mandag den 25. februar 2013

Provinsfest når det er bedst

Eller nok nærmere værst...

Enhver jyde m. respekt for sig selv kender scenariet: Der er fest i det lokale forsamlingshus, som er indrettet i tidsløse brune nuancer.
Oppe ved scenen (som bruges til vanvittig dårlig lokal revy én gang om året), sidder der en stor butterfly i ægte satin foran sit virkelig trælse orgel m. alt for mange sambarytmer.
Aldrig før har man set et menneske, der kan smile i så lang tid...

Under middagen, som består af en fræk forret bestående af rejecocktail (eller som det udtales lokalt: rejecåktajls), hovedretten som altid er stegt som vildt og dessert som vi kommer til senere, sidder manden m. forstørret butterfly og skinnede skærf omkring mavsen, og spiller noget, som giver en lyst til at hamre en gaffel i hans højre hånd, mens man brøler: "Nu får du fandeme afbrudt de skide rytmer!".
Mens man gnaver sig igennem udkogte gulerødder, som nærmest har en konsistens som géle, og kødet der er stegt så vildt, at det er umuligt at tygge sig igennem, bliver man konstant afbrudt af en"For huuuuuuuuuun er så uuuuuuuung og så øøøøøøøøøndig seeeeeeeeer hun uuuuuuuud....for huuuuuuun er én af vor' egne, for hun er én af vor' egne....en rigtig hæææææængerøv.....Så gi'r hun nok en lille én, en lille én, en lille én"-medley.

Og lige når man har udset sig en planke i loftet man kan hænge sig i, bliver lyset slukket, og orgelet begynder nærmest at sitre og bruse som en tsunami ude fra køkkenet, hvorefter en buttet kogekone stolt smækker døren op, og ind i salen træder der en fakkel af stjernekastere som gror på en islagkage, som bliver båret af en midaldrende dame m. frisk stritfrisure, og et smil der er så stort og stolt, at samtlige tandhalse bliver blottet.
Og gæsterne udstøder det obligatoriske "næææææææhhhhh", og glemmer helt, at stjernekasterne måske kommer for tæt på, og efterlader et par gløder på tøjet, som smelter diskret.

Og så afsluttes det hele m. et brag af en finale...Der spilles op til dans. Og den syngende butterfly går nu i gang m. at synge m. nasal stemme på skoleengelsk. Og gæsterne bliver enige om, at "man faktisk slet ikke kan høre, at det ikke er den rigtige Elvis der synger".
Dansemusikken bliver kun afbrudt af at manden nu også leget stand-up komiker, og sidder og fyrer møggamle jokes af, som han har lånt fra Finn & Jacob. Og ingen andre steder end i netop dette forsamlingshus, bliver han mødt af et publikum der brøler af grin.

......suk.....


Når jeg skal giftes, så bliver det m. en jukebox. Og m. kæmpe tag-selv-lækker-buffet. Og i et lokale, som ikke minder om Aldi. Og m. ægte komiker til at underholde.


Men! Hvis der nu sidder nogen derude, som aldrig har oplevet en provinsfest, så tryk på linket, og hør den fantastiske autentiske udgave af "Achy Breaky Heart".

Achy Breaky Heart - Provinsstyle







Ingen kommentarer:

Send en kommentar