tirsdag den 18. september 2012

Servostyring m. brysterne.

Hvad er der egentlig galt m. buschauffører? Sådan grundlæggende?
Hvordan kan det være at de alle sammen føler sig som små magtliderlige konger? Som er pisse ligeglade m. andre end dem selv og "deres" latterlige bybus?

Her i byen er der repræsenteret en del spader bag det der store rat.
En af dem fik jeg fornøjelsen af at ende i retten med. Fordi møgøret havde lagt mærke til mig i bybilledet. Og fundet ud af hvor jeg boede. Og havde styr på, hvor jeg havde handlet bestemte dage. Og hvilken kjole jeg havde på. Klamme dyr.
Og så var det at han mødte mig en aften jeg var i byen. Og hvor han bestemte sig for at følge efter mig på vej hjem. Og tvinge sin klamme tunge ind i min mund, mens han holdt mit hoved.
Fik ham afvist godt og grundigt. Troede jeg. Men han var ikke færdigbagt på øverste etage. (Og miderste etage, for den sags skyld). I hvert fald stod han pludselig bag mig, da jeg var ved at låse mig ind. Alt for tæt. Fik låst op, og skyndte mig ind, og da jeg lukkede døren, var han i gang med at mase sig ind i min entre.

Hvad helvede fejler sådan en stodder? Hvad havde han regnet med? At efter jeg havde afvist ham kraftigt flere gange både fysisk og verbalt, så ville jeg overgive mig til hans (manglende) charme, hvis han fik held m. at tvinge sig adgang til mit hjem?
Store grimme fjols. Lige nøjagtig der blev jeg selektiv racist. Forstået på den måde, at han er en lort. En dum falafel. Uden pli og situationsfornemmelse. Uden respekt for danske kvinder. Klamme dyr.
Nå, men vi endte hos politiet. Og i retten. Hvor han blev kendt skyldig i visse ting.

Og så skulle man tro at han ville være flov. Ikke?
Men nej nej. Dyret kører stadig bus. Og glor uhæmmet, når han møder mig. Fandeme selv når jeg går hånd i hånd m. Gråstænkt på gaden, kan han holde sin ækle øjne for sig selv.
Fandeme godt jeg har Bjarne-bilen.


Nå, men det var ham. Så er der de andre.
Nøjes m. at nævne to. Ellers bliver dette indlæg til en bog.

1: T. Thyrring. Er pisse sur. Altid. Mundviger hænger altid nedad i kæmpe stort busket skæg. Kører som død og helvede. Har bestemt ikke tid til at lade passagerne komme på plads. I stedet accelerer han m. speederen i bund, så alle der står oprejst, bliver blæst ned i den anden ende af bussen, alt i mens han sidder og skuler.
Ikke sjældent sker der, at han har så meget fart på at han enten glemmer at stoppe v. stoppested, eller at han klodser bremserne i sidste sekund.

2: Yveret. Er (sjovt nok) også pisse sur. Og særdeles magliderlig.
Kan kendes på virkelig virkelig store (!!) bryster (hedder de stadig det, når de kan gøre en ko misundelig?), samt en lille bitte rygsæk på kæmpe stor ryg. M. bamser i nøgleringe påmonteret. (På rygsæk, ikke ryg).
Bryster hænger uhyggeligt faretruende over rattet. Må da påvirke trafiksikkerhed.
Hun truer folk m. at låse dem ude af bussen, hvis de ikke kan vente på at hun får klemt sig ned i sædet.  (Hvilket faktisk tager lang tid. Burde forære hende glidecreme).
Jeg stod engang stille og roligt på nederste trin og ventede på at hun blev monteret i førersædet. Sagde ikke en lyd. (Turde jeg sgu da ikke).
Og så har mit udseende og min tilstedeværelse åbenbart irriteret hende så meget, at jeg lige skulle trues og trynes.

Yver: "JajajajaJA! Kan du lige vente til jeg kommer på plads?"
Mig: "Ja, da. Jeg venter bare hernede".
Yver: "Jaehh! (Næsevejrtrækning) For bussen kører ikke før jeg er klar".
Mig: "Nej, det giver fin mening."
Yver: "Ellers kan det jo ende m. at jeg må bede dig forlade bussen".
Mig: "Narhh, det skulle ikke være nødvendigt".
Yver: "Ellers må jeg jo låse døren, og så må du vente udenfor til jeg er klar".

Hold nu kæft!