Men...
...man vil jo gerne have den last for sig selv. Ikke?
Så da min kære Sundhedssøn satte sig med min computer, mens jeg lige var ude i køkkenet, mødte dette syn ham:
Jeg er en vammel mor.
mandag den 31. august 2015
Når ens barn nakker ens computer...
Som jeg tidligere har fortalt, så har jeg en ækel side. I det øjeblik jeg klikker mig ind på YouTube, kan det ikke blive klamt nok. Og ja, hvor sært det end lyder, så giver det mig en følelse af ro og afslapning at se henrettelser af hudorme mv.
Men...
...man vil jo gerne have den last for sig selv. Ikke?
Så da min kære Sundhedssøn satte sig med min computer, mens jeg lige var ude i køkkenet, mødte dette syn ham:
Jeg er en vammel mor.
Men...
...man vil jo gerne have den last for sig selv. Ikke?
Så da min kære Sundhedssøn satte sig med min computer, mens jeg lige var ude i køkkenet, mødte dette syn ham:
Jeg er en vammel mor.
søndag den 30. august 2015
Ibi Pippi Støvstrømpe strikes again
Så er kvinden, som engang var en mand, men som nu er kvinde med fuldt udstyret tissetrold und alles i gang igen.
Ibi Pippi har indtaget Torvet i Silkeborg i et alt for småt stykke stof omkring kønsdelene. Her smurte hun sig ind i en billig gang makrelsalat. Mhm. Hele hendes spæde krop blev sjasket ind i syntetisk ildelugtende makrelsalat, og herefter gik hun på en lille tur op ad gågaden. (Billeder kan ses her: Den menneskelige makrel )
Ingen ved helt hvorfor. Jeg tror ikke engang Ibi selv vidste det. Hun trængte vel bare til lidt opmærksomhed.
Og så tror man bare ikke det kan blive værre, vel?
Det kan det. For Ibi er også blevet kunstner. Et kig på hendes Facebookprofil og dette sprang i øjnene:
Ibi Pippi har indtaget Torvet i Silkeborg i et alt for småt stykke stof omkring kønsdelene. Her smurte hun sig ind i en billig gang makrelsalat. Mhm. Hele hendes spæde krop blev sjasket ind i syntetisk ildelugtende makrelsalat, og herefter gik hun på en lille tur op ad gågaden. (Billeder kan ses her: Den menneskelige makrel )
Ingen ved helt hvorfor. Jeg tror ikke engang Ibi selv vidste det. Hun trængte vel bare til lidt opmærksomhed.
Og så tror man bare ikke det kan blive værre, vel?
Det kan det. For Ibi er også blevet kunstner. Et kig på hendes Facebookprofil og dette sprang i øjnene:
Danmark, mit fædreland
Bente logger på Facebook. Bente ser at hendes nabo Kirsten har delt et opslag.
"Dreng svinet til i Legoland.
I går var jeg i Legoland med min lille prins Aslan. Da vi stod i kø for at prøve rutchebanen, og da vi lige skulle til at stige op i vognen, kom der en meget sur ansat hen og sagde, at min Aslan ikke måtte få sine pomfritter med op i vognen.
Hvad han ikke vidste var, at Aslan lider af lavt blodsukker og OCD, som forbyder ham at spise før kl. 00:31, derfor er det en kamp at få ham gennem dagen, uden han besvimer eller får det dårligt.
Men det ville den ansatte bare slet ikke høre på!!! Han sagde, vi skulle forlade vognen og komme tilbage, når Aslan havde spist op.
Og så begyndte Aslan at græde. Og jeg vred vred og spurgte den ansatte, om han virkelig ville være skyld i, at min søn fik et slemt OCD-anfald? For hvis Aslan ikke kom med rutchebanen mellem kl. 14:45 og 15:01, ville der altså ske noget grimt. Og nu havde jeg jo lige netop fået ham overtalt til at spise.
Min stakkels søn græd og græd. Og jeg græd. Og jeg skældte ud. Og til sidst blev vi ført væk af en vagt.
Da vi gik derfra, hørte jeg den ansatte grine af mig til sin kollega og sige "I guder!".
Kære Legoland! Det er bare slet ikke i orden, dette her!!!!!!! Hvis vi ikke får fire sæsonkort og en erstatning inden torsdag, går jorden under. 7-9-13".
Bente deler opslaget og inden der er gået fem timer, er det blevet liket og delt 289.032 gange.
Ekstra Bladet træder ind i sagen og landets borgere er rasende. Der oprettes en indsamling til Aslan via MobilePay og der foræres sæsonkort væk til Djurs Sommerland og der inviteres til juleaften med alt betalt.
Psykiatrifonden er inde over sagen og udtaler i en pressemeddelelse, at der er tale om en hetz mod en psykisk syg borger, og at hans tilstand er mærkbart forværret.
Vi passer på hinanden her i landet. Mrm, det gør vi.
Lige indtil der kommer en lastbil fuld af flygtninge. Så skal jeg dælme love for, at piben får en anden lyd. Så skrider medmenneskeligheden og empatien i restordre i en størrelsesorden, som får Ilva og Idé Møblers lager og kundeservice til at fremstå som Kongelig Hof Leverandør.
Lad golfstaterne hjælpe deres brødre og søstre i stedet
Sikke en gang vås, vi kan sagtens lukke grænserne, og Danmark er ikke en gavebod, så bare kom igang.
Lav en kæmpestor flygtningelejr derned. Hold folk "hjemme" på deres egn.
Nu må det stoppe!!!! Man kan sku da ikke lukke flere ind og tage sig af dem når man ikke engang kan tage vare på "vores egne" ! Sørg dog for de indvandre der allerede ER her blir integreret ordenligt (hvis de kan finde ud af og følge den DANSKE lov) og sørg for jeres egne danskere og så luk de skide grænser, eller betal til dem af EGEN lomme!
Vi skal ha sat et mega højt elektrisk hegn op hele vejen rundt om Danmark det kan vi bruge pengene på så kommer der ikke flere udlænding hertil og alle udlænding der rejser til Danmark skal sendes retur straks ved modtagelse i lufthavnen eller ved alle danske grænser. Vi skal bruge penge på grænse kontrol alle biler lastbiler færger fly skal tjekkes efter så vi sikre at ingen kommer ind i Danmark og hvis de krydser det elektriske hegn så skal de skydes med det samme. Vi skal ikke bruge flere penge på udlænding det er ikke vores problem med dem de må klare sig selv vi hjælper dem ikke mere det er slut. Vi tager kun imod udlænding hvis der kommer 3 verdens krig hvis ikke nej så hjælper vi dem ikke. De hjælper sku heller ikke os hvis vi kommer i nød de vil skide på os derfor skal vi alle skide dem et pænt stykke nu
Uanset om vi sender penge der ned, så kommer de squ alligevel væltede ind
Og jeg kunne blive ved og ved og ved med at citere fra forskellige kommentarspor på Facebook. Men jeg orker det ikke. Fordi...
...nogle gange hader jeg mennesker.
Jeg siger ikke, at man ikke må være imod en flygtningestrøm. Det er jo lidt svært at diktere andre mennesker. Men kan man da så ikke som det mindste argumente for det på en normal måde?
"Dreng svinet til i Legoland.
I går var jeg i Legoland med min lille prins Aslan. Da vi stod i kø for at prøve rutchebanen, og da vi lige skulle til at stige op i vognen, kom der en meget sur ansat hen og sagde, at min Aslan ikke måtte få sine pomfritter med op i vognen.
Hvad han ikke vidste var, at Aslan lider af lavt blodsukker og OCD, som forbyder ham at spise før kl. 00:31, derfor er det en kamp at få ham gennem dagen, uden han besvimer eller får det dårligt.
Men det ville den ansatte bare slet ikke høre på!!! Han sagde, vi skulle forlade vognen og komme tilbage, når Aslan havde spist op.
Og så begyndte Aslan at græde. Og jeg vred vred og spurgte den ansatte, om han virkelig ville være skyld i, at min søn fik et slemt OCD-anfald? For hvis Aslan ikke kom med rutchebanen mellem kl. 14:45 og 15:01, ville der altså ske noget grimt. Og nu havde jeg jo lige netop fået ham overtalt til at spise.
Min stakkels søn græd og græd. Og jeg græd. Og jeg skældte ud. Og til sidst blev vi ført væk af en vagt.
Da vi gik derfra, hørte jeg den ansatte grine af mig til sin kollega og sige "I guder!".
Kære Legoland! Det er bare slet ikke i orden, dette her!!!!!!! Hvis vi ikke får fire sæsonkort og en erstatning inden torsdag, går jorden under. 7-9-13".
Bente deler opslaget og inden der er gået fem timer, er det blevet liket og delt 289.032 gange.
Ekstra Bladet træder ind i sagen og landets borgere er rasende. Der oprettes en indsamling til Aslan via MobilePay og der foræres sæsonkort væk til Djurs Sommerland og der inviteres til juleaften med alt betalt.
Psykiatrifonden er inde over sagen og udtaler i en pressemeddelelse, at der er tale om en hetz mod en psykisk syg borger, og at hans tilstand er mærkbart forværret.
Vi passer på hinanden her i landet. Mrm, det gør vi.
Lige indtil der kommer en lastbil fuld af flygtninge. Så skal jeg dælme love for, at piben får en anden lyd. Så skrider medmenneskeligheden og empatien i restordre i en størrelsesorden, som får Ilva og Idé Møblers lager og kundeservice til at fremstå som Kongelig Hof Leverandør.
Lad golfstaterne hjælpe deres brødre og søstre i stedet
Sikke en gang vås, vi kan sagtens lukke grænserne, og Danmark er ikke en gavebod, så bare kom igang.
Lav en kæmpestor flygtningelejr derned. Hold folk "hjemme" på deres egn.
Nu må det stoppe!!!! Man kan sku da ikke lukke flere ind og tage sig af dem når man ikke engang kan tage vare på "vores egne" ! Sørg dog for de indvandre der allerede ER her blir integreret ordenligt (hvis de kan finde ud af og følge den DANSKE lov) og sørg for jeres egne danskere og så luk de skide grænser, eller betal til dem af EGEN lomme!
Vi skal ha sat et mega højt elektrisk hegn op hele vejen rundt om Danmark det kan vi bruge pengene på så kommer der ikke flere udlænding hertil og alle udlænding der rejser til Danmark skal sendes retur straks ved modtagelse i lufthavnen eller ved alle danske grænser. Vi skal bruge penge på grænse kontrol alle biler lastbiler færger fly skal tjekkes efter så vi sikre at ingen kommer ind i Danmark og hvis de krydser det elektriske hegn så skal de skydes med det samme. Vi skal ikke bruge flere penge på udlænding det er ikke vores problem med dem de må klare sig selv vi hjælper dem ikke mere det er slut. Vi tager kun imod udlænding hvis der kommer 3 verdens krig hvis ikke nej så hjælper vi dem ikke. De hjælper sku heller ikke os hvis vi kommer i nød de vil skide på os derfor skal vi alle skide dem et pænt stykke nu
Uanset om vi sender penge der ned, så kommer de squ alligevel væltede ind
Og jeg kunne blive ved og ved og ved med at citere fra forskellige kommentarspor på Facebook. Men jeg orker det ikke. Fordi...
...nogle gange hader jeg mennesker.
Jeg siger ikke, at man ikke må være imod en flygtningestrøm. Det er jo lidt svært at diktere andre mennesker. Men kan man da så ikke som det mindste argumente for det på en normal måde?
lørdag den 29. august 2015
Side-9-guldkorn
Sarah har nogle meninger, der skal ud.
– Jeg synes, at vi skal lukke grænserne! Det nytter ikke noget at give opholdstilladelse til folk, som ikke værdsætter vores land eller opfører sig ordentligt, lyder det konsekvent fra Sarah.
Sådan, Sarah! Vi kan sgu lige så godt udelukke alle! Og hvad fanden ligner det egentlig også, at de der flygtninge ikke bare viser deres pas og skrider hen på den lokale kro og æder lidt stegt flæsk, mens de snupper en gang VLTJ hen over træbordene.
Vi vil da skide på, at en del af dem har traumer og lige har brug for en tilvænningsperiode. Ikke Sarah?
Så er det bedre at generalisere. Synes jeg. Lidt ligesom at sige, at alle Side-9 pigerne er lidt nogle tomhjernede gæs.
Katja vil gerne have gode minder, som hun kan tage med sig på plejehjemmet, når hun når den alder:
Jeg nyder at stå foran et kamera, og jeg vil gerne være Side 9-pige, mens jeg kan. Når jeg bliver gammel og sidder på et plejehjem, vil jeg tænke tilbage på den her dag med et smil på læben, siger Katja.
Ja ja, det er minderne, der holder os unge.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, har dagens Side-9 pige noget, der død og pine skal presses ud gennem sidebenene:
Lærke er blevet single for nylig, og det lader hun til at være tilfreds med.
– Jeg har det godt for tiden! Min søster skal snart giftes, og jeg glæder mig til at fejre hende. Og så er jeg blevet single: Jeg vil hellere have et kæledyr end et svin, brøler Lærke og tilføjer:
– Ellers sker der ikke så meget - jeg arbejder stadig som bartender. Det bedste, der er sket er, at jeg er blevet single! Nu kan jeg gøre, hvad jeg vil, og måske skulle jeg prøve at finde mig en fyr, der ikke vil lave så meget om på, hvordan jeg er denne gang. Jeg har følt mig bundet og i kort snor, så jeg er kun lykkelig efter snoren er knækket!
Men fortæl mig, Lærke; er du egentlig single?
fredag den 28. august 2015
Tissemand
Nu tyvstjæler jeg lige denne leg fra et andet forum: Tag et dansk ordsprog, fjern et af ordene og erstat det med "tissemand".
Blind tissemand kan også finde korn.
For mange tissemænd fordærver maden.
Fra børn og fulde tissemænd skal man høre sandheden.
Gammel tissemand ruster ikke.
Tissemanden er altid grønnere på den anden side af hækken
Gå ikke over åen efter tissemand.
Tissemand er lastværk.
Hvor der er vilje er der tissemand.
I mørket er alle tissemænd grå.
Tissemænd skaber folk.
Kommer tid kommer tissemænd.
(det HAR bare at være rigtigt!)
Lige tissemænd leger bedst
Man skal smede, mens tissemanden er varm.
Man kan ikke både blæse og have tissemand i munden.
Nord, syd, øst, vest, tissemand er nu altid bedst.
Saml tissemand ude, spis hjemme.
Tissemand kommer indefra.
Sæt ikke din tissemand under en skæppe.
Tale er sølv, tissemand er guld.
Tyv tror hver tissemand stjæler.
Tomme tissemænd buldrer mest.
Tissemand kan flytte bjerge.
(Venusbjerge?)
Blind tissemand kan også finde korn.
For mange tissemænd fordærver maden.
Fra børn og fulde tissemænd skal man høre sandheden.
Gammel tissemand ruster ikke.
Tissemanden er altid grønnere på den anden side af hækken
Gå ikke over åen efter tissemand.
Tissemand er lastværk.
Hvor der er vilje er der tissemand.
I mørket er alle tissemænd grå.
Tissemænd skaber folk.
Kommer tid kommer tissemænd.
(det HAR bare at være rigtigt!)
Lige tissemænd leger bedst
Man skal smede, mens tissemanden er varm.
Man kan ikke både blæse og have tissemand i munden.
Nord, syd, øst, vest, tissemand er nu altid bedst.
Saml tissemand ude, spis hjemme.
Tissemand kommer indefra.
Sæt ikke din tissemand under en skæppe.
Tale er sølv, tissemand er guld.
Tyv tror hver tissemand stjæler.
Tomme tissemænd buldrer mest.
Tissemand kan flytte bjerge.
(Venusbjerge?)
Ja ja, det går lidt trægt...
Ikke at jeg ligefrem tror, at folk sidder og trykker F5 i desperation efter nye indlæg, men jeg vil da bare lige sige: Jeg er her endnu.
Og nej, jeg er ikke faldet i og har ikke ædt hele Føtex' sortiment af slik, kager og chips. Har faktisk slet ikke købt mit ellers sædvanlige fredagsgodteri.
Kører i stedet kaffe ned i så groteske mængder, at jeg har været nødsaget til at købe en ekstra pakke toiletpapir.
Ja ja, I kan sige hvad I vil, men det er da udrensende. Og kaloriefrit. Og når der nu alligevel ikke er udsigt til anal udnyttelse, kan man jo lige så godt bruge den ende til noget andet.
Nå - det er længe siden jeg har lavet en liste.
Antal sygedage:
3. Men var i februar. Længe siden.
Antal dates:
Ørhh...1? Tror jeg. Altså...vi taler date som i "dig skal jeg lige se om jeg vil bide i læben"-dates, ikke?
Så er det kun en. Gik vel fint nok. Fik for meget vin og kunne pludselig godt se igennem fingrene med visse ting. Og trængte sgu da sådan til at mærke at blive taget....om.
To dage senere vidste jeg så ikke helt hvad jeg havde haft gang i. Men der er det jo ligesom for sent. Og hey; jeg hyggede mig da vældigt i øjeblikket.
Antal kys:
Altså, der var ham hvidvinsdaten. Og så var der ham der til firmafesten. Som bestemt ikke skulle være blevet kysset. Men det tæller ikke. Ikke når det bare var et par minutter i et hjørne bag ved jukeboksen.
Antal dates, som ikke var dates, men bare kaffe med fremmed mand.
1. Havde ingen bagtanker, da jeg sagde ja til han måtte kigge forbi. Tror jeg egentlig heller ikke han havde. Andet end at han gerne ville tale med mig, fordi han mente jeg virkede klog. Mrm. Han blev nok klogere.
Var egentlig skide hyggeligt. Lige indtil han åbnede munden og sagde, at han faktisk sympatiserede med Joachim B. Olsen. Der skred jeg ud på terrandaen for at ryge. Flere gange.
Jeg duer ikke til at diskutere politik med andre. Har voldsomt svært ved at håndtere modsatte politiske holdninger. Men på samme tid er det også sundt for mig. For jeg har virkelig et stivsind og en rendyrket "jeg-ved-bedst-og-du-er-bare-en-nar" attitude, som der skal arbejdes med.
Antal dates, som ikke var dates, men som jeg ikke kan proppe i kategori:
3. Eller måske 2½? Den halve gang talte vi kun en halv times tid. Pisse sød mand. Virkelig. Og klog. Og sjov. Og pæn.
Antal dates, som kun er foregået i dagdrømme og med den samme mand:
1203921. Har nærmest set en helaftensfilm for mine øjne om hvordan vi drikker os mod til i Kahlua og kaster os over hinanden.
Må vel konstatere, at jeg bare er bedst i teorien? Det er i hvert fald der jeg har mest succes og mod. Når jeg dagdrømmer.
Selvtillid på en skala fra 0-10, hvor 10 er helt fantastisk:
8. Der er klart sket en forbedring, efter jeg meldte mig ind i singlegruppen.
Selvværd på en skala fra 0-10;
2½. Klart fremgang. Satser på at lande på en 5'er inden året er omme.
Antal aflyste tandlægebesøg med lange bortforklaringer:
4.
Kræsenhed vedr. det modsatte køn:
Stigende. Kan ikke acceptere en DF'er eller en LA'er. Ej heller manglende evner i at lege med sproget.
Skal have en nogenlunde klog mand. Med pæne underarme. Og en syg humor.
Er til gengæld møg ligeglad med om han har strækmærker, deller, leverpletter eller vitiligo. Eller om han går i tennissokker med fartstriber.
Antal branderter:
Uoverskueligt.
Antal penicilinkure:
2. Er konserveret godt og grundigt.
Antal uoverensstemmelser med medlemmer fra singlegruppen:
Er stoppet med at tælle. De er umulige at diskutere med. Man kan fandeme knap nok nå at få en puls på samme niveau, som under en omgang petting, før de trækker sig og kyler et latterligt citatbillede op efterfulgt af: "Lad os blive enoge om at være uenige. Spred god karma!"
Klap nu i og bliv voksen og få skyklapperne af, så du kan få udvidet dine horisonter.
Antal afsnit af "Air Crash Investigation":
Mindst 50. Flyver aldrig mere. Det lader til, at der ikke så sjældent er problemer med flaps og flyvende genstande i motoren.
Og nej, jeg er ikke faldet i og har ikke ædt hele Føtex' sortiment af slik, kager og chips. Har faktisk slet ikke købt mit ellers sædvanlige fredagsgodteri.
Kører i stedet kaffe ned i så groteske mængder, at jeg har været nødsaget til at købe en ekstra pakke toiletpapir.
Ja ja, I kan sige hvad I vil, men det er da udrensende. Og kaloriefrit. Og når der nu alligevel ikke er udsigt til anal udnyttelse, kan man jo lige så godt bruge den ende til noget andet.
Nå - det er længe siden jeg har lavet en liste.
Året so far:
Antal sygedage:
3. Men var i februar. Længe siden.
Antal dates:
Ørhh...1? Tror jeg. Altså...vi taler date som i "dig skal jeg lige se om jeg vil bide i læben"-dates, ikke?
Så er det kun en. Gik vel fint nok. Fik for meget vin og kunne pludselig godt se igennem fingrene med visse ting. Og trængte sgu da sådan til at mærke at blive taget....om.
To dage senere vidste jeg så ikke helt hvad jeg havde haft gang i. Men der er det jo ligesom for sent. Og hey; jeg hyggede mig da vældigt i øjeblikket.
Antal kys:
Altså, der var ham hvidvinsdaten. Og så var der ham der til firmafesten. Som bestemt ikke skulle være blevet kysset. Men det tæller ikke. Ikke når det bare var et par minutter i et hjørne bag ved jukeboksen.
Antal dates, som ikke var dates, men bare kaffe med fremmed mand.
1. Havde ingen bagtanker, da jeg sagde ja til han måtte kigge forbi. Tror jeg egentlig heller ikke han havde. Andet end at han gerne ville tale med mig, fordi han mente jeg virkede klog. Mrm. Han blev nok klogere.
Var egentlig skide hyggeligt. Lige indtil han åbnede munden og sagde, at han faktisk sympatiserede med Joachim B. Olsen. Der skred jeg ud på terrandaen for at ryge. Flere gange.
Jeg duer ikke til at diskutere politik med andre. Har voldsomt svært ved at håndtere modsatte politiske holdninger. Men på samme tid er det også sundt for mig. For jeg har virkelig et stivsind og en rendyrket "jeg-ved-bedst-og-du-er-bare-en-nar" attitude, som der skal arbejdes med.
Antal dates, som ikke var dates, men som jeg ikke kan proppe i kategori:
3. Eller måske 2½? Den halve gang talte vi kun en halv times tid. Pisse sød mand. Virkelig. Og klog. Og sjov. Og pæn.
Antal dates, som kun er foregået i dagdrømme og med den samme mand:
1203921. Har nærmest set en helaftensfilm for mine øjne om hvordan vi drikker os mod til i Kahlua og kaster os over hinanden.
Må vel konstatere, at jeg bare er bedst i teorien? Det er i hvert fald der jeg har mest succes og mod. Når jeg dagdrømmer.
Selvtillid på en skala fra 0-10, hvor 10 er helt fantastisk:
8. Der er klart sket en forbedring, efter jeg meldte mig ind i singlegruppen.
Selvværd på en skala fra 0-10;
2½. Klart fremgang. Satser på at lande på en 5'er inden året er omme.
Antal aflyste tandlægebesøg med lange bortforklaringer:
4.
Kræsenhed vedr. det modsatte køn:
Stigende. Kan ikke acceptere en DF'er eller en LA'er. Ej heller manglende evner i at lege med sproget.
Skal have en nogenlunde klog mand. Med pæne underarme. Og en syg humor.
Er til gengæld møg ligeglad med om han har strækmærker, deller, leverpletter eller vitiligo. Eller om han går i tennissokker med fartstriber.
Antal branderter:
Uoverskueligt.
Antal penicilinkure:
2. Er konserveret godt og grundigt.
Antal uoverensstemmelser med medlemmer fra singlegruppen:
Er stoppet med at tælle. De er umulige at diskutere med. Man kan fandeme knap nok nå at få en puls på samme niveau, som under en omgang petting, før de trækker sig og kyler et latterligt citatbillede op efterfulgt af: "Lad os blive enoge om at være uenige. Spred god karma!"
Klap nu i og bliv voksen og få skyklapperne af, så du kan få udvidet dine horisonter.
Antal afsnit af "Air Crash Investigation":
Mindst 50. Flyver aldrig mere. Det lader til, at der ikke så sjældent er problemer med flaps og flyvende genstande i motoren.
onsdag den 26. august 2015
Når man tænker sig til influenza
H1N1, H3N2 og H1N2 . Som forspil. Som man jo udmærket godt véd, er optakten til mund- og klovsyge og afsluttende meningitis. Mindst.
I kender det godt, ikke?
Man vågner kl. lort, fordi vækkeuret ringer. Kroppen føles, som var den blevet udsat for gangbang af 12 veludrustede dværge og hovedet dunker værre, end dengang man drak en flaske Pisang Ambon og skyllede den søde smag væk med en lunken elefant-øl, som man havde lusket sig til at købe i Brugsen, dengang nogen ikke rigtig fandt det nødvendigt at sætte aldergrænse for køb af sådan noget.
Men man står op. Trods alt. Og frisker sig op på badeværelset, hvor man da lige hiver ned ved øjnene for at tjekke, om man har fået leverbetændelse og derfor nikotingule plamager om pupillerne.
Der bliver drukket kaffe. Og sukket. Og stønnet. Men man tager trods alt af sted på arbejde. Lidt martyr er man vel altid.
Cykelturen føles som at cykle med en mellemstor campingvogn efter sig, benene syrer lidt og er der ikke lidt begyndende snot i næsen?
Vel fremme på job. Her husker man selvfølgelig at gøre kollega opmærksom på, at man "ikke lige er på toppen", mens man sender et tappert "du skal ikke tænke på mig" smil.
Selv om der ikke er noget snot, snøfter man alligevel. Det skal man jo, når man har influenza. Og man hoster lidt i ærmet, mens man tørrer febersvedperlerne af panden.
Kollega snakker, radioværter snakker, musikken spiller - man har rigeligt at lave. Men åbenbart ikke nok. For tankerne kredser stadig om den frygtelige influenza og om alt det håndkøbsmedicin man skal købe med på vej hjem.
Alt går i slowmotion. For det er faktisk ikke sundt at haste rundt, når man har 40.3 i feber.
Og så bliver der travlt. Man slår tankerne fra ubevidst, fordi der altså er en tidsplan der skal overholdes. Og fire timer senere, mens man står og griner og pjatter og drikker et krus langtidssimret kaffe, kommer man pludselig i tanke om, at man egentlig har det godt.
?
Det er da egentligt lidt sølle...
I kender det godt, ikke?
Man vågner kl. lort, fordi vækkeuret ringer. Kroppen føles, som var den blevet udsat for gangbang af 12 veludrustede dværge og hovedet dunker værre, end dengang man drak en flaske Pisang Ambon og skyllede den søde smag væk med en lunken elefant-øl, som man havde lusket sig til at købe i Brugsen, dengang nogen ikke rigtig fandt det nødvendigt at sætte aldergrænse for køb af sådan noget.
Men man står op. Trods alt. Og frisker sig op på badeværelset, hvor man da lige hiver ned ved øjnene for at tjekke, om man har fået leverbetændelse og derfor nikotingule plamager om pupillerne.
Der bliver drukket kaffe. Og sukket. Og stønnet. Men man tager trods alt af sted på arbejde. Lidt martyr er man vel altid.
Cykelturen føles som at cykle med en mellemstor campingvogn efter sig, benene syrer lidt og er der ikke lidt begyndende snot i næsen?
Vel fremme på job. Her husker man selvfølgelig at gøre kollega opmærksom på, at man "ikke lige er på toppen", mens man sender et tappert "du skal ikke tænke på mig" smil.
Selv om der ikke er noget snot, snøfter man alligevel. Det skal man jo, når man har influenza. Og man hoster lidt i ærmet, mens man tørrer febersvedperlerne af panden.
Kollega snakker, radioværter snakker, musikken spiller - man har rigeligt at lave. Men åbenbart ikke nok. For tankerne kredser stadig om den frygtelige influenza og om alt det håndkøbsmedicin man skal købe med på vej hjem.
Alt går i slowmotion. For det er faktisk ikke sundt at haste rundt, når man har 40.3 i feber.
Og så bliver der travlt. Man slår tankerne fra ubevidst, fordi der altså er en tidsplan der skal overholdes. Og fire timer senere, mens man står og griner og pjatter og drikker et krus langtidssimret kaffe, kommer man pludselig i tanke om, at man egentlig har det godt.
?
Det er da egentligt lidt sølle...
tirsdag den 25. august 2015
Grease Frightening - 7
Garhhh!
Hvorfor kan jeg ikke bare være en lille smule normal? Jeg skrider jo fuldstændig over i den anden grøft og glemmer at spise. Og så reagerer min spasserkrop jo ved at tro: "Orv...hvad er den af? Jeg får ikke noget. Nu er jeg nødt til at holde på mine depoter og lade være med at forbrænde deller".
Slap dog af, krop! Du har en all-you-can-eat buffet fra isse til fod. Der kunne udbryde hungersnød og du ville stadig have rigeligt at tære på de næste 57 dage.
Altså...tror jeg. Nu har jeg ikke været på vægten siden i fredags. Og lørdag var ikke god. Havde jo tømmermænd og ondt i hele hoftepartiet efter jeg havde leget stangstiv afrikaner fredag aften.
Så jeg skred i Meny med Sundhedssøn. Som overvågede hver en vare jeg kiggede på.
"Hmm. Har du brug for det?" - "Mor, bare fordi du er bagstiv, behøver du ikke den pose lakridser" - "Hold da op, der er en, der skal have noget usundt".
Men han mener det jo godt. Den lille sundhedsfreak. Og han har jo ret.
Men bortset fra jeg glemmer at spise nok, så går det godt. Jeg cykler stadig. Og i dag var første dag, hvor jeg ikke var ved at gennemgnaske mine lunger i smadder på vej hjem - op ad den stoooore bakke.
Synes faktisk også, at mine ben bliver sejere og sejere. At jeg så stadig sidder ret højt på sadlen, fordi røv ligesom laver den der fold og lægger sig dobbelt, er en helt anden ting. Kan jo ligesom ikke forvente mirakler på det punkt endnu.
Kroppen taber sig jo sidst på de store depoter. Har jeg læst. Og her må man så nok bare erkende, at punktslankningen af mit understel nok først sker sådan for alvor engang i januar.
(Hov, apropos røv, så talte jeg med en kollega i dag. Om firmafesten og afrikanerdansen. Vi har en lille plan og et spædt ønske om at få arrangeret noget afrikadans som noget aftensskole. Jeg er SÅ meget på! Hvis jeg stadig bor i landet til den tid. Har fået at vide, at videoklip fra dansen muligvis ryger på YouTube....og det er så bare slet ikke til at bære. Véd bare, at min røv sikkert har lignet en seriøs stor halmballe, da jeg vrikkede rundt med det bastskørt på. Så er der fandeme høstfest, Babe!).
Men jeg skal helt alvorligt til at spise mere regelmæssigt. Det er slet ikke holdbart, det her. Og skal jo ligesom aktivere forbrændingen.
Er desuden slet ikke rart, når kl. bliver 20:00 og blodsukkeret er lavere, end salgstallet af Richard Ragnvalds virkelig irriterende "Farmor" sang.
Jeg bliver så lækkersulten, at jeg ville æde en skovsnegl, hvis den havde fået et strøg glasur og et par drys af kaniserede violer. Og det føles faktisk ikke særlig styrkende for ens ego, når man står og gennemroder dåsen med bagekrydderier og pynt i håbet om at finde et par sukkerkugler eller lidt tivolidrys.
Glæder mig så meget til de første 10 kg. er væk. Det er dér, det begynder at blive sjovt. Og når folk begynder at kunne se det. Og når tøjet bliver løst. Og når min kæbelinje og kraveben finder vej til overfladen. Og når man ikke længere behøver at købe strømpebukser med ekstra stor kile. En almindelig kile er rigeligt.
Og gad vide hvor meget af min appelsinhud, der glatter sig ud? Er det for sent? Har jeg presset elasticiteten i min hud til undtagelsestilstand? Får jeg nogensinde thigh-gap? (Nej!)
Hvorfor kan jeg ikke bare være en lille smule normal? Jeg skrider jo fuldstændig over i den anden grøft og glemmer at spise. Og så reagerer min spasserkrop jo ved at tro: "Orv...hvad er den af? Jeg får ikke noget. Nu er jeg nødt til at holde på mine depoter og lade være med at forbrænde deller".
Slap dog af, krop! Du har en all-you-can-eat buffet fra isse til fod. Der kunne udbryde hungersnød og du ville stadig have rigeligt at tære på de næste 57 dage.
Altså...tror jeg. Nu har jeg ikke været på vægten siden i fredags. Og lørdag var ikke god. Havde jo tømmermænd og ondt i hele hoftepartiet efter jeg havde leget stangstiv afrikaner fredag aften.
Så jeg skred i Meny med Sundhedssøn. Som overvågede hver en vare jeg kiggede på.
"Hmm. Har du brug for det?" - "Mor, bare fordi du er bagstiv, behøver du ikke den pose lakridser" - "Hold da op, der er en, der skal have noget usundt".
Men han mener det jo godt. Den lille sundhedsfreak. Og han har jo ret.
Men bortset fra jeg glemmer at spise nok, så går det godt. Jeg cykler stadig. Og i dag var første dag, hvor jeg ikke var ved at gennemgnaske mine lunger i smadder på vej hjem - op ad den stoooore bakke.
Synes faktisk også, at mine ben bliver sejere og sejere. At jeg så stadig sidder ret højt på sadlen, fordi røv ligesom laver den der fold og lægger sig dobbelt, er en helt anden ting. Kan jo ligesom ikke forvente mirakler på det punkt endnu.
Kroppen taber sig jo sidst på de store depoter. Har jeg læst. Og her må man så nok bare erkende, at punktslankningen af mit understel nok først sker sådan for alvor engang i januar.
(Hov, apropos røv, så talte jeg med en kollega i dag. Om firmafesten og afrikanerdansen. Vi har en lille plan og et spædt ønske om at få arrangeret noget afrikadans som noget aftensskole. Jeg er SÅ meget på! Hvis jeg stadig bor i landet til den tid. Har fået at vide, at videoklip fra dansen muligvis ryger på YouTube....og det er så bare slet ikke til at bære. Véd bare, at min røv sikkert har lignet en seriøs stor halmballe, da jeg vrikkede rundt med det bastskørt på. Så er der fandeme høstfest, Babe!).
Men jeg skal helt alvorligt til at spise mere regelmæssigt. Det er slet ikke holdbart, det her. Og skal jo ligesom aktivere forbrændingen.
Er desuden slet ikke rart, når kl. bliver 20:00 og blodsukkeret er lavere, end salgstallet af Richard Ragnvalds virkelig irriterende "Farmor" sang.
Jeg bliver så lækkersulten, at jeg ville æde en skovsnegl, hvis den havde fået et strøg glasur og et par drys af kaniserede violer. Og det føles faktisk ikke særlig styrkende for ens ego, når man står og gennemroder dåsen med bagekrydderier og pynt i håbet om at finde et par sukkerkugler eller lidt tivolidrys.
Glæder mig så meget til de første 10 kg. er væk. Det er dér, det begynder at blive sjovt. Og når folk begynder at kunne se det. Og når tøjet bliver løst. Og når min kæbelinje og kraveben finder vej til overfladen. Og når man ikke længere behøver at købe strømpebukser med ekstra stor kile. En almindelig kile er rigeligt.
Og gad vide hvor meget af min appelsinhud, der glatter sig ud? Er det for sent? Har jeg presset elasticiteten i min hud til undtagelsestilstand? Får jeg nogensinde thigh-gap? (Nej!)
lørdag den 22. august 2015
Grease Frightening - 6 (og lidt diverse)
Skred på vægten i går. Går faktisk imponerende. -4.8 kg. Det er da okay. Ikke?
Kan ikke finde målebåndet. Ved jeg lagde det et sted, så jeg vidste hvor det var. Men det kan jeg så ikke lige komme på.
Ej, jeg burde vente lidt med at skrive. Er stadig bagstiv efter firmafest i går.
Vi havde personaledag med undervisning/workshop og oplæg. Møg spændende. Faktisk. Og så var der fest. Med ad libitum. Og en overraskelse - fik vi at vide.
Jeg grublede hele dagen over, hvad det mon kunne være og endte med at komme frem til, at det nok var noget stand-up.
Det var det ikke. Men det var latterfremkaldende.
Ej men for pokker...Mig, der har så mange blufærdige hæmninger....det havde jeg så åbenbart ikke længere.
Der var hyret tre afrikanere med bongotrommer og raslere og benvarmere til at undervise os alle 130 mennesker i afrikansk dans.
Nok klogt nok, at det først skulle foregå efter indtagelse af alkohol.
Og der var udklædning. Så selvfølgelig propper man sig ned i en leopard-poncho og binder et bastskørt om livet. Selvfølgelig gør man det.
Og selvfølgelig blev jeg og en kollega overbevist om, at hende og jeg skulle danne par, da vi alle blev bedt om at finde en dansepartner. Og selvfølgelig troede vi da nærmest begge, at vi var en afrikansk version af Shakira. Jeg gjorde i hvert fald.
Jeg har danset og brugt min krop på en måde, som man ellers normalt kun ser i dobbeltsengen og "Vild med dans". Svunget med hofterne. Galoperet. Rystet røven. Og hold nu kæft, det var sjovt! Er længe siden jeg har svedt og grinet så meget.
Og det blev så filmet. Med proff-kamera. Hvilket jeg da var cool med i aftes.
I aftes...
Ikke i dag.
Er nok nødt til at begynde at planlægge en ny identitet i et andet land. Jamen, helt alvorligt...jeg kan virkelig slet ikke håndtere det, hvis nogen skal se den Mummitrold med bastskørt og poncho springe rundt med lidt for roterende hofter og understel.
Men sjovt; dét var det. Det hele. Jeg har grinet så meget, at jeg gik i mavekramper og pandaøjne.
Har fået fodmassage af fremmed kollega fra anden afdeling. (But why?). Har tilmed fået kylet en stangvissen statusopdatering op, da jeg kom hjem i nat. Fordi jeg bare blev nødt til at dele det hele med nogen.
Og i dag er det ømmeste ikke mit hoved.
Det er min underkrop. Alt fra hofterne og ned er smadret. Kunne næsten ikke komme ud af sengen.
Kan ikke finde målebåndet. Ved jeg lagde det et sted, så jeg vidste hvor det var. Men det kan jeg så ikke lige komme på.
Ej, jeg burde vente lidt med at skrive. Er stadig bagstiv efter firmafest i går.
Vi havde personaledag med undervisning/workshop og oplæg. Møg spændende. Faktisk. Og så var der fest. Med ad libitum. Og en overraskelse - fik vi at vide.
Jeg grublede hele dagen over, hvad det mon kunne være og endte med at komme frem til, at det nok var noget stand-up.
Det var det ikke. Men det var latterfremkaldende.
Ej men for pokker...Mig, der har så mange blufærdige hæmninger....det havde jeg så åbenbart ikke længere.
Der var hyret tre afrikanere med bongotrommer og raslere og benvarmere til at undervise os alle 130 mennesker i afrikansk dans.
Nok klogt nok, at det først skulle foregå efter indtagelse af alkohol.
Og der var udklædning. Så selvfølgelig propper man sig ned i en leopard-poncho og binder et bastskørt om livet. Selvfølgelig gør man det.
Og selvfølgelig blev jeg og en kollega overbevist om, at hende og jeg skulle danne par, da vi alle blev bedt om at finde en dansepartner. Og selvfølgelig troede vi da nærmest begge, at vi var en afrikansk version af Shakira. Jeg gjorde i hvert fald.
Jeg har danset og brugt min krop på en måde, som man ellers normalt kun ser i dobbeltsengen og "Vild med dans". Svunget med hofterne. Galoperet. Rystet røven. Og hold nu kæft, det var sjovt! Er længe siden jeg har svedt og grinet så meget.
Og det blev så filmet. Med proff-kamera. Hvilket jeg da var cool med i aftes.
I aftes...
Ikke i dag.
Er nok nødt til at begynde at planlægge en ny identitet i et andet land. Jamen, helt alvorligt...jeg kan virkelig slet ikke håndtere det, hvis nogen skal se den Mummitrold med bastskørt og poncho springe rundt med lidt for roterende hofter og understel.
Men sjovt; dét var det. Det hele. Jeg har grinet så meget, at jeg gik i mavekramper og pandaøjne.
Har fået fodmassage af fremmed kollega fra anden afdeling. (But why?). Har tilmed fået kylet en stangvissen statusopdatering op, da jeg kom hjem i nat. Fordi jeg bare blev nødt til at dele det hele med nogen.
Og i dag er det ømmeste ikke mit hoved.
Det er min underkrop. Alt fra hofterne og ned er smadret. Kunne næsten ikke komme ud af sengen.
onsdag den 19. august 2015
Kager
En af de fedeste ting ved mit arbejde, er friheden. Friheden til at kunne gå amok, når der tikker bestillinger ind. Som f.eks. i dag, hvor der var reception med Asti (ja, det er vi glade for) og kager.
Er faktisk lidt stolt. Har ikke spist af det. Kun smagt ganske lidt.
Først mini-citronmåner med citronglasur (Nej, jeg brugte ikke gul frugtfarve. Syntes det blev for barnligt.) Fantastiske bløde og med en intens smag af citron.
En helt klassisk og lækker retro-dessert: Citronfromage. Man kan da kun elske det. Mrmm. At få en blød citronsky ind i munden.
Og ja, det er citronstrimler. Kandiserede. Skide nemt. Meget velsmagende.
Og så min lækre brownie, som i dagens anledning kom i selskab af chokomousse, jordbær og mynte.
Ærligt talt; klap mig lige på skulderen. Jeg modstod det. På trods af det var en oral orgasme.
Nå...jeg er jo blevet 40 år. Kl. er 20:54 og jeg skal snart i seng. Og i morgen ned at bruge fødselsdagsgave nummer to fra arbejdet.
Er altså ret overvældende. Fik først en parfume og fodplejeprodukter. Og det var åbenbart gaven fra firmaet. Gaven fra kollegerne kom så i sidste uge: Gavekort til Matas.
Det skal i dén grad fyres af på en god mascara. Man ved jo aldrig hvem der dukker op til personaledag/firmafest på fredag. Er trods alt samtlige afdelingerne her i regionen, der kommer.
Ikke at jeg skal score. Men derfor må man jo godt se fin ud.
Er faktisk lidt stolt. Har ikke spist af det. Kun smagt ganske lidt.
Først mini-citronmåner med citronglasur (Nej, jeg brugte ikke gul frugtfarve. Syntes det blev for barnligt.) Fantastiske bløde og med en intens smag af citron.
En helt klassisk og lækker retro-dessert: Citronfromage. Man kan da kun elske det. Mrmm. At få en blød citronsky ind i munden.
Og ja, det er citronstrimler. Kandiserede. Skide nemt. Meget velsmagende.
Og så min lækre brownie, som i dagens anledning kom i selskab af chokomousse, jordbær og mynte.
Ærligt talt; klap mig lige på skulderen. Jeg modstod det. På trods af det var en oral orgasme.
Nå...jeg er jo blevet 40 år. Kl. er 20:54 og jeg skal snart i seng. Og i morgen ned at bruge fødselsdagsgave nummer to fra arbejdet.
Er altså ret overvældende. Fik først en parfume og fodplejeprodukter. Og det var åbenbart gaven fra firmaet. Gaven fra kollegerne kom så i sidste uge: Gavekort til Matas.
Det skal i dén grad fyres af på en god mascara. Man ved jo aldrig hvem der dukker op til personaledag/firmafest på fredag. Er trods alt samtlige afdelingerne her i regionen, der kommer.
Ikke at jeg skal score. Men derfor må man jo godt se fin ud.
tirsdag den 18. august 2015
søndag den 16. august 2015
Over & Out
Altså bare lige for i dag.
Skal vi ikke bare sige, at Havnefest i Silkeborg er ud over det sædvanlige rent hyggemæssigt?
Kunne ikke helt forstå, hvorfor jeg pludselig blev så fuld. Opklaringen kom i dag: De glas med cola jeg skyllede ned, var i virkeligheden dobbelt rom &coma...cola.
Tog mig omtrent tre gange så lang tid at gå hjem. Skred i seng med en kande vand, et glas og en rulle Treo og husker som det sidste, at jeg kæmpede for at falde i søvn, fordi jeg ligesom godt kunne mærke, at sengen ikke stod helt stille. Og vågnede på tværs med den ene dyne i aflåst sideleje.
Ligner et mislykket projekt i lerpottefremstilling i dag.
Men fandens hyggeligt. Så mange skønne mennesker i så godt humør.
Skrider på Netflix Vi ses når mit ansigt er vågnet.
Skal vi ikke bare sige, at Havnefest i Silkeborg er ud over det sædvanlige rent hyggemæssigt?
Kunne ikke helt forstå, hvorfor jeg pludselig blev så fuld. Opklaringen kom i dag: De glas med cola jeg skyllede ned, var i virkeligheden dobbelt rom &
Tog mig omtrent tre gange så lang tid at gå hjem. Skred i seng med en kande vand, et glas og en rulle Treo og husker som det sidste, at jeg kæmpede for at falde i søvn, fordi jeg ligesom godt kunne mærke, at sengen ikke stod helt stille. Og vågnede på tværs med den ene dyne i aflåst sideleje.
Ligner et mislykket projekt i lerpottefremstilling i dag.
Men fandens hyggeligt. Så mange skønne mennesker i så godt humør.
Skrider på Netflix Vi ses når mit ansigt er vågnet.
lørdag den 15. august 2015
Grease Frightening - 5
Normalt når jeg bliver stille på min blog, så er det enten fordi jeg:
A) Er faldet i og har glemt alt om sund livsstil.
B) Har ondt af mig selv.
C) Har travlt i det virkelige liv.
I dette tilfælde, er der tale om "C". Så nej, jeg er ikke faldet af "nu-skal-det-være-slut-med-alle-de-deller"-vognen. Bortset fra lidt Marabou i går.
Knokler stadig på og er faktisk imponeret over, hvor meget kontrol jeg har fået over min sygelige trang til at veje mig.
Ikke engang efter en omgang "får det da aldrig en ende", hvor jeg traditionen tro kunne sidde og kigge mig selv i øjnene imens, fordi sær håndværker har placeret toilettet lige foran spejlet, hoppede jeg ikke på vægten.
Men status er nu: Minus 3,6 kg. Og ja ja, det er blot en dråbe i friturebaljen hos den lokale JustEat-pusher, men det er stadig et minus. (Gad vide om de tror jeg er kradset af? Nu, hvor der ikke tikker bestillinger ind?). Og lige pludselig (om tre lange måneder), er tallet (forhåbentlig) to-cifret.
Så det gælder jo bare om at holde ud og tro på det.
Jeg kan så lige så god være ærlig og sige, at i dag nok ikke bliver forrygende. Har inviteret yndlingsven på aftensmad og senere skal vi snuse lidt til havnefesten. Men altså - hvis jeg nu tog mig sammen, kunne jeg så evt. bare tage et fodbad og slibe hård hud af. Selv om det ville reducere min højde og dermed påvirke mit bmi-tal, tror jeg egentlig stadig, at jeg ville kunne præstere et vægttab på i hvert fald 400 gram.
#charmetrold
Dagens vigtige note:
Man véd bare man måske er alt for overvægtig, når omfanget af stof, der er brugt til ens overtøjj og vægten derfra, får hylde/knagerække til at styrte ud af væggen.
Ejer ingen værktøj. Og efter timevis af forsøg på at skrue skruen ud af væggen med proptrækker, gammeldags kartoffelskræller og andre køkkenredskaber, har jeg bedt yndlings-René om at troppe op med det rette værktøj.
Dagens "Hvorfor-er-det-ikke-opfundet"?
I disse "plaster-gate-tider", burde der så ikke også være et plaster til os med appelsinhud?
A) Er faldet i og har glemt alt om sund livsstil.
B) Har ondt af mig selv.
C) Har travlt i det virkelige liv.
I dette tilfælde, er der tale om "C". Så nej, jeg er ikke faldet af "nu-skal-det-være-slut-med-alle-de-deller"-vognen. Bortset fra lidt Marabou i går.
Knokler stadig på og er faktisk imponeret over, hvor meget kontrol jeg har fået over min sygelige trang til at veje mig.
Ikke engang efter en omgang "får det da aldrig en ende", hvor jeg traditionen tro kunne sidde og kigge mig selv i øjnene imens, fordi sær håndværker har placeret toilettet lige foran spejlet, hoppede jeg ikke på vægten.
Men status er nu: Minus 3,6 kg. Og ja ja, det er blot en dråbe i friturebaljen hos den lokale JustEat-pusher, men det er stadig et minus. (Gad vide om de tror jeg er kradset af? Nu, hvor der ikke tikker bestillinger ind?). Og lige pludselig (om tre lange måneder), er tallet (forhåbentlig) to-cifret.
Så det gælder jo bare om at holde ud og tro på det.
Jeg kan så lige så god være ærlig og sige, at i dag nok ikke bliver forrygende. Har inviteret yndlingsven på aftensmad og senere skal vi snuse lidt til havnefesten. Men altså - hvis jeg nu tog mig sammen, kunne jeg så evt. bare tage et fodbad og slibe hård hud af. Selv om det ville reducere min højde og dermed påvirke mit bmi-tal, tror jeg egentlig stadig, at jeg ville kunne præstere et vægttab på i hvert fald 400 gram.
#charmetrold
Dagens vigtige note:
Man véd bare man måske er alt for overvægtig, når omfanget af stof, der er brugt til ens overtøjj og vægten derfra, får hylde/knagerække til at styrte ud af væggen.
Ejer ingen værktøj. Og efter timevis af forsøg på at skrue skruen ud af væggen med proptrækker, gammeldags kartoffelskræller og andre køkkenredskaber, har jeg bedt yndlings-René om at troppe op med det rette værktøj.
Dagens "Hvorfor-er-det-ikke-opfundet"?
I disse "plaster-gate-tider", burde der så ikke også være et plaster til os med appelsinhud?
tirsdag den 11. august 2015
Grease Frightening - 4
Nå, så har jeg fortalt et par kolleger, at jeg jo ligesom er i gang med at få bragt mit bmi ned på et niveau, hvor det er lavere end min IQ.
Så er det endnu mere pinligt at falde i og give op...
Nok godt nok på den måde. Ved jo af erfaring, at jeg er nødt til at sætte store indsatser ind for at holde motivationen oppe, så jeg ikke taber ansigt.
Jeg synes jeg er dygtig. Men okay; vi kører jo også kun på uge 2. Her kan alt lade sig gøre.
Men jeg bager kager på jobbet. Og laver lækre ting, og holder mig fint på afstand af det. Egentlig imponerende.
Det nytter jo bare ikke noget. Jeg gider sgu ikke rende rundt med sambarøv længere.
Det er jo ikke fordi jeg nægter mig selv alt usundt. Der er sådan set ikke noget der er forbudt. Hvis jeg vil kværne en pose ostepops, må jeg gerne det. Så skal jeg så bare ikke spise andet resten af dagen. Og det gider man trods alt ikke.
Men ved at tillade mig selv alt, er det meget nemmere for mig at vælge fornuftigt. Der er intet der er fyfy. Men der er en konsekvens.
I går aftes blev jeg dog overmandet af en sindssyg sukkertrang. (Sker fandeme altid lige efter aftensmaden er indtaget?) Gennemrodede køkkenet og fandt ikke en skid. Så jeg forsøgte en banan, som hjalp omtrent lige så meget, som at puste et bildæk op med munden.
Håbløst.
Men...så mens jeg lå der i sofaen og forsøgte at aflede opmærksomheden ved at skyde bobler ned i et spil, vandrede mine øjne en tur rundt i stuen. Og bremsede frontalt op ved den højre skuffe i tv-bordet, mens temamelodien fra The Pink Panther startede i mit hoved. På volume 3...og stigende.
Var der ikke noget med, at jeg en dag havde ryddet op og hurtigt smidt en kvart pose frøbolcher med lakridsstøvsfyld ned i den skuffe?
Og ja, så indrømmer jeg jo blank, at jeg blev svag, samtidig med mine lårmuskler blev stærke. Skal da i hvert fald love for, at jeg kunne få mig rejst i noget, som mest af alt mindede om squat på absolut-ikke-begynder-niveau.
Ja...jeg kværnede seks bolcher. Det indrømmer jeg. Så pissesvag er jeg.
Bestemte mig ellers for at bruge mindst en halv time på ét bolche. Men må jo bare erkende, at når jeg får noget godt i munden, sutter jeg så kraftigt, at lortet nærmest beder om at blive splintret i atomer.
(Bolcher - ikke kropsdele).
Hov...øjeblik...Udrykning udenfor. Skal lige lure ud af vinduet. Sirenerne stoppede...
Hmm...de må være stoppet længere henne ad gaden. Der står i hvert fald en gammel mand midt ude i det hele og glor hen ad gaden. Med selerne spændt til bristepunktet i de højtaljerede sandfarvede bukser. (KAN ikke være behageligt at have så stramme seler på?).
Hvor kom jeg til?
Jo...bolcherne. Jamen jo, jeg åd dem simpelthen. Og følte nærmest en orgasmeagtigt følelse i hele nervesystemet, Og nu er de væk. Skuffen er tom. (Bortset fra en masse gamle girokort, kvitteringer og bøger). Og herregud; jeg havde nærmest intet spist i går. Mister appetitten på jobbet, fordi duftene mætter. Og kører som regel en portion hytteost og skinke ned, når jeg kommer hjem. Og så en vegetar-wrap til aften. Med maks 250 kcal.
Har desuden været dygtig indtil videre. Tvinger mig selv til ikke at rende og veje mig konstant. Nytter jo ikke noget. Ved jo, at mit humør helt og aldeles er styret af tallene. Også selv om noget af det kan skyldes væskeophobning i kroppen.
Så jeg venter med vægten til på fredag. Eller torsdag. Nu må vi se hvor længe jeg kan holde mig fra den.
Har desuden fundet cykelnøglen og fået pumpet cyklen. Og fået cyklet. Med røven vrikkende fra side til side. Og med følelsen af at halvdelen af højre balle foldede sig sammen og satte sig i klemme. (Fatter ikke, hvorfor man ikke laver kæmpe (!) cykelsæder?).
Benmusklerne syrer lidt. En del. Kan godt mærke, at det er 1½ år siden sidst. Men jeg gør det sgu da.
Dagens indtag af mad er:
Morgen: Banan.
Mellem: En skive ost og to krus kaffe og en flaske vand.
Middag: Et par skiver rugbrød med leverpostej og et par gulerødder.
Og aftensmaden bliver igen-igen vegetar-wraps. Sundhedssøn er hos sin far denne uge og Uglen er nærmest (med undtagelse af skært oksekød, rejer, hummer og flæskesteg) vegetar. (Eller "selektar", som jeg mener det bør hedder. Hun er i hvert fald ret selektiv i sit valg af legalt kød). Så vi kan sagtens køre kødløse dage.
Det skal sgu lykkes for mig denne gang. Har ingen planer om at blive ultra-tynd. Det tør jeg ikke. Kan ikke overskue konsekvenserne af hud, som giver op, efter at have været presset til det yderste så længe. Vil hellere være småbuttet end at have rynker i en hidtil uset grad.
Er desuden også vild med konceptet med blød timeglasfigur.
Så er det endnu mere pinligt at falde i og give op...
Nok godt nok på den måde. Ved jo af erfaring, at jeg er nødt til at sætte store indsatser ind for at holde motivationen oppe, så jeg ikke taber ansigt.
Jeg synes jeg er dygtig. Men okay; vi kører jo også kun på uge 2. Her kan alt lade sig gøre.
Men jeg bager kager på jobbet. Og laver lækre ting, og holder mig fint på afstand af det. Egentlig imponerende.
Det nytter jo bare ikke noget. Jeg gider sgu ikke rende rundt med sambarøv længere.
Det er jo ikke fordi jeg nægter mig selv alt usundt. Der er sådan set ikke noget der er forbudt. Hvis jeg vil kværne en pose ostepops, må jeg gerne det. Så skal jeg så bare ikke spise andet resten af dagen. Og det gider man trods alt ikke.
Men ved at tillade mig selv alt, er det meget nemmere for mig at vælge fornuftigt. Der er intet der er fyfy. Men der er en konsekvens.
I går aftes blev jeg dog overmandet af en sindssyg sukkertrang. (Sker fandeme altid lige efter aftensmaden er indtaget?) Gennemrodede køkkenet og fandt ikke en skid. Så jeg forsøgte en banan, som hjalp omtrent lige så meget, som at puste et bildæk op med munden.
Håbløst.
Men...så mens jeg lå der i sofaen og forsøgte at aflede opmærksomheden ved at skyde bobler ned i et spil, vandrede mine øjne en tur rundt i stuen. Og bremsede frontalt op ved den højre skuffe i tv-bordet, mens temamelodien fra The Pink Panther startede i mit hoved. På volume 3...og stigende.
Var der ikke noget med, at jeg en dag havde ryddet op og hurtigt smidt en kvart pose frøbolcher med lakridsstøvsfyld ned i den skuffe?
Og ja, så indrømmer jeg jo blank, at jeg blev svag, samtidig med mine lårmuskler blev stærke. Skal da i hvert fald love for, at jeg kunne få mig rejst i noget, som mest af alt mindede om squat på absolut-ikke-begynder-niveau.
Ja...jeg kværnede seks bolcher. Det indrømmer jeg. Så pissesvag er jeg.
Bestemte mig ellers for at bruge mindst en halv time på ét bolche. Men må jo bare erkende, at når jeg får noget godt i munden, sutter jeg så kraftigt, at lortet nærmest beder om at blive splintret i atomer.
(Bolcher - ikke kropsdele).
Hov...øjeblik...Udrykning udenfor. Skal lige lure ud af vinduet. Sirenerne stoppede...
Hmm...de må være stoppet længere henne ad gaden. Der står i hvert fald en gammel mand midt ude i det hele og glor hen ad gaden. Med selerne spændt til bristepunktet i de højtaljerede sandfarvede bukser. (KAN ikke være behageligt at have så stramme seler på?).
Hvor kom jeg til?
Jo...bolcherne. Jamen jo, jeg åd dem simpelthen. Og følte nærmest en orgasmeagtigt følelse i hele nervesystemet, Og nu er de væk. Skuffen er tom. (Bortset fra en masse gamle girokort, kvitteringer og bøger). Og herregud; jeg havde nærmest intet spist i går. Mister appetitten på jobbet, fordi duftene mætter. Og kører som regel en portion hytteost og skinke ned, når jeg kommer hjem. Og så en vegetar-wrap til aften. Med maks 250 kcal.
Har desuden været dygtig indtil videre. Tvinger mig selv til ikke at rende og veje mig konstant. Nytter jo ikke noget. Ved jo, at mit humør helt og aldeles er styret af tallene. Også selv om noget af det kan skyldes væskeophobning i kroppen.
Så jeg venter med vægten til på fredag. Eller torsdag. Nu må vi se hvor længe jeg kan holde mig fra den.
Har desuden fundet cykelnøglen og fået pumpet cyklen. Og fået cyklet. Med røven vrikkende fra side til side. Og med følelsen af at halvdelen af højre balle foldede sig sammen og satte sig i klemme. (Fatter ikke, hvorfor man ikke laver kæmpe (!) cykelsæder?).
Benmusklerne syrer lidt. En del. Kan godt mærke, at det er 1½ år siden sidst. Men jeg gør det sgu da.
Dagens indtag af mad er:
Morgen: Banan.
Mellem: En skive ost og to krus kaffe og en flaske vand.
Middag: Et par skiver rugbrød med leverpostej og et par gulerødder.
Og aftensmaden bliver igen-igen vegetar-wraps. Sundhedssøn er hos sin far denne uge og Uglen er nærmest (med undtagelse af skært oksekød, rejer, hummer og flæskesteg) vegetar. (Eller "selektar", som jeg mener det bør hedder. Hun er i hvert fald ret selektiv i sit valg af legalt kød). Så vi kan sagtens køre kødløse dage.
Det skal sgu lykkes for mig denne gang. Har ingen planer om at blive ultra-tynd. Det tør jeg ikke. Kan ikke overskue konsekvenserne af hud, som giver op, efter at have været presset til det yderste så længe. Vil hellere være småbuttet end at have rynker i en hidtil uset grad.
Er desuden også vild med konceptet med blød timeglasfigur.
søndag den 9. august 2015
Okay, jeg har en klam last
Efter mange års søgen på YouTube, har jeg fundet min absolutte yndlingsbruger derinde.
Dr. Sandra Lee (aka Dr. Pimple Popper).
Jeps. Hun er dermatolog og filmer en masse af sit arbejde, når hun udrydder hudorme, bumser og andre snaskede ting.
Og jeg elsker det! Altså...ikke bare lidt. Men meget. Og det er virkelig ulækkert. Pisseklamt, faktisk.
Men...
Jeg slapper af ved at se det. Jo, jeg gør. Det føles beroligende at se hudormene poppe ud. Det er én af mine yndlings-single-laster, som jeg kun ser, når jeg er alene.
Og det værste er, at jeg er blevet så hardcore, at jeg snildt kan spise en portion skyr eller en banan imens.
Se bare her...(Og nej, jeg gider ikke høre en en masse hylen og skrigen om hvor vammelt det er. I vælger selv at klikke)
Er det ikke fantastisk?
Jeg håber jeg en dag får så store hudorme!
Dr. Sandra Lee (aka Dr. Pimple Popper).
Jeps. Hun er dermatolog og filmer en masse af sit arbejde, når hun udrydder hudorme, bumser og andre snaskede ting.
Og jeg elsker det! Altså...ikke bare lidt. Men meget. Og det er virkelig ulækkert. Pisseklamt, faktisk.
Men...
Jeg slapper af ved at se det. Jo, jeg gør. Det føles beroligende at se hudormene poppe ud. Det er én af mine yndlings-single-laster, som jeg kun ser, når jeg er alene.
Og det værste er, at jeg er blevet så hardcore, at jeg snildt kan spise en portion skyr eller en banan imens.
Se bare her...(Og nej, jeg gider ikke høre en en masse hylen og skrigen om hvor vammelt det er. I vælger selv at klikke)
Er det ikke fantastisk?
Jeg håber jeg en dag får så store hudorme!
Oh, Dannebrog; jeg elsker dig (og fuck nu af DF'ere)
Arhh! Det er bare lidt som om weekenderne bliver bedre, når sommerferien er overstået. Man sætter i hvert fald mere pris på et par dages fri.
Fantastisk hyggelig weekend på så mange måder. Aner ikke, om Ole Lukøje har kylet 1900 mg. antidepressiv medicin i halsen på mig, mens jeg har sovet. Men jeg har nydt det hele så meget, at jeg ikke engang har overvejet at brokke mig over de temmelig høje temperaturer udenfor. Og så véd man bare jeg mener det seriøst.
Crashede i mine forældres have på et tæppe med et glas rødvin. På ryggen. Og nød det i fulde drag. Fregnerne er piblet frem i mit ansigt, så man fra afstand kunne lokkes til at tro, at jeg var solbrun.
På tættere hold ligner jeg så bare en der har stået bag en gyllespreder. Men lad nu det ligge. Det har været skønt.
Har konstateret, at min lille nevø har arvet mine anklers opbygning:
Og jeg har ligget på ryggen i haven blandt myrer og andet kravl og gloet op i himlen og følt mig pisse glad for mit land. Det var ligesom om jeg i baggrunden kunne høre nationalmelodien, Livgardernes taktfaste trampen og den stegte flæsk der dansede på en pande.
Ja - jeg fik et "Gud bevare Danmark" øjeblik og knipsede et billede op i himlen.
Og kylede det på Facebook. Of course. Meget vigtigt at dokumentere med jævne mellemrum, at man er i live og at man oplever noget.
Men så blev jeg fakisk grebet lidt af en arrighed. På de skide DF'ere, som har misbrugt vores smukke danske flag og flagstang i deres evindelige hylen og brægen på Facebook.
"Jeg er stolt af mit flag! Jeg bliver ved med at flage! Ingen skal tvinge mig til at lade være! Det forlyder, at nogen vil forbyde det danske flag! Del dette opslag, hvis du heller ikke vil finde dig i perkernes agenda. Amen! Svin til allle børnehavebørn. 92% tør ikke dele et billede af vores Dannebrog. Jeg tør. Gør du?!"
Og på den måde er det nu blevet sådan, at vores danske flag nærmest er en protest mod de farlige udlændinge og et bevis på, hvor mange danskere der sidder derude og er så pisse uoplyste og snotdumme, at de derfor hader alt der ikke er Bilkadansk.
Fuck jer, spassernarhoveder! Find jer noget andet at poste billeder af, når I vil reklamere for jeres udsolgte IQ.
Fantastisk hyggelig weekend på så mange måder. Aner ikke, om Ole Lukøje har kylet 1900 mg. antidepressiv medicin i halsen på mig, mens jeg har sovet. Men jeg har nydt det hele så meget, at jeg ikke engang har overvejet at brokke mig over de temmelig høje temperaturer udenfor. Og så véd man bare jeg mener det seriøst.
Crashede i mine forældres have på et tæppe med et glas rødvin. På ryggen. Og nød det i fulde drag. Fregnerne er piblet frem i mit ansigt, så man fra afstand kunne lokkes til at tro, at jeg var solbrun.
På tættere hold ligner jeg så bare en der har stået bag en gyllespreder. Men lad nu det ligge. Det har været skønt.
Har konstateret, at min lille nevø har arvet mine anklers opbygning:
Og jeg har ligget på ryggen i haven blandt myrer og andet kravl og gloet op i himlen og følt mig pisse glad for mit land. Det var ligesom om jeg i baggrunden kunne høre nationalmelodien, Livgardernes taktfaste trampen og den stegte flæsk der dansede på en pande.
Ja - jeg fik et "Gud bevare Danmark" øjeblik og knipsede et billede op i himlen.
Og kylede det på Facebook. Of course. Meget vigtigt at dokumentere med jævne mellemrum, at man er i live og at man oplever noget.
Men så blev jeg fakisk grebet lidt af en arrighed. På de skide DF'ere, som har misbrugt vores smukke danske flag og flagstang i deres evindelige hylen og brægen på Facebook.
"Jeg er stolt af mit flag! Jeg bliver ved med at flage! Ingen skal tvinge mig til at lade være! Det forlyder, at nogen vil forbyde det danske flag! Del dette opslag, hvis du heller ikke vil finde dig i perkernes agenda. Amen! Svin til allle børnehavebørn. 92% tør ikke dele et billede af vores Dannebrog. Jeg tør. Gør du?!"
Og på den måde er det nu blevet sådan, at vores danske flag nærmest er en protest mod de farlige udlændinge og et bevis på, hvor mange danskere der sidder derude og er så pisse uoplyste og snotdumme, at de derfor hader alt der ikke er Bilkadansk.
Fuck jer, spassernarhoveder! Find jer noget andet at poste billeder af, når I vil reklamere for jeres udsolgte IQ.
lørdag den 8. august 2015
Grease Frightening - 3
Nå, jeg fik ikke opdateret i går. Havde gang i en masse andre ting. Og nej, faktisk ikke at æde fredagsslik til kvalmen stod mig ud af ørene..
Var i stedet ret aktiv. (Og så endda på min fridag). Og hyggede mig i dejligt selskab.
Var på vægten og kan konstatere, at den viste -2.6 kg.
Er ganske klar over, at en del af det sikkert er væske, men det skider jeg på. Et minus er et minus.
Målebåndet venter jeg med. Simpelthen fordi det ikke giver mig en skid, at se en sølle minus på måske 1 cm. Jeg vil hellere vente og i stedet se et større resultat.
Skal i øvrigt også lære at lade være med at stramme målebåndet ind i flæsket eller trække maven bare en lille smule ind.
Nå...men jeg fik den største motivationsfaktor i går. Vores lokale Fætter BR har fået et helfigursspejl. Det skønneste af slagsen. Sådan et, der står i et hurlumhejhus. Sådan et, der gør en herretynd.
Kæft det var fedt at se sig selv så rank og slank. Stod der i mindst 10 minutter og poserede stolt og gik ud af butikken med et selvværd på størrelse med Joachim B. Olsens stupiditet.
Og fik så øje på mig selv i et butiksvindue. Og så var vi ligesom tilbage til Ground Zero. Lignede et æg med en kjole på.
Men det motiverede da. Glæder mig til den dag, hvor jeg kan stå sådan foran mit eget spejl herhjemme.
Og apropos, så er det nok sådan cirka verdens mest stupide håndværker, der har lavet mit badeværelse i sin tid.
Virkelig fedt at sidde og have øjenkontakt med sig selv, når man sidder på toilettet.
Der ER bare ting, man ikke har lyst til at se. Og ja, jeg har mobilen på toilettet. Det er meget mere givende og hyggeligt at spille Candy Crush Soda Saga, end at sidde og læse bagsiden af shampooflaskerne og øve sig i andre sprog som f.eks. suomi og fransk.
Aftensmaden i går var en laksesandwich. Uden brød på toppen. Spiste kun halvdelen, fordi jeg undervejs fik et hysterisk anfald på tv'et, som åbenbart er pisse nærtagende med hvilke steder man sætter HDMI-kablerne i.
Begge teenagere skred ind på deres værelser med ordene: "Det her gider vi ikke høre på". Og så kunne jeg sidde der alene med min sandwich og føle mig virkelig flov over min opførsel. (Men det er altså varmen der irriterer mig. Og så følte jeg, at de rottede sig sammen mod mig og grinede af mig).
Mistede appetitten og tog mig sammen og gik ind og undskyldte.
Blev bare mødt af et grin, et knus og et "Det er okay, mor. Men det var sgu lidt komisk".
I dag står den på familiehygge hos mine forældre. Vil undgå alle deres kager og min mors boller, som sådan ca. er verdens bedste, men som også indeholder store mængder hvedemel og smør i en skøn forening.
Det skal lykkedes for mig, dette her.
Var i stedet ret aktiv. (Og så endda på min fridag). Og hyggede mig i dejligt selskab.
Var på vægten og kan konstatere, at den viste -2.6 kg.
Er ganske klar over, at en del af det sikkert er væske, men det skider jeg på. Et minus er et minus.
Målebåndet venter jeg med. Simpelthen fordi det ikke giver mig en skid, at se en sølle minus på måske 1 cm. Jeg vil hellere vente og i stedet se et større resultat.
Skal i øvrigt også lære at lade være med at stramme målebåndet ind i flæsket eller trække maven bare en lille smule ind.
Nå...men jeg fik den største motivationsfaktor i går. Vores lokale Fætter BR har fået et helfigursspejl. Det skønneste af slagsen. Sådan et, der står i et hurlumhejhus. Sådan et, der gør en herretynd.
Kæft det var fedt at se sig selv så rank og slank. Stod der i mindst 10 minutter og poserede stolt og gik ud af butikken med et selvværd på størrelse med Joachim B. Olsens stupiditet.
Og fik så øje på mig selv i et butiksvindue. Og så var vi ligesom tilbage til Ground Zero. Lignede et æg med en kjole på.
Men det motiverede da. Glæder mig til den dag, hvor jeg kan stå sådan foran mit eget spejl herhjemme.
Og apropos, så er det nok sådan cirka verdens mest stupide håndværker, der har lavet mit badeværelse i sin tid.
Virkelig fedt at sidde og have øjenkontakt med sig selv, når man sidder på toilettet.
Der ER bare ting, man ikke har lyst til at se. Og ja, jeg har mobilen på toilettet. Det er meget mere givende og hyggeligt at spille Candy Crush Soda Saga, end at sidde og læse bagsiden af shampooflaskerne og øve sig i andre sprog som f.eks. suomi og fransk.
Aftensmaden i går var en laksesandwich. Uden brød på toppen. Spiste kun halvdelen, fordi jeg undervejs fik et hysterisk anfald på tv'et, som åbenbart er pisse nærtagende med hvilke steder man sætter HDMI-kablerne i.
Begge teenagere skred ind på deres værelser med ordene: "Det her gider vi ikke høre på". Og så kunne jeg sidde der alene med min sandwich og føle mig virkelig flov over min opførsel. (Men det er altså varmen der irriterer mig. Og så følte jeg, at de rottede sig sammen mod mig og grinede af mig).
Mistede appetitten og tog mig sammen og gik ind og undskyldte.
Blev bare mødt af et grin, et knus og et "Det er okay, mor. Men det var sgu lidt komisk".
I dag står den på familiehygge hos mine forældre. Vil undgå alle deres kager og min mors boller, som sådan ca. er verdens bedste, men som også indeholder store mængder hvedemel og smør i en skøn forening.
Det skal lykkedes for mig, dette her.
torsdag den 6. august 2015
Grease Frightening - 2
Jeg er stadig på. Selvfølgelig er jeg det. Ville være pænt pinligt, hvis jeg allerede var dumpet ned i Haribo-tanken.
Har ikke vejet mig endnu. Ikke siden mandag. Hvilket er noget af en bedrift, eftersom jeg jo er medlem af AV. (Anonyme Vejere). Har heller ikke målt mig siden mandag. Og ærligt talt; jeg er skide bange for at gøre begge dele, for hvad nu hvis der ikke er sket noget?
Ej...
Det MÅ der være. Har sgu da været skide dygtig. På arbejdet har jeg - når jeg har skullet smage på maden, inden den skulle sendes ud - enten taget en lillebitte bid. Eller også har jeg tygget, smagt og spyttet ud.
Spiser masser af skyr, drueagurker (ny afhængighed), hytteost, grønt, meloner og generelt ret frelst. Og ellers helt normalt mad. Bare i mindre portioner.
Som f.eks. lasagne i går. Der skal jo bare masser af salat ved siden af.
Fik uventet, men noget så dejligt besøg i aftes. Og det kostede altså en øl og en lille stykke kage, som han havde med.
Har travet lidt ekstra i dag for at kompensere. Gider sgu da heller ikke blive fanatisk. Det har jeg prøvet før. Gik ikke så godt. Det endte med jeg nærmest åd køleskabsdøren med indhold, da jeg efter et par måneder havde levet på en kost, som selv Lene Hansson ville mene var på grænsen til sultestrejke.
Dagens tip:
Ved sukkertrang; køb Lâkerol.
Dagens tip:
Læs det med småt på pakken. "Ved større indtag, kan det virke afførende".
Glemmer det hver gang. På trods af jeg jo ligesom har betalt prisen en del gange tidligere. Nå...jeg har handlet. Jeg behøver ikke forlade matriklen i dag og den lokale købmand havde tilbud på toiletpapir.
Dagens note to self:
Det er korrekt, at du ikke kan høre din egen vejrtrækning, når du går med musik i ørerne. Men det kan folk du passerer altså godt.
Skal jeg veje mig i morgen? Jo...det tror jeg. Og så venter jeg 14 dage med at veje mig igen og nøjes med målebåndet.
Vi er inviteret ud til mine forældre lørdag og jeg ved bare allerede nu, at kalorieindtaget bare ikke bliver optimalt.
De er to solide jyder, som tror på smør, hvedemel og kød.
Ja...? Og...? Det er jo ikke sådan, at jeg har tænkt mig at æde mig til en udpumpning og køre smør ned som smoothie. Men vi er så sjældent derude og det er så én af de ting, som jeg ikke går på kompromis med. Nemlig at sige nej til mine forældres mad. Det ville være det samme, som at sige nej til barndommens minder. (Og nu lyder det som om jeg ikke lavede andet end at æde hele min barndom).
Satser dog på at undgå kagerne. Belønningen bagefter, når bordet er ryddet, er fantastisk.
Hmm...men altså...gid man kunne spole lidt frem. Det er lidt sjovere, når der er røget så mange kilo, at man kan mærke det på tøjet. Men...ja...sådan er det. Lige nu. Jeg traver af sted på vej på job om morgenen og hjem af en omvej, når jeg får fri - i et ekstra højt tempo. Overhaler ligefrem andre fodgængere. Mmm. (Godt nok af typen, der har aftagende pigment i hårstråene, men det tæller!).
Og så får man pulsen lidt op. Især fordi man lige er startet. Så når jeg laver en overhaling, holder jeg vejret, så ingen hører mig småpruste. Og så kigger man sig diskret over skulderen nogle meter længere henne for lige at tjekke, om vedkommende er så langt tilbage, at man kan tillade sig at begynde at ånde igen.
Ikke videre behageligt. Men følelsen af mine hofters dans (som Brødrene Olsen ville sige) og min røvhyldes sagte gyngen, motiverer mig til at blive ved.
Glæder mig til de første 10 kg. er væk. Det er en skide vigtig milepæl for mig. Og glæder mig til jeg begynder at kunne overhale folk på min egen alder og derunder. Uden at føle, at mine lunger er til zumba.
Bliver nok nødt til at skyde nogen, hvis der ikke er resultater på vægten i morgen.
Har ikke vejet mig endnu. Ikke siden mandag. Hvilket er noget af en bedrift, eftersom jeg jo er medlem af AV. (Anonyme Vejere). Har heller ikke målt mig siden mandag. Og ærligt talt; jeg er skide bange for at gøre begge dele, for hvad nu hvis der ikke er sket noget?
Ej...
Det MÅ der være. Har sgu da været skide dygtig. På arbejdet har jeg - når jeg har skullet smage på maden, inden den skulle sendes ud - enten taget en lillebitte bid. Eller også har jeg tygget, smagt og spyttet ud.
Spiser masser af skyr, drueagurker (ny afhængighed), hytteost, grønt, meloner og generelt ret frelst. Og ellers helt normalt mad. Bare i mindre portioner.
Som f.eks. lasagne i går. Der skal jo bare masser af salat ved siden af.
Fik uventet, men noget så dejligt besøg i aftes. Og det kostede altså en øl og en lille stykke kage, som han havde med.
Har travet lidt ekstra i dag for at kompensere. Gider sgu da heller ikke blive fanatisk. Det har jeg prøvet før. Gik ikke så godt. Det endte med jeg nærmest åd køleskabsdøren med indhold, da jeg efter et par måneder havde levet på en kost, som selv Lene Hansson ville mene var på grænsen til sultestrejke.
Dagens tip:
Ved sukkertrang; køb Lâkerol.
Dagens tip:
Læs det med småt på pakken. "Ved større indtag, kan det virke afførende".
Glemmer det hver gang. På trods af jeg jo ligesom har betalt prisen en del gange tidligere. Nå...jeg har handlet. Jeg behøver ikke forlade matriklen i dag og den lokale købmand havde tilbud på toiletpapir.
Dagens note to self:
Det er korrekt, at du ikke kan høre din egen vejrtrækning, når du går med musik i ørerne. Men det kan folk du passerer altså godt.
Skal jeg veje mig i morgen? Jo...det tror jeg. Og så venter jeg 14 dage med at veje mig igen og nøjes med målebåndet.
Vi er inviteret ud til mine forældre lørdag og jeg ved bare allerede nu, at kalorieindtaget bare ikke bliver optimalt.
De er to solide jyder, som tror på smør, hvedemel og kød.
Ja...? Og...? Det er jo ikke sådan, at jeg har tænkt mig at æde mig til en udpumpning og køre smør ned som smoothie. Men vi er så sjældent derude og det er så én af de ting, som jeg ikke går på kompromis med. Nemlig at sige nej til mine forældres mad. Det ville være det samme, som at sige nej til barndommens minder. (Og nu lyder det som om jeg ikke lavede andet end at æde hele min barndom).
Satser dog på at undgå kagerne. Belønningen bagefter, når bordet er ryddet, er fantastisk.
Hmm...men altså...gid man kunne spole lidt frem. Det er lidt sjovere, når der er røget så mange kilo, at man kan mærke det på tøjet. Men...ja...sådan er det. Lige nu. Jeg traver af sted på vej på job om morgenen og hjem af en omvej, når jeg får fri - i et ekstra højt tempo. Overhaler ligefrem andre fodgængere. Mmm. (Godt nok af typen, der har aftagende pigment i hårstråene, men det tæller!).
Og så får man pulsen lidt op. Især fordi man lige er startet. Så når jeg laver en overhaling, holder jeg vejret, så ingen hører mig småpruste. Og så kigger man sig diskret over skulderen nogle meter længere henne for lige at tjekke, om vedkommende er så langt tilbage, at man kan tillade sig at begynde at ånde igen.
Ikke videre behageligt. Men følelsen af mine hofters dans (som Brødrene Olsen ville sige) og min røvhyldes sagte gyngen, motiverer mig til at blive ved.
Glæder mig til de første 10 kg. er væk. Det er en skide vigtig milepæl for mig. Og glæder mig til jeg begynder at kunne overhale folk på min egen alder og derunder. Uden at føle, at mine lunger er til zumba.
Bliver nok nødt til at skyde nogen, hvis der ikke er resultater på vægten i morgen.
mandag den 3. august 2015
Grease Frightening - 1
Sommerferien er slut. Og det er mine sommerferievaner også. Inklusiv "jamen, det er ferie og så må man godt" madvaner.
Kan bare mærke, at nok er nok. Og er ret klar til at blive en sundere og mere fonuftig (yeah right) udgave af mig selv. Og ved også bare, at min rygrad har brug for at jeg skriver åbent om det.
Det bliver ligesom en del mere pinligt at blive en fiasko, når man har lukket folk ind i projektet.
Det bliver ikke en daglig føjleton. Et par indlæg om ugen, gætter jeg på. Der skal stadig være plads til vanvid og fordomme.
Jeg er et livsstilsøre. Et livstilssvin. Elsker rødvin. Elsker Asti. Elsker oste. Elsker kvalitetschokolade. (Og den billige fra Lidl. Såmænd). Og det vil jeg nok altid være. Men bare ikke i en grad, som udfordrer min huds elastiske formåen så meget.
Startede dagen med at have lyst til at tude, da vækkeuret kimede 05:40. Er slet slet ikke gearet til sådan en brat omvæltning i dagsrytme.
Og da humøret ligesom allerede var i bund, skred jeg ud på badeværelset, hvor jeg vejede mig og målte talje og hofteomkreds.
Og her havde jeg så lyst til at stikke hovedet i kummen på toilettet og drukne mig selv. Har fandeme omkreds som en campingvogn. Og form.
Kan bare mærke, at nok er nok. Og er ret klar til at blive en sundere og mere fonuftig (yeah right) udgave af mig selv. Og ved også bare, at min rygrad har brug for at jeg skriver åbent om det.
Det bliver ligesom en del mere pinligt at blive en fiasko, når man har lukket folk ind i projektet.
Det bliver ikke en daglig føjleton. Et par indlæg om ugen, gætter jeg på. Der skal stadig være plads til vanvid og fordomme.
Jeg er et livsstilsøre. Et livstilssvin. Elsker rødvin. Elsker Asti. Elsker oste. Elsker kvalitetschokolade. (Og den billige fra Lidl. Såmænd). Og det vil jeg nok altid være. Men bare ikke i en grad, som udfordrer min huds elastiske formåen så meget.
Startede dagen med at have lyst til at tude, da vækkeuret kimede 05:40. Er slet slet ikke gearet til sådan en brat omvæltning i dagsrytme.
Og da humøret ligesom allerede var i bund, skred jeg ud på badeværelset, hvor jeg vejede mig og målte talje og hofteomkreds.
Og her havde jeg så lyst til at stikke hovedet i kummen på toilettet og drukne mig selv. Har fandeme omkreds som en campingvogn. Og form.
Godmorgen Heidi. Og velkommen til den fedeste dag i dit liv. Bogstaveligt talt. Så lykkedes det dig endelig at æde taljen væk.
Er du klar til at gøre noget ved det? Eller vil du bare gøre et halvhjertet forsøg og ende med at bevæge dig udenfor på en handicap-scooter med lidt for udfordret dæktryk og med ballerne hængende ud under armlænene?
Er du klar til at gøre noget ved det? Eller vil du bare gøre et halvhjertet forsøg og ende med at bevæge dig udenfor på en handicap-scooter med lidt for udfordret dæktryk og med ballerne hængende ud under armlænene?
Jeg er klar. Det går sgu ikke længere. Og så må jeg kombinere vægttabet med det jeg elsker rigtig meget: At plotte mine tanker ned på virtuelt papir med tre-finger systemet på tastaturet og gøre det hele til en bog over mit fede liv og vejen mod det kurvede og pisse sexede.
Nu skal der nok sidde en eller to derude og læse dette og tænke og scrolle utålmodigt efter oplysninger om vognens vægt og omfang.
Forget it! Det er meget muligt at jeg er en omvandrende reklamesølje for mit til tider uheldige væsen, men jeg er ikke dum. Jeg har ikke noget udtalt brændende ønske om at ydmyge mig selv fra starten.
Men lur mig, om jeg ikke med tiden oplyser nogle tal? Bare for at blære mig?
Jeg tror det.
Men realiteterne er som sagt skåret ud i pap og vist med lede tal. Og så må jeg handle på det. Helt almindeligt.
Ikke noget med stenalder-lort, fastekur (kommer aldrig til at ske), LFHC eller hvad fanden det nymodens lort hedder. Og ej heller Nupo.
Ikke noget med stenalder-lort, fastekur (kommer aldrig til at ske), LFHC eller hvad fanden det nymodens lort hedder. Og ej heller Nupo.
Bare sund fornuft. Og et fornuftigt regnestykke, som siger: Indtag mere mindre end du forbrænder.
Og så lidt bevægelse.
Og det er noget jeg hader, når jeg læser om andre tykke mennesker vægttab. De siger sgu alle det samme: "Jeg har ikke løbet i 20 år. Mindst! Jeg bliver forpustet bare ved at barbere ben" - og alligevel læser man så 14 dage senere, at de såmænd da lige har sprintet en tur på fem km og æææææææælsger det.
???
Løgnagtige røvhuller.
Kommer ikke til at ske her. Ejer ikke den rytme i kroppen det kræves for at holde balancen i højere fart.
Men skal selvfølgelig bevæge mig. Det er klart.
Men skal selvfølgelig bevæge mig. Det er klart.
Nu er det hele lige startet, så det er begrænset hvad jeg har at byde ind med. Må dog forsøge at kontrollere mit behov for at bo på badevægten. Vejer mig jo fandeme før, under og efter toiletbesøg. For det kunne jo være,...
Maks en gang om ugen. Gerne meget meget mindre. Og så en ugentlig update med målebåndet.
Og så sund mad, selvfølgelig. Fornuftig mad. Ikke så hysterisk anstrengt, at jeg bryder ind i kiosken om en måned, fordi jeg har været så kalorieforskrækket, at jeg har levet af bark, vand og guldsmede. (Dyret, ikke mennesket).Det handler om at finde en livsstil, som jeg ikke bliver træt af.
Og med disse ord vil jeg sove. Eller i hvert fald kravle under dynen og se noget doku af en art.
søndag den 2. august 2015
Blarhblarhblarhblaaaaaarh
For en uge siden, hørte jeg mig selv udtale: "Ja, jeg glæder mig faktisk til at begynde på arbejde igen. Jeg har haft ferie nok nu".
Hvad helvede havde jeg sniffet? Sindssyge kvindemenneske. Gu' har jeg ikke haft ferie nok. Jeg kunne uden problemer bruge en uge mere!
I morgen tidlig skal jeg op kl. 05:50.
05:50?!
Det er det tidspunkt, hvor jeg i ferien plejer at tisse, hvorefter jeg skrider i seng igen og puttehyggesover mindst tre timer mere.
Og fra i morgen skal jeg så vækkes af det lede vækkeur midt om natten. Næsten.
Nå, men det kan jo ikke være anderledes. Og i det mindste har jeg et job. Det skal man heller ikke glemme at være taknemmelig over.
Og mellem os, så er det slut nu! Slut med ferievanerne! Føler jeg har taget 50 kg. på. Så nu bliver jeg nødt til at smide håndklædet i ringen og dedikere indlæg herinde til projekt "Grease Frightening".
Jeg bliver åbenbart nødt til at kyle min sårbarhed og mit ynkelige jeg ind som indsats med risikoen for at blive landets største taber for åben skærm, hvis jeg ikke kan opretholde en rygrad.
Jeg er 40 år. Det er fandeme nu der skal gøres noget, så jeg kan stoppe med at hade (og med god grund) min huds elastiske formåen.
Jeg ved sgu ikke hvordan jeg skal forklare det, men kender I ikke den fornemmelse, at man kigger sig i spejlet og ser noget der mest af alt minder om Madam Skrald fra Fragglerne - bare uden tøj på?
Uformelig - bizar og besynderlig.
Og hvor man ligesom glider ud af sig selv og ser sig selv fra oven og indser, at nu bliver man fandeme nødt til at gøre noget - med mindre man vil ende på en el-scooter med hofterne og røvballerne hængende ud over kanten.
Så jeg har intet valg. Jeg er nødt til at begynde at skrive om min vej mod et mere normalt bmi. Offentligt. Fordi det hjælper mig at få tankerne ned på skrift, men også fordi jeg virkelig er nødt til at føle, at jeg skal stå skoleret.
Så ja...det er hvad der kommer herinde fremover. Blandet med det sædvanlige hverdagsvanvid, selvfølgelig.
Men dagens plus er dog, at jeg trods alt ikke er nået dertil endnu, hvor jeg poster selfies på samme måde, som visse kvinder i singlegruppen.
Ærligt talt....kald mig en bitter mavesur kost, men jeg synes fandeme det er grinagtigt at se voksne kvinder kyle det ene billede efter det andet op til offentlig skue - med fuldstændig overdreven grim trutmund, som mest af alt ligner en anusåbning, som nægter at samarbejde med en gang Roskildesyge. Fuldstændig anstrengt.
Hvorfor gør voksne kvinder sådan noget? Synes de selv det ser naturligt ud? Og hvad fanden sker der for de (også voksne) mænd, som sidder og savler i kommentarfeltet? "Fræk mund" - "Den mund kunne jeg godt kysse!".
Virkelig?
Jeg foretrækker at kysse en mund med bløde afslappede læber. Ikke en sammensnøret hård masse, som sikkert mest af alt føles som et semi-fladt cykeldæk.
Hvad helvede havde jeg sniffet? Sindssyge kvindemenneske. Gu' har jeg ikke haft ferie nok. Jeg kunne uden problemer bruge en uge mere!
I morgen tidlig skal jeg op kl. 05:50.
05:50?!
Det er det tidspunkt, hvor jeg i ferien plejer at tisse, hvorefter jeg skrider i seng igen og puttehyggesover mindst tre timer mere.
Og fra i morgen skal jeg så vækkes af det lede vækkeur midt om natten. Næsten.
Nå, men det kan jo ikke være anderledes. Og i det mindste har jeg et job. Det skal man heller ikke glemme at være taknemmelig over.
Og mellem os, så er det slut nu! Slut med ferievanerne! Føler jeg har taget 50 kg. på. Så nu bliver jeg nødt til at smide håndklædet i ringen og dedikere indlæg herinde til projekt "Grease Frightening".
Jeg bliver åbenbart nødt til at kyle min sårbarhed og mit ynkelige jeg ind som indsats med risikoen for at blive landets største taber for åben skærm, hvis jeg ikke kan opretholde en rygrad.
Jeg er 40 år. Det er fandeme nu der skal gøres noget, så jeg kan stoppe med at hade (og med god grund) min huds elastiske formåen.
Jeg ved sgu ikke hvordan jeg skal forklare det, men kender I ikke den fornemmelse, at man kigger sig i spejlet og ser noget der mest af alt minder om Madam Skrald fra Fragglerne - bare uden tøj på?
Uformelig - bizar og besynderlig.
Og hvor man ligesom glider ud af sig selv og ser sig selv fra oven og indser, at nu bliver man fandeme nødt til at gøre noget - med mindre man vil ende på en el-scooter med hofterne og røvballerne hængende ud over kanten.
Så jeg har intet valg. Jeg er nødt til at begynde at skrive om min vej mod et mere normalt bmi. Offentligt. Fordi det hjælper mig at få tankerne ned på skrift, men også fordi jeg virkelig er nødt til at føle, at jeg skal stå skoleret.
Så ja...det er hvad der kommer herinde fremover. Blandet med det sædvanlige hverdagsvanvid, selvfølgelig.
Men dagens plus er dog, at jeg trods alt ikke er nået dertil endnu, hvor jeg poster selfies på samme måde, som visse kvinder i singlegruppen.
Ærligt talt....kald mig en bitter mavesur kost, men jeg synes fandeme det er grinagtigt at se voksne kvinder kyle det ene billede efter det andet op til offentlig skue - med fuldstændig overdreven grim trutmund, som mest af alt ligner en anusåbning, som nægter at samarbejde med en gang Roskildesyge. Fuldstændig anstrengt.
Hvorfor gør voksne kvinder sådan noget? Synes de selv det ser naturligt ud? Og hvad fanden sker der for de (også voksne) mænd, som sidder og savler i kommentarfeltet? "Fræk mund" - "Den mund kunne jeg godt kysse!".
Virkelig?
Jeg foretrækker at kysse en mund med bløde afslappede læber. Ikke en sammensnøret hård masse, som sikkert mest af alt føles som et semi-fladt cykeldæk.
Abonner på:
Opslag (Atom)