Har ikke vejet mig endnu. Ikke siden mandag. Hvilket er noget af en bedrift, eftersom jeg jo er medlem af AV. (Anonyme Vejere). Har heller ikke målt mig siden mandag. Og ærligt talt; jeg er skide bange for at gøre begge dele, for hvad nu hvis der ikke er sket noget?
Ej...
Det MÅ der være. Har sgu da været skide dygtig. På arbejdet har jeg - når jeg har skullet smage på maden, inden den skulle sendes ud - enten taget en lillebitte bid. Eller også har jeg tygget, smagt og spyttet ud.
Spiser masser af skyr, drueagurker (ny afhængighed), hytteost, grønt, meloner og generelt ret frelst. Og ellers helt normalt mad. Bare i mindre portioner.
Som f.eks. lasagne i går. Der skal jo bare masser af salat ved siden af.
Fik uventet, men noget så dejligt besøg i aftes. Og det kostede altså en øl og en lille stykke kage, som han havde med.
Har travet lidt ekstra i dag for at kompensere. Gider sgu da heller ikke blive fanatisk. Det har jeg prøvet før. Gik ikke så godt. Det endte med jeg nærmest åd køleskabsdøren med indhold, da jeg efter et par måneder havde levet på en kost, som selv Lene Hansson ville mene var på grænsen til sultestrejke.
Dagens tip:
Ved sukkertrang; køb Lâkerol.
Dagens tip:
Læs det med småt på pakken. "Ved større indtag, kan det virke afførende".
Glemmer det hver gang. På trods af jeg jo ligesom har betalt prisen en del gange tidligere. Nå...jeg har handlet. Jeg behøver ikke forlade matriklen i dag og den lokale købmand havde tilbud på toiletpapir.
Dagens note to self:
Det er korrekt, at du ikke kan høre din egen vejrtrækning, når du går med musik i ørerne. Men det kan folk du passerer altså godt.
Skal jeg veje mig i morgen? Jo...det tror jeg. Og så venter jeg 14 dage med at veje mig igen og nøjes med målebåndet.
Vi er inviteret ud til mine forældre lørdag og jeg ved bare allerede nu, at kalorieindtaget bare ikke bliver optimalt.
De er to solide jyder, som tror på smør, hvedemel og kød.
Ja...? Og...? Det er jo ikke sådan, at jeg har tænkt mig at æde mig til en udpumpning og køre smør ned som smoothie. Men vi er så sjældent derude og det er så én af de ting, som jeg ikke går på kompromis med. Nemlig at sige nej til mine forældres mad. Det ville være det samme, som at sige nej til barndommens minder. (Og nu lyder det som om jeg ikke lavede andet end at æde hele min barndom).
Satser dog på at undgå kagerne. Belønningen bagefter, når bordet er ryddet, er fantastisk.
Hmm...men altså...gid man kunne spole lidt frem. Det er lidt sjovere, når der er røget så mange kilo, at man kan mærke det på tøjet. Men...ja...sådan er det. Lige nu. Jeg traver af sted på vej på job om morgenen og hjem af en omvej, når jeg får fri - i et ekstra højt tempo. Overhaler ligefrem andre fodgængere. Mmm. (Godt nok af typen, der har aftagende pigment i hårstråene, men det tæller!).
Og så får man pulsen lidt op. Især fordi man lige er startet. Så når jeg laver en overhaling, holder jeg vejret, så ingen hører mig småpruste. Og så kigger man sig diskret over skulderen nogle meter længere henne for lige at tjekke, om vedkommende er så langt tilbage, at man kan tillade sig at begynde at ånde igen.
Ikke videre behageligt. Men følelsen af mine hofters dans (som Brødrene Olsen ville sige) og min røvhyldes sagte gyngen, motiverer mig til at blive ved.
Glæder mig til de første 10 kg. er væk. Det er en skide vigtig milepæl for mig. Og glæder mig til jeg begynder at kunne overhale folk på min egen alder og derunder. Uden at føle, at mine lunger er til zumba.
Bliver nok nødt til at skyde nogen, hvis der ikke er resultater på vægten i morgen.
