Kan ikke finde målebåndet. Ved jeg lagde det et sted, så jeg vidste hvor det var. Men det kan jeg så ikke lige komme på.
Ej, jeg burde vente lidt med at skrive. Er stadig bagstiv efter firmafest i går.
Vi havde personaledag med undervisning/workshop og oplæg. Møg spændende. Faktisk. Og så var der fest. Med ad libitum. Og en overraskelse - fik vi at vide.
Jeg grublede hele dagen over, hvad det mon kunne være og endte med at komme frem til, at det nok var noget stand-up.
Det var det ikke. Men det var latterfremkaldende.
Ej men for pokker...Mig, der har så mange blufærdige hæmninger....det havde jeg så åbenbart ikke længere.
Der var hyret tre afrikanere med bongotrommer og raslere og benvarmere til at undervise os alle 130 mennesker i afrikansk dans.
Nok klogt nok, at det først skulle foregå efter indtagelse af alkohol.
Og der var udklædning. Så selvfølgelig propper man sig ned i en leopard-poncho og binder et bastskørt om livet. Selvfølgelig gør man det.
Og selvfølgelig blev jeg og en kollega overbevist om, at hende og jeg skulle danne par, da vi alle blev bedt om at finde en dansepartner. Og selvfølgelig troede vi da nærmest begge, at vi var en afrikansk version af Shakira. Jeg gjorde i hvert fald.
Jeg har danset og brugt min krop på en måde, som man ellers normalt kun ser i dobbeltsengen og "Vild med dans". Svunget med hofterne. Galoperet. Rystet røven. Og hold nu kæft, det var sjovt! Er længe siden jeg har svedt og grinet så meget.
Og det blev så filmet. Med proff-kamera. Hvilket jeg da var cool med i aftes.
I aftes...
Ikke i dag.
Er nok nødt til at begynde at planlægge en ny identitet i et andet land. Jamen, helt alvorligt...jeg kan virkelig slet ikke håndtere det, hvis nogen skal se den Mummitrold med bastskørt og poncho springe rundt med lidt for roterende hofter og understel.
Men sjovt; dét var det. Det hele. Jeg har grinet så meget, at jeg gik i mavekramper og pandaøjne.
Har fået fodmassage af fremmed kollega fra anden afdeling. (But why?). Har tilmed fået kylet en stangvissen statusopdatering op, da jeg kom hjem i nat. Fordi jeg bare blev nødt til at dele det hele med nogen.
Og i dag er det ømmeste ikke mit hoved.
Det er min underkrop. Alt fra hofterne og ned er smadret. Kunne næsten ikke komme ud af sengen.
