jeg normal nok. Og jeg er også rimelig velfungerende. Men ganske givet nok også lidt småsær. Men fred være m. det. Det er min charme, bilder jeg mig ind.
Men nogle gange er det som om min hjerne får et andet liv, og får mig til at opføre mig dybt dybt pinligt.
Som f.eks. i går, hvor jeg blev sendt ind til slagteren for at hente ekstra mad til boden. (Det frivillige arbejde).
Jeg fræser afsted i Bjarne. Passerer lyskrydset, og sætter blinklyset til. Træder bremsen lidt ned, og drejer. Og hugger bremsen i. Blot for at opdage at vejen er spærret. Lukket af m. betonklodser. Pga. den motorvej der skal bygges.
Fortsætter, og opdager så 38 meter henne, at der er lavet en ny vej. Vupti, ind til højre, og hen til slagteren.
Aftaler m. ekspedient, at jeg skal køre rundt om bygningen, hen til en port, hvor varene bliver udleveret.
Fræser rundt om hjørnet m. Fairground Attraction brølende ud af mini højtalerne, og bremser hårdt ned v. port. Og opdager at jeg er kørt for langt. Sætter i bakgear, og suser (alt for) hurtigt tilbage, og parkerer. Foran slagtermand, som står og griner.
Jeg bliver så forfjamsket at jeg skynder mig at åbne for bagagerummet. Fra knap under sædet. Og springer ud af bilen, mens musikken stadig brøler ud af alt alt for små højtalere, hvilket indebærer en let skratten.
Og opdager at jeg har åbnet for verdens mindste bagagerum: Benzindækslet...
Mand glor lidt sært på mig. Mens musikken spiller. Jeg springer ind i bilen igen, og snupper nøglen, og får åbnet bagagerummet. Som er proppet m. alt mit lort. Pelshalstørklæde, løbesko, ballerinasko, en kasse, et tørklæde mere, en pose m. flasker, 19 løse cd'er, en paraply, en pude, et tæppe og to jakker.
Får fjernet skidtet, og slagteren sætter kasserne ind. Og spørger, om bagsmækken så godt kan lukkes? Jeg hamrer den hårdt i, så pølserne næsten glider ud af skindet, og så er det at jeg gør det...
For helvede. Store dumme lokum, Rødhætte! For fanden.
Idet smækken lukker i, vender jeg mig mod ham, smiler stolt og laver dobbelt thumps-up. Iført løbesko, alt for store velourbukser og forstykke m. 2½ kg. mel.

Ej men, hvorfor? For fanden da også.
Blev så flov over mig selv, at jeg bare hoppede ind i bilen, filede lidt i koblingen, og fræsede væk i god solid fart.
Der skal jeg så ikke handle igen...

På vej tilbage kom jeg til gengæld i tanke om ting, som jeg virkelig hader!

1: Celine Dion! Og især sangen "My heart will go on". Får udslæt af hendes brægende klynkende sang.
2: Store idioter, som kører hen til tom rundkørsel, og bremser helt ned. Drejer deres stive nakke fra højre til venstre, og først der triller stille ind.
3: Fjolser, som kun kører 60 km/t på stor bred farbar vej.
4: Vathoveder, som ikke mener at det er nødvendigt at benytte sig af blinklys.
5: Vejbump.


Nå...Gråstænkt rumsterer i køkkenet. Må nok hellere deltage. Har m. diktatorisk stemme kommanderet at der skal gøres rent. Overalt.

Flyvende Rødhætte.

På vej hjem fra frivillig (husk; Rødhætte har et stort hjerte) arbejde, fik jeg en voldsom lyst til Labre Larver.
Og eftersom mine små fede ben har trasket troligt rundt i mange timer i dag, tænkte jeg at der var plads på kaloriekontoen.
Parkerer Bjarne-bilen, og går m. hurtige skridt mod butiksindgang. Passerer siden af jernslisken ind til butikken, og laver et kækt hop op på den, fra siden.
Og så er lortet pisse glat. Hvilket resulterer i at jeg ryger en anelse op i luften, samtidig m. at venstre ben laver et ninjaspark ud i luften, hvorefter jeg lander hårdt ned på hårde jerndupper. Selvfølgelig i samme øjeblik, som en bil triller stille forbi. Det er klart.
Og så rejser man sig op, og stirrer undrende og ondt på jernslisken (er det egentlig et ord?), som om den faktisk har spændt ben for en.
Hvorfor gør man egentlig det? Stirrer ondt og bebrejdende på død genstand?
Læg mærke til det, hvis I ser en der er ved at snuble over fortovsflise. Vedkommende vender sig m. garanti om, og sender et ondt blik til flisen.

Nå...er som sagt hjemme i sofaen. Indhyllet i tæppe, og forsøger at vække fødder.
Sendte ellers Gråstænkt en yderst kærlig sms på vej hjem, m. en forespørgsel om take-out mad. Men manden havde spist. Tømt køleskabet. Næsten.
Så min lørdagsmenu bestod af en ostemad. Ophidsende. Men alligevel tilfredsstillende.

Tilbage til fremtiden II.

Tilbage til fremtiden.

Der er nogle fotografer der har fundet den fedeste og mest geniale måde at fotografere på.
Jeg behøver egentlig ikke kede jer m. lange sætninger. Så se her:  Dengang og nu:

Noget om karklude, bryster, facebook og øjenbryn.

Efter 14 timer på benene i går, var det en træt Rødhætte der i aftes vaklede i seng m. gangart som John Wayne m. voksenble.
Husker svagt at jeg kyssede Gråstænkt godmorgen, og så sov jeg videre.
Jamen for fanden, hvor er det skønt at sove. Havde dog (som altid) mærkværdig drøm. Var på kirkegården for at besøge min bedstemors grav, og ved samtlige grave var der stillet en skærm op, hvor man kunne trykke på nogle knapper. Ved tryk på en af knapperne, fik man et livebillede nede fra graven. (???)
Jeg trykkede, og frem på skærmen tonede der et dunkelt billede af min bedstemors foldede hænder over en bibel. Og så hendes højt elskede marguritbroche.
Ej men, undskyld...hvad sker der lige? Og jeg gik mest op i at det da var helt utroligt så ren bibelen stadig var. Helt fri for jord.
(I øvrigt ret imponerende, da hun altså blev bisat, og ikke begravet).


Dagens "Gud hvor jeg dog hader":
Våde uvredne karklude. Ew! Der er virkelig så klamt at komme hen for at tage karkluden, og så er den bare sjaskvåd, og vammel.
Hvorfor vrider folk ikke deres karklude?

Dagens: "Hold kæft hvor er det dog godt, at":
At Facebook ikke var opfundet da jeg var teenager.
Det ville have været et miskmask af:
- Dramaer m. veninderne. (Hvorfor skal tøser i teenagealderen altid enten elske eller hade hinanden? Og hvorfor er begrebet "bedste venner", kun til stede, så længe man er enige om alt? Så snart der sker forandringer, eller nogen bliver sagt imod, så bliver der skiftet ud m. ny bedste ven.
Ny regel: Teenagere skal lære, at venskab er i medgang og modgang.)
- Opslag m. Peacetegn over det hele.
- Drukbilleder. F.eks. af Rødhætte i en hæk. På en cykel.
- Sindssyg mange musikvideoer m. Whitney Houston, Melissa Etheridge, Pet Shop Boys, The Doors, The Corrs, Roxette, Ray-De-Oh, One Two, Alannah Myles osv.

Dagens: Jamen, halløjsa:
Jeg har da vist tabt mig.

Dagens: Nej, NU stopper galskaben fandeme!:
Side-9 pigen. Ej, men hvorfor helvede vil man ligne noget, som Mattel har kasseret i Barbieproduktionen?
Jeg har for nemhedens skyld markeret lidt i Paint, hvor jeg mener det går galt.

Nå, men det er fredag. Også her i Rødhættehytten.
Gråstænkt ligger og sover. Spørger jeg ham, gør han selvfølgelig ikke. På trods af at han lyder som en luftmadras der får lukket luft ud.
Jeg slapper af. Har lige set Top Model, og forsøger at rette tæer ud over Uffe Fuckhard. Gud hvor hans overlæbe da irriterer mig.
Så sidder han og siger til en 15 årig pige, at han tvivler på om hun kan få styr på mimikken over sine læber.




......Undskyld....men Uffe!  Den lader vi lige stå et øjeblik...



Og så tager vi lige en lille fredagskonkurrence. Præmien er en Mini-Muh.

Gæt en lokation! Er det:
a) Bjarne-bilen set indefra?
b) Rødhættes køkken?
c) Det rullende køkken?
d) Køkkenet på Jensens Bøfhus?

Jørn Ege.

Store grimme fjols. Så er han i gang igen. M. at ødelægge diverse penisser og bryster. Og deller, som han skamsuger for fedt, og efterlader kroppen som en træt badebold.
Undskyld, men hvordan fanden kan det lade sig gøre? At han bare kan fortsætte hvor han slap? Der er sgu da et eller andet galt i lægeverdenen.
Hvad bliver det næste? At han bliver partner m. Søren Ventegodt?

Og hvad bringer fremtiden? Nye skandaler? Nye menneskelige tragedier? Måske ligefrem hjertegribende autentiske film?
Jeg tror det. Og jeg kan allerede se det for mit indre øje...

Og hvem ved...måske der ligefrem kommer en dokumentarudsendelse i biograferne også?

Side-9 citater.

Det er ikke alle Side-9 piger, der virker helt gennembagte. Her er nogle blandede "perler":

"Så jeg er noget trist over, at efteråret har ramt os med regn og blæst. Der går lang tid, før det bliver strandvejr igen, siger Cecilie med tydelig skuffelse i stemmen."
Du er fandeme ikke nem at narre, Cecilie. Kiggede du lige i kalenderen inden du svarede, eller fandt du helt selv på den geniale og skarpe observation?

"Jeg er lidt en fræk tøs, og det kan folk nok også se på billederne."
Næeh, faktisk ikke.

"Dog har jeg planer om at søge ind på skuespillerskolen, selv om det er svært at blive optaget. Men mon ikke de vil lukke mig ind, når de ser mig i avisen?"
Jo for pokker! For et nøgent fesent billede i en sladderavis, siger da nemlig bare helt vildt meget om dine evner.

"Jeg elsker Danmark, men hvorfor skal der være så hundekoldt om vinteren?"
Fordi der ofte er minusgrader. Fordi det er vinter, for crying out loud!!


Nå...nyt emne. Har mere der trænger sig på.

1: Caroline Fleming. Eller Flemming. Eller hvad fanden hun hedder. Er da bare så uendelig træt af at se hende lege Tyra Banks, i den danske udgave af Top Model.
Luk røven, Caroline. Og apropos røv, drop den fornærmede hønserøvsmund. Du ligner bare en uintelligent bimbo. Eller hov vent...

2: Uffe Buchard. Store nar. Sidder og leger Mr. Mean Machine i Top Model. Og udnævner en str. 38 til at være plus-size.
Ved du hvad, nar? Hold dog din kæft. For det første er en str. 38 ikke plus-size. Det er en str. 40 heller ikke. For det andet, så er det under alle omstændigheder pænere end resterne af dit hareskår. Eller læbeganespalte. Eller hvad der er sket m. den klovnemund.

3: Fatter stadig ikke Medinas berømmelse. Nogle gange sker der noget, som får ens meninger til at vende. Som det f.eks. skete med min holdning til Linda P. Der overgav jeg mig.
Nu trissede jeg så ind på Medinas fanside på Facebook.
Ej men...
For helvede...
Nu giver hendes intetsigende brægende klynkesange jo mere mening. Kvindemennesket formulerer sig jo som en 14 årig. Det er direkte pinligt at se på.

4: Er så pissetræt af fuldfede idioter i trafikken, som ikke fatter, at når NOGEN holder ude i krydset i venstresvingsbanen, så er det sgu nok ikke så skide genialt at speede op, og fræse over for gult når der var rigeligt tid til at bremse.

5: Opmærksomhedshungrende mennesker på Facebook, som kaster kryptiske opdateringer afsted. Så sidder man der, og er pisse nysgerrig. Og så svarer de bare: "Vil helst ikke snakke om det her".
Ehhh nå? Men du vil gerne smide en teaser ud?
Tilbagevendende problem.

6: Folk der er alt for optimistiske. Påtagede optimistiske. Ja ja, livet er skønt og alt det der. Og jeg elsker det dælme også. Men nogle gange er livet sgu også bare lidt op ad bakke. Og så skal de der optimister fandeme ikke pege m. deres dumme finger, og fortælle mig at jeg ikke må brokke mig.
Selvfølgelig må jeg da det. I min verden er alle følelser okay. Så længe man kan håndtere dem. (Sådan nogenlunde).
Man må sgu godt brøle og vrisse, hvis man har brug for at få det ud af systemet.
Så skrid nu m. jeres "Nederlag gør stærk".



Nå!

Rødhættes Reklamebureau.

Nu vil jeg altså lige give min mening til kende omkring reklamer. Der er i den grad mange, som trænger til et eftersyn.

Thansen:
"Så kører det for dig". Ehh ja, hvis du vil være en Kenned i en pissegrim bil m. pissegrimme accessories, så kører det sikkert for dig. Lige ned til grillbaren, hvor de andre fjolser venter i deres sænkede biler.

Leasy:
De burde lave et slogan der hedder noget i stil m.: "Er du en fattig rotte? Er opsparing og overskud et ukendt fænomen for dig? Vi kan hjælpe dig m. at gøre din økonomi endnu værre! Ring til Leasy, så kommer Peter og leverer en årlig rente til dig på 32 pct. Helt gratis. Dog m. et oprettelsesgebyr".

Guld Adam:

Oreo:
Den reklame er jo fandeme så falsk og urealistisk som noget kan være.
Scenarie: Forælder ligger og sover på sofaen m. en pakke Oreo på sofabordet. Unge sniger sig hen, og stjæler et par stykker.
Den holder jo ikke! Her i hytten ville der i hvert fald aldrig ligge andet end en tom emballage på bordet. Rigtige forældre levner ikke. Og gemmer heller ikke til katten, natten eller barnet.

MariaBingo:
Og hvad de nu allesammen hedder. Åndssvage sider.
De burde få Maria Hirse til at sige m. sukkersød stemme: "Hej. Er du også træt af at gå og smide penge på gaden, uden at få noget for dem? Klik dig ind på MariaBingo. Her kan de smide dine penge væk, samtidig med at du kan spille animerede farvestrålende spil sammen m. andre hjemmegående husmødre".

WSPA:
Skrid nu m. jer og jeres følelsesporno. Og nej, det handler ikke om at jeg ikke synes det er synd for dyr der lider. Men lad dog være m. at tillægge dyrene menneskelige egenskaber.
"Denne ged så sin mor blive slagtet. I live. Den græd og græd og græd. Og nu tigger den for sit liv. Den ved at den bliver den næste. At livet snart skal ende. M. hjælp fra en sløv klinge. Den frygter at de også dræber dens lillesøster"
Blablablablablablaaaaaaa....Hold nu kæft!

Diverse udgydelser.

Jeg gjorde alvor af min trussel i går. Om at gå i undtagelsestilstand.
Forpulede stress. Og gud hvor bliver jeg arrig i sulet, når jeg hører folk misbruge udtrykket: "Jeg er stresset".
Det ved man sgu først, når korthuset er ramlet sammen.
Nej undskyld, det mente jeg ikke. Der er forskellige måder at håndtere det på, ved jeg...

Men heldigvis har jeg erfaring indenfor området. Og kender efterhånden mine signaler, og hvornår jeg lige skal trække mig tilbage og lade op. Eller...nu praler jeg. Og tomme tønder buldrer mest. Eller hvad pokker det nu hedder.
Jeg ved hvornår jeg skal trække mig tilbage, men jeg ignorerer det så først lige et stykke tid, og gør først alvor af det når jeg ikke kan sove, eller huske noget som helst.
Dog er jeg blevet klogere. (Ja, det passer rent faktisk). Jeg ved hvad der skal til. Og jeg ved at jeg popper op igen som en korkprop under vand.
Så jeg passer lige på mig selv, inden jeg stiger op på shetlandsponyen igen. (Ikke hesten. Jeg vil gerne kunne nå jorden). Og jeg vil faktisk skide gerne i mål.


Ellers er der ikke noget nyt. Har ligget og sovet. Eller forsøgt. Møgflue har sværmet omkring min øregang, næsebor og læber. Igen og igen. Og m. det samme man henter fluesmækkeren, er kræet væk. Sidder sikkert og fniser bag en sofapude.
Har efterhånden udtænkt 12 forskellige måder at henrette den på.

1: Fange den, og hive benene af den på den ene side. Og vingerne. Så kan den se hvor sjovt den selv synes det er, mens den forsøger af holde balancen.
2: Fange den, og kyle den på en varm kogeplade, og dække mig ind under, at det var en Kamikaze flue.
3: Svitse dens ben væk m. en lighter.
4: Fange den under et glas, og lade den blive der til ilten slipper op.

Det kræver bare lige jeg fanger den. Møgdyret laver jo fandeme en u-vending, hver gang den ser mig.


Status lige nu:

Teenagedatter hører musik.
Gråstænkt sidder m. rat og pedaler på nederste etage, og kører bil. (På computer)
Og jeg venter på at risengrøden er færdig. Så langt rækker mine kulinariske evner i dag.


Redaktionen beklager for manglende kvalitet i blogindlæg. Vi arbejder på problemet.

Gaarrhhh!

Overvejer at erklære mig i undtagelsestilstand. Bare rulle mig sammen i fosterstilling, og sove.

Møg mandag. Synes jeg da nok lige. Og ved I hvad det værste er? Det er at jeg kan takke mig selv for det meste.
Når man har været sygemeldt m. stress i en længere periode, så burde man jo nok starte i første gear, og trappe op i de efterfølgende gear. I rækkefølge. I stedet for at starte i første og springe over anden, tredie og fjerde gear, og sætte direkte i femte.
Motoreren har i hvert fald ikke godt af det.
Nu ligger landet dog bare sådan, at jeg har nogle forpligtelser denne uge, som jeg selvfølgelig har i sinde at leve op til. Men jeg kan også love jer for, at jeg på mandag sender mig selv direkte i opladeren.

Mødte på arbejde m. opsvulmede øjenlåg og i simuleret vågen tilstand. Fik ordnet hvad jeg skulle, og kunne bare mærke da jeg satte mig ned, at trætheden var for overvældende.
Da jeg kom hjem, smed jeg mig på sofaen, og faldt i dyb søvn. Da jeg vågnede, kunne jeg så konstatere kort tid efter, at system også var træt og overbelastet. Boede i hvert fald på værelse i hytten m. klinker, fliser og brusekabine de næste tyve minutter. If you know what I mean...

(Og her valgte min computer så at gå i krampe, så jeg måtte tage strømmenpå skidtet, og starte generatoren op igen).

Bestemte mig så for at køre i Fakta m. teenagedatter, og kunne lige så godt tømme flaskecontaineren på terrassen, og tage flasker med.
Så står man der. M. sovehår, udgnedet make-up, og ligner en tudemarie, og propper flasker i automaten. Lignede fandeme en hjemløs, der købte mad for de sidste flasker, fordi kontoen var tømt. (Hvilket en forbipasserende nok også mente. I hvert fald kom hun hen m. et smil og sagde: "Her, vil du ikke have denne?", hvorefter hun stak mig en tom flaske.)
Jo tak, de fattige takker. Overvejede at spørge hende, om hun ville købe "Hus Forbi". Bare sådan lige for at sætte et udråbstegn.

Da vi kom hjem, undrede jeg mig så over, hvorfor det lød så mærkelig når jeg gik. Det viste sig så at min lange flagrende nederdel ikke helt var kommet med ind i bilen på vej hjem.
Og jeg havde selvfølgelig kørt gennem opgravede gader i silende regnvejr, så på min nederdel hængte der en halv grusvej.

Nå...jeg burde lave et eller andet. Men orker det ikke. Sad ude på trappen og røg, da Gråstænkt kom hjem. Og bare synet af ham, fik mit ansigt til at eksplodere i et inferno af sitrende underlæbe, og tårer ad libitum. (Det har fandeme ikke været kønt) Sådan lidt ligesom børn, som hele dagen har været glade i børnehaven, men som med det samme forældrene træder ind på stuen, bryder sammen i gråd.
Er bare træt. Træt af hård opstart efter sygemelding. Træt af hele processen m. arbejdsprøvninger. Vil bare være fri. Have rettigheder. Have normalt job og indtægt.
Fandeme godt at jeg via yndlingschef har mødt kok, som godt kan bruge mig lidt engang imellem. For en ting er erfaring. Det er fantastisk. Men det er bare lidt ligesom om det bliver lidt mere fantastisk, når man får lidt mere ud af det.
Næste skridt fra mig, bliver en henvendelse til en avis. (Skal bare lige have sat ord sammen uden alt for mange bandeord)
Gider fandeme ikke læse mere om Dovne Robert og lign. typer. Nu er det sgu på tide at de danske læsere også får den stik modsatte version.

Mandag...

Gik pissetræt i seng. M. snurrende fødder. Og gled lynhurtigt ind i drømmeland. Og vågnede pissetræt.
Hvorfor?
Fordi jeg har spurtet rundt m. stress i hele kroppen hele natten.
Landede i København m. et veterantog, og skulle videre til lufthavnen, fordi jeg skulle til London.
Kunne ikke finde vej til lufthavnen, og spurgte derfor om vej. På engelsk m. kraftig russisk accent.

(??)

Fandt endelig lufthavnen, og mødtes m. min ukendte rejsemakker. Hvorefter jeg kom i tanke om at jeg havde glemt at få tøj på. Så 10 min før flyet skulle lette, løb jeg gennem lufthavnen (Bvadr, for et syn), for at finde en tøjbutik.
Endte på mit hotelværelse i London (?), hvor jeg havde et par kjoler hængende. (Værelset var bestilt som det billigste. Derfor skulle det deles m. andre rejsende. Og samtidig være opmagasinering/pulterrum).
Spurtede tilbage til gaten, som var lukket. Jeg tudede så indtil jeg fik lov at komme ind alligevel.
På vej ud til flyet, skulle man m. armene hægte sig fast på en udendørs rutchebane, hvorefter man skulle suse i loop og skarpe sving ned til flyet.
Jeg kom dog til at tage turen to gange, fordi det var så sjovt. Hvilket resulterede i at flyet lettede uden mig. Og så stod jeg der i London (ret godt gået), og vrælede over at jeg ingen billet havde hjem. Og at jeg kun havde 1800 pund at leve for.

I guder.

Rødhætte - Nu m. str. 48 i sko.

Er fandeme træt.  Men glad for at arbejdsdag gik godt. Nu hjælper det så også en del m. søde mennesker omkring sig. Havde det været tyskerchefen jeg skulle have lavet mad med, havde jeg sgu kogt mig selv i den store suppegryde.

Fødder er dog knap så glade. Faktisk er de næsten ikke til stede. De dunker lidt. Og arealet af fodsåler er vel på omkring 4 kvm.
Splat.
Faktisk orker jeg ikke engang at skrive blogindlæg. Og så er jeg træt, skulle jeg hilse at sige.  Tror bare jeg tuller ud og fjerner udtværet make-up om lidt. (Ligner retarderet pandabjørn) Og burde nok også hoppe i bad. Kom blandt andet til at hive stavblender op af stor balje, inden jeg havde slukket den. Så jeg blev pestomarineret på et splitsekund.
Og så er der de 3 kg. mel, som jeg har slæbt med mig hjem i hår, og på forstykke. Ligner en skamklippet isbjørn.

Narhh...det dunker for meget dernede. I fødderne, that is.
Og m. tanke for hvor travlt vi får på arbejde i morgen, må jeg nok hellere finde min højtelskede dyne. Og snuppe et par piller, så muskler kan finde hjem igen.

Og lidt Sex And The City, så hjerne kan finde ro.

Syge elefanter.

Når man arbejder frivilligt, så henter man frynsegoder i underholdning. Er lige kommet hjem. Glad, træt, og m. ødelagte trommehinder.
Vi lavede mad til en flok grå mennesker, som spiste i diskolys. (Hvilket de nok ikke registrerede pga. grøn og grå stær). M. levende musik. Alt for levende...
Jamen, hold da kæft de var dårlige! Jeg har da aldrig før hørt så mange syge trompeter samlet på et sted før. Det lød som om en flok elefanter m. roskildesyge.

Jeg stod udenfor og hoppede af grin. Og den største udfordring var ikke at lave maden. (Havde fantastisk læremester, så det gik rigtig godt). Næehh, den største udfordring var at holde masken foran gæsterne. Og "bandet".
Vil vædde m. at gæsterne synes at hende den rødhårede var utrolig sød og smilende.

De skulle bare vide...


Nå. Nu nupper jeg mig en ostemad. Og drikker noget Faxe Kondi. Og så vil jeg smække benene op, og se lidt tv, inden min date m. Ole Lukøje. (Skrækkeligt navn at få egentlig...)
Skal møde igen på arbejde om 12 timer. Og når man tænker på at at "skønhedssøvn" for mit vedkommende nok nærmere ville være en koma, må jeg hellere få mindst seks sammenhængende timer under dynen.

Men jeg vender stærkt tilbage.

Køssemøsse ;-)

Dværge. Dwarfs. Midgets.

Det er fredag. Gråstænkt er i køkkenet m. opvasken. Teenagedatter, teenagesøn og Gråstænkts ældste er på www. Og jeg har sindssyg luft i maven. Gør helt ondt at give efter. (Synes jeg lige I skulle vide).
Og jeg suger weekend til mig. Dvs. i aften.
Har meldt mig til frivilligt arbejde hele weekenden, så der er munde der kan blive mættet. (Se, Rødhætte ER faktisk andet end bitter, nedladende og politisk ukorrekt.  Hun er også frivillig arbejder.....Mmmm, lidt at tænke over, ikke?)

Men da det først er i morgen jeg pakker mit blide og givende væsen ud, har jeg lige noget der skal sættes ord på.

Dværge er sjove. Det skider jeg på. Det er de altså. Og jo, det må man godt skrive. For når kvindelig dværg selv spiller på sin højde (tøhø) til Zulu Comedy Festival, så er det altså legalt.
Og lige meget hvad I siger, så var det sgu underholdende den vinter, hvor der virkelig kom meget sne. Og hvor TV2 Nyhederne havde et indslag om dværge, som var plaget og hæmmet af de store snedriver. Husker stadig synet af dem, da de kom vraltende gennem driverne. Nå, desværre kan man ikke finde indslaget på youtube. Men til gengæld kan dette klip findes.

Go ahead, shoot me, men det er fandeme sjovt når de løber. Se lige de små ben, der hamrer afsted som trommestikker. Forestil jer at blive jagtet af dem.

Nå...der er gang i hytten. Her sidder jeg, og har forsøgt at skabe mig en lyddæmper m. tæppe, så Gråstænkts ældste ikke hører mine prutter. (Ligner endnu engang en tæppetromle fra Tæppeland) Og så går hun i gang m. bøvsekonkurrence m. sin far.

Så tager jeg altså fløjshandskerne af. Det gør jeg. Og smider tæppet. Og slipper Vuvuzelaen løs.

Det er ikke slut før, blondinen har stillet stilletterne.

Hvad sker der lige for Helle T.? Det var da virkelig en sær sætning at fyre af, når man er et lands statsminister.

Nå , men hun står, as we speak, og siger en masse ting, som jeg er hamrende enig i.
Der skal være bedre vilkår for de svageste i samfundet. Kontanthjælpsmodtagere, som gerne vil videre, men som bliver aktiveret i latterlige kurser og projekter. Kurser, hvor der fandeme bliver lagt mere 7-kabale, end der bliver udrettet noget fremtids- og jobrelateret.
Der skal fandeme pøses mere energi, tid og penge i at få afviklet folk på overførselsindkomst, og ikke bare sylte dem.
Det lyder godt, alt det Helle står og siger i ophidset og målrettet tilstand - uden en rynke i den blanke glatte pande. Rigtig godt.
Problemet er bare, at det sagde hun også op til valget. Og er der sket noget?

Næehh...

Her er min plan for folk på kontanthjælp:

Start fra en ende af. Gå ind i de enkelte sager. Helhjertet. Og find for pokker ud af hvilke mennesker det handler om.
Er det Dovne Robert, som godt KAN arbejde, men som ikke VIL?
Er det Dorit m. svære psykiske problemer, og et helt bibliotek af nederlag i rygsækken?
Er det Dennis, som rigtig gerne vil bidrage til samfundet, men som ikke kan på samme vilkår som andre?
Er det aktivering? Tvungen jobsøgning? Førtidspension? Eller flexjob?



Gider ikke høre på Helle. Kan faktisk ikke rigtig abstrahere fra botoxpande. Eller hvad der nu er sket m. den. Men har da et spinkelt håb om at hun kan sætte handling bag ordene.

De sære og skæve vinkler på personligheden.

Der skal nok sidde en del rundt omkring der kender mig, som synes jeg er lidt sær. Eller uheldig.
Og de har helt ret. Men hellere være det, end at være en grå mus, som ikke engang den mest sultne hankat får øje på.
I øvrigt har vi da allesammen krummelurer på vores personlighed, og ikke mindst sære ting vi gør. Som ikke giver mening.

Jeg ved f.eks. godt at jeg er lidt sær, når:

- jeg får ondt af det gamle tv, da det skulle udskiftes m. en fladskærm. Så stod det bare der, stadig fuldt funktionsdygtigt, på gulvet, og kunne mærke, hvordan antennestik blev afmonteret. Og kunne kigge på at en yngre og slankere model overtog dens plads.
- jeg koger ærter, og skal være sikker på at alle ærterne kommer med ud af posen, så der ikke ligger en enkelt tilbage dernede, som ikke bliver kogt sammen m. sine venner.
- jeg altid spiser en vingummibamse ved at starte m. at bide hovedet af. Så den ligesom dør m. det samme. I stedet for at gnave sig op gennem dens lille krop fra fødderne af.
- jeg på offentlige toiletter altid starter m. at rive det første stykke toiletpapir af, og smide det væk. For man ved jo ligesom ikke hvilke hænder der sidst har befamlet det.
- man slipper en sniger under dynen, og på trods af tidligere ildelugtende erfaringer, alligevel lige letter på dynen for at vurdere katastrofens omfang.
- jeg mener, at ulige tal er grimme.
- jeg endnu ikke helt er vokset fra kikset oprydningsmønster, hvor man bare lige kyler rodet ind i et skab/en skuffe, og skynder sig at lukke. Vupti! Så er der sgu gjort rent. Feng Shui ala. Rødhætte.
- jeg mener at mandag, onsdag og fredag er grimme dage. Hvorimod tirsdag, torsdag og lørdag er pæne.
- jeg insisterer på at volumeknappen skal stå på et lige tal.
- jeg læser korrektur på min indkøbsseddel.
- jeg ikke nænner at smide pynteting og andet nips ud. Men i stedet sætter det i kælderen sammen med de andre ting. Så de ikke opdager at de er kasseret. Men bare tror at de er opmagasineret.

Hvilket Gråstænkt i den grad opdagede, da han flyttede ind. Kælderen lignede en moderne losseplads. Og det var ikke uden stik i hjertet, at jeg gik m. til at sortere, og smide ud på genbrugspladsen.

(Hos emsig Kong Skrald, som fandeme tror han er Guds højre hånd. Hvad SKER der for de sure genbrugsansatte? Og deres fobi for sorte sække? Som om jeg kunne finde på at blande mit affald. Ret meget).

Jeg må overgive mig...

Har ellers aldrig kunne forstå hypen omkring Linda P. Men nu må jeg overgive mig. Hun er jo fantastisk!
(Og fandeme pæn!).

Burkavogn.

Jeg så en burkavogn i dag, da vi var ude at levere mad.  Der er egentlig ingen pointe m. at jeg fortæller jer det. Men igen; what else is new?
Synes da bare lige jeg vil dele det m. jer.

Nå, men har egentlig ikke rigtig tid til at sidde her. Får gæster i aften. Skal (forsinket) fejre teenagesøns fødselsdag. Så jeg har nok at se til i køkkenet.
Fik heldigvis lov til at lave lidt af det i går på arbejdet, så nede i min fryser står der den lækreste vanille/mangoparfait og venter.
Så mangler jeg bare lige boller, drømmekagemuffins og cookies.

Så...vi ses senere ;)

Slender og tyskerchef.

Hjemmeværnet har imponeret mig i dag. De var hurtige ude m. kommentarer til hjv-interview.
Gad vide om de er tilmeldt en sms-service, hvor de modtager en notifikation hver gang der bliver skrevet om dem på www?
Og gad vide om en af kommentarene er skrevet af hjv-eks m. fladt baghoved? Narhhh, med det lort han har i bagagen, er han nok trods alt klog nok til at lade være. Må man gå ud fra.
Men de har imponeret mig, har de. Det er rart at se at de små grønne også kan være hurtige i situationer, hvor det ikke handler om køtilbud hos bageren.
Særligt glad er jeg dog for kommentaren om at jeg "nok liiiiige skal slette Gerts personnummer". Ehmm, hør her, bassemand. Hvis du lægger mærke til de sidste fire cifre, vil du opdage at det er lige tal. Og det er kvinderne der har de lige tal. Desuden er Gert ikke en kvinde.

Nå, nok om Grønspætterne.

Dagens status:

- Springer over opdatering på fredag. Nogen har tvunget kalorier i min mund mens jeg sov. Så må give det en skalle, leve på maks 1000 kcal den næste uges tid, samt få noget mere sved på panden i min fritid.

- Teenagedatter kom hjem i dag fra veninde. Med sært hår. Lignede en russisk paryk. Som nogen havde urineret på.
Veninde havde afbleget ildrød manke på hende, fordi hår skulle være endnu mere rødt.
Har farvet det for hende, og er kommet til at efterlade et par klatter på hvidt spisebord. Jeg er ikke populær hos G. lige nu.
Til gengæld har jeg en datter som kunne fungere som fyrtårn. Kæft det er rødt.

- Er blevet introduceret for et computerspil der hedder Slender. Eller dvs. - jeg har set en reklamefilm for det. Teenagedatter monterede hørebøffer på mig, og skruede op for lyden. Og så var hende og søn ellers ved at tisse i bukserne af grin over mig.
Møgunger! Det er jo skide uhyggeligt!
Har dog lovet at prøve at spille det en dag. Må få børn til at tage stemningsbilleder, så I kan få en autentisk tilbagemelding.

- Var inde for at hente en gavekurv i butik i dag. Pludselig hørte jeg en virkelig irriterende lyd. Kom til at kigge til højre. Og hvem stod der?
Tyskerchefen!
Undskyld, men skulle han ikke være på arbejde? I stedet for at stå og smage på vin. M. datter ved siden af?
Han så mig ikke. Ret bevidst, tror jeg. Sjældent har jeg da i hvert fald set en person m. så stiv nakke.

- Erobrer soveværelse tilbage i nat. Nægter simpelthen at tage en nat mere på sofa, og vågne i Dronning Ingrid form. Så må G. lukke de vinduer.

Breaking News! - Interview m. hjemmeværnet.

Det lykkedes mig at finde en hjemmeværnsmand, som ville stille op til et interview.
Havde ellers fået en mail fra en anden, som også gerne ville. Men ikke hvis "han skulle være en del af mit korstog".
Pft... Kan jeg jo ikke bruge til noget. Så min søgen efter en ny hjemmeværnsmand, blev sat igang igen.
Og nogle gange kan man bare ikke se skoven for bare træer og grønspættede mænd. For det viste sig, at Gråstænkt sidder på kontor m. en vaskeægte hjemmeværnsmand.
Så jeg sendte mine dybdeborende spørgsmål til ham via mail.

Mine damer og herrer, det er mig en stor fornøjelse at kunne bringe det færdige interview med:

Gert Jensen, 141168-1284.

Blot et par uskyldige spørgsmål for at afmystificere hjemmeværnet.
Blot et forsøg på at svare, det må dog stå for min egen regning.

1) Hvad kan du bedst lide? Citronmåne eller hindbærsnitter? Hvis man skal vælge så Hindbærsnitter. (en rigtig hjemmeværner ville æde dem begge).
(Sådan Gert! Så er vi i gang!)

2) Hvad er det mest dramatiske du har oplevet i din tid som hjemmeværnsmand? Helt tilbage i 82, kan jeg huske at jeg glemte min madpakke, det var nok den længste 3 timer øvelse jeg har været med til.
(Puha, den var grim. Har du talt oplevelsen igennem? Jeg tænker; ptsd udløses jo netop af traumer)

3) Er det nogensinde sket, at der er en hjemmeværnsmand der er blevet ramt, mens han dirrigerede trafikken?
Det ved jeg ikke. Jeg har altid kravlet rund i skoven! Der kom ikke nogen biler.  Du mener da ikke at der er blevet skudt efter trafikkontrollen, eller hva?
(Skudt og skudt. Definer at skyde...?)

4) Er du nogensinde blevet råbt af? Hvis ja; hvilket?Jo, det sker at fru jensen råber af mig. Det er nu mest hvis jeg ikke letter røven fra sofaen, når hun er ved at grave have eller maler gavlen på huset, og jeg glemmer at komme med kaffe.
(!!!!!!)

5) Hvad synes du om Rambo?
Hvem er Rambo?
(Gert! Alle kender Rambo!)

6) Hvem er dit forbillede? 
En gammel smed der boede her i byen og som var modstandsmand. Han var sku sej.
(Var han uddannet smed?)

7) Hvor lang tid tog optagelsesprocessen?Jeg kom med i Hjemmeværnet som 18 årig og var uddannet til at ”bære våben” efter 3 år.
(Aha...jamen, så må der være sket en fejl, da min ugennembagte slægtning fik lov at bære våben fra start. Han kunne jo fandeme ikke engang tælle til 10)

8) Nævn tre gode ting ved hjemmeværnet.Kammerater, fællesskab og madpakker.
(Svar accepteret)

9) Nævn fem dårlige ting ved hjemmeværnet.Uforstående civilister, politiker der ikke fatter en skid,….
(Hey! Jeg sagde fem!)

10) Har du et våben derhjemme?Nej.
(Ikke engang en bette kniv?)

11) Hvornår har du sidst skudt, og ramt noget?Der er mange år siden jeg har skudt. Men da jeg skød ramte, jeg hvad jeg sigtede efter!
(Hvad skød du med? Og hvad ramte du? Mennesker eller dyr? Og var der blod?)

12) Er det rigtigt at kvinderne i hjemmeværnet barberer sig?
Ja. (mange af den er ikke rigtige kvinder, men kloner af Pia Kærsgaard) 
(Jeg VIDSTE det!)


Gert vil gerne være anonym, så det respekterer jeg selvfølgelig.
Jeg gætter på at det er fordi han ikke vil udvises af hjemmeværnet pga. kommunikation m. fjenden.




Gert! Tusind tusind tak! Som ekstra tak, bager jeg nogle hindbærsnitter, og sender dem med Gråstænkt på arbejde.

Servostyring m. brysterne.

Hvad er der egentlig galt m. buschauffører? Sådan grundlæggende?
Hvordan kan det være at de alle sammen føler sig som små magtliderlige konger? Som er pisse ligeglade m. andre end dem selv og "deres" latterlige bybus?

Her i byen er der repræsenteret en del spader bag det der store rat.
En af dem fik jeg fornøjelsen af at ende i retten med. Fordi møgøret havde lagt mærke til mig i bybilledet. Og fundet ud af hvor jeg boede. Og havde styr på, hvor jeg havde handlet bestemte dage. Og hvilken kjole jeg havde på. Klamme dyr.
Og så var det at han mødte mig en aften jeg var i byen. Og hvor han bestemte sig for at følge efter mig på vej hjem. Og tvinge sin klamme tunge ind i min mund, mens han holdt mit hoved.
Fik ham afvist godt og grundigt. Troede jeg. Men han var ikke færdigbagt på øverste etage. (Og miderste etage, for den sags skyld). I hvert fald stod han pludselig bag mig, da jeg var ved at låse mig ind. Alt for tæt. Fik låst op, og skyndte mig ind, og da jeg lukkede døren, var han i gang med at mase sig ind i min entre.

Hvad helvede fejler sådan en stodder? Hvad havde han regnet med? At efter jeg havde afvist ham kraftigt flere gange både fysisk og verbalt, så ville jeg overgive mig til hans (manglende) charme, hvis han fik held m. at tvinge sig adgang til mit hjem?
Store grimme fjols. Lige nøjagtig der blev jeg selektiv racist. Forstået på den måde, at han er en lort. En dum falafel. Uden pli og situationsfornemmelse. Uden respekt for danske kvinder. Klamme dyr.
Nå, men vi endte hos politiet. Og i retten. Hvor han blev kendt skyldig i visse ting.

Og så skulle man tro at han ville være flov. Ikke?
Men nej nej. Dyret kører stadig bus. Og glor uhæmmet, når han møder mig. Fandeme selv når jeg går hånd i hånd m. Gråstænkt på gaden, kan han holde sin ækle øjne for sig selv.
Fandeme godt jeg har Bjarne-bilen.


Nå, men det var ham. Så er der de andre.
Nøjes m. at nævne to. Ellers bliver dette indlæg til en bog.

1: T. Thyrring. Er pisse sur. Altid. Mundviger hænger altid nedad i kæmpe stort busket skæg. Kører som død og helvede. Har bestemt ikke tid til at lade passagerne komme på plads. I stedet accelerer han m. speederen i bund, så alle der står oprejst, bliver blæst ned i den anden ende af bussen, alt i mens han sidder og skuler.
Ikke sjældent sker der, at han har så meget fart på at han enten glemmer at stoppe v. stoppested, eller at han klodser bremserne i sidste sekund.

2: Yveret. Er (sjovt nok) også pisse sur. Og særdeles magliderlig.
Kan kendes på virkelig virkelig store (!!) bryster (hedder de stadig det, når de kan gøre en ko misundelig?), samt en lille bitte rygsæk på kæmpe stor ryg. M. bamser i nøgleringe påmonteret. (På rygsæk, ikke ryg).
Bryster hænger uhyggeligt faretruende over rattet. Må da påvirke trafiksikkerhed.
Hun truer folk m. at låse dem ude af bussen, hvis de ikke kan vente på at hun får klemt sig ned i sædet.  (Hvilket faktisk tager lang tid. Burde forære hende glidecreme).
Jeg stod engang stille og roligt på nederste trin og ventede på at hun blev monteret i førersædet. Sagde ikke en lyd. (Turde jeg sgu da ikke).
Og så har mit udseende og min tilstedeværelse åbenbart irriteret hende så meget, at jeg lige skulle trues og trynes.

Yver: "JajajajaJA! Kan du lige vente til jeg kommer på plads?"
Mig: "Ja, da. Jeg venter bare hernede".
Yver: "Jaehh! (Næsevejrtrækning) For bussen kører ikke før jeg er klar".
Mig: "Nej, det giver fin mening."
Yver: "Ellers kan det jo ende m. at jeg må bede dig forlade bussen".
Mig: "Narhh, det skulle ikke være nødvendigt".
Yver: "Ellers må jeg jo låse døren, og så må du vente udenfor til jeg er klar".

Hold nu kæft!

Snot-opdatering.

Ja...det går godt. Virkelig.
Kvalme tager til, men jeg satser på at det hjælper at sove. Magtede ikke lugten af mad, så jeg forlod køkkenet. Hvilket ikke var så smart, da jeg havde pizzaer i ovnen til børnenes madpakker.
Skal vi ikke bare sige at de er sprøde?

G, har lige været oppe at vende.  Og er lusket ned igen. Under dynen. I soveværelset.  Med feber. Hvilket betyder at han insisterer på at åbne vinduer dernede. Permanent. Natten over.
Og jeg fryser noget så grusomt. Så vi deler os, gør vi.
Er faktisk blevet bedt om at sove i stuen. Og gik frivilligt m. til det. Så må jeg jo bare indrette mig m. dyner og puder. Og en ufarlig overdosis af panodiler.
Det er næsten ligesom at campere. Bare uden den ækle campingvogn eller det lumre fugtige telt.
Kunne evt. tænde et par fyrfadslys. Og ligge og nynne en lejrbålssang. Med aftensmaden stående halvt oppe i halsen.


Halleluja.

Kløpind til hunde?

Dagens bommert:
Tog fejl af groft salt og kunstig strøsukker, da jeg skulle have min havregryn i morges.

Dagens idiotiske "er-jeg-mon-helt-gennembagt?":
Stod i Fakta m. Gråstænkt Blev pludselig overmandet af en grusom træthed. Hvilket MÅ være forklaringen på hvad der efterfølgende sker.
Står i kø. M. mange andre mennesker. Gråstænkt står og roder i tilbudsreoler. Kan se han står ved siden af noget Pedigree, da han tager en pind-tingest op, og kigger på den. Den har ligesom et par hakker for enden.
Jeg gaber færdig, og spørger ham (fandeme helt oprigtigt): "Var det en kløpind til hunde, du kiggede på?"
G. glor på mig, som om jeg er dybt åndssvag, spørger om jeg virkelig mener det alvorligt, hvilket jeg kun kan nikke ja til.  (Her er det endnu ikke gået op for mig, at der sgu nok ikke ligefrem er salg i kløpinde til hunde, og at det er en tåbelig opfindelse, hvis den var opfundet).
Det var fandeme et koben...

Ej, men hvorfor ligger det så også henne ved hundemaden? Er da tåbeligt. Hvis du spørger mig.
Og ret skal være ret. I må da give mig ret i, at med trætte øjne og et hurtigt, og ikke grundigt øjekast, kunne det da godt ligne. En kløpind.

Nå, men ellers er der ikke så meget status at berette.
Teenagesøn taler m. vennerne.
Teenagedatter er sur på mig. Fordi jeg skylder hende 150,- kr. (Kan ikke huske for hvad). Og dem vil hun så sådan set have. Nu. Har sagt nej, så hendes øjenbryn hænger nede v. anklerne.

Og G? Jamen, han er jo forkølet. Og er gået i seng. Sjovt som han altid bliver hårdt ramt. Og ikke kan holde sine bakterier for sig selv. Har det faktisk også selv lidt træls.
Næse kan ikke bestemme sig for om den er forkølet eller ej. Men har pissemeget kvalme, hovedpine og ondt i maven. Og guderne skal vide at det har kostet kræfter at lave den karrygryde. Og sved. Og krokodilletårer.
Men jeg gjorde det. Alt imens han ligger dernede. Og sover.

Nå...men okay. Nu ER maden lavet. Har så godt nok ikke den fjerneste lyst til at spise den. Men det er blot en detalje.
Desuden tager han opvasken. Så alt i alt, er det faktisk okay. Men gud hvor jeg ønsker mig flere penge, og en Laura ude i køkkenet.

Jensens Bøfhus.

Hvordan har jeg kunnet glemme dem? De fortjener da en anmeldelse. Det gør de.
Hvor skal jeg starte?

Serveringspersonalet er som oftest temmelig snobbede og snerpede. Hvilket de da absolut ingen grund har til at være. Personligt ville jeg være noget mere ydmyg, hvis jeg skulle trisse rundt i så grim en uniform. Ligner jo fandeme noget en klovn har kastet op.
Hvad har den designer tænkt på? Har vedkommende overhovedet tænkt? Eller er der tale om en farveblind designer i aktivering?

Så er deres mad. Som de er voldsomt stolte over. Hvilket egentlig også undrer mig lidt.
Okay, bevares, engang imellem kan man være heldig at få en bøf uden sener og brusk. Og som faktisk kan skæres igennem m. bestikket. Og indrømmet; deres snackkurv er jeg forfalden til.
Men det er lidt ligesom om at de midt i deres falske virkelighed og illusion om at være en restaurant på højt plan til små (yeah right) priser, glemmer at mad smager bedst når det er varmt. (Med mindre det er salatbord). Og at det er mest hyggeligt at spise samtidig, når man er flere ude at spise sammen.
Men hastværk er lastværk, hos Jensens. Og de rider bestemt ikke samme dag som de sadler. Desuden tager ting den tid ting tager. (Kokken skal vel lige nå at ryge færdig, og Tiffany og Denize skal velsagtens lige have bagtalt kunderne, inden den næste servering).

- Deres bearnaise smager ad helvede til. Alt alt for syrlig. Og tynd.
- Deres kartofler er til grin. De der ynkelige kartoffelskiver og pomfritter, som går ud for at være to forskellige slags kartofler, og som enten er skamstegt eller lynstegt. (Og slatten og melet).
- Salatbaren kan gå an.
- Deres burgerboller kan købes i enhver dagligvarebutik. Her går de dog under navnet: Tvebakker.
- Deres Favorit og Whiskeysauce går også ud for at være to forskellige saucer. Men i bund og grund er det bare tomatpure m. essens. Og fløde.

Men det værste er virkelig deres attitude. De skal fandeme bare smile, være venlige, og bide skammen i sig over deres kostumer.
Men nej, de opfører sig som om de var franske kokke, og ikke kantinemedarbejdere m. tillægskurser.
Seriøst; motorvejsbistroen Monarch serverer samme kvalitet. Til mindre penge.

Da teenagesøn skulle konfirmeres, og feststedet gik konkurs et par måneder før, måtte vi finde et andet sted at holde festen. Hvilket var umuligt. På bededag. Alt var ligesom booket den dag.
Heldigvis var vi heldige at få plads et andet sted dagen efter. Så hans konfirmationsfest blev udskudt en dag.
Men for at det ikke skulle blive et alt for stort antiklimaks på selve dagen, skulle vi ud at spise. (Og dermed fejre konfirmationen over to dage. Lidt kongelig har man vel lov at være).
Og han valgte Jensens.
Fair nok, lige i det tilfælde passede det mig fint. Der var ikke ligefrem fordi kontoen bugnede af kontanter i disse dage. Så vi bestilte bord...

Jo tak...
Blev mødt af sur krage, som fik os til at føle at vi var uventede gæster.
Nu er vi generelt en glad familie, så vi ignorerede det, og bestilte vores mad. Som kunne spises.
Vi hyggede og grinede. Og havde faktisk nogle skønne timer. Og så var det at vi bestemte os for at sniffe helium. (Det er sådan noget som VI kan more os over). Så vi spurgte forbipasserende ansat, om vi måtte købe et par balloner med hjem. Og jo, det måtte vi godt.
Da vi skulle betale, var det den sure krage der var vendt hjem til reden igen.  Og da vi nævnte at vi havde fået lov at købe et par balloner, forvandlede hendes mund sig til noget der mest af alt ligner rectum.
Hold kæft, hvor blev hun da sur. Man skulle tro at vi forsøgte at købe en ægte Rembrandt til 80,- kr. (For dem har Jensens Bøfhus jo en masse hængende af). Eller at vi forsøgte at få 50 pct. på regningen.
Og så blev jeg sgu sur! Og sagde at vi havde fået lov. Og at vi ville have dem med.


Tror hun satte verdensrekord i at blæse sådan et par heliumballoner op. Og var sgu næsten helt nervøs for om hun kunne finde på at spænde ben for os, eller proppe rottegift ind i ballonen.
Swwwwwwffft. Så var de blæst op. Og blev leveret m. et hvæsende "Værs'go!!!. Det gør vi ellers normalt ikke!!"

Nånådada...Det er måske ligesom det der m. at smile? Det er heller ikke noget som I normalt gør så meget i?

Gider du da lige hoppe ud i frituren? Det kan da kun hjælpe på din frisure.
Og hvis jeg skal tage dig alvorligt, så bliver du sgu faktisk nødt til at tage det der kostume af. For jeg kan virkelig ikke være seriøs, når du står der m. frisure der ikke er til stede, og m. flere farver på tekstilerne, end i en bøtte Legoklodser.
Dumme kost.

Så ville jeg klage over dem. Og tøffede ind på deres hjemmeside. Hvor man fandeme ikke engang kunne maile dem. Nærh, nej, man skulle sende dem et almindeligt brev.
Hmmm? I wonder why? Der kan være to årsager:

1) De har ikke en iq der er høj nok til at betjene en elektronisk postkasse.
2) De satser på at folk ikke vil ofre et frimærke på dem. Og at klagen derfor bliver droppet.

Jeg droppede det. Eller dvs. Jeg glemte det.
Men hvis der er en Jensens Klovn der læser m. her, så vil jeg bare sige:

Prioriter kunderne lidt mere. Tag en kokkeuddannelse. Tag en tjeneruddannelse. Tag et kursus i kundebetjening og i takt og tone.
Og stil en heliumflaske v. døren m. møntindkast.


Tak!

Selektivt Lobotomi.

Hvad sker der lige m. sind? Alt er fint. Vi holder søndag i sofa, og lægger os for at se Butterfly Effect. Som nok tager prisen for en af de bedste film jeg længe har set.
Og nu er filmen færdig, og jeg er træt. Og trist. Og tænker på alle de ting der gør ondt.
Jeg er ikke ret langt væk fra sitrende underlæbe. Hvor er det dog frustrerende. Når man ikke ved hvad gik galt, og hvorfor.
Ej, men det er jo ikke sådan jeg skriver blogindlæg. M. blottede følelser. Der kommer der som oftest kun noget dårligt ud af. Og nu sidder jeg alligevel, og belemrer jer m. klynk.
På trods af at både delete-knappen og backspace-knappen virker, og jeg derfor har alle muligheder for at slette, fortsætter jeg bare.
Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro at jeg var ude på at trække jer m. ned i min akutte blues. Men det er altså ikke tilfældet...vil jeg pointere.

Nogle gange ville et selektivt lobotomi være at foretrække. Guderne skal vide, at der er ting jeg gerne ville slette. Eller bare fortrænge. Ordentligt. I stedet for at de popper op uden varsel, og sender mig i semi-fosterstilling.
For det gør bare så skide ondt at huske nogle gange.

Og så ser man den der film. Butterfly Effect. Og kommer til at tænke: Hvis jeg kunne rejse tilbage i tiden, ville jeg så ændre noget?
Ja, for pokker. Der var valg der skulle tages anderledes. Der var situationer, som jeg skulle have fjernet mig fra langt hurtigere.
Men ville jeg turde at ændre noget? Når det kom til stykket?
Nej. For enhver lille ændring, kunne medføre en endnu større ændring andre steder i mit liv. Og så ville jeg måske ikke have født mine to dejlige børn. Eller have mødt G. Eller eller eller...
Det gode overskygger det mindre gode. Til hver en tid. Og heldigvis for det.

(Gætter på at jeg her allerede har skræmt samtlige læsere væk. Sidder sikkert og mumler foran terapilamperne, as we speak).

Øjeblik, skal lige lave et krus kaffe...


Og man kan ikke engang gå til G. eller andre for at få lidt trøst og ynk. For man kan jo ikke svare på spørgsmålet: Hvad er der galt?
Aner det ikke. Sagde jeg jo. Nå!  Det er bare...ting der gør ondt. Kortvarigt. Og så bliver det godt igen.

Burde faktisk også bare gå i gang med at lave noget. Så jeg glemmer at have ondt af mig selv.
Kunne f.eks. starte m. at lakere tånegle. Ligner at jeg har cyklet barfodet, og bremset m. tåspidserne.

Kunne også gøre køkkenskabe rent, men så skidt har jeg det trods alt ikke.

Hmm...hvor er G.? Jeg gik ud for at ryge, og da jeg kom retur, var han væk. Without a trace.
Han kunne nok fornemme stemningsskift ovre fra sofaen. (Eller også har han læst hvad jeg har skrevet, mens jeg sad ude på trappen). Har sikkert søgt tilflugt på etagen under mig.
Måske ved klaver?
Kunne foreslå ham at han kunne spille, og så kunne jeg synge. En lille duo. Hvem ved, måske det ville være starten på noget nyt? Og indbringende?
Så skulle vi hedde "Cellulite", og tage ud at optræde til sølvbryllupper, konfirmationer og runde fødselsdage. I polyestertøj.

Tak fordi I lyttede.

Tv-kokke.

Når man nu elsker mad. Og at lave det. Så har man selvfølgelig en mening om diverse tv-kokke. (Okay, det har mad-analfabeter så nok også).
Så her en anmeldelse af nogen af dem:

Gordon Ramsay: Übersej. Fandeme. Ham gad jeg godt arbejde lidt med.  Han må endda godt råbe lidt af mig.

Jamie Oliver: Han er okay. Og dygtig. Men kan ikke holde ud af se ham spise m. de store læber. Og så er der hans læspen.

Camilla Plum: Moder jord! Jeg kan sgu godt lide hende. Trods jord under negle og manglende bh. Hun er robust, og helt nede på jorden. Måtte godt være i min vennekreds.

Mette Blomsterberg: Damn, kvinde! Hun er jo fantastisk. Gad virkelig godt oplæres af hende over et glas rødvin.

Søren Gericke: Magter ham ikke. Det gør jeg bare ikke. På trods af hans lange karriere som kok, så forbinder jeg ham hovedsageligt m: "Mesterhak!"- reklamen.

Brødrene Price: Hvad er der ikke at elske? Ja, jeg spørger bare. De er fantastiske. De er dygtige. De har humor og charme. Og de er ikke fanatiske. Måtte gerne være mine bedste venner!

Nigella Lawson: Kæft hun er smuk. Hvis jeg var lesbisk, så... Og nå ja, dygtig er hun også. Men har svært ved at abstrahere fra ydre.

Claus Meyer: Bøjer mig i støvet. Han er genial. Ville dog ikke abejde m. ham. Tror ikke han er behagelig. Og så er jeg noget ambivalent mht. hans initiativ m. at ansætte fanger. På den ene side kan jeg godt se det smukke i at alle skal have en chance til her i livet. På den anden side, så er det sgu lidt ækelt, at "Sofies" voldtægtsmand kommer under vingerne på en af landets dygtigste kokke, alt imens hendes liv måske for altid er pissesmadret, fordi en klam idiot ikke kunne holde pikken i bukserne.

Anne (Anne-Mad): Ditte Okman har pt. udsendt en klumme om hende. Som bygger på sandfærdige facts. Men hun har glemt det vigtigste: Polypperne!
Kan simpelthen ikke holde ud af se Anne på mit tv, fordi hun snøvser alt for meget, og trækker vejret som var hun konstant forkølet.

Nikolaj Kirk: Sær. Men fascinerende.

Den Skaldede Kok: Har faktisk ingen kommentarer. Han ligner min eks., så synet af ham bringer det værste op i mig.

Rulle og Cromwell: 

♥ ♥ ♥ ♥

Og sidst men ikke mindst, har vi:

Kirsten Hyttemeyer:

♥

Og for fanden! Så glemte jeg en af de vigtigste!

♥ ♥ Thomas ♥ ♥ Rode. ♥ ♥

Det skønne handyr. Og dygtige handyr! Ham kan vi godt lide!

Ctrl. Alt. Delete.

Der er mange ting der fortjener en ctrl. alt. delete. Og komplet formatering. Som f.eks.:

- Synet lige før ude på badeværelset. Vi er velsignet m. et (alt for) stort spejl på badeværelset. Placeret foran toilettet. Vil meget gerne slette billedet af mig selv, da jeg havde rejst mig fra kummen, og stod og hev bukser op. M. ryggen til spejl. Spørg mig ikke hvorfor (jeg ved det ikke selv) jeg drejede hovedet, og fik øje på to kæmpe dejpuder m. huller, der forsvandt ned i blomstret buks. Kraftedeme deprimerende at vende retur til stue, og se lillebitte røv danse rundt på dansegulv. (Nej, ikke G. Kvindemennesket på tv'et)

- Daten m. grønlænderen m. verdens mindste reje.

- Umbrella-sangen.

- Daten m. lystfiskeren, som var lidt for stolt af sin store gedde.

- Forhold til magtliderlig hjemmeværnsmand m. graviditetsmave og fladt baghoved.

- Smokie og alt musik de har lavet. Specielt "Living next door to Alice".

- Da jeg midt i trafikprop kom gående på fortov, og var lidt for optaget af at ville sende smil til fremmed mand. Og derfor overså stablede belægningssten på fortov.

- Teenageværelse m. svampemalede vægge i laksefarvede nuancer.

- Ungdomsbilleder af mig selv. Brilleglas så store som butiksfacader. Og kinder der kiggede ud gennem glasset. Og øjenbryn der var nært beslægtet m. Ole Ernst.

- Rasmus Nørhs fortænder. (Det er jo vanvittigt så store de er).

Gråstænkt! Gå ind på dit værelse.

Gud, hvor jeg dog elsker søndage. Sove længe, drikke kaffe, og putte under tykt tæppe og nyde at der absolut intet er på programmet. Mangler bare lige elkedlen og frysetørret kaffe ved min side. Og kæmpe udsugningsrør over issen, så jeg kunne ryge mens jeg taster.
Prikken over i'et ville være en fantastisk film, men Gråstænkt har overtaget fjernbetjeningen. Lyder fandeme som om der er bi- og hvepsesværme inde i fjernsynet. Han ser rally...

Overvejer at lade mig inspirere af yndlingschef og yndlings-K. Hjemme hos dem har K sit eget værelse.
Det kunne vi da også snildt indrette her. Ikke fordi jeg vil være fri for Gråstænkt. Men helt ærligt, noget af det fedeste fra ens teenagetid, var sgu da sit værelse, som var ens private hule. Hvor man kunne være sig selv, og hvor ingen forstyrrede, og blandede sig.
Altså okay...de fleste kunne være sig selv. Undtagen min storebror. Fordi jeg var verdens mest irriterende lillesøster, som morede sig m. at kravle ind i klædeskabet, hvorfra der var fri passage til brormands klædeskab. Så kunne jeg sidde der og lytte, når han havde venner på besøg. Og blive voldsomt forarget over når de så pornofilm.
Desværre blev jeg opdaget en dag. Fordi jeg syntes det stank i hans skab. Så jeg havde slæbt en røgelsespind med. Og tændt den. Og så afslørede røgen og stanken mig.
Hold kæft han blev sur. Gav mig en kæmpe "lammer" på overarmen. Dumme dyr. Men på den anden side; måske ikke så fedt at være teenagedreng, og have alt tøj i skabet til at stinke af Østens Mystik og harsk vanille.

Nå men, tilbage til det m. værelser.
G. og jeg skulle selvfølgelig stadig have fælles soveværelse. Og så bare sit eget værelse, hvor man kunne gå ind og lukke døren. Og bare være sig selv lidt. I et rum, hvor ingen kunne bestemme over indretning.
Jeg ved allerede hvordan værelserne ville se ud:

Rødhættes værelse:

- Stor fransk vintage jernseng. M. puder ad libitum. Og det fineste hvide gamle sengetøj m. kniplinger.
- Fin stor hvid pejs m. gamle billeder i gamle rammer på kaminhylden, sammen m. masser af vintage lysestager.
- Røgalarm.
- Oversize lamme/fåreskind på gulvet.
- Fransk tapet.
- Stuklofter.
- Masser af lyskæder.
- Gammeldags grammofon. (Den m. det store horn).
- 60" fladskærm. (Okay, malplaceret måske, men placeret i gammelt fint stort skab, hvor lågerne lukkes, når man ikke ser tv).
- Gulvlange hvide gardiner.
- Oversize lænestol m. stor skammel.
- Smukke, små, men kraftfulde højtalere. Og smukt diskret anlæg. Og musik ad libitum!
- Flg. serier på dvd. (gemt i skabet m. tv'et): Twin Peaks, House, Sex and The City, Friends, Frasier, Fawlty Towers, Melrose Place, Harpers Island, Ally McBeal, The Young Ones osv osv.
- En fem-liters karton rødvin.
- En karton smøger.
- Udsugningshalløjsa.


Gråstænkts værelse:

- To madrasser. Uden sengestel.
- Grønt lagen, stribet betræk på den ene dyne, blomstret på den anden.
- Gammelt billedrørs-tv. 28". På drejesokkel. (Som kan styres m. fjernbetjening. Det samme kan lyspæren i loftet).
- En gearkasse.
- Et udstødningsrør.
- En rystepudser.
- Fire vinterdæk.
- Ualmindelig grim reol i lakeret fyrretræ.
- Dåseøl.
- Tomme dåser.
- En donkraft.
- Dvd'er m. Top Gear, Mega Rally Crashes, Vild m. Dans Sæson 1-7, Schindlers Fist og Sådan bliver det lavet Sæson 1- 91.
- Flæder lænestol på bøgestræsunderstel.
- To bilsæder.
- Et klaver.
- Savsmuldstapet.
- Et lagen som. gardin.
- En citronmåne.
- Resterne af en Knorr lasagne.
- Højtalere i målene: 172x321x251.


Ej men, kunne det ikke være hyggeligt? Så kunne han rode alt det han ville, så længe han bare huskede at lukke døren ind til kammeret.
Inddrager fandeme alle ungernes værelser!
Det ville være så godt! Så ville jeg også slippe for at skulle have Vild m. Dans kørende på tv'et en sondag formiddag.

!!!!!!

Live fra dobbeltsengen.

Så ligger man her i mørket. M. ansigtet oplyst af mobilskærmen. Og kæmpe store øjne. Er plingvågen, og byen det samme. Kan høre brøl fra gaden, og m. jævne mellemrum kommer overboen rendende udenfor m. høj latter og stemmeføring.

Ved siden af mig ligger Gråstænkt. I dyb søvn. Fatter ikke hvordan den mand gør det. Bestemmer sig for at sove, siger godnat, og et minut senere er han helt væk. Alt imens vi er andre der ligger og tæller får. Som jeg ikke kan koncentrere mig om fordi fårene i mit hoved, altid er særdeles bælgøjede.
.
.
.
.
.
.
.
Nå, vågnede lige m. mobilen i hånden. Nåede ikke engang at registrere at jeg blev træt.

Hold kæft, hvor han dog snorker!
Og nu kommer overboen tilbage. M. skinger veninde. Så hold dog kæft, kunne man have lyst til at brøle ud af vinduet. Gemt bag gardin.
Kan høre hende trampe rundt deroppe.
Hvordan er det muligt at larme så meget når hun går, når hun nok maks vejer 45 kg? (Hvilket næsten var min fødselsvægt)

Og så nåede jeg ikke længere. Vågnede senere m. tlf. under venstre kind.
Godmorgen. Og på gensyn.

Husråd - III

Læsernes opfindsomhed fejler intet. Tværtimod. Vil dog ikke vide, hvordan de er kommet frem til visse løsninger.
Vi starter:

1)
Hæmorider er en harmløs, men meget sædvanlig, sygdom. Det kan forårsage både smerte og ubehag, og de fleste mennesker ønsker at slippe af med det så hurtigt som muligt.
Kvinder oplever ofte hæmorider under graviditet eller lige efter barnets fødsel. Men cirka 50 procent (både kvinder og mænd) af den danske befolkning har symptomer på hæmorider.
Der findes både creme og andre remedier i håndkøb for behandling mod hæmorider. Men det kan være let at helbrede, hvis du bruger de rigtige husråd.

Husråd mod hæmorider
-Kog enebærkviste i vand, indtil de bliver brune. Sid overskrævs over dampen.
-Smør honning på hæmoriderne hver aften, i løbet af et par uger vil de være forsvundet.
-Smør lidt surmælk på hver aften.
-Læg nogle blad af kål der bag, sov med det natten over, bladene gøres myge ved at stryge dem før brug.
-Skær en kartoffel som en stikpille, og sov med det i 2 nætter.
-Varm op havvand til kropstemperatur, sid i det i en halv time daglig.
(Er jeg den eneste der tænker, at vedkommende virkelig må have døjet m. hæmorider?)

2)
Giv dræbersneglene havregryn ved at sprede havregryne rundt på planterne. Når dræbersneglene spiser dem, udvider havregrynene sig inde i dem, og det skulle være observeret, at dræbersnegle er eksploderet.
(Det vil jeg sgu gerne se!)

3)
Min oldemor som boede i Åle, der ligger vest for Horsens, led meget af migræne.Hun fulgte derfor det råd, at hun skulle være kortklippet og gå med en guldring i det ene øre. Formodentlig virkede rådet, for hun fulgte det lige til sin død.
Hun var født 1854 og døde 1936.
(???)

4)
Skum om skaftet. (Altså, den overskrift der...)Det kan for nogen være svært at holde omkring haveredskaberne, gulvskrubben, kosten eller lign. Et rørisoleringsstykke omkring skaftet, gør skaftet tykkere og dermed meget letter at holde omkring.

5)
Elsker du hjemmelavet remoulade, men har ikke tid til at lave den selv, så køb en remoulade og tilsæt lidt flødeskum. Det gør den let og luftig og så smager den som hjemmelavet.
(Arrhh, let kan man sgu ikke kalde den)