tirsdag den 18. juni 2013

Rødhætte Vs. Gråstænkt Vs. P.S I Love You

Ja...jeg kunne jo ikke lade være m. at se "P.S I Love You" i aftes. Og akkurat ligesom m. "Autumn in New York", så sidder jeg naivt og håber på, at alting løser sig alligevel. Og at ingen dør denne gang.

Snøftede mig igennem filmen, og fik bogstaveligt talt ondt i hjertet og samtlige muskler. Og da vi ligger os til at sove, var jeg selvfølgelig ikke klar til at sove.
Kan sgu da ikke sove sådan lige efter hele min krop har været igennem en massiv sympati-sorg.

Så jeg lå og talte vedholdende til G., som nærmest allerede var på vej ind i drømmeland i det øjeblik han trykkede på off på fjernbetjeningen. (Seriøst, den mand må enten kneppe Ole (Narrefisse) Lukøje, eller også har han en klemme på ham. For det er virkelig ikke normalt at kunne sove på kommando).
Vendte og drejede og analyserede filmen m. mascaraen på afveje og m. sitrende underlæbe. Og her er samtalen:

Mig: "Jahahahamen...det er bare ikke rimeligt, at han skulle døhøøøø. De elskede hinanden så håhåjt..."

G: "Ja, men hun fandt jo en anden og blev lykkelig igen".

Mig: "Men det er jo ligemeget! Hende og Gerry skulle jo være sahammen!".

G: "Ja, men nu døde han altså. Og det kom jo så den anden mand til gode".






A' hva' for noget?


Jamen altså....? Okay...? Det vil altså sige, at hvis jeg nu i nat lister mig ud på skinnerne for at gnide dem ind i stearin og linolie, og overhører toget komme og derfor bliver ramt m. 92 km/t af en jernbunke...så kommer det bare en anden kvinde til gode?


Okay...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar