tirsdag den 25. september 2012

Diverse udgydelser.

Jeg gjorde alvor af min trussel i går. Om at gå i undtagelsestilstand.
Forpulede stress. Og gud hvor bliver jeg arrig i sulet, når jeg hører folk misbruge udtrykket: "Jeg er stresset".
Det ved man sgu først, når korthuset er ramlet sammen.
Nej undskyld, det mente jeg ikke. Der er forskellige måder at håndtere det på, ved jeg...

Men heldigvis har jeg erfaring indenfor området. Og kender efterhånden mine signaler, og hvornår jeg lige skal trække mig tilbage og lade op. Eller...nu praler jeg. Og tomme tønder buldrer mest. Eller hvad pokker det nu hedder.
Jeg ved hvornår jeg skal trække mig tilbage, men jeg ignorerer det så først lige et stykke tid, og gør først alvor af det når jeg ikke kan sove, eller huske noget som helst.
Dog er jeg blevet klogere. (Ja, det passer rent faktisk). Jeg ved hvad der skal til. Og jeg ved at jeg popper op igen som en korkprop under vand.
Så jeg passer lige på mig selv, inden jeg stiger op på shetlandsponyen igen. (Ikke hesten. Jeg vil gerne kunne nå jorden). Og jeg vil faktisk skide gerne i mål.


Ellers er der ikke noget nyt. Har ligget og sovet. Eller forsøgt. Møgflue har sværmet omkring min øregang, næsebor og læber. Igen og igen. Og m. det samme man henter fluesmækkeren, er kræet væk. Sidder sikkert og fniser bag en sofapude.
Har efterhånden udtænkt 12 forskellige måder at henrette den på.

1: Fange den, og hive benene af den på den ene side. Og vingerne. Så kan den se hvor sjovt den selv synes det er, mens den forsøger af holde balancen.
2: Fange den, og kyle den på en varm kogeplade, og dække mig ind under, at det var en Kamikaze flue.
3: Svitse dens ben væk m. en lighter.
4: Fange den under et glas, og lade den blive der til ilten slipper op.

Det kræver bare lige jeg fanger den. Møgdyret laver jo fandeme en u-vending, hver gang den ser mig.


Status lige nu:

Teenagedatter hører musik.
Gråstænkt sidder m. rat og pedaler på nederste etage, og kører bil. (På computer)
Og jeg venter på at risengrøden er færdig. Så langt rækker mine kulinariske evner i dag.


Redaktionen beklager for manglende kvalitet i blogindlæg. Vi arbejder på problemet.