Ja...det går godt. Virkelig.
Kvalme tager til, men jeg satser på at det hjælper at sove. Magtede ikke lugten af mad, så jeg forlod køkkenet. Hvilket ikke var så smart, da jeg havde pizzaer i ovnen til børnenes madpakker.
Skal vi ikke bare sige at de er sprøde?
G, har lige været oppe at vende. Og er lusket ned igen. Under dynen. I soveværelset. Med feber. Hvilket betyder at han insisterer på at åbne vinduer dernede. Permanent. Natten over.
Og jeg fryser noget så grusomt. Så vi deler os, gør vi.
Er faktisk blevet bedt om at sove i stuen. Og gik frivilligt m. til det. Så må jeg jo bare indrette mig m. dyner og puder. Og en ufarlig overdosis af panodiler.
Det er næsten ligesom at campere. Bare uden den ækle campingvogn eller det lumre fugtige telt.
Kunne evt. tænde et par fyrfadslys. Og ligge og nynne en lejrbålssang. Med aftensmaden stående halvt oppe i halsen.
Halleluja.
