lørdag den 22. september 2012

Syge elefanter.

Når man arbejder frivilligt, så henter man frynsegoder i underholdning. Er lige kommet hjem. Glad, træt, og m. ødelagte trommehinder.
Vi lavede mad til en flok grå mennesker, som spiste i diskolys. (Hvilket de nok ikke registrerede pga. grøn og grå stær). M. levende musik. Alt for levende...
Jamen, hold da kæft de var dårlige! Jeg har da aldrig før hørt så mange syge trompeter samlet på et sted før. Det lød som om en flok elefanter m. roskildesyge.

Jeg stod udenfor og hoppede af grin. Og den største udfordring var ikke at lave maden. (Havde fantastisk læremester, så det gik rigtig godt). Næehh, den største udfordring var at holde masken foran gæsterne. Og "bandet".
Vil vædde m. at gæsterne synes at hende den rødhårede var utrolig sød og smilende.

De skulle bare vide...


Nå. Nu nupper jeg mig en ostemad. Og drikker noget Faxe Kondi. Og så vil jeg smække benene op, og se lidt tv, inden min date m. Ole Lukøje. (Skrækkeligt navn at få egentlig...)
Skal møde igen på arbejde om 12 timer. Og når man tænker på at at "skønhedssøvn" for mit vedkommende nok nærmere ville være en koma, må jeg hellere få mindst seks sammenhængende timer under dynen.

Men jeg vender stærkt tilbage.

Køssemøsse ;-)