søndag den 30. juni 2013

Mine maskuline og feminine sider

Arhh. Efter lang, men god arbejdsdag i går, har jeg fået sovet ad libitum. Crashede på sofaen før kl. 23, og snøflede ind i soveværelset som en zombie ved 00:30 tiden.
Ole Narrefisse gav mig i den grad en ordentlig tur m. paraplyen, og jeg vågnede første gang ved 8:00-tiden, fordi spassertoget var i mere end nærkontakt m. skinnerne. Gik dog omkuld igen, og vågnede så først 9:30.

Jeg ka' li' det!

Og nu er det søndag. Og jeg har fået renoveret ansigtet og fået styr på manken. Og om lidt vil jeg trille op til min dejlige Anne-Mette. Og hendes hund. Og pigespøgelset. Og en masse kaffe.

Havde ellers voldsomt ondt af mig selv i aftes. I sådan ca. 15 min. Fordi jeg virkelig havde lyst til at marinere min krop i fadøl og jazz til Riverboat Jazz Festival. Plejer altid at være dernede og vippe m. venstre fod. Taktfast. Men så var det, at jeg kom til at ligge i sofaen. Hvilket i dét øjeblik bare var langt langt bedre.
Plantar fasciitis gav lyd fra sig - efter 11 timer på benene. Arme fødder.

I stedet tager jeg revanche næste weekend, hvor jeg skal være sammen m. de skønneste mennesker. Kan kun blive godt :-)


Nå men...efter jeg havde skrevet indlægget om prutter, kom jeg til at tænke. Og efter at have læst indlægget et par gange, følte jeg mig pludselig som en mand. Dvs. ret uattraktiv. Og brovten. (Elsker det ord).
Så gik m. det samme ud på badeværelset, kørte skraberen over overlæben og gav den fuld gas. m. parfume, make-up og hår accessories, mens jeg tænkte på hvordan jeg kunne redde æren i land igen.
Og hvad er bedre end en liste? Over mine feminine og maskuline sider?

Let's do it. (M. forbehold for at jeg sætter kvinder og mænd i bås. Det er ikke sådan ment. Ved godt at visse ting ikke er forbeholdt det ene køn. Så tag det m. et gran salt)

Maskulin:
- Læser på toilettet. Længe.
- Er ret god til det m. at bøvse.
- Mine prutter giver enhver mellemstor labrador mindreværdskomplekser.
- Elsker mandchauvinistiske vittigheder.
- Kan ikke leve uden en skraber.
- Steaks under 200 gram er blot smagsprøver.
- Sauce er for svagspisere. Vil ha' sows.
- Rigtige mænd vejer ikke under 95 kg.
- Kvinder er pænest m. langt hår. (Og nej, bemærk: Påstår ikke, at kvinder m. kort hår ikke kan være hamrende smukke og lækre. Men der er nu bare noget over et langt hår).
- Sexchikane behøver nødvendigvis ikke være en negativ ting.
- Fødder. Nuff' said.
- Billist-egenskaber. (Hvis jeg selv skal sige det. Mestrer i hvert fald rundkørsler som en mand)
- Tager det altid som en mand, når jeg bliver ramt af influenza.


Feminin:
- Elsker skyllemiddel.
- Har omkring 40 sølvlysestager i begge stuer.
- Mit badeværelse og soveværelser ligner noget, som Barbara Cartland har bøvset ud over.
- Jo flere parfumer, jo bedre.
- Altid kjoler fremfor bukser.
- Elsker mit hår.
- Har mere make-up og hårgejl, end det burde være tilladt.
- Sko, tasker og hatte er vejen til en kvindes hjerte.
- Intet hjem uden lyskæder. (Men det må mænd altså også godt have)
- Mine ting har følelser. Taler en del m. Bjarne-bilen og roser ham hver gang han forcerer en høj bakke.
- Babyer og små børn forvandler mig til en klump gelé.
- Taler m. (irriterende) lillepigeputtepatte stemme, når jeg taler m. katte og hunde.
- Græder en del. (Især under pms)
- Har selektiv hukommelse.
- Hvide skjorter, underarme og mandehænder kan få mig til (næsten) hvad som helst.
- Ting, dyr og mennesker kan sagtens være så grimme, at de faktisk pludselig er pæne.
- Det er ikke unormalt at bruge 1½ time på make-up og hår, inden jeg skal til festivitas.
- Kan på ingen måde modstå "50%" udsalgsskilte.
- Film bliver kun bedre af at blive set flere gange.





Dedikeret til prutter

Jeg vil bryde tabuet omkring prutter. Kan virkelig faktisk ikke se, hvorfor noget så naturligt, skal puttes i skammekrogen konstant.
Bevares, der er da selvfølgelig altid tidspunkter og situationer, som på ingen måde er passende. Som f.eks. i en 69'er. Eller i en kirke.

Herhjemme er det mig der er manden i forholdet. Åbenbart. I hvert fald hvad prutter angår. For som tidligere beskrevet, så prutter G. ikke.
Vildt sært og unormalt, hvis I spørger mig. Men endnu mere sært at forvente, at kvinder aldrig prutter.
Jo jo, jeg kan bestemt også godt se det er temmelig ukvindeligt, at en kvinde konstant sidder og bøvser ud af begge ender. Men derfra og så til at fastslå, at kvinder ikke prutter. Der er sgu langt. Vi har sådan set også et tarmsystem. Og jeg tror på, at vi mennesker har fået vores organer for at bruge dem. M. måde. Of course. Men det gælder jo det meste.

Jeg googlede prutter, og her er nogle af resultaterne:

En meningsmåling blandt 525 danskere viser, at fire ud af fem mænd og ni ud af ti kvinder synes, det er pinligt at prutte, når der er andre til stede. Derudover mener fire ud af fem, at du skal traske ud på toilettet eller gå udenfor, hvis du vil give slip på de fæle gasser. Vil du til gengæld gerne have en rigtig god undskyldning for ikke at holde på vinden, skal du derimod bare lytte til læge Carsten Vagn Hansen: 
"Hvis man holder sig, så kan de giftige gasser i prutterne i stedet blive optaget i kroppen, hvor de kan give hovedpine, muskelømhed og mere eller mindre forgifte kroppen."

Den lader vi lige stå et øjeblik...


Kvindemagasinet Woman giver en guide til at skjule ens prutter. Den synes jeg så måske ikke er helt gennemtænkt:

¤ Søg enrum.
(Ehh...okay. Jamen, så ville jeg sådan set være eneboer ret hurtigt)

¤ Sæt dig straks ned i den blødeste sofa eller stol, du kan finde. Puderne og al fyldet i dem vil dæmpe lyden, så din fis ikke larmer.
(De har tydeligvis ikke kendskab til kraften bag mine).

¤ Omgiv dig med mange mennesker.
(Narhh...dét vil jeg så ikke anbefale, hvis ens prutter lugter af et dyr der har lagt sig til at dø...deroppe)

¤ Camoufler lyden ved at lave støj. Host. Ryk stolen. Bryd ud i sang. Gør hvad som helst for at overdøve prutten.
(Folk ville lynhurtigt tro, at jeg led af tourette)

¤ Flygt! 
(Duer ikke. Mine prutter klamrer sig til mit tøj)

¤ Skyd skylden på en anden. 
(Læs ovenstående)


lørdag den 29. juni 2013

Flæskekugler

Vendte hjem efter 11 timer på job, og derhjemme ventede et sært syn:
G. stod i køkkenet. Ved et tændt komfur. Troede næsten at jeg var fuld og så syner. Men nej...han var faktisk i gang m. at lave mad.

Flæskekugler. Stod menuen på.
Han kaldte dem godt nok for frikadeller.
Og nej, jeg er ikke ond. Eller utaknemmelig. Men de var lavet af Frikalet-pulver. Ergo hedder de flæskekugler.

Og nu ligger jeg på sofaen. M. ildelugtende fødder. Og er så træt, at jeg finder mig i, at G. har taget magten over fjernbetjeningen.
Så vi ser noget doku/reality om Roskilde festivallen.

Jeg skal aldrig på festival. I hvert fald ikke noget m. at sove i mudder, dele toilet m. 32265 andre mennesker og etagevaske mig m. vådservietter.
Ved, at jeg ville være marineret i alkohol og miste enhver sund fornuft.

Ved nærmere eftertanke...



fredag den 28. juni 2013

Udtalelser fra idrætslæreren, Hr. Knurhår


Griner af:
 Uglen, som var alene hjemme i dag, og som langt om længe stod m. et tomt klædeskab og et proppet gulv m. beskidt tøj. Eneste udvej var at betjene vaskemaskinen på egen hånd. Hvilket åbenbart var lidt for meget for en 16 årig. I hvert fald stødte hun på problemer, da hun skulle hælde skyllemiddel i.
Så hvad gør en teenager?

Logger ind på YouTube og finder en video m. en brugsanvisning til at vaske tøj. Såmænd.

Som mor, som datter:
Uglen har fået årskarakterer. I idræt blev der givet udtalelser i stedet for karakterer.
Ahem...altså...hun er sgu ikke min datter for ingenting. Da jeg var 16, havde jeg verdens særeste menstruationscyklus. Havde sjovt nok menstruation én gang om ugen. Om onsdagen. I de to første timer.
Og hvis den en sjælden gang udeblev, havde jeg glemt mit gymnastiktøj i bussen. (Arme bus...havde sgu da været et klædeskab m. hjul, hvis tingene havde forholdt sig sådan).
Og jo jo, gymnastik er da sundt. Og alt det der. Men fandeme ikke i folkeskolen. Der er det helvedes forgård. Så Uglen har ikke deltaget så meget. M. min tilladelse. Og det bærer udtalelsen præg af. Jeg citerer tilfældigt:

"Uglen har m. en ringe grad af engagement opnået et mindre tilfredsstillende udbytte af undervisningen".
"Uglen er ikke i stand til at redegøre for kendskab til kroppens funktioner og muligheder, samt anvende forskellige principper for f.eks. træningsprogrammer"
"...og forstår i ringe grad betydningen af egen indsats".

Ja ja, luk røven. Ærligt talt. Den dag I kan undervise i idræt på en måde, som ikke minder om en elendig film fra 1984, og den dag hvor idrætslæreren faktisk er normaltfungerende i hovedet, og sørger for at motion er sundt OG sjovt og IKKE skal handle om, at den langsomme elev skal dyste mod klassens Kipketer i stafet, og hvor ydmygelsen bliver komplet og m. udråbstegn, når fællesbadet, som mest af alt ligner et gaskammer m. de der mikrobrusehoveder, afslutter idrætstimen på ledeste vis, hvor samtlige elever bliver tvunget til at være nøgne sammen - SÅ kan I vende tilbage til mig. Men ikke før.

Og så kan jeg da virkelig ikke tage sådan en udtalelse seriøst fra en mand, hvis efternavn rimer på knurhår.





torsdag den 27. juni 2013

Familien (dum) Plum

Hvad sker der lige for tørklædekonens søn? Ja, jeg taler om Camilla Plum. Kvinden, som uden skrupler, står foran snurrende kameraer, og parterer et svin, samtidig m. at hun laver håndæltet bolledej m. sine knap så vasket hænder, mens hendes hår hænger og flagrer faretruende tæt på dejen.

Så har hendes sære søn da lige slagtet familiens pony. På en strand. Fordi den en dag gik ind i Camillas køkken, og åd noget frugt.

Undskyld...men hvorfor? Ret mig hvis jeg tager fejl, men er hele hendes hytte ikke en zoo?
Mener da bestemt, at jeg engang har set en kat vade hen over køkkenbordet midt i madlavningen? Foran snurrende kameraer.

Kan nu ellers godt lide hende. Men der er sgu da gået noget galt under gødningen af sønnen.
Har hele familien levet under en sten? Sidst var det vist et æsel de slagtede og åd. Denne gang en pony.
Guderne skal vide, hvad de ellers har taget livet af? Derude på gården.

Har egentlig altid haft lidt ondt af hendes børn, når hun ivrigt har befriet nogle nyrer for urin, og samtidig lovprist smagen af dem.
Og så kan man jo ikke lade være m. at spørge sig selv:

1) Hvor stammer de nyrer fra?
2) Hvor er børnenes far? Ligger han i fryseren?

Hvis jeg var søn af gulvmoppen, ville jeg nok ikke vende ryggen til Mutti, næste gang der skal hakkes roer.



onsdag den 26. juni 2013

Min søde Ugle

Min søde dejlige Ugle er færdig m. folkeskolen. Vi var til afslutning her til aften, hvor eksamensbeviset blev uddelt.
Helt sært, at alle de børn og forældre, som man har omgivet sig m. de sidste 10 år, nu spredes til højre og venstre.

Skide hyggelig aften. Og fantastisk buffet.
Og en rørende aften.
Der kørte et slideshow på lærred m. billeder gennem årene.
Ej men altså, fik jo virkelig sitrende underlæbe. Min lille pige, som nu er så stor.
Kunne slet ikke lade hende være. Måtte bare række ud og nusse hende i håret og på skuldrene hele tiden.

Herhjemme var teenagesøn alene hjemme. Han havde kedet sig.
Så han var gået i gang m. at støvsuge værelset og gøre rent.

Ej men altså...det er sgu sådanne små ting, som smelter ens sind. Og hvor man bare ved, at man faktisk gør det godt som mor. Og hvor man får bevist, at ikke alle gener er arvelige. Nu som f.eks. m. sønnens rengøring.
Da jeg var teenager, lignede mit værelse noget der var blevet erklæret i undtagelsestilstand. Som om nogen havde vendt vrangen ud på en "Stort brændbart" container.
Eneste tidspunkt jeg gjorde hovedrent, var når jeg spottede en kæmpe edderkop. Så blev der fandeme gjort rent. Og sprøjtet m. insektgift. Hvorefter jeg gik i seng og sov i dampene.

Det forklarer så nok en del m. min mentale tilstand...

Men klokken er mange, og jeg skal sove. Er træt. Og rørt. Og utrolig ked af, at der stadig findes forældre/fædre, som vælger at blive væk en aften som i aften.

Forstår det på ingen måde.

tirsdag den 25. juni 2013

Æblet falder langt fra stammen


Uglen er færdig m. folkeskolen nu. Fatter det ikke helt. Som i: Overhovedet.

Husker det, som var det i går, at jeg lå og brækkede mig tilfældige steder min sidste skoledag.
Og på det punkt ligner hun da bare slet ikke mig.
For hun gider ikke drikke...

Hvilket hun bestemt ikke skal høre noget ondt for. Overhovedet.
Men forstår det nok bare ikke. For da jeg var på hendes alder, havde vi ikke så mange valgmuligheder m. alkohol. Modsat de unge i dag, som kan vælge og vrage mellem sodavand m. alkohol.
Vi andre havde billige udgaver af Martini. Og kirsebærvin. Og så selvfølgelig Pisang Ambon, elefantøl og vodka. Og pot...

Men godt hun er så fornuftig. Er ret stolt af hende og teenagesøn. Ingen af dem gider det der m. forhøjede promiller.
Ved bare, at hvis jeg havde været ung i dag, så ville jeg rende rundt m. en kronisk alkoholmarineret krop.

Men sært at ens børn er så store.
Nu vil jeg ikke komme m. den kvalmende frase "Føler mig stadig som en på 22", for jeg er faktisk fint tilfreds m. min alder. Kan meget bedre lide mig selv nu, hvor jeg er lagret på den gode måde.
Det er desuden helt (næsten) legalt at have appelsinhud i min alder.
Men stadig bare mærkeligt, at begge børn snart er myndige.

Snart. Men stadig umyndige. Stadig. Hvilket godt kan være lidt svært at forholde sig til, når man skal kigge op på dem, mens man skælder dem ud.
Og endnu sværere at forholde sig til, når de bestemmer sig for at være skide fornuftige, mens man skændes m. dem.
Teenagesøn og jeg røg ud i diskussion i morges. Vi var begge morgensure. Mest mig. Vil bare have min kaffe i fred, inden jeg skal tale m. nogen.
Og så manglede drengen en trøje. Og inden jeg vidste af det, mærkede jeg pulsen dunke i en blodåre i panden. Og jo mere vred jeg blev, jo mere rolig blev han.

Han var provokerende, og jeg burde være voksen og glide af på det m. rolige mor-argumenter.
Men klokken var lidt over seks.

!!

Og så endte det m. at jeg kom til at hvæse et "luk røven". Halvt hviskende. Men drengen hørte det selvfølgelig. Har fandeme hørelse som en vagthund.
Og svarede bare iskoldt tilbage: "Hvorfor siger du det? Du ville blive tosset, hvis jeg sagde sådan.
Det er ikke mig der er hysterisk".

......

.............!!!

1-0 til ham.

Så har man bare tabt.


mandag den 24. juni 2013

Dagens "det skete bare ikke"

Spørg mig ikke hvordan det kunne ske. Har trods alt baller så store, at de ville kunne have reddet menneskeliv på Titanic.

"Climb aboard, fellows".

Men alligevel lykkedes det mig at lave årets særeste bommert.
Skulle ud at tisse. En færdighed, som man skulle tro at jeg burde kunne i søvne. I en alder af syv-å-trajwe.

Nej...

Faldt sådan set af toilettet. Da jeg satte mig.

??

Noget om bluetooth idioter

Sidder i sofaen m. ømme trædepuder og hælsporer. Dagens opgaver er sådan set klaret.

¤ Arbejde - Tjek.
¤ Indkøb - Tjek.
¤ Aftensmad - Tjek.
¤ Hjælpe teenagesøn m. opgave - Tjek.
¤ Tale m. Uglen og give moralsk støtte til hendes eksamen i morgen - Tjek.
¤ Hjælpe Uglen m. oplysninger om f.eks. grundloven og "olie som våben" - Overhovedet ikke tjek!
¤ Google noget om grundloven - Tjek.
¤ Vasketøj - Tjek.


¤ Og meget meget vigtigt: Få tvunget Uglen til at pakke skolebøger til aflevering. Som skal afleveres i morgen. Ellers var der vist noget m. en bøde på 2100,- - Tjek og dobbelt tjek!


(Skal bare slet ikke skylde flere penge på bøger. Nogensinde. Har droppet det der m. at låne på biblioteket. Var ikke så god til at få dem afleveret. Kunne fandeme have købt samtlige bøger to gange - bøderne taget i betragtning).

Har desuden brugt lidt af aftenen på at forsøge at efterligne frisure, som jeg så på et billede. At binde en sløjfe i sit eget hår. På toppen af issen.
Gik knap så godt. Lignede at jeg havde en propel monteret på kraniet. Kinder så desuden endnu større ud. Lidt alá en Basset hund.

Men: Jeg så trods alt ikke helt så dum ud, som min nye yndlingsaversion: Stupide mennesker, som render rundt m. bluetooth-dims i øret, når de render rundt i Føtex.
Jamen, hold nu lige kæft altså! M. mindre man er læge, eller man venter på et opkald vedr. en organdonation, så er der sgu ingen der er så vigtige, at det burde være nødvendigt.
Og det sjove er, at alle dem jeg ser, er bonderøve. Eller truckerkællinger.
Ingen af dem ligner nogen, som køber aktier. Eller skærer i andre mennesker. Eller skal frikende nogen fra en tur på dødsgangen.

Ohh nej. De er enten klædt i leggings fra Lidl i 100% kunststof og m. tydelig trussekant + alt for kort og grim t-shirt m. blomstertryk. Eller: Klædt i bondeknolds-jakkesæt: Kansas arbejdstøj, eller alt for højtaljerede grimme jeans, pung i baglommen og klam t-shirt m. teksten: "Øl byggede denne krop".
M. andre ord: IKKE nogen som er ret vigtige.

Men det tror de selv. Sjældent har man set mennesker, som kan se så vigtige ud. Det er tydeligt, at de er ret så stolte over dem selv, når de står ved båndet i Føtex og betaler for deres elendige frost-færdigretter, mayo m. makrel, polyesterkager, 12 Sloths pilsnere,  Familie Journalen og den ægte Louis Futon taske, som de fandt i rodebunken henne i afdelingen m. dametøj.

Fjolser!






søndag den 23. juni 2013

Total nedsmeltning

Ej men...hvad skete der nu lige der?

Lå som tidligere beskrevet og så "Just like heaven". Skide sød amerikansk film. Men jo ikke så dyb. Som f.eks. The Green Mile. (Hvor jeg nærmest græd et døgn efter jeg havde set den).

Men lige i dag skulle der åbenbart ikke meget til. Skal jeg da lige love for.
De sidste 50 min. af filmen, lå jeg konstant m. tårene trillende. Gjorde ret ondt. Sved en del til sidst faktisk.
Og da filmen stoppede, kulminerede det hele i et inferno af tårer, snot og temmelig flydende mascara.

???

Jamen, hvorfor? Man kan vel roligt sige, at det var en overreaktion af dimensioner.
Men altså...den ramte mig bare lige i hjertet.
De to var jo meant to be. Passede sammen som brede hofter og strømperbukser m. ekstra stor kile.
Den indforståethed, kemi og connection der var mellem dem...åh altså. Det var mere end mit hjerte kunne håndtere.

Så nu ligger jeg her. I mørket. M. lettere hævede øjenomgivelser. Og håber på, at Ole Narrefisse og jeg kan have et one-night-stand. Han behøver ikke blive og overnatte. Han skal bare gøre sit job.

(Mon han egentlig er bøsse? Jamen seriøst...tænk lige over det. Han prioriterer altid Gråstænkt først. Og han fimser rundt m. en paraply evig og altid. Det er lidt uldent. Det er det sgu).

Tudehætte

Ser film. Just like heaven...eller noget i den stil.
Dette bliver et kort indlæg. Skal bare lige sige noget...

For jeg ligger m. tårerne trillende. Og altså...det jeg bare vil sige er...

Hvis hun dør...så ser jeg aldrig film mere!!!

Hrmpf...

Den der lille lur jeg skulle have, gik ikke helt som forventet...

Vågnede...to timer senere totalt omtumlet og helt fantastisk svedig over det hele. Fordi jeg jo selvfølgelig var krøbet under dynen m. strømpebukser og kjole.
Just great...Så kender jeg da nok lige en, som måske ikke kommer i drømmeland i ordentlig tid i aften.
Sgu godt nok sådan generelt et sært forhold jeg har til narrefissen m. paraplyen. Véd bare, at det er personligt. Enten ignorerer han mig, eller også kommer han snigende på de særeste tidspunkter. Lille lede lort.

Men så er det jo godt, at man har Netflix. Og Drop Dead Diva. Som i dén grad skal pløjes igennem.

Og...så skriver jeg noget, som nok ikke er skide populært. Altså...JO! Det er ubeskriveligt synd for de efterladte til ham der døde i Le Mans. Det synes alle normale mennesker.
Men hvor kan jeg ikke rigtig forstå alle dem, som går totalt i selvsving på Facebook m. RIP'er overalt.
"Jamen, vi gør det af respekt". Jo jo, fint nok. Men før Le Mans kendte en del af jer fandeme ikke engang manden. Der troede I vel der var tale om en fodboldspiller, når I hørte navnet?
Og er det virkelig nødvendigt at at poste 2-3 RIP'er? Mener I det så endnu mere? Eller kunne I bare bedre lide baggrundsbilledet på de andre kondolencer?


Pffffffttttt

Så gik gassen da lige af mig. Skulle jeg hilse og sige.
Føler faktisk, at Gary More lige har dunket mig i hovedet m. en tung blues-guitar.

Klonk.

Værsgod Rødhætte, 1 stk. søndags sind.
Kan næsten smage den tætte røg, og høre den jamrende guitar og trompet ovre i hjørnet.

Hvad fanden skete der lige for det?

Skulle egentlig ud på badeværelset og rydde op i alt mit make-up og se om det ikke var muligt, at få lidt system i det.
Men så kom jeg forbi soveværelsesdøren, og fik øje på den ensomme dyne der lå derinde.
Og her ligger jeg så nu. M. tankemylder. Og et følelsesregister, som m. jævne mellemrum snupper sig en tur i en tunet blender.
Og det er ikke fordi, at jeg ikke ved hvad jeg skal lave. Der er vasketøj og rengøring og oprydning der venter. Og en klumme der skal skrives.
Men har bare lyst til at sove. Og dagdrømme. Her i min analyserende verden.

Ved hverken ud eller ind. Eller op eller ned.
Ved sgu ikke engang hvad det der Hashtag betyder. eller hvordan det fungerer. Trash#tag.

Gid man kunne låne en velfungerende krystalkugle. Bare en times tid.

*Guitarsolo*

Nå...snupper en halv times lur. Og så går jeg i gang.

Le "hold nu kæft det er kedeligt" Mans

Ja...så er G. stået op. Og det samme er hvepsene i fjernsynet. For helvede, hvor er det da uendelig kedeligt.
Jamen, fortæl mig venligst: HVAD er der er så interessant ved at se en flok biler (som faktisk er ret grimme - ligner kørende fluer), fræse rundt i 24 timer? På den samme bane?

Wrrrrrrrummmmm.....mmmmmmmmmwwrrrrrrrrrrruuuuummmmmm......wwwrrrriiiimmmmmmm.....

Og hvil i fred, til den dansker, som mistede livet. Fandeme trist. Og gud, hvor jeg dog føler m. hans familie.

Et andet sted på nettet er der en debat i gang: "Hvilke farlige jobs ville du ikke acceptere at din partner har?" hedder den...sådan ca.
Og ja, G. kører jo rally. Men faktisk tror jeg, at mit job er farligere. Ikke at jeg tror, at mine kolleger har planer om at låse mig inde i frostrummet, eller give mig 45 min. i ovnen, men kokke/køkkenfaget betyder jo ligesom omgang m. knive. Og let's face it: Jeg er altså lidt en omvandrende katastrofe nogle gange.
Men...ved nærmere eftertanke, så tror jeg, at rally ER mere farligt. For når G. og hans rallyvenner går i gang m. at tale om: Amperetang: - Ankerplade - Begrænserventil - Benzintrykregulator - Ekspansionsbeholder - Flersporsrem - Glidebøs - Indsugningstrykføler - Krumtappakdåse - Krængningsstabilisator - Lambdasonde, så stiger risikoen for at knalde panden i bordet og dø af kedsomhed, altså betragteligt. (Og ja, jeg har googlet ordene...bemærk de står i alfabetisk rækkefølge)


NEJ!!!!!

For fanden! Hvorfor er mine øjne åbne nu? Det er søndag!! Blev der sagt. Sov da!!

Gik omkuld i sofaen i aftes efter en lang, men faktisk ret god arbejdsdag.
Flatlinede totalt i sofaen på ryggen m. højre ben smidt over ryglænet. Og faldt i søvn til lyden af det der Le Manszzzzz. Både fra tv'et, men sørme også fra en computer, hvor NOGEN havde gang i en live streaming på www.
Fortæl mig venligst hvorfor det skal ses to steder på en gang?

Vågnede så her for en halv times tid siden. Stadig liggende flatlinet på ryggen på sofaen. Stadig m. højre ben over ryglænet. Og nu m. mund så åben, at jeg faktisk vågnede og lå og gloede et stykke tid, før jeg lukkede munden.
Totat åben. Har helt ondt i kæben. Og er tør helt ned til leveren.
Ville blive ansat på stedet, hvis jeg gik til casting til "Langt ned i halsen". 

Nå, men er jo så ligesom vågen nu. Mindst to timer tidligere end beregnet.
Vågen. Og meget svagtsynet. Og nærsynet. Har glemt briller i firmabil. Så håber lidt på, at bossen heller ikke kan sove længe i dag,, så jeg kan hente dem.

Dagens dejlige gerning er allerede gjort.
Har fået sat en bekendt på semi-ignore på Facebook. Så han ikke kan se mine fremtidige opslag.
Magter ham ikke. Han havde engang humor, men nu er han bare blevet gammel...og bitter...og kommenterer udelukkende i en mavesur tone.

Har sådan en lyst til at give igen på den lede måde, når han endnu engang har efterladt en nedladende kommentar.
Og evt. fortælle hans kone, at hendes kære mand har sendt blomster og roser og kærlighedskort til en anden kvinde...

Bekræftelsesliderlig? Jeg tror på det.

Nå...skal tisse... Burde nok bare erkende, at jeg er ret vågen på denne søndag, hvor jeg ellers havde muligheden for at sove længe.
Så står vel bare op. Og forsøger at vække min boss via telepati....

fredag den 21. juni 2013

Årh årh årh ååårhh

Hold nu kæft hvor er der varmt i et køkken. Tror der har været 38 grader og en luftfugtighed på 912% på arbejdet i dag.
M. jævne mellemrum, sneg jeg mig ind i kølerummet, og gned min krop op mod væggen. Flad som en riskiks. 
Burde hedde kælerummet. Faktisk.

Men ved I hvad? Det har været en skøn dag. Helt vild skøn. Og jeg gik hjem m. en følelse af, at jeg faktisk ikke er komplet håbløs.
Vildt dejligt.

Nu ligger jeg splattet ud på sofaen m. et glas lækker vin indenfor rækkevidde. Sponsoreret af min boss.
Har forelsket mig i en serie på Netflix. "Drop dead diva". Dejlig underholdende på Ally McBeal måden. Så jeg snupper lige et afsnit om lidt.
Pænt optimistisk og naivt. Vil sådan set vædde m. at jeg sover inden kl. 22.
Synes jeg kan mærke, at Ole Lukøje ikke er narrefisse i aften. Tror han står og sprøjter på mig. Altså m. sovesand. Eller sovestøv.

Liderlige lille satan...

torsdag den 20. juni 2013

Enjoy the silence

Arrhhhh!

Jamen altså, skøn dag. Bare skøn! Fantastisk dag på arbejdet. Elsker det sted. Elsker kunderne. Elsker...det hele.
Er gået amok m. mel, gær, sukker og jeg skal give jer, og får bagt lystigt, så snart muligheden er der.

Se selv:

Nuttede små kanelsnegle m. chokolade ganache.













Dagmartærte. (M. masser af marcipan og vanillecreme i bunden)



















Boller og franskbrød. Old fashion style.












Cookies m. havregryn, vanille og hvid chokolade.




















Kom sent, men glad hjem. Fik kørt Uglen op til sin far, ryddet op, vasket tøj og taget et bad. Og nu sidder jeg her...helt alene i hytten. Og nyder det.
Århh...total kvalitetstid m. mig selv. Elsker det.

Har fået gnøflet mig igennem noget hytteost, tomater og avocado. Kunne leve af det. Fandeme lækkert!
Og nu skal jeg sådan set...ingenting. (Bortset fra at hænge tøjet til tørre).
Har masser af tid. Og noget af den vil jeg bruge på min terrranda. Skal udnytte det lækre lune vejr.
Og I læser sikkert heller ikke m. i dag alligevel. Gætter på, at I også er ude i den lune sommeraften.

Gensynsmøs.




Og så lige en lille "Sig det m. en sang".








onsdag den 19. juni 2013

Eww!

"Nu er det endelig blevet godt vejr. Så må du ikke brokke dig!"

Næh...men jeg må vel godt brokke mig over den skide luftfugtighed?
Er da bare så voldsomt klamt, som noget kan blive.

Kan faktisk godt lide sommeren. M. iskold Asti, jordbær, salater, lune aftener på terrandaen, soppe i strandkanten, ligge på et tæppe m. en bog og musik i ørene, dufte som bringer minderne frem om sommeren som barn, hvor man sad i en grøftekant og pustede i græsstrå og nød livets lethed. (Hvor er alle grøftekanterne egentlig blevet af?)
Cykelture i lun vind, morgenkaffe i solen, bare (grimme) fødder, steaks på grillen, saftige blommer, fuglekvidder, duften af solen der bager på grantræer, dumme smukke kvinder der blærer sig m. deres smukke ben og hygge omkring et bål når mørket begynder at falde på.

Men!

Så skal vi jo heller ikke glemme:

- Klam høj luftfugtighed. Føles fandeme som at gå rundt i en sauna. Har smidt tøjet, og ligger på sengen og sveder.

- Man render rundt m. svedperler alle mulige upassende steder på kroppen og ser ret småklam ud. I hvert fald hvis man hedder Rødhætte. På de der 30 graders lummerdage, ligner jeg noget, som en 2. klasse har opgivet at arbejde videre m. i formning.

- Snegle overalt.

- Fluer. Jeg mener det. Flår højre vinge af, og alle venstre ben. Så kan den jo se hvad den vil gøre.

- Myg.

- Edderkopper.

- Make-up der forsvinder m. det samme den er lagt.

- Manglende pigment i rødhåret krop.

- Lår der insisterer på at holde sammen.

- Endnu større fravær af mindreværd.

- Klamme mænd m. svedig bar brystkasse...I føtex!!

Mens der ventes på knaldet

Sig mig engang...hvornår kommer det skide skybrud og tordenvejr? Det føles jo som at gå inde i en gåsedunsdyne, når man er udenfor.
Faktisk synes jeg, at vi har for lidt tordenvejr i dette land. Elsker det! Er så fedt at sidde ude på terrandaen m. et tæppe om sig, og glo ud på naturen, der går amok.

Var lige i Netto. Her til aften. M. ham der G. Som da godt nok fnyste som en tyr lige pludselig.
Vi har en strækning gennem byen m. to vejbaner. Og ja ja, der er noget der hedder fletteregel, men det er vi ikke mange der bruger her i byen. Vi kører i den inderste.
Men ikke G. Han kan færdselsreglerne, og er ikke bange for at bruge dem. Og da slet ikke flettereglen.
Og ja, han HAR jo ret. Men jeg har ligesom også advaret ham og sagt, at her i byen gradbøjes visse ting lidt.

Og i dag blev han så dyttet af, da han flettede ind foran en anden bil.
Kunne bare høre på ham at temperamentet kogte. Blæsten stod ud af næseborene på ham, mens han stirrede stift i bagspejlet. Og han var uhyggelig fjern, når jeg forsøgte at få en samtale i gang.
Og da vi så holdt for rødt længere fremme (faktisk lige udenfor politistationen), fortsatte han m. at nidstirre personen bag os. Og så skal jeg da lige love for, at sikkerhedsselen blev løsnet. Og bildøren åbnet. Hvorefter han m. bestemte skridt gik ud på vejen, og hen til bilen bag os, hvor han så diskuterede m. en gammel mand om flettereglerne. (Mit bud er, at de begge havde lige meget ret).

Og imens sad jeg inde i bilen og forsøgte at gemme mig på strudsemetoden. For i mellemtiden blev det jo grønt. Og det eneste der bevægede sig, var G.'s mund. Og jeg havde faktisk allermest lyst til at åbne døren, og lave et diskret rullefald ud på vejen og over i højresvingsbanen.


Sgu da pisse pinligt!




tirsdag den 18. juni 2013

Bryststænkt

Kom ind i stuen for at kysse Uglen godnat,  og blev mødt af synet af G. der sad i sofaen m. et meget meget bredt smil, mens han var travlt optaget af at pille m. mobilen.

Only in a man's world...

Han har sneget sig til at tage et billede af mine bryster en dag jeg sad lænet over tastaturet. Altså...jeg havde tøj på. Men al beklædning bliver nedringet på mig.
Og her til aften har han så hygget sig m. at beskære og zoome billedet, og lave nyt skærmbillede på mobilen.

Bevares...gavmild bh fremhæver da 37 årige bryster fra bedste vinkel. Men alligevel...
Og manden er glad. Og stolt. Og render rundt m. et smil så bredt, at man skulle tro at der var faldet en hjulkapsel ned og sat sig i spænd i munden på ham, da han lå og rodede under rallydytten tidligere i dag.

"Se skat. Ser det ikke godt ud?" - "Det er da et lækkert billede" - "Ej...du må da indrømme det er en pæn kavalergang", kvidrer han løs, mens jeg får præsenteret mine bryster på en 3" skærm.

Altså, for min skyld ingen alarm. Så længe han ikke låner den ud.

Sagde kvinde, som nærmest hver dag ufrivilligt flasher frontpartiet på job...

Nå, men det er en aften der går over i historien.
Jeg ligger i min seng og har faktisk fjernet make-up OG ordnet hud.
Imponerende.
Og pinligt, at jeg ikke er bedre til at gøre det hver aften.
Er jo ikke ligefrem fordi jeg kan falde i søvn m. make-up og vågne og ligne en der er naturlig smuk.
Ligner Alexis efter hun har været i slagsmål m. Krystle i Carrington-poolen.

Kan i øvrigt ikke fordrage Krystle. Falske sukkersøde kost...

Men...godnat.

Møs.

Jaaarrrrrh! Gul & Gratis - Vol. ?

Erotiksektionen er genopstået på Gul & Gratis! Det er næsten ligesom juleaften!  Og som altid, så er grammatik og stavning ikke noget, som liderbasserne går ret højt op i. 





Blowjob i bil, Blowjob uden gummi i bil eller naturen til 1000 kr.
Attraktiv og veltrænet 40 årig fyr søger en frisk pige som vil give mig frække blowjobs
Alle typer, racer og størrelser af piger er interessante, så længe du har lysten til at forkæle mig frækt , på den ene eller anden måde ! :)
Evt. video eller foto af "forløbet"...selvfølgelig med en betragtelig bonus til følge ! (får 2500 kr for blow med foto og 3000 kr med video ) ...andet : SPØRG !

Jamen, det er da bare heller ikke skummelt. Overhovedet. Og må jeg tilføje: Hvor liderlig kan man da være? 3000,- kr. for blowjob m. video? 
Hold da kæft mand...jeg gør det for det halve på G.



Veninder/pige søges......., Bliver nød til og lave den om....har fået så mange mail...
Vil gi ....500 kr for handjops
1000 kr blowjops
3000 kr sex 1 time
Så hvis du /i ser godt ud så kan i blive faste ...til og få "lommepenge".... 

Så er du eller et par veninde friske på at tjene ekstre PENGE...., så skriv endelig til mig her eller på sms og lad os finde ud af noget......det eneste krav er i sender foto og det er kun pga vi ikke skal kende hinanden....og vil blive SLETTET igen.....Er midt i 40 erne.ser godt ud.....ps er normal..smiler....

Normal? Arrrhh...nu synes jeg du misbruger ordet. Og helt ærligt...en mand midt i 40'erne, som skriver "smiler"?

parsex
hej slankt modent par tilbyder frække erotiske oplevelser vi er begge bisexuelle hun er 40 år og han 50 år du\i kan møde os sammen eller hver for sig i diskrete private og trygge omgivelser ved Lemvig i Vestjylland fuld diskretion gives og fordres handicappede kvinder er også velkommen til at ringe. 

De har vedhæftet et billede...




pige/kvinde søges til gagging, 
Jeg mund-/halsknepper dig hårdt og helt i bund med 18cm - du sidder enten på knæ eller ligger på ryggen med hovedet udover sengekanten. Jeg kommer i din mund og det er dét. Du modtager 1200,- og din alder/udseende er uden betydning

"Og det er dét". Mrmm...som om. Hvilke sygdomme følger der så med? Ikke at jeg påstår, at du er befængt, men det ER sgu da lidt af en risiko at løbe. Man kommer ikke langt på apoteket m. 1200,- kr. Jeg siger det bare...

massage
er der en voksen kvinde eller et par der kunne tænke sig en gang oli massage af en der har lært det så send et brev mand på 58 fra viborg det er gratis hvis i er fra midtjylland ellers kun benzin er der en kvinde der vil slikkes så send et bud

Det er da godt du har lært det...Tillykke m. det. Og seriøst: Tag et kursus i dansk.



mand på 45 spiller forand ung Q
Hej er du en ung, almindelig pige som mangler nogle gode og nemme lommepenge så læs her :-)
Jeg er en slank, pæn og almindelig fyr på 45 som gerne vil mødes ind i mellem og give mig selv
et handjob imens du kigger på. Det er det eneste du skal for at tjene pengene :-) Skriv og lad os aftale noget. vi måske mødes i et solcenter

Et solcenter? Ej, helt ærligt! Lad lige være m. det. Der er ingen der har lyst til at træde i dine klatter. Gå dog i skoven.



erotiske solveig til byder fræk sex 
VIGTIG-VIGTIG, BESVAR IKKE HEMMELIG NR,OG MODTAGER IKKE BERUSEDE PERSONER,OG KUN DANSKE FYRE ER VELKOMMEN HOS MIG
hej jeg er en rigtig sød kraftig 46år som tibyder frække erotiske oplevelser til gavmilde fyr,par
jeg har glimt i øjet og en lækker fræk smil og en dejlig stor bagdel som elsker en lille klask med måde, og har i et fræk ønske så ring på mit tlf nr og lad os snakke om det,,, er åben for meget forskellig med dig,jer,ved pigesex skal kvinden være glatbarberet,
jeg er 156cm og vejer 95kg og har 95e bryster og er altid glat barberet mis og den er altid klar til masser af fræk sex med dig,jer men kræver renlighed og i er sygdomsfrie........

MIN SEX MENU
GOLDEN SHOWER 400KRKUN KR. 
FRANSK MED SLUG.350KR OGSÅ GERNE I DIN BIL.I SKOVEN
1/2 TIME ALM SEX -500KR-EFTER AFTALE
1/1 TIME ALM SEX ´800KR-EFTER AFTALE
SEX PÅ HOTEL ( KUN I ESBJERG) FRA KL 23 TIL 06 3500KR
EN NAT HOS MIG (KUN FAST AFTALE) FRA 23 TIL 06 3000KR

Bwahahaha..."En lækker fræk smil"..."En lille klask"
Erotiske Solveig har vedhæftet et billede...






Stay tuned for mere Gul & Gratis guf! 




Rødhætte Vs. Gråstænkt Vs. P.S I Love You

Ja...jeg kunne jo ikke lade være m. at se "P.S I Love You" i aftes. Og akkurat ligesom m. "Autumn in New York", så sidder jeg naivt og håber på, at alting løser sig alligevel. Og at ingen dør denne gang.

Snøftede mig igennem filmen, og fik bogstaveligt talt ondt i hjertet og samtlige muskler. Og da vi ligger os til at sove, var jeg selvfølgelig ikke klar til at sove.
Kan sgu da ikke sove sådan lige efter hele min krop har været igennem en massiv sympati-sorg.

Så jeg lå og talte vedholdende til G., som nærmest allerede var på vej ind i drømmeland i det øjeblik han trykkede på off på fjernbetjeningen. (Seriøst, den mand må enten kneppe Ole (Narrefisse) Lukøje, eller også har han en klemme på ham. For det er virkelig ikke normalt at kunne sove på kommando).
Vendte og drejede og analyserede filmen m. mascaraen på afveje og m. sitrende underlæbe. Og her er samtalen:

Mig: "Jahahahamen...det er bare ikke rimeligt, at han skulle døhøøøø. De elskede hinanden så håhåjt..."

G: "Ja, men hun fandt jo en anden og blev lykkelig igen".

Mig: "Men det er jo ligemeget! Hende og Gerry skulle jo være sahammen!".

G: "Ja, men nu døde han altså. Og det kom jo så den anden mand til gode".






A' hva' for noget?


Jamen altså....? Okay...? Det vil altså sige, at hvis jeg nu i nat lister mig ud på skinnerne for at gnide dem ind i stearin og linolie, og overhører toget komme og derfor bliver ramt m. 92 km/t af en jernbunke...så kommer det bare en anden kvinde til gode?


Okay...

Tilfældig tirsdagsliste

Lykken er:
- At få gengældt et smil.
- Modne kirsebær.
- Nyvasket sengetøj.
- Duften af nyslået græs.
- Duften af strøgne tændstikker og duften af benzin. (Men ikke samtidig...dog)
- At blive kløet på ryggen.
- Hovedbundsmassage.
- Rødt muh-kød.
- Iskold Asti/Cava en varm sommeraften.

Klamhed er:
- Beskidt hår. (Virkelig (!!) fæl stank).
- Snegle. I ALLE varianter. (Klamme svin).
- Tæer.
- Tørre hæle.
- Frikalet.
- Navler.
- Joachim B. Olsen.
- Rådne kartofler, som man finder i bunden af et skab, hvor man har lagt dem for 3 måneder siden, for "så kunne man huske de lå der". Right!
- Lune toiletsæder.

Hvor er det godt at man ikke hedder:
- Noget m. "z". Zarah, Mizhelle, Zofie, Zandra.
- Tiffany, Randi, Linda, Bolette eller Siv. (Sidstenævnte ville ikke være til at bære)

Hvor er det dog til gengæld sørgeligt, at:
- Man alligevel har et virkelig grimt navn, selv om man er forskået for ovenstående.

Top 5 hadepersoner:
- Bankrådgivere. (Skræmmer livet ud af mig).
- Politikere.
- Kvindelige langturschauffører.
- Magtliderlige centervagter.
- Facebook-ludere, som konstant deler kryptiske opdateringer.

Hvis jeg kunne gnide en ånd ud af en flaske, ville jeg ønske:
- Evig lykke i hjertet.
- Total udryddelse af kræft.
- Selvværd.
- Lækkert udseende.
- Penge. Og mange af dem.

Gud, hvor ville jeg ønske, at:
- Jeg ikke havde kigget ned og set synet af mine bare lår der har lagt sig lidt for godt til rette på stol.

Gad vide hvornår:
- G. kommer hjem?
- At det helt går op for mig, at jeg faktisk er helt ude af system og sygemeldinger, og faktisk talt har et arbejde?

Hvorfor har dette kvindemenneske ikke taget en længere kjole på?














Stupiditet er:
- At være ærlig, bare fordi man kan. Og m. det mener jeg: At svine andres menneskers udseende direkte op i deres ansigtet.
- At dreje alt til noget perverst. (Men nu har jeg så heller aldrig påstået, at jeg ikke er en lille smule stupid).
- At være stivsindet og sort/hvid primitiv, og klandre folk for deres følelser. Sidst jeg kiggede efter, var der ikke en on/off- eller volume-knap.

Grimhed er:
- At være slave af moden, og samtidig være nedladende overfor dem, som ikke bruger en månedsløn hver måned på at have alt det nyeste. (Bare fordi visse ting er på mode, betyder det ikke, at det automatisk er pænt)
- Stinkdyrsfrisure.
- Optegnede klovnebryn.

Hvis man bliver hvad man spiser, er det så derfor at:
- Min røv og mit hofteparti ligner et hvidløg?




mandag den 17. juni 2013

John ser alt

Ugebladet Hjemmet har en synsk brevkasseredaktør. Og hvis vi nu et kort øjeblik antager, at han ikke er en fupmager, skulle man så ikke tro, at folk ville skrive til ham m. seriøse ting?

Jo.

Men det gør de ikke...


Kære John
Jeg er en kvinde på 66 år. Jeg bor til leje, hvor der er mange mennesker omkring mig. Jeg er glad for stedet og boligen, men jeg føler tit en del modstand imod min person. Jeg ved, at jeg er lidt spydig i mine udtalelser, eller når jeg forsvarer mig. (Seriøst...du har brug for at spørge en synsk til råd om noget, som står bøjet i neon?)

Min veninde har problemer med alkohol, kan jeg tillade mig at sige, at hun skal stoppe med at drikke? (Ja)

Jeg har mødt en sød og rar mand, men han bor desværre langt væk. (Okay? Og det vil du have, at John skal hjælpe dig m.?)
Jyden fra Fyn

Kære jyde fra Fyn
Du bor det rette sted, og folk kan godt lide dig. Men du har været meget igennem, og det er fordi, at du forsvarer dig, at du godt kan virke lidt hård.
(Det kan enhver jo fortælle hende. Hun fortæller dig det jo sådan set selv)

Din veninde har fået at vide mange gange, at hun skal stoppe med at drikke, du kan ikke gøre noget. Du vil lige så stille trække dig, da du ikke vil såres. Der kommer nye venner til.
(Sådan er det som regel m. alkoholikere.)

Du møder en helt ny mand, men du vil bevare et venskab med den anden. Du møder snart den nye.


______

Kære John
Jeg har lige mistet min dyre jakke, den blev snuppet liggende på en bænk, hvor jeg stod i nærheden.
I jakken var min mobil. Kan du se, hvor jakken er henne? Mobilen kan jo erstattes, det kan jakken ikke. [Mobilen kan da heller ikke erstattes? Faktisk mindre end jakken.)
Den bekymrede
Kære Bekymrede
Din jakke får du ikke igen, desværre. Det var med fuldt overlæg, den blev taget. (No shit sherlock? Ret mig hvis jeg tager fejl, men er tyveri ikke som regel m. fuldt overlæg?) Du vil få en anden jakke i gave, da du snart skal have en fest, dog ikke samme model. Mobilen får du desværre heller ikke tilbage. (Ej? Seriøst...gør hun ikke?)


_____

Kære John
Jeg har gemt vores kærestebreve i 54 år, forsvarligt lukket med røde silkebånd. Kan du se, hvor de er?

Hvad er der galt med vores svigerdatter, som er gift med vores ældste søn? Vi kan aldrig hygge med hende, enten er humøret højt oppe eller nede i kulkælderen. (Måske er jeres søn elendig i sengen? Måske kan hun ikke lide jer?)
G.P.

Kære G.P.
Brevene er i en skuffe med noget stof, måske duge eller lignende i dit hjem. De er i en pose i skuffen.

Jeres svigerdatter er glad for jer, men hun har det svært. Hun skal nok åbne sig for jer
(Ja, det giver næsten sig selv at hun har det svært, når hun enten er glad eller trist...sådan kronisk).
_____

Kære John
Min kollega har fået min nederdel til omsyning. Hun mener, at jeg har fået den retur. Det mener jeg ikke. Kan du se, hvor den er? (Og I har begge ledt i jeres respektive hjem? Og helt ærligt...en nederdel? Vs. en synsk mand? Er den spundet af guld?)
E.M.B.

Kære E.M.B.
Nederdelen er hos din kollega, den er i en pose hjemme hos hende. I har kendt hinanden længe, og I vil altid være venner. (Og det er relevant, fordi...?) Hun vil snart foreslå, at I skal ud at rejse, og du har lyst til at komme med. [De fleste har vel lyst til at komme ud at rejse?) Nederdelen kommer frem nu.

_____

Tror faktisk, at jeg vil sende John et brev. Han ser så rar ud...



Kære John

Jeg har mistet min talje. Får jeg den nogensinde igen? Og hvor ER den? 

Jeg skal have gæster på torsdag, og vil lave citronfromage. Slår jeg dem alle ihjel, hvis jeg bruger alm. æg i stedet for pasturiserede? 

Får jeg et aktuelt ønske opfyldt? (Vil ikke skrive hvad det er. Rager ikke de andre læsere. Men du ved jo hvad det handler om. Synsk...winkwink)

Kærlig hilsen
Rødhætte.

Gråstænkt vs. Arriva

Åh nej altså...

For et års tid siden, kontaktede G. Arriva og Banedanmark. Fordi han var træt af støj fra toget.
Og guderne skal da også lige vide, at jeg ofte bander de skide tog langt væk. Men nu er det jo bare sådan, at togskinnerne har været placeret hvor de ligger...altid. Eller...næsten altid. I hvert fald mange år.
Og det er sådan set ikke faldet mig ind at klage. Gætter på, at det nok er begrænset hvad der kan gøres. Ud over et støjværn/rækværk/stakit, eller hvad pokker sådan noget hedder. Hvilket aldrig skal op! Ever never nooo way aldrig! Skal under ingen omstændigheder glo ud af mine vinduer og direkte ind på sådan noget lort. Så hellere larm.

Men G. kontaktede dem. Of course. (Ligesom han m. jævne mellemrum kontakter folketinget, politiet und so weiter, fordi han har løsningen på et bedre samfund og bedre love.)
Sidst kom der en dame ud, som skulle måle støjen fra toget. Og det kunne sådan set ikke være gået mere galt.

1) Først var toget aflyst.
2) Så kom det endelig. Og larmede overhovedet ikke.

Kunne have gravet mig selv ned af skam. Men ikke G. Han tror på sin sag. Så han rendte troligt rundt ude ved skinnerne i over en time, og brugte blandt andet tiden på at afspille lydklip, som han havde optaget m. sin mobil tidligere. (Jo...han stod ude ved hegnet og pegede m. mobilen).

Følte mig i dén grad som en landsbytosse.

Og nu har han så kontaktet dem igen. For toget larmer. Og de vil komme i næste uge. Kl. 16:00.

Jeg arbejder meget over den dag!

Han har så fået fingre i en støjmåler. M. mikrofon m. filtdut og det hele. Gæt hvem der render ude på gaden hver halve time, som en anden Georg Gearløs?

Jeps...

Spørg mig ikke, hvad han tror løsningen kan være. Velour på skinnerne? Gummihjul på toget? Svævefunktion på toget? Har absolut ingen anelse. Men har en formodning om, at tingene bliver som de er. Og som de har været siden 1871. (I kid you not).

Godmorgen!








Kirsehætte

Købte en bakke kirsebær i dag. Og indrømmet; det var ikke min mest gennemtænkte beslutning at spise hele bakken.

Er mildt sagt ikke særlig populær her i hytten. Ja, faktisk tror jeg, at G. er sur på mig. Lidt.
Men for pokker, gjorde det jo ikke i en ond mening. De smagte bare så godt. Og jeg havde lykkeligt glemt, hvilken virkning de har på maven.

Skal vi ikke bare sige, at der er gennemtræk i kroppen. At bagdøren er blæst op, og hænger lidt i hængslerne, så den ikke kan lukkes helt.

Ja, der er dømt labrador prutter. Og jeg er lidt nervøs for, om det hele når at fordufte, inden jeg skal møde på job i morgen.

"Hey Boss...jeg arbejder udenfor i dag. Jo, jeg insisterer."

Ej men, det er stygt. Men jeg er altså kun et menneske.
Og det er virkeligt ikke mit problem, at G. åbenbart aldrig prutter. Det betyder ikke, at det ikke er ham der er sær.
Ej men...alle prutter da.

Ikke?

Kvinder gør åbenbart ikke. De mister åbenbart samtlige tiltrækkende gener i det øjeblik, at kroppen bøvser bagud.

Er det kommet så vidt? Har jeg mistet al charme, sexappeal og sødme? Bare fordi jeg er allergisk overfor kirsebær?

Nå...nok om det.
Var som sagt sammen m. en veninde i går. Og vi kom til at tale om mænd, kærlighed, dating og hvad man egentlig falder for hos det modsatte køn.
Selvfølgelig betyder udseendet noget. Men om jeg begriber de mennesker, som først og fremmest går efter et fysisk trofæ.
Og jo, de findes, den type. Det er dem der får boostet deres selvværd ved at have en partner, som ligner en model. Udenpå.

Altså, fred være m. det. Og dem. Men jeg undrer mig. Det gør jeg sgu. For jo, jeg kan sagtens blive tiltrukket af et smukt fysisk ydre. Men jeg kunne ikke blive forelsket i det. Ikke hvis personligheden ikke matchede mine præferencer.
Jeg forelsker mig i personlighed. I kemi. I humor. Og et upoleret ydre. M. skønne personlige skævheder og kendetegn, som jo netop fuldender personen.
Og øjnene. Altid øjnene.

Men Bruce Willis kunne tilbyde sig nok så mange gange til mig. (Som om!) Men hvis der ingen fantastisk kemi var, så kunne han for min skyld trække en brun papirspose over sit smukke hoved. Hvad skulle jeg bruge ham til, hvis han ikke kunne få mig til at grine?
Sex? Tjo...men det er jo altid tilgængeligt. Slet ikke svært at finde. Er jo ikke særlig unikt.
Det unikke er at finde en person som kan få en til at grine. Som elsker ens særheder. Og som elsker alt det uperfekte, fordi det er personligt.

Og hvis ovenstående så tilmed kommer m. opsmøgede ærmer i hvid skjorte, så banker hjertet da for alvor.

Shit...klokken er faktisk mange. Og G. sover. Og ude på gaden render der en tøs rundt m. skinger stemme og bræger. Kæft, hvor er hun dog træls.
Og nu skændes hun så m. veninde. Temmelig meget.

"Hold din kæææft" -"Jeg sagde du ikke skulle tage hjem til ham" - "Hold din kææft" - "Waaaaaaarghhh"

Får helt ondt i halsen af at høre hendes stemme.
Og nu render der så en mand rundt og lyder som om han tuder. Eller som om han er tæt på klimaks.

Totalt white trash at opføre sig sådan.

Selv G. vågnede. Og der skal meget til.
Men of course sov han igen 12 sekunder senere. Begriber det ikke.
Er gnaven af misundelse.

søndag den 16. juni 2013

Rødhætte vs. bikini vs. pirater

Gråstænkts datter er netop daffet på sommerferie. De næste to måneder skal hun bo på en båd. M. sine bedsteforældre.
Jeg véd godt, at der både bliver tale om det fynske og franske øhav. Men lad mig sige det meget klart:

Jeg gjorde det ikke!

Ville være enormt fristet til at ofre mine medpassagerer som hajføde. Eller jeg ville begynde at spekulere i at lege anker. M. beton i skoene.

Jeg elsker socialt samvær. Nyder at være sammen m. andre mennesker. Og ville nok krakkelere, hvis jeg skulle arbejde et sted uden kontakt til andre mennesker.
Men: (Og det er et kæmpe stort "men"). At være sammen m. andre mennesker non-stop i to måneder på en bette båd ville gøre mig ganske og aldeles vanvittig.
Vi skal op i Titanic-størrelse, før jeg ville kunne klare turen uden at true mine medmennesker. Manglen på alenetid, ville forvandle mig til en snerrende hystade.

Ville blive enormt fristet til at overtage roret, og sejle ind i et piratområde m. kæmpe sejl, hvor jeg m. sort maling havde skrevet:

"Fucking pirates...Are you cowards? Are ya? Come and get me. Filthy ugly bastards! I dare you!"





Hvorefter synet af mig i bikini, ville udløse flg. reaktion hos dem:










Men det er altså også okay. At jeg har det sådan. Det handler ikke om noget personligt. (For det meste). Det handler om, at jeg elsker mit eget selskab. Og netop dén form for kvalitetstid gør, at jeg på samme måde er enormt social.

ZzzZzzzzzøndag

Arrrhhh. Det er altså ikke helt skidt at have en hel søndag til rådighed. Uden nogen planer. Overhovedet.

Kom sikkert hjem i aftes efter gysermareridt. M. hænderne knuget om rattet m. knoer, der var mere hvide end farven på mine inderlår. Og havde sådan set ikke brug for at kigge i bagspejlet. Overhovedet. Hvilket som altid er utrolig latterligt, for m. alt det jeg har liggende på bagsædet, er der jo sådan set stadig ikke plads til, at en morder kan sidde deromme.
Men omvendt kunne det jo være en ond dværg. Det er set før.

Har fået sovet vidunderligt. Og tungt. Og har drømt om kollektiv danseundervisning på arbejdet, små kattekillinger og om bossens lejlighed, som i nattens anledning var en kende skummel.

Og hvem har brug for et vækkeur søndag morgen?



NÅR MAN HAR ARRIVAS LATTERLIGE DUBLOTOG TIL AT KØRE LANGSOMT FORBI UDENFOR PÅ SKRIGENDE SKINNER?




Begynder at tage det personligt. For jeg kan jo høre det komme kørende. Stille og roligt. Når det så når hen til vores gade, hamrer psykopat-lokoføreren bremserne i, så alt hyler og skriger. Og to meter længere fremme, bliver farten sat op og lortet suser lydløst videre.
Har faktisk lyst til at liste mig ud efter mørkets frembrud og ligge mig på alle fire på skinnerne og polere dem m. hhv. stearin og linolie.

____

Og så var det i går, at et blæsevejr ramte landet. Kortvarigt. Og jo jo, voldsomt var det da.
Men der er bare altid nogen, som lider lidt for meget af dramaliderlighed. Som f.eks. denne person, som deler dramaet på Ekstra Bladet:

"Et træ i baghaven er revet op med roden, vores stakit er ødelagt, tagplader er røget over til gennaboen og metakstængerne til vores trampolin er fløjet over til naboen, hvor de har ramt bilruder, fortæller Karina, som er noget ckokeret.

- Jeg var dybt målløs, vi har boet her i så mange år, hvor der aldrig er sket det mindste. Og så kommer det her og ødelægger det hele på 10 minutter."

Seriøst...det hele? Som i...alting? Skulle vi nu ikke lige få realiteterne på plads?

Her er det danske offer efter skypumpen:



Her er et offer efter en skypumpe ramte USA.




Skal vi ikke bare lade den stå der...?




lørdag den 15. juni 2013

Live fra en gyserfilm

Okay... Jeg er bange. Sidder hos en veninde og ser The Pact. Gennem hullerne i et tæppe.
Vi startede ellers m. "Mama", men opgav den.
Og nu er jeg sådan set skide bange. Og har da virkelig ikke lyst til at køre hjem, når det bliver mørkt.

Skal huske at låse dørene. Efter jeg har tjekket bagsædet.

Ej, men hvorfor gør jeg det mod mig selv?
Hvorfor er det så fedt at blive skræmt så meget?

Mangler en eller noget at putte mig ind til.
Skal også tisse. Men nægter at gå op på førstesalen.
Er sådan set skide ligeglad m. at veninde siger, at spøgelsespige er flyttet. Løber ingen risiko lige nu. Puls er på 540/375. Mindst.

Kæft, den er klam. Bor i et telt i lænestolen. Har tæppe over hovedet. Og har vejrtrækning der lyder som en der har astma, og som har sex.
Charming...indeed.

(10 min. senere)

Okay...hvordan skal jeg komme hjem?

:(

Dumme dumme Rødhætte...
Og dumme pige i film, som går ned i skummel kælder. Og hvor er den onde?

Okay...forbereder mig på høj lyd om lidt.
Høj lyd. Høj lyd. Høj lyd. Du ved det kommer.

Der kom det...

Fåggerlårt.

Nå...film slut. Hjertet slår endnu. Om end en anelse hurtigt.

Ved bare det bliver en køretur hjem m. hvide knoer om rattet.


Skal vi se en mere?


fredag den 14. juni 2013

Alt om ingenting

Har faktisk fri hele weekenden. Fedt. Men...faktisk også lidt sært. Eller hvordan jeg nu skal formulere det? Kan jo faktisk godt lide at arbejde i weekenden. Stemningen er skøn. Og opgaverne er spændende og udfordrende.

Nå...men det er weekend. Og jeg må dele sofaen m. Uglen. Grusomt hyggeligt.
(Sofa II er optaget af Gråstænkt og hans datter).
Men indrømmet, jeg drømmer altså om en sofa i målene L 320 B 200. Er ikke skide behageligt at sidde i S-form m. benene oppe på hårdt sofabord.

Men mens jeg sidder her m. muskler og lemmer bøjet i nærmest seksuel-agtig stilling, kan jeg da snuppe mig en liste.

Det irriterer mig helt utroligt grotesk meget når...

# Folk smasker. Seriøst, jeg kan nærmest opnå en følelse af psykose, når lyden når mine ører.

# Folk ikke blæser snot ud af næsen en gang for alle, i stedet for at gå og snøfte snot frem og tilbage i næseborene. Den der rallende slimede lyd, gør mig næsten selvmordstruet.

# Folk læsper.

# Luderfluen der har sværmet om mit ansigt i timevis, forsvinder så snart jeg henter fluesmækkeren.
Møgdyr. Vil vædde m. at den sidder og fniser og gemmer sig, mens dens lille grimme krop hopper af latter.

# Man i et anfald af nærighed, køber det billige toiletpapir.
Det er jo nærmest gennemsigtigt.

Nå...sofaproblem løst. Mødtes m. veninde i baggården, fik løst verdenssituationen, og fik grinet. En masse.
Ren vitaminerindsprøjtning.
Og da jeg vendte retur til hytten, var sofa II blevet ledig.
Nu venter jeg bare på at jeg kan smide tøjet, og krybe under dynen. Og forhåbentlig sove grotesk længe i morgen.

Flader helt ud nu. Krop slapper af. Helt af. Incl. ringmuskel. Der er labrador-odeour i trussen.
Prutter jo ikke på arbejdet. (M. undtagelse af når jeg er alene i walk in fryseren.)
Der spiller jeg rollen som hende, der aldrig kunne drømme om at prutte.
Sandheden er dog ildevarslende og nærmest paranormal.
Men det ved de jo ikke.

Kunne have lyst til at skrive, at det føles skønt at simulere at være normal, men så god en skuespiller er jeg dog ikke.
Gider heller ikke. Livet er sjovere når man er excentrisk.



Hvad er nu det for noget?

Pivvågen.

?

Hvorfor nu det? Ikke nu...altså....for pokker.
Keder mig. Og G. sover. Vågner kun kort, når jeg slipper en vind og hvisler et forarget "ej altså". Og så sover han videre, mens jeg ligger her og griner primitivt af mig selv.

Hytten sover. I hvert fald denne etage.
Nedenunder sidder Uglen og en veninde. Sover of course ikke. Gør de nok først om fire timer.
De havde ellers placeret sig i stuen, efter G. og jeg var gået i seng. Jeg havde knap nok fået puttet mig godt til rette, før min mobil gik amok. Den ene sms efter den anden kom rullende.

Var teenagesøn. Skidesur. Over at Uglerne larmede på den anden side af væggen. Og om "jeg ikke kunne bede dem om at skride ned på underetagen, så han kunne sove".
Magtede ligesom ikke at ligge og sms'e m. en beboer i hytten, så bad ham om at ordne det selv.
Hvilket udløste en sky af vrede anklager gennem mobilen. På tekst. "Tak for lort"...lød en af dem på.
Og selv da natdyrene flaksede nedenunder, fortsatte mobilen m. at brumme.
"Nå, nu skred de!"

Tak for oplysningen. Havde du ikke noget søvn du skulle indhente, i stedet for at sms'e?

Ja, min lunte er selvantændelig, når jeg har lagt mig selv til opladning.
Guderne skal vide, at jeg elsker mine børn. Og vil gøre alt for dem.
Men løse deres stridigheder, når jeg er gået I seng, gider jeg simpelthen ikke.
Når døren til soveværelset er lukket, er der dømt kvalitetstid, ro, søvn og fyraften. Skal under ingen omstændigheder agere mægler der. Min seng er mit tempel. Uden besøgstid.