tirsdag den 25. august 2015

Grease Frightening - 7

Garhhh!

Hvorfor kan jeg ikke bare være en lille smule normal? Jeg skrider jo fuldstændig over i den anden grøft og glemmer at spise. Og så reagerer min spasserkrop jo ved at tro: "Orv...hvad er den af? Jeg får ikke noget. Nu er jeg nødt til at holde på mine depoter og lade være med at forbrænde deller".

Slap dog af, krop! Du har en all-you-can-eat buffet fra isse til fod. Der kunne udbryde hungersnød og du ville stadig have rigeligt at tære på de næste 57 dage.

Altså...tror jeg. Nu har jeg ikke været på vægten siden i fredags. Og lørdag var ikke god. Havde jo tømmermænd og ondt i hele hoftepartiet efter jeg havde leget stangstiv afrikaner fredag aften.
Så jeg skred i Meny med Sundhedssøn. Som overvågede hver en vare jeg kiggede på.

"Hmm. Har du brug for det?" - "Mor, bare fordi du er bagstiv, behøver du ikke den pose lakridser" - "Hold da op, der er en, der skal have noget usundt".





Men han mener det jo godt. Den lille sundhedsfreak. Og han har jo ret.


Men bortset fra jeg glemmer at spise nok, så går det godt. Jeg cykler stadig. Og i dag var første dag, hvor jeg ikke var ved at gennemgnaske mine lunger i smadder på vej hjem  - op ad den stoooore bakke.
Synes faktisk også, at mine ben bliver sejere og sejere. At jeg så stadig sidder ret højt på sadlen, fordi røv ligesom laver den der fold og lægger sig dobbelt, er en helt anden ting. Kan jo ligesom ikke forvente mirakler på det punkt endnu.
Kroppen taber sig jo sidst på de store depoter. Har jeg læst. Og her må man så nok bare erkende, at punktslankningen af mit understel nok først sker sådan for alvor engang i januar.


(Hov, apropos røv, så talte jeg med en kollega i dag. Om firmafesten og afrikanerdansen. Vi har en lille plan og et spædt ønske om at få arrangeret noget afrikadans som noget aftensskole. Jeg er SÅ meget på! Hvis jeg stadig bor i landet til den tid. Har fået at vide, at videoklip fra dansen muligvis ryger på YouTube....og det er så bare slet ikke til at bære. Véd bare, at min røv sikkert har lignet en seriøs stor halmballe, da jeg vrikkede rundt med det bastskørt på. Så er der fandeme høstfest, Babe!).





Men jeg skal helt alvorligt til at spise mere regelmæssigt. Det er slet ikke holdbart, det her. Og skal jo ligesom aktivere forbrændingen.
Er desuden slet ikke rart, når kl. bliver 20:00 og blodsukkeret er lavere, end salgstallet af Richard Ragnvalds virkelig irriterende "Farmor" sang.
Jeg bliver så lækkersulten, at jeg ville æde en skovsnegl, hvis den havde fået et strøg glasur og et par drys af kaniserede violer. Og det føles faktisk ikke særlig styrkende for ens ego, når man står og gennemroder dåsen med bagekrydderier og pynt i håbet om at finde et par sukkerkugler eller lidt tivolidrys.



Glæder mig så meget til de første 10 kg. er væk. Det er dér, det begynder at blive sjovt. Og når folk begynder at kunne se det. Og når tøjet bliver løst. Og når min kæbelinje og kraveben finder vej til overfladen. Og når man ikke længere behøver at købe strømpebukser med ekstra stor kile. En almindelig kile er rigeligt.
Og gad vide hvor meget af min appelsinhud, der glatter sig ud? Er det for sent? Har jeg presset elasticiteten i min hud til undtagelsestilstand? Får jeg nogensinde thigh-gap? (Nej!)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar