lørdag den 14. november 2015

Svoger søges til mine brødre

Mine brødre har nået smertegrænsen og kan nu ikke længere vente på, at jeg får en kæreste. Så under fødselsdagshyggetamtam i dag, hyggede de sig med at gennemgå kriterierne for at blive optaget i vores familie. (Læs: Deres krav. Mine behov var de lidt ligeglade med).

Kravene er:

- Jordnær type.
- Grov humor.
- Glad for at drikke øl.


De mener den perfekte mand for mig dem, er smeden Søren fra Rigtige Mænd.



Så hvis I kender sådan en type, som selvfølgelig er single, så giv lige lyd. Jeg har lovet (åbenbart), at jeg snart tager mig sammen og finder en mand til dem.