fredag den 14. juni 2013

Alt om ingenting

Har faktisk fri hele weekenden. Fedt. Men...faktisk også lidt sært. Eller hvordan jeg nu skal formulere det? Kan jo faktisk godt lide at arbejde i weekenden. Stemningen er skøn. Og opgaverne er spændende og udfordrende.

Nå...men det er weekend. Og jeg må dele sofaen m. Uglen. Grusomt hyggeligt.
(Sofa II er optaget af Gråstænkt og hans datter).
Men indrømmet, jeg drømmer altså om en sofa i målene L 320 B 200. Er ikke skide behageligt at sidde i S-form m. benene oppe på hårdt sofabord.

Men mens jeg sidder her m. muskler og lemmer bøjet i nærmest seksuel-agtig stilling, kan jeg da snuppe mig en liste.

Det irriterer mig helt utroligt grotesk meget når...

# Folk smasker. Seriøst, jeg kan nærmest opnå en følelse af psykose, når lyden når mine ører.

# Folk ikke blæser snot ud af næsen en gang for alle, i stedet for at gå og snøfte snot frem og tilbage i næseborene. Den der rallende slimede lyd, gør mig næsten selvmordstruet.

# Folk læsper.

# Luderfluen der har sværmet om mit ansigt i timevis, forsvinder så snart jeg henter fluesmækkeren.
Møgdyr. Vil vædde m. at den sidder og fniser og gemmer sig, mens dens lille grimme krop hopper af latter.

# Man i et anfald af nærighed, køber det billige toiletpapir.
Det er jo nærmest gennemsigtigt.

Nå...sofaproblem løst. Mødtes m. veninde i baggården, fik løst verdenssituationen, og fik grinet. En masse.
Ren vitaminerindsprøjtning.
Og da jeg vendte retur til hytten, var sofa II blevet ledig.
Nu venter jeg bare på at jeg kan smide tøjet, og krybe under dynen. Og forhåbentlig sove grotesk længe i morgen.

Flader helt ud nu. Krop slapper af. Helt af. Incl. ringmuskel. Der er labrador-odeour i trussen.
Prutter jo ikke på arbejdet. (M. undtagelse af når jeg er alene i walk in fryseren.)
Der spiller jeg rollen som hende, der aldrig kunne drømme om at prutte.
Sandheden er dog ildevarslende og nærmest paranormal.
Men det ved de jo ikke.

Kunne have lyst til at skrive, at det føles skønt at simulere at være normal, men så god en skuespiller er jeg dog ikke.
Gider heller ikke. Livet er sjovere når man er excentrisk.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar