lørdag den 15. august 2015

Grease Frightening - 5

Normalt når jeg bliver stille på min blog, så er det enten fordi jeg:

A) Er faldet i og har glemt alt om sund livsstil.
B) Har ondt af mig selv.
C) Har travlt i det virkelige liv.

I dette tilfælde, er der tale om "C". Så nej, jeg er ikke faldet af "nu-skal-det-være-slut-med-alle-de-deller"-vognen. Bortset fra lidt Marabou i går.

Knokler stadig på og er faktisk imponeret over, hvor meget kontrol jeg har fået over min sygelige trang til at veje mig.
Ikke engang efter en omgang "får det da aldrig en ende", hvor jeg traditionen tro kunne sidde og kigge mig selv i øjnene imens, fordi sær håndværker har placeret toilettet lige foran spejlet, hoppede jeg ikke på vægten.

Men status er nu: Minus 3,6 kg. Og ja ja, det er blot en dråbe i friturebaljen hos den lokale JustEat-pusher, men det er stadig et minus. (Gad vide om de tror jeg er kradset af? Nu, hvor der ikke tikker bestillinger ind?). Og lige pludselig (om tre lange måneder), er tallet (forhåbentlig) to-cifret.
Så det gælder jo bare om at holde ud og tro på det.


Jeg kan så lige så god være ærlig og sige, at i dag nok ikke bliver forrygende. Har inviteret yndlingsven på aftensmad og senere skal vi snuse lidt til havnefesten. Men altså - hvis jeg nu tog mig sammen, kunne jeg så evt. bare tage et fodbad og slibe hård hud af. Selv om det ville reducere min højde og dermed påvirke mit bmi-tal, tror jeg egentlig stadig, at jeg ville kunne præstere et vægttab på i hvert fald 400 gram.

#charmetrold





Dagens vigtige note:
Man véd bare man måske er alt for overvægtig, når omfanget af stof, der er brugt til ens overtøjj og vægten derfra, får hylde/knagerække til at styrte ud af væggen.

Ejer ingen værktøj. Og efter timevis af forsøg på at skrue skruen ud af væggen med proptrækker, gammeldags kartoffelskræller og andre køkkenredskaber, har jeg bedt yndlings-René om at troppe op med det rette værktøj.


Dagens "Hvorfor-er-det-ikke-opfundet"?
I disse "plaster-gate-tider", burde der så ikke også være et plaster til os med appelsinhud?