tirsdag den 11. august 2015

Grease Frightening - 4

Nå, så har jeg fortalt et par kolleger, at jeg jo ligesom er i gang med at få bragt mit bmi ned på et niveau, hvor det er lavere end min IQ.

Så er det endnu mere pinligt at falde i og give op...
Nok godt nok på den måde. Ved jo af erfaring, at jeg er nødt til at sætte store indsatser ind for at holde motivationen oppe, så jeg ikke taber ansigt.

Jeg synes jeg er dygtig. Men okay; vi kører jo også kun på uge 2. Her kan alt lade sig gøre.
Men jeg bager kager på jobbet. Og laver lækre ting, og holder mig fint på afstand af det. Egentlig imponerende.
Det nytter jo bare ikke noget. Jeg gider sgu ikke rende rundt med sambarøv længere.
Det er jo ikke fordi jeg nægter mig selv alt usundt. Der er sådan set ikke noget der er forbudt. Hvis jeg vil kværne en pose ostepops, må jeg gerne det. Så skal jeg så bare ikke spise andet resten af dagen. Og det gider man trods alt ikke.
Men ved at tillade mig selv alt, er det meget nemmere for mig at vælge fornuftigt. Der er intet der er fyfy. Men der er en konsekvens.


I går aftes blev jeg dog overmandet af en sindssyg sukkertrang. (Sker fandeme altid lige efter aftensmaden er indtaget?) Gennemrodede køkkenet og fandt ikke en skid. Så jeg forsøgte en banan, som hjalp omtrent lige så meget, som at puste et bildæk op med munden.

Håbløst.


Men...så mens jeg lå der i sofaen og forsøgte at aflede opmærksomheden ved at skyde bobler ned i et spil, vandrede mine øjne en tur rundt i stuen. Og bremsede frontalt op ved den højre skuffe i tv-bordet, mens temamelodien fra The Pink Panther startede i mit hoved. På volume 3...og stigende.



Var der ikke noget med, at jeg en dag havde ryddet op og hurtigt smidt en kvart pose frøbolcher med lakridsstøvsfyld ned i den skuffe?





Og ja, så indrømmer jeg jo blank, at jeg blev svag, samtidig med mine lårmuskler blev stærke. Skal da i hvert fald love for, at jeg kunne få mig rejst i noget, som mest af alt mindede om squat på absolut-ikke-begynder-niveau.

Ja...jeg kværnede seks bolcher. Det indrømmer jeg. Så pissesvag er jeg.
Bestemte mig ellers for at bruge mindst en halv time på ét bolche. Men må jo bare erkende, at når jeg får noget godt i munden, sutter jeg så kraftigt, at lortet nærmest beder om at blive splintret i atomer.
(Bolcher - ikke kropsdele).

Hov...øjeblik...Udrykning udenfor. Skal lige lure ud af vinduet. Sirenerne stoppede...



Hmm...de må være stoppet længere henne ad gaden. Der står i hvert fald en gammel mand midt ude i det hele og glor hen ad gaden. Med selerne spændt til bristepunktet i de højtaljerede sandfarvede bukser. (KAN ikke være behageligt at have så stramme seler på?).


Hvor kom jeg til?


Jo...bolcherne. Jamen jo, jeg åd dem simpelthen. Og følte nærmest en orgasmeagtigt følelse i hele nervesystemet, Og nu er de væk. Skuffen er tom. (Bortset fra en masse gamle girokort, kvitteringer og bøger). Og herregud; jeg havde nærmest intet spist i går. Mister appetitten på jobbet, fordi duftene mætter. Og kører som regel en portion hytteost og skinke ned, når jeg kommer hjem. Og så en vegetar-wrap til aften. Med maks 250 kcal.

Har desuden været dygtig indtil videre. Tvinger mig selv til ikke at rende og veje mig konstant. Nytter jo ikke noget. Ved jo, at mit humør helt og aldeles er styret af tallene. Også selv om noget af det kan skyldes væskeophobning i kroppen.
Så jeg venter med vægten til på fredag. Eller torsdag. Nu må vi se hvor længe jeg kan holde mig fra den.


Har desuden fundet cykelnøglen og fået pumpet cyklen. Og fået cyklet. Med røven vrikkende fra side til side. Og med følelsen af at halvdelen af højre balle foldede sig sammen og satte sig i klemme. (Fatter ikke, hvorfor man ikke laver kæmpe (!) cykelsæder?).
Benmusklerne syrer lidt. En del. Kan godt mærke, at det er 1½ år siden sidst. Men jeg gør det sgu da.


Dagens indtag af mad er:

Morgen: Banan.

Mellem: En skive ost og to krus kaffe og en flaske vand.

Middag: Et par skiver rugbrød med leverpostej og et par gulerødder.

Og aftensmaden bliver igen-igen vegetar-wraps. Sundhedssøn er hos sin far denne uge og Uglen er nærmest (med undtagelse af skært oksekød, rejer, hummer og flæskesteg) vegetar. (Eller "selektar", som jeg mener det bør hedder. Hun er i hvert fald ret selektiv i sit valg af legalt kød). Så vi kan sagtens køre kødløse dage.


Det skal sgu lykkes for mig denne gang. Har ingen planer om at blive ultra-tynd. Det tør jeg ikke. Kan ikke overskue konsekvenserne af hud, som giver op, efter at have været presset til det yderste så længe. Vil hellere være småbuttet end at have rynker i en hidtil uset grad.

Er desuden også vild med konceptet med blød timeglasfigur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar