Stress

Nej, jeg har ikke forhøjet puls lige nu. Har ikke lortestressen under huden i disse dage. Thank God.

Men netop derfor vil jeg grifle nogle ord ned om det nu. For når jeg er viklet ind i det klamme spind og når jeg har ramt bunden, kan jeg ikke se klart. Så ville min beskrivelse af følelsen bare være illustreret af en bedemand.

Jeg troede faktisk naivt på, at man kunne ryste det af sig for evigt. Lidt ligesom røde hunde. En engangsforestilling.
Men er nået frem til den konklusion, at lortet kan være meget insisterende. Og at man nok skal vælge sine kampe med omhu.

Hader det! Og nægter at lade det fylde for meget. Men det er sgu svært, når man taber skålen med popcornene, og lige pludselig ikke kan huske, hvordan man samler dem op igen.

Hader selvbebrejdelserne, som klistrer sig til kroppen som en blanding af sæd og husblas blandet med ti-sekunders lim.
"Hvorfor nåede du ikke det?" - "Hvorfor tog du ikke et par timer mere?" -"Ikke godt nok" - "Skuffer alle".

Og man har bare lyst til at brøle et "Klap dog i, sindssyge kvinde", men man stopper alligevel sig selv, fordi man er i tvivl om sit værd og sin rettighed til at sige stop.

Glemmer alting. Aftaler, passwords, dankortkoden og ækle girokort.
Sover træls. Vågner flere gange om natten med et sæt, fordi man tror man har glemt noget (hvilket jeg så stort set altid har - kan bare ikke huske hvad - pænt træls problemstilling), eller fordi man har haft mareridt igen.

Hader det, hader det, hader det.

Hader at sidde på Netdoktor, og rage sygdomme til mig, og undervejs sortere de ikke-dødelige fra.
For man skal jo ikke gå ned på drama.

Men mest af alt hader jeg den skrøbelighed der lægger sig tungt over en, som en fed grim dum tåge ned en sigtbarhed på 10 cm.

Og jeg har simpelthen lyst at skyde samtlige idioter bag en rådden lade, som påstår at de er stressede, når de har travlt.

Ej men...gider I da lige lukke røven? Som i lige nøjagtig lige nu?

Jeg render sgu da heller ikke rundt og påstår, at jeg er bipolar, fordi jeg er trist over at køleskabet er stået af, og to min. senere er tindrende lykkelig, fordi det bare blundede og den lille motor startede op igen.

(Passer faktisk. Blev så glad, at jeg talte rosende til det. Så ved man bare, at man måske burde ringe efter lidt socialt samvær i stedet.)

Åh gud nej altså også

Var i gang med at lege med mit hår og afprøve forskellige måder at sætte det op på. Hvilket gik nogenlunde. Nogle frisurer bedre end andre.
Kan i hvert fald konstatere, at en fletning i pandehåret/liggende hen over hårgrænsen i panden, får mig til at ligne en forstyrret shetlandspony.

Men noget af det så egentlig fint ud. Så fint, at jeg greb spejlet og tjekkede baghovedet ud i det store spejl. I ved...ved at stå med ryggen til et stort spejl med et lille spejl i hænderne.

Frisure så fin ud. Bagfra. I profil lignede jeg en der havde 11 kilos blylodder i kinderne. Og så var det, at jeg fik øje på røven...

Helt seriøst...jeg er grædefærdig. Og jeg skal da lige love for, at jeg blev mindet godt og grundigt om hvorfor jeg taster alt madindtag ind i Madlog-app.
Kan derudover også konstatere, at vægttab ikke har ramt det område.
Til gengæld har det ramt taljen, hvilket blot fremhæver de sønderbankede sandsække endnu mere.

Man kan fandeme aldrig vinde!

Er skredet i seng. Med selvværd på størrelse med en rosin. Og med lysten til at kneppe en gammel rig plastikkirurg og lade mig aflønne i fedtsugninger og morfin i drop.

Godnat verden.

Hov, jeg glemte lige...

Jeg laver et lille skift rent klummemæssigt.

Har skrevet for avisen i over et år nu, og det har været fedt. Og skiftet skyldes derfor heller ikke utilfredshed.
Men er blevet kontaktet af nystartet radio her i byen, som gerne vil have mig med.
Og altså...det gør jeg så. Kender et par af værterne og jeg kan ikke stå for deres humor. Det kan jeg sgu ikke.

Vil desuden rigtig gerne støtte noget nyt lokalt, som på alle måder har de bedste forudsætninger for at blive en succes.

Glæder mig!

(Og så er det jo bare en bonus, at de har nævnt noget om nogle fester).

Madrashætte

Efter en aktiv dag i går, hvor hytten blev marineret i (sikkert giftige, men det skider jeg på...jeg kan lide duften) rengøringsmidler, har jeg nu smidt mig på min hjemmebyggede seng på terrandaen. Midt i en solplet.
Kæft det er lækkert. Det er edderrøvme selvforkælelse på ægte uspoleret nede-på-jorden facon.

Har haft fri i går og i dag, og er nu helt ladet op til arbejde igen. Som også strækker sig over weekenden og som inkluderer at Boss og jeg skal udstationeres til et bryllup lørdag aften.

Ganske sjov afveksling er jeg sikker på. Det er også ved at være længe siden jeg sidst har svælget i alt det, som jeg bare selv vil have. Med ham den dejlige mand. Som er så skide uperfekt, at han netop er indbegrebet af at være perfekt. I mine øjne.

Jeg ved lige nøjagtig hvem han skal være. Jeg skal bare finde ham. (Og overbevise ham om, at selv om man har 3. grads appelsinhud og en smule patina over hele arealet, kan man stadig være elske-materiale).

Nå, men....

Ved I hvad jeg bare slet ikke magter ret meget længere?

Skide nysgerrige blandemaskiner bag kassen i lokale afkroge i byen. Som åbenbart keder sig så meget, at de lever sit liv gennem kundernes og derfor scanner varerne med øjnene, hvorefter de med autodidakt intelligens går i gang med at kommentere...

"Nårhh, der er nok nogen der lige har en sød tand".

"Så skal der bages!"

"Pas nu på med ikke at drikke hele kartonen på en gang. Det giver hovedpine". (No Shit Sherlock...det er fem liter rødvin. Det er alligevel ret godt set).

"Der er nok en der skal have nem aftensmad".

Overvejer meget seriøst at proppe kurven med en motherfucker stor squash, vaseline, engangshandsker, kondomer og en majskolbe næste gang, og så bare afvente.

Undskyld, Hr. mand

Jeg synes ellers selv, at jeg er ret godt kørende, når det kommer til det at have situationsfornemmelse. Men jeg skal da edderrøvme lige love for, at jeg vist også kørte direkte i grøften i dag. Frontalt. Med skyklapper.

Stod i en butik med min veninde. I kø. Og tiden skulle jo gå med noget, så vi pludrede. Og midt inde i samtalen, var det som om jeg gled lidt ud af mig selv og betragtede os fra oven. Og det var ikke kønt.

Nu er det på ingen måde sådan, at jeg er tilhænger af at tale om private ting offentlige steder. Faktisk synes jeg det er lidt low life. Derfor ved jeg heller ikke lige hvad fanden der gik galt?
Jeg ved bare, at jeg så nogle sukkerfri pastiller og lige ville fortælle min veninde, hvad kunstige sødemidler kan gøre af skade, hvis man overdriver.
Og så glemte jeg lidt, at der stod andre mennesker omkring mig. Og det samme gjorde min veninde.

Sætninger som:

- Du skal altså passe på med dem der. Jeg var ved at skide mig selv i hjel (sagt hviskende) i fredags. 

- Ej? Kan man blive så syg?

- Ja! Ej, hvor var det vildt. 

- Nå...Det kunne da være, at jeg skulle give min søn sådan nogen. Han har altid forstoppelse.

- Nej, det gør du altså ikke. Tro nu på hvad jeg fortæller: Jeg blev hundesyg i fredags. Jeg sad på toilettet fra midnat til kl. tre om natten.

- Gud, så længe? Kunne der blive ved med at være noget?

- Det skal jeg love for. 

føg ud af vores mund. Dæmpet dog. På ingen måde højt.

Men alligevel højt nok til, at manden foran mig, vender sig om, smiler og griner, og siger, at det vil han da lige huske på fremover.




Jeg kommer aldrig til at score i denne by igen. Nogensinde.

Gevir & paryk

Uglen har overnattende veninde pga. sidste skoledag, så de kan gøre sig klar sammen. Skide hyggeligt. Bestemt.

Jeg havde nok bare ikke tænkt morgenritualet ret godt igennem, da jeg stod op sammen med dem og som sædvanlig kickstartede min morgen med et kæmpe krus kaffe.
For lige nu - i skrivende stund - er døren til badeværelset knaldet i og låst noget så eftertrykkeligt. Bag døren er 2 x teenagepiger med kostumer, gevir og paryk og make up der skal påføres.

Og i sofaen sidder jeg. Med et tomt kaffekrus. Og et mave/tarm system, som er vant til at foretage uddrivelser efter sidste slurk kaffe.
Og jeg føler ligesom ikke for at hamre på døren og brøle et: "Uuuud! Jeg skal skide!" Ikke når veninden er der. Jeg har trods alt situationsfornemmelse.


Eneste trøst er, at de skal med bussen om 20 min.

Kære Dagbog

I dag mistede jeg min værdighed. Mine Crocs ankom med posten på arbejdet, og med det samme jeg placerede mine fødder i dem, mærkede jeg en velvære i hælsporen samtidig med min værdighed fes ud gennem hullerne i plastikskoen.

Sjældent har jeg stået med sådan en ambivalent følelse i kroppen.

Fødder ligner noget fra en tegnefilm. Og jeg har set nedløbsrør med mere sexappeal end mig, når jeg står med plastik på kælderetagen og hvor fødder ligner noget, som en 680 kg. kampesten er landet på.

Jeg var i forvejen ikke ret godt kørende. På besøg i en have i går, opdagede jeg noget meget foruroligende, mens jeg sad med benene oppe på en havestol.
Jeg har åbenbart blinde vinkler på underbenene. Barbering af dem var i hvert fald gået ret så galt.
Helt nede ved anklen blafrede der en lille koloni af hår i vinden, som efter længden at dømme nok har undgået skraberen de sidste tre måneder.

Så føler man sig sgu bare ikke ret tiltrækkende. Derfor følte jeg i dag at jeg var nødt til at kompensere drastisk for at undgå at ende som pels og gummikvinden.
Har købt sko der skriger langt væk af tuttenuttethed, og kørt skraberen aggressivt over benet og dermed nok også mistet det øverste hudlag.

Status/live update:

- Blev frittet ud om singlestatus af nogen fra G's familie i dag. Ved ikke om de tror, at jeg er på selvmordets rand, fordi G. vist er i nyt forhold?
Havde lyst til at gå all in, lægge hovedet på skrå og sige med selvlært telefonsexstemme: "Det går bare sssså godt. Jeg får endelig så meget sex, at jeg nærmest har mistet funktionen i min lukkemuskel. Der er glidecreme, der er håndjern, der er pisk, der er latex og kæmpe mandehænder, som ikke er bange for at tage fat og straffe mig."
Men nøjedes med den korte og sande version: "Det går skide godt. Jeg har det vist ret så fantastisk".

Ej, men hvad regnes der med? Mit privatliv bliver altså ikke udbasuneret til noget fra hans familie. Uanset hvor søde de så end er.
Og hånden på hjertet; jeg kunne ikke være mere ligeglad med G's status.
Sidste år er længe siden, og hvis han er lykkelig, synes jeg egentlig bare det er dejligt.

(Men...apropos store mandehænder...arww....giv mig da lige, tak! Selv tak! Kæft, hvor kan jeg da ikke stå for kæmpe labber og underarme.)

- Sidste skoledag er lige om hjørnet. Sundhedssøn har skinsuiten klar, og jeg har fortrængt alt om hans dilemma med en evt. boner. (@#%&*$€¥!!¿§!!")

Og Uglen sidder - as we speak - og laver et gevir af sølvpapir, avispapir, tapetklister og maling.
Har meldt mig totalt ude. Godt nok kan jeg meget med mine hænder (gnøfgnøf), men dumpede fælt i formning i 3. klasse. Kan for fanden ikke engang slå et søm i væggen.
Ville flytte et billede i går, men droppede det, fordi væg lignede skydeskive.

Flytter aldrig herfra. Indskuddet bliver ædt op i udgifter til polyfilla.

Dagens "Note-to-self"

Aldrig aldrig aldrig A.L.D.R.I.G spise for mange sukkerfri "Lakrids Tabletter" fra Søstrene Grene.
Gav mig selv en måneds abonnement på HBO i går aftes, og fejrede det med 50 gram af ovenstående og fik i dén grad en overdosis af Sorbitol.

Helt seriøst; troede jeg skulle skide mig selv ihjel i nat.

Har sovet ganske få timer, og dét liggende på sofaen, fordi jeg bare kunne mærke, at jeg skulle være rigtig tæt på toilettet. Bvadr.
Har aldrig oplevet noget lignende. Fandeme toppen af ynkelighed at sidde der halvdelen af natten og samtidig undre sig over, hvorfor nogen har placeret toilettet lige nøjagtig foran det store spejl, så man kan se sig selv alt for live.

De sidste tre gange sked jeg i mørke.

Noget om sex og klamme slimede ting

Jeg visner lidt, når temp. kravler på den høje side af 25 grader med en ond latter. Det gør jeg sgu. Om det er fordi, at Mummiekrop ikke ser så flashværdig ud i lette sommergevandter, skal jeg ikke kunne sige. Men det er bestemt en mulighed. Hvis man tager selvværdet i betragtning. Og ømme indersider af lår. Det er en helt anden version af wax on/wax off der er gang i der.

Gad vide hvordan det føles at have kæmpe mellemrum mellem lårene?

Men jeg er sgu bare ikke tilhænger af høj varme, når den er ledsaget af en luftfugtighed på 280%. (22-24 grader og en let brise derimod; ja tak! Mange tak!)

Frø- og sneglesituation:

Jeg kan ikke klare det. Helt seriøst. Det kan jeg sgu ikke. Alt snører sig sammen, tårene pibler frem og pulsen op. Det værste er de skide frøer. Man aner jo for helvede aldrig i hvilken retning de har tænkt sig at hoppe.

[Dyb mandepædagogstemme/On]

"Jamen Rødhætte, de er meget mere bange for dig, end du er for dem!" 

[Dyb mandepædagogstemme/Off].

Hvad fanden ved du egentlig om det? Frøer kan ikke tale. Der er da ingen der ved, om de faktisk synes det er pissesjovt at være klamme overalt.

Status as we speak:
Drikker kaffe. Og tænker. Og slapper af.

Status for taberskoene:
Har fået mail fra Zalando. Mine Crocs er afsendt. Det bliver et sørgeligt syn.

Status for træthed over familiemedlemmer på den trælse gren af stamtræet:
Saver grenen af.

Hemmelighedsstatus:
Arrggh! Det er så træls! Har fået noget at vide, som jeg ikke må sige noget om før om en uges tid. Men jeg glæder mig SÅ meget. Tror det bliver starten på noget ret sjovt og gennemført godt.

Fodstatus:
Uoverskueligt. Tror stanken er trængt ned gennem det øverste hudlag. Er officielt en stinkhætte. Står fandeme hver aften og skrubber fødderne med stiv børste og er ved at brække mig, fordi det kilder så meget.
Føntørrer endda fødderne. Men når jeg så får fri dagen efter: Puff! Så er der forrådnelse igen. Overvejer seriøst at købe den der deodorant der lukker af for svedproduktionen, og marinere klumperne godt og grundigt. Men gad vide hvor sveden så siver ud henne?

Drømmestatus:
Drømmer alt for meget. Om noget der er så tæt på, men alligevel så utilnærmeligt. Dummehætte.

Fedmestatus:
Er stadig en Dellehætte, men trods alt en lettere version. Og jeg bliver kun lettere.
(Grundet køb af chinabox i eftermiddags, er der kun plads til Skyr til aftensmad. Det er bare slet ikke det værd at købe sådan noget lort. Altså Chinaboxen. Men ganske hyggelig oplevelse at købe den. Mens Mrs. TjingTjangTjung blandede den, konstaterede Uglen, at det regnede. Hvilket udløste flg. udbrud hos Mrs. Tjing: "Rejr....rejr.....rejr...gern ha' rejr...ja? Gern ha' rejr?"
Men ja, jeg ville da gerne have rejer).


Dagens Sang-på-hjernen-status:

Gul & Gratis status over brugernes sproglige ressourcer:

Tønder Q 46 tilbyder, mit nr er xxxxxxxx

hvis du ville se flere billeder af mig så tryk der hvor der stå sexpiger.dk 

jeg er til par / pige og fyrer

Jeg tilbyder blow og sex jeg er q på xxxxxxxxc og er kun til det blide har mange tattoo og har en behåret mis og så er jeg ikke ryger jeg er kun til sikkesex jeg køre også ud men så er det mindst for en time til 1500 kr for en time og hvis det er hos mig privat knus Heidi

en halv time til 1000 kr kun sikkesex

en time til 1500 kr kun sikkesex

blow 500 kr kan evt være uden gummi hvis du ønsker det

køre ud for en time til 1500 kr hvis du ville se flere billeder af mig 

så tryk på sexpiger.dk

moden gift kvinde, tjylland,meget varmblodig,KUN DE MÆND DER HAR VÆRET HER HAR INTERASSE, FREDAG DEN 6/6 ER SIDSTE DAG JEG HAR ÅBEN; søger gavmild mænd, til at hygge mig med i soveværelse, oral sex og samleje, ved samleje med kondom 600 kr,UDEN KONDOM 1000 kr, ABSOLUT IKKE ANALSEX,,jeg er 54 år med en snæver mis og store bryster C skål,jeg er 175 høj, 72 kg kun,blid sex, min mand vil være i stuen, det føler jeg mig mest tryk ved, NÅR VI MØDES ORDNER VI DET ØKONOMISKE FØRST, så skal vi ikke tænke mere på det,Åben fra 10 til 17 hverdag, lukke lørdag og søndag, hvis du har lyst til mig, SKJULT ELLER HEMLIGT NR BESVARES IKKE.
kun seriøse,

Jeg er gået på kompromis med min værdighed

Nå...men bare en hurtig update. Det er i dag onsdag d. 21. maj, og jeg er officielt kikset. Jeg har brudt med min stolthed og forfængelighed.

Jeg har bestilt Crocs.

Kan jo for helvede lige så godt få klippet håret i en frisk strit i morgen, få farvet pandehåret i en pangfarve, hoppe i beigefarvet tøj, tage til fællessang på Bakken, købe mig en campingvogn og en pumpetermokande, køre bakkenbarterne frem på kinden med ekstra stærk hårlak, gro mig et par åreknuder, insistere på at udtale 30 som trajwe, lime 75 similisten fast på brillestellet, gå i jeans med hjemmesyet kile, knalde Claude Monet op på væggen sammen med "De grædende børn", tune tv'et ind på DK4, montere et græsgulvtæppe på terrandaen, købe en Skoda Felicia fra starten af 90'erne, få mig en el-cykel, omtale mig selv som en frisk pige, gå med knæ nylonstrømper i farven Ambre, købe samtlige albums med PS12, spille banko med 31 lykkedyr og få en Holmegaard lampe over spisebordet.


Men bliver nødt til at gøre noget. Får altså møgondt i lænden af at stå og gå længe på arbejdet. Og når det nu er så varmt, kan jeg ikke lukke fødderne inde i tykke tunge sko. Men skoene bliver kun brugt på arbejdet. Og de bliver fragtet i en ikke-gennemsigtig pose derned og hjem. Og taget af, når jeg kører i firmabilen.

Og mens jeg venter på at gummihovene bliver leveret, er der så en masse forberedelse der skal laves, inden jeg kan stikke verdens grimmeste fødder i dem.

- Klippe tånegle. (Omfattende. Svarer nærmest til at fælde et træ. Storetånegle er meget robuste)
- File/høvle en halv hæl af. (Parmesan anyone?)
- Neglelak på.
- Fjerne hår på tæerne.

Det er ret omfattende faktisk. Og kunne jeg nøjes med at købe kopien til 40,- kr? Nope! Jeg skal da have den originale. (Bilder mig altså ind, at den er bedst).
Lortet koster fra 300,-! Men Zalando reddede mig med et tilbud på kun 175,-. Det er okay.

Så luk dog røven, din klamme teenagekost

Var et smut inde i byen. Da jeg kom ud fra en butik og gik tværs over gågaden, sad der en virkelig nusset teenagetrunte på en bænk sammen med sine venner. Ved ikke lige om hun ikke fik nok opmærksomhed fra sine venner, men i hvert fald gik hun i gang med at sidde og bræge et "ginger ginger ginger ginger ginger" på repeat med en virkelig irriterende skinger stemme med en påtaget vesterbro-dialekt.

Vendte mig om og fik øjenkontakt med hende, hvilket blot boostede hendes stemmebånd.

Ej men for helvede...lille lede snottøs. Havde den vildeste lyst til at gå hen til hende, trække hendes virkelig klamme kasket ned over issen på hende og brøle hende ind i hovedet: "Luk røven, din lille krampe" og så dunke hendes hoved ned i skraldespanden ved siden af.

Er det virkelig sådan ungdommen forsøger at provokere nu om dage? Eller var hun bare mentalt tilbagestående? (Hun lignede sådan en).
Havde faktisk lyst til at vende om og fortælle hende, at jeg egentlig var ret glad for at være ginger, og at hun burde lukke røven og kigge på sin egen hårpragt, som mest af alt lignede noget der var blevet dyppet i en blanding af leverpostej og palmin. Men droppede det, fordi jeg mellem os sagt, befandt mig midt i et helvede, fordi jeg sådan set havde fået akut diarré og derfor ikke helt stolede på min lukkemuskels stramhed, hvis jeg hidsede mig for meget op.

Dagens gode køb:

Dagens fejlkøb:
I guder! Fandt et par bukser i Føtex. Sådan nogle i blødt let stof. Med elastik og pludderben. Med andre ord; de perfekte hjemmehyggebukser.
Troede jeg. Og derfor startede jeg også med at flå prismærket af, før jeg prøvede dem. Var sikker jeg skulle bo i dem.

Nej...!

Endnu engang har "fede-pige-tøj-designerne" præsteret at makke noget sammen, som bare slet ikke giver mening.
Fra knæene og op var de grotesk store. Fik 30% større lår og omkring røv og hofter posede stoffet så meget, at jeg fik akut Anders And røv. Hvilket blot blev fremhævet endnu mere af de sære underben på buksen: Som sad lige så stramt som leggings.

Giver jo for helvede ingen mening.

Se & Hør pigen

Arrrggghh men for helvede...

Det er meget muligt, at min appelsinhud mest af alt ligner en golfbane med 617 huller, og at omkredsen på mit håndled er større end disse kvinders taljemål.
Men i det mindste har jeg ikke to måger i ansigtet, der hvor øjenbrynene sidder og så tillader jeg mig at mene, at jeg er noget mere velfungerende på førstesalen.

Nå...men disse kvinder besvarer jo nogle spørgsmål, når de er Se & Hør pige. Vægt, højde, livret og hvilke tre ting de vil tage med sig på en øde ø.

Lad os kigge på et par eksempler:

Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?

Sten, saks og papir

Parasol, dildo, mojito

Min overbo Jeppe, Olie og fortrydelsespiller


Det er kvinder med prioriteringerne i orden...Må man sige. Men altså, det er sgu da også nogle tåbelige spørgsmål.

Sådan her ville det se ud, hvis jeg var Se & Hør pige:

Navn
Rødhætte

Alder
38

By
Silkeborg

Højde og vægt
Luk røven

Stjernetegn
Krebs

Bryst - talje - hofte
Tjek - tjek - tjek. 

Kæreste
Venter på, at han opdager at han ikke kan leve uden mig. På trods af mit manglende lyse hår og totale manglende tilstedeværelse af miniaturekrop. (Hvad rager det egentlig jer? Dumme spørgsmål giver dumme svar).

Fritidsinteresser
Fjerne kropsbehåring

Stilling
En brutal doggy! Eh..køkkentrunte.

Det tænder jeg på
Underarme. Søde øjne. Pondus. Humor. Mørkt hår. (Alt andet end en bondeknold der passer kalve og som kalder oralsex for "at hilse på" eller mænd der er tatoverede på halsen og i ansigtet. Bvadr.)

Favorittøj
Alt der kamouflerer appelsinhud.

Livret
Rød muh og Bearnaise. Og en underarm at gnave i. 

Mit bedste feriested
Der hvor rødvinen er god, og omgivelserne er alt andet end charter. Og hvor selskabet giver mig ro og glæde i hjertet. 


Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?
En flaske rødvin, en helikopter og en pilot.

Beskriv dig selv med få ord
Mærkelig.

Ctrl. alt delete blev der sagt

Nå...Så ramte jeg muren af træthed. Batteriet er ret fladt. Og så bliver man bare grådlabil. Ret meget. Faktisk.

Kunne da nærmest ikke rumme det, da pissesøde chef & boss sendte mig tidligere hjem med en kasse med aftensmad, et knus og skide søde ord.
Katapultsædet i tårekanalen blev godt nok udløst. Skal jeg love for. Har garanteret ikke været et kønt syn.

Men for fanden, hvor var det sødt. Hvis nogen havde kørt et EKG på mig, ville mit hjerte have givet flg. udsving:

Hvorfor kan jeg ikke bare være normal og ikke have et følelsesregister på speed? Altså...man behøver jo ikke at få et krøllet ansigt, vel? Mindre kan vel også gøre det?

Åbenbart ikke i min verden.

Men hvor gør det mig bare pisseskidemeget glad og rørt sådan noget. Så kan advokater, læger og andre rige svin bare stikke deres jurabog, termometer osv. op i røven sammen med deres sindssyge høje løn. Det vil jeg skide på...
At have arbejdsgivere der er så oprigtige og varme, kan ikke gøres op i penge overhovedet. Det betyder så meget.

Dagens optur:
Ovenstående.

Dagens optur II:
- At smide min bh. Føles som om blodet strømmer lige en tand hurtigere rundt i kroppen.
- At løsne knolden i håret og nærmst mærke, hvordan ansigtet glider tilbage i de gamle folder.
- Rødvin.
- En sms.
- Sol på terrandaen.
- Jeg kan slå alarmen fra på mobilen.

Dagens nedtur:
Stanken da jeg hoppede ud af skoene. Var ved at brække mig over mig selv, mens jeg tullede rundt i bare fødder og lavede cheesecake.
Nåede endda at åbne ind til skraldespanden for at tjekke, om der lå noget fordærvet, før jeg fik øje på de to dejklumper for enden af mine ankler og lagde to og to sammen.


Dagens "åh, jeg elsker tør humor" video:
https://www.youtube.com/watch?v=EhGMlrzC5_s

Dagens sang på hjernen:

ZzzZZzzzZZzzzhætte

Hold-nu-kæft-hvor-er-jeg-træt!

Hænder for trætte til at trykke på tastaturet. Mit mentale jeg er allerede gået i seng. Mine fødder har selvmordstanker. Jeg er et ynkeligt rod som altid, når jeg rammer muren af træthed.
Vil bare nusses i hårbunden, kysses i panden og aes blidt, til jeg falder i søvn.

Men altså, heldigvis skulle jeg da ikke tvangsindlægges til at sidde som gæst i dag og smile overbærende af de "sjove" festsange og lade som om, at jeg da virkelig bare synes, at maden fra Kokken & Jomfruen/Kokken & Konditoren/Lign. latterligt firma som aldrig har set skyggen af en udlært kok og en anstændig råvare - var fantastisk.
Så vil jeg sgu hellere arbejde.

Så det gjorde jeg/vi. Og jeg er officielt en tomhætte. Rent mentalt. Har mistet overblikket så meget, at jeg nærmest ikke kan overskue rækkefølgen, når jeg skal i brusebad.


Fuck det...

Fåggårlårt...

ynkehætte - klynkehætte - sovehætte - dynehætte - selvmedlidenhedshætte - påsøndagkandusovehætte - snøftehætte - smertehætte - footloosehætte - sofahætte - grimhætte - klamhætte - gabehætte - drømmehætte - snorkehætte - ønskehætte - badehætte - tehætte.


Man ved bare man er en "living on the edge kinda woman", når fredag aftens højdepunkt er et krus kamillete.

Spiderman med boner

Kæft jeg er træt. Fødder er selvmordstruet og lugter værre end den hynde ude på terrandaen, som åbenbart er gennemvædet af kattetis.

Vi kører konfirmationer på jobbet. De næste dage bliver noget med at ligge vandret i luften og bilde sig selv ind, at man ikke er træt.
Men det er fedt. Faktisk. Meget muligt, at man i perioder har lyst til at smågnave lidt i bordkanten, fordi der er lidt pres på. Men når alle ordrene er kørt, er det edderrøvme også en tilfredsstillelse.

Men en travl dag i dag. God, men travl. Også selv om jeg overså bøtten med mangopuré, da jeg pga. bossen ville lave en facepalm med ansigtet direkte ned i bordpladen.
Kunne være gået bedre. Har mangomarineret hår nu.

Nå, men for fanden...altså...da jeg kom hjem, og da teenagerne og jeg havde spist, talte jeg med Sundhedssøn om det kostume, som vi lige har bestilt til hans sidste skoledag.

Åh gud...

Den samtale indeholder bare elementer, som jeg slet slet ikke vil have billeder af på nethinden.

O-V-E-R-H-O-V-E-D-E-T!

Mig: Det bliver da sjovt at se dragten, når den kommer.
Sundhedssøn: Ja! Men mor...vi skal sgu lige ned i byen og købe nogle nye underbukser. Jeg mangler.
Mig: Ja ja, selvfølgelig.
Sundhedssøn: Altså, både fordi jeg mangler, men jeg skal altså også have nogen, der sidder ekstra stramt. Og jeg skal i hvert fald have to par på under dragten.
Mig: Ja, det er nok en god idé. (Kæmper med et umodent fnis).

Sundhedssøn: Jamen for fanden mor...det skal være nogle tights der sidder rigtig stramt. Altså...kan du ikke se det...Hvis jeg lige pludselig får en boner.


Mig:




Nej nej nej nej nej nej! Jeg vil ikke have denne samtale!



En boner!?



Havde lyst til at stikke ham en 500,- seddel og en rulle gaffatape, og sende ham i Føtex med det samme efter tights.


Og dragten han har valgt? Mm, det er denne: En Spiderman skinsuit.

Svar fra Fakta + liveopdatering fra hytten

Okay, Fakta har svaret. Jeg havde måske håbet på, at mailen landede hos en med humor.

Tak for din henvendelse.

Det er en stor hjælp for os at få kommentarer og forespørgsler fra vore kunder, det giver os mulighed for at forbedre vore produkter og sortiment, samt hjælpe os til at blive opmærksomme på fejl vi evt. ikke selv har noteret os. 
For at kunne lave opfølgning på din henvendelse har vi brug for varens stregkode og produktionskode.  

Vi takker dig, fordi du gav dig tid til at tage kontakt til os.

Med venlig hilsen

Jette 

Jette, søde Jette. Venlige Jette. Robotsvar-Jette?

Nå, jeg har selvfølgelig ikke gemt pakken. Egentlig utroligt, når man ellers ser på alt det lort jeg samler sammen.

Har haft fri i dag, og har knoklet. Har jo ligesom det der ret store tomme værelse ved siden af soveværelset, som skulle forvandles til tøjrum. (Total låååååve, at rummet er ledigt til min frie afbenyttelse).
Fik skruet/revet den der reol ned af væggen i går, og slæbt den ud i værelset, hvor jeg i dag forsøgte at rejse den op på højkant.

Gik ikke så godt. Kom til at sidde i spænd mellem reol og væg. Og jeg skal da lige hilse og sige, at den reol vejer godt til.
Var fandeme ved at begynde at tude. Kunne ikke komme fri, og lige nøjagtig dér ville jeg for den eneste gang i mit liv ønske, at jeg var kikset nok til at rende rundt med en klam bluetooth dims omkring øret, så jeg kunne ringe efter hjælp.
Virkelig angstfremkaldende at stå der.

Valgte til sidst at vælte reolen mod venstre og selv flygte mod højre. Gik okay. Kom ikke til skade, og bagbeklædningen løsnede sig kun lidt. Hvilket overhovedet ikke betyder noget, da reolen bare står på den flade side og alligevel er proppet med tøj.

Men jeg er færdig nu. (Med undtagelse af nogle gibsplader, der skal monteres på den ene væg. Hvilket jeg nok ikke selv skal gå i krig med). Og det er lækkert! Stort rum - kun til tøj.

Nu mangler jeg så bare endnu mere tøj for at fylde det op.

I came in like a wrecking ball

Mrm...


Ser I, jeg har et stort tomt rum i kælderen. (Okay, tomt er så meget sagt. Der ligger vel sådan ca. 102 kg. rent vasketøj). Og i et andet rum i kælderen, hang der en ret stor reol på væggen. Faktisk en rumdeler, der var hængt op.

Jeg gad ikke bruge rummet længere, og jeg har planer om at indrette det ultimative tøjværelse. Så jeg skulle bruge reolen.

Bevæbnet med skruetrækker gik jeg i gang. Første skrue var ude på 30 sekunder.
Næste skrue gad ikke skrues. Gevindet var ødelagt, så skruetrækkeren fes bare rundt uden at gribe fat.
Forsøgte at spørge om hjælp på Facebook og fik også gode svar. Problemet er bare, at jeg ville have lortet ned nu. I dag. Og ikke i morgen eller senere.
Så jeg hentede det tunge skyts, og gik i gang med hammer og mini mejsel. Hvis skruen ikke gad at komme ud, kunne den da bare blive siddende. Sammen med ophængningshænglet. (Nej, det er ikke er ord, men I ved hvad det betyder).


Det lykkedes! Jeg gjorde det. Helt selv. Helt uden at ringe efter min far eller en god ven.

At jeg så ville blive fyret på stedet som håndværker, er en helt anden sag. Og at der så sidder lidt af reolen tilbage på væggen, er blot en detalje.

Og hullet i reolen kan altså dækkes ved at placere den med hullet ned mod gulvet.

Hårklumper fra missen

Fister, har du været inde i sofaen?

"Jeg aner ikke hvad du ævler om!"

No no no no no no no no no no no no

Okay....tjek lige denne video.

Eew!


Og så læs teksten under...(Eller læs den her):


Bænkebidere

Bænkebidere er et af de insekter, som man sagtens kan spise. Det er dog vigtigt, at de tilberedes først, men det er hurtigt klaret.

- Hæld dem over med kogende vand og steg dem i nogle få minutter på en pande. Bænkebiderne spises hele. De bliver sprøde, knasende og smagen minder lidt om rejer.

Myrer

På Noma serverer de orangemyrer, men man kan også sagtens bruge almindelige røde skovmyrer.

Du behøver ikke at spise hele myren, men kan også bare nøjes med at duppe den på tungen. Tag fat om myrens hovede, så den ikke kan bide dig i tungen.

- Det er en skæg oplevelse at få myresyre på tungen, det prikker og smager surt.

Korsedderkopper

Korsedderkopper kan spises rå og smager allerbedst i september, hvor de er fulde af æg.

- Det er helt ufarligt, og du kan plukke dem lige fra spindet og spise dem. De smager lidt kaviaragtigt.

"smager allerbedst når de er fulde af æg...?"

Noget om Conchita Wurst og primitive mennesker

Der er ugler i mosen efter gårsdagens Eurovision Song Contest.  Det behager ikke den konservative dansker, at Conchita repræsenterede Østrig. For uh-uh, der var ikke nok "blondine i virkelig ækel kjole i sært kunststof blæst omkuld af vindmaskine" over Østrigs bidrag.

For man må jo ikke skille sig ud. Puha...grim tanke overhovedet at tænke. Fy føj. Det passer ikke leverpostejsdanskeren, at der kommer sådan en himstrergins ind på scenen.


Hvad helvede er problemet? Har Rusland sendt en luftbåren smitte med homofobi ind over landet?
Conchita er sgu smukkere end en del danske kvinder, som selv står med en skraber ude på badeværelset og fjerner hårvækst i ansigtet - og som render rundt i møgkedeligt stereotypt tøj, som ofte mest af alt ligner en dug. Og som desuden har enormt grimt slidt hår. I modsætning til Ms. Wurst, som har en møglækker manke. (Og en virkelig smuk stemme).

Jeg brækker mig over det. Brækker mig over hvordan Facebook flyder over med uintelligente opdateringer fra div. homofober.

Ser det spøjst ud med fuldskæg på en kvinde? Ja sgu da. Der er edderrøvme en grund til at jeg selv fjerner hårgevækster på mig selv.
Men nu er der bare lige den lille bitte detalje, at Conchita er dragqueen. Og det kan åbenbart ikke rigtig sive ind hos ligusterhæks- og rugbrødsfolket.

"Drag queen er en mandlig entertainer, som optræder i (gerne overdrevet og prangende) kvindetøj og makeup og hvis show ofte er komisk, dramatisk eller satirisk i sin form. 
Ofte er drag queens homoseksuelle. De kan også være heteroseksuelle, ligesom en mindre del er transvestitter uden dog at være transseksuelle. Almindeligvis adskilles drag queens fra transvestitter ved at en drag queen ikke som sådan ønsker at ligne en kvinde i virkeligheden, hvilket ofte er ønsket for en transvestit".


Nå...men i anledning af mit kludderromatiske bløde hjerte og Kronprinsparrets 10 års bryllupsdag d. 14. maj, vælger at at svælge lidt i royale tårer.

Jeg vil også have en mand der græder pga. mig. Og altså...ikke fordi han mener jeg er en kost.. Eller fordi han bare generelt er et konservativt chauvinistisk pivedyr med skyklapper og stivsind.
Men fordi han elsker mig helt om bag hjertet. På grund af og på trods af. Også selv om jeg ikke har HKH Mary ben, men i stedet robuste landmandsknogler.

Latexlørdag

Har:
Fået grillet venstre pegefinger. Ret meget. Fordi den kom i nærkontakt med noget 220 grader varm ovn. Og fordi jeg nåede at tænke "Pis, det her kommer til at lugte grimt", inden jeg hev hånden til mig, hvilket betyder en 8. grads forbrænding. Mindst.

Skal: 
Derfor klemme Teletubbiehænder i latex, når jeg er på arbejde. (Og desværre ikke med bonus)

Enten:
Har jeg meget stride hår, eller også har jeg verdens dårligste ladyshaver. Er nærmest peelet over 70% af kroppen.

Kan:
Ikke klare det fugtige vejr udenfor. Helvede er startet. Kan ikke gå udenfor og nyde omgivelserne. Render rundt med ansigtet ned mod fortovet. Ligner sikkert en kæmpe omvandrende depression.
Sandheden er, at jeg er hysterisk bange for alle de skovsnegle, der ligger og slimer sig over alt.
Snegle og frøer; så er jeg skakmat.

Måtte sunde mig i parken nær arbejdet den anden dag og lave et par åndedrætsøvelser, fordi jeg overså én af klamdyrene. Den fornemmelse...når man træder på den...Jamen, jeg kan ikke klare det. Som at træde på en nakkekotelet. På fedtkanten.

Er:
Pissed! Telefonmanden ringede igen. Ham der også har spoleret min nattesøvn adskillige weekendnætter, fordi han åbenbart trængte til sex.
I dag ringede han så allerede ved middagstid:

"Hej. Det er X. Nu skal du høre...Det er altså sket det, at jeg er kommet til at drikke mig lidt fuld. Tænkte på, om jeg må kigge forbi?"

Plus en masse andet verbalt lort.

Fik afvist ham ret tydeligt. Hvorefter han ringede igen, da jeg havde fået fri. Og undskyldte. Og klagede. Og tror åbenbart, at jeg er psykolog. Ville i hvert fald rigtig gerne lette sit hjerte.

"Du er så sød!" - "Jamen, jeg er så ked af det" - "Elsker ikke konen mere. Har jeg ikke gjort længe. Og nu er hun ked af det, fordi jeg har sagt det" - "Du er så sød" - "Giver du kaffe?" - "Bare en lille kop`" - "Jeg har ingen. Du er mit lyspunkt" - "Så skal man stoppe, når man ikke elsker mere. Det skal man. Det skal man" - "Undskyld" - "Jeg vil ikke hjem" - "Jeg er altså en sød mand". 

Og så afsluttede han meget melodramatisk og med dyb monoton stemme med et "Vi ses på den anden side".
Går ud fra, at han mente den anden side af skilsmissen, og ikke at han regnede med at at udånde.

Ej men for fanden. Jeg skal under ingen omstændigheder ligge og rode med det der. Heller ikke selv om jeg trænger til at kysse. Er ubeskrivelig hungrende. Og adskillige afsnit af Drop Dead Diva har bestemt ikke tæmmet min længsel efter at blive nogens hjerteflimmer. Og heller ikke selv om han faktisk er rigtig pæn.

Aber nein! Jeg skal virkelig bare ikke være nogens sutteklud.

Vil:
Lave et krus kaffe og skride på eBay og Asos.

Nej men...bare nej

Jeg føler mig forulempet. I en sådan grad, at jeg har måtte sende en klagemail af sted.

Kære Fakta. 

Det er med en følelse af afsky og skam, at jeg skriver denne mail.

I har de mest fantastiske strømpebukser i jeres sortiment. Skøn microfiber med høj talje og kile.
Eller...det havde I.

I morges pakkede jeg mine nyindkøbte strømpebuker ud og trak dem op om mit legeme. 
Jeg følte godt nok, at de strammede lidt, men slog det hen med, at de nok bare lige skulle udvides. 
Jeg havde desuden købt dem i den samme størrelse som jeg plejer, så jeg gik selvsikkert på arbejde.

......!!

Blot for at stå fem minutter senere oppe på lageret bag en reol og trække dem af, fordi de nægtede at blive siddende oppe over hofterne. 
Udover ydmygelsen af at bossen kom forbi da jeg stod med bare fødder, røven i vejret og strømpebukserne i hænderne, væltede ulykkeligheden op gennem min krop og efterlod mig med følelsen: "Bare ærgerligt, tykke".

Altså...hvad foregår der? Har I ændret produktionen? Gjort dem lavtaljerede? Ændret størrelsen?
Jeg har (for en gang skyld) ikke taget på, ergo ligger fejlen altså ikke hos mig. 

Og ironisk nok, så kunne jeres slogan ikke være mere passende: "Det tager kun fem minutter,  men jeg vil så gerne have, at I bliver lidt længere".

Dagens selvbedrag

Hankede op i mig selv, tog et bad, fik vækket min frisure og mit ansigt, og skred i Super Best. Hvor jeg nok har gjort årets hidtil mest naive køb.

En BB-Cream. Som påstår, at den glatter huden.

Jamen...jeg har sgu da ikke råd til botox. (Desværre). Og noget må der altså ske med mit ansigt.
Det kan jo godt være, at cremen kan kamouflere ét eller andet...

Nogle gange burde jeg have en medalje for min naivitet...

Jeg har skabt et monster

Nabokatten...

Da jeg flyttede ind, var han det mest arrogante behårede dyr jeg nogensinde har mødt. (Med undtagelse af en vis hjemmeværnsmand).
Han gad mig på ingen måde. Skred med det samme jeg forsøgte at nusse ham. Knurrede og hvæsede, når jeg tog ham op. Bed mig en enkelt gang og sendte mig på penicilinkur, fordi jeg muligvis krammede ham lidt for desperat.

Så forsøgte jeg at bestikke ham med mad...

Og så tog det overhånd. Han har simpelthen taget magten, og jeg er for svag til at sætte mig i respekt. Fordi han er alt for kær.
Hvilket har resulteret i, at han mindst fem gange om dagen står på bagbenene og fræser forpoterne op og ned af ruden i terrassedøren. Wax on/wax off - turbo-style.
Har forsøgt at ignorere dyret, men efter 30 minutters rudeknirken og skingre mijauw, giver jeg op og går ud og giver dyret snacks. Ostesnack. Fra Whiskas, of course. Som han rundt regnet æder seks pakker af om ugen. Plus tørfoder.

Tidligere i dag gemte jeg mig i køkkenet, fordi jeg ikke gad. Hvilket ikke nyttede ret meget. Dyret hoppede da bare hen på kanten af træværket ved terrandaen og sad og nidstirrede mig gennem ruden.

Men han elsker mig nu. Må man sige. Samtlige dyr han fanger, bliver leveret til mig, og ikke på hans folkeregisteradresse.
Mus, rotter, krager og senest en ret så kraftig due, som med lethed kunne have udgjort et måltid for et menneske.


Dette er ham:

Og dette kunne sagtens være ham.

Drop Dead Diva

Har meldt mig midlertidig ud af samfundet, og ligger i stedet i ske med Netflix og Drop Dead Diva.

Skiftevis smiler, griner og smågræder. Mest det sidste faktisk.

Er et ynkeligt rod.

Ligner en mand. Gik på tanken ganske kort, og kunne ikke få mig til at få øjenkontakt med nogen, fordi øjne er nøgne i dag.
Så ved man bare at jeg har ramt bunden, når jeg går udenfor uden make up.

Problemer med fantomsmerter. Galde...it is.
Og en tsunami af pyller. Som peaker over Netflix serie om kærlighed mellem to mennesker, som vil hinanden, men som ikke gør noget ved det.
Mit hjerte kan ikke håndtere det.

Er nået til sæson fire, men måtte google svaret på om de ender med at få hinanden.

Hej, jeg hedder Rødhætte, og jeg burde få mig et liv i stedet for at være håbløs blødhjertet og søge efter luftkasteller i en tv-serie.

Gider nogen genstarte mig?

Noget om sex

Denne gang er overskriften ikke en narrefisse.

Jeg gør mig jo nogle tanker. Om mit næste forhold. Får styr på mine præferencer, så at sige.
Klog af skade (eller erfaringer om man vil), færdiggør jeg lidt efter lidt en liste over mine topprioriteringer.

- Humor skal matche min. Ellers holder forholdet maks en uge.

- Han må ikke være tynd. Hellere 18 kg. for meget end for lidt.

- Han må under ingen omstændigheder erstatte s med z, når han skriver.

- Kedelig Bilkasex er udelukket. Magter ikke mænd, som tror at sex skal foregå på samme måde hver gang og som ikke ejer perversiteter i sin personlighed og tankegang.
Må finde en mand, som fatter, at forspil og leg er sætninger. Orgasmen er udråbstegnet.
En mand som forstår det vigtige i gode lange sjove legende beskidte budskaber. Mrm.

- Det er fint hvis han dyrker motion. Jeg gider bare ikke have en Lene Hansson ind i mit liv, som skal prædike.

- Han skal elske musik.

- Og rødvin.

- Hans lugtesans må gerne være nedsat. (Helt alvorligt, jeg er ved at brække mig over mig selv lige nu. Vi er på "Labrador der ligger foran en varm radiator og skider prutter der lugter som 16 voldkogte æg, som har været vakuumpakket i en uge og ligget i solskin" niveau lige nu. Ikke at jeg dermed sagt vil prutte uden respekt og filter. Han må bare ikke være sart).

- Han er så voksen, at han godt ved, at det kun er photoshoppede kvinder der har fløjlshud med marcipanoverflade.

- Han er mand nok til appelsinhud.

- Han elsker at være to, men kan også nyde sit eget selskab.

- Han kan overtales til at give massage. Evt. mod et bj i bytte.

- Han henter ikke sin nyhedsviden fra Ekstra Bladet.

- Han må helst ikke være fan af reolsystemer i ægte laminat eller lakeret fyrretræ. (I ved...den autentiske 90'er style).

- Gerne med mave. (Mrm pondus).Men for guds skyld må skjorter ikke proppes ned i bukserne.

- Overskæg = no-go!

- Han må ikke være kræsen i sit valg af drømmekvinden.

Reklamepause

Kom og tag mig, din store beskidte veludrustede dominerende svedige tyr!

Mit indlæg handler ikke en skid om sex. Men var tom for idéer, og ved af erfaring, at overskrifter med perverse undertoner, tiltrækker folk.
Faktisk handler mit indlæg om alt andet. Det handler om vrede, indestængte følelser og lysten til at brøle et "luk røven!" ind i hovedet på visse mennesker.

Jeg elsker min familie. Den tætte del. Som består af børn, forældre, søskende, nevøer og niecer. Plus et par kusiner, kusiners børn og et par mostre og sådan...Der er en del søde derude i periferien. Heldigvis.
Men så er der også røvhullerne ind imellem. Hvor jeg sådan set har lyst til at gennemruske dem blot for at mane ordsproget "blod er tykkere end vand" til jorden.
Altså...det er da klart, at blod ER tykkere end vand med visse familiemedlemmer. Altid! Ingen over dem. Elsker dem helt ind bag hjertet.

Men så er der de andre...


@£!¤€$!

Sagen er, at jeg altid har været hende der ikke gled i med tapetet. Jeg har altid været hende, som røvhullerne syntes (og synes) var sær og "en typisk hippie". For dem har jeg altid været kikset. Og i følge verdens mest modbydelige onkel, var jeg ligefrem den grimmeste unge, han nogensinde havde set. (Jamen, tak for lort, din primitive store idiot).
Jeg har ikke været "suppe. steg og is" nok efter deres mening.

Fakta er, at jeg rent IQ-mæssigt er lysår foran dem. Men sådan noget ville man ikke engang kunne forklare dem. De ville ikke fatte betydningen.

Så det har jeg ligesom været vant til i ret mange år. At jeg ikke lige er den der scorer højst på popularitetsbarometeret i visse grene af familien.
Mine brødre til gengæld...(som jeg elsker højt og intet bebrejder), har derimod altid været ret populære. Og det er jo glimrende for dem. Bestemt. Jeg brækker mig bare voldsomt længe over at evig og altid være sat i bås som hende den sære, som ikke lever det liv, som passer ned i deres forbandede primitive opfattelser af, hvordan man bør leve sit liv.

Når røvhullerne har været trælse lige op i hovedet på mig, har jeg stort set altid holdt min kæft og ikke sagt noget tilbage. Af flere grunde.

1: Jeg bliver paf over hvordan man kan være så latterlig dum og respektløs.
2: De ville ikke fatte noget som helst alligevel.

Men når jeg så endelig bjæffer tilbage med et modsvar, så knalder de familiedommerhammeren ned i retssalen og dømmer mig: "Altid så hysterisk".

Jeg er rasende. Og i dag med ekstra topping. For gæt engang; der er familietamtam. Og gæt hvem der som den eneste ikke er inviteret?

Jeps.

Herregud, det skal da så også siges, at jeg ikke har noget at gøre med dem privat. Så en invitation ville under alle omstændigheder have undret mig.
Men nu er det jo ikke ligefrem fordi, at et par andre af dem som ER inviteret, er specielt tætte med værtsparret.
Så det er sådan set ikke dét, at jeg ikke er inviteret der gør mig vred. Overhovedet ikke. Jeg kan sagtens forstå at jeg ikke skal med. Ville ikke selv sende en invitation den anden vej. Ikke fordi de ikke er søde. Men fordi vi ikke er sammen privat.

Det er bare den skide tilbagevendende ting endnu engang. At man for gud ved hvilken gang igen sidder i den samme rolle: "Frk. Ligegyldig", mens andre er "inde i varmen".

Ej men, undskyld mig ganske lidt, mens jeg voldbrækker mig.

Nogle gange skulle man fandeme tro, at mine brødre har vundet 56 Oscar statuetter og Nobels Fredspris 12 gange, mens jeg har tullet rundt og rullet folk på gaden med en kæmpe joint i mundvigen og en kanyle stikkende ud af underarmen.
Men altså...sådan er virkeligheden i visse afdelinger på stamtræet. Hvis man ikke er typisk midtjydedansk og hvis man (gud nåde og trøste en) har valgt at leve sit liv på en måde, som ikke kan kategoriseres hos de konservative bondske primitive knoldhatte, så må man altså leve med at ligge og rode rundt nede i bunden af populariteten.

Eller også kan man gøre, som jeg har valgt at gøre: Save den del af stamtræet af, som man alligevel på ingen måde er kompatibel med. Fanden stå i, om jeg på nogen måde gider at deltage frivilligt i at se visse mennesker stå med tungen oppe i nakken og røven på dem, som scorer højst point i inderkredsen - og i stedet bruge mere energi på den del af familien, som er hjertevarme søde oprigtige mennesker, som evner at værdsætte forskellighederne i mennesker.

Dynehætte

Ligger i min seng. Afslappet. Træt. Glad. Lykkelig over at vide, at vækkeuret ikke ringer i morgen tidlig.
God dag. God aften. Godt selskab. Fremragende vin. Alles gut.

Men...

Toilettet er gået en lille smule i stykker.
Vi må skide meget herhjemme. Og det må være nogle brutale uddrivelser der finder sted. For alt er sådan set galt omkring den hvide porcelænsstol.

Først begyndte brættet at blive lidt løs i hængslerne. Hvis man ikke passer på, så kan store baller godt risikere en tømmerlus, fordi brættet uden varsel hopper en tak til side, mens man sidder på det og....ja....

Så røg den øverste del af. Altså selve låget. Den man lukker ned over hulbrættet. Hvad hedder det? Hedder det også et toiletbræt?

Og i dag hoppede knappen til at skylle ud, af og ned i toilettet. Under en udskylning.
Så for at skylle ud, skal man proppe en lang tynd ting ned og trykke ned.
Og i vores tilfælde, er det enden af en make up pensel...

Ej men for fanden. Hvor er det dog klamt og kikset. Og egentligt virkelig bare trist.
Jeg har slidt toilettet op...

Smukt.

Nå...

Er verdens særeste til at handle i Supermarkeder. Kommer altid hjem ned mindst tre impulskøb.
I dag røg der en flaske Chivas Regal ned i kurven, mens jeg stod i kø.

Skulle jeg bruge det? Næh...
Aner virkelig ikke hvorfor jeg købte den. Bortset fra, at den kun kostede 79,-
Og så skal man da købe den. Det er klart.
Især når man ikke drikker whisky længere. Det kan ikke være anderledes.

På vej hjem, gik Sundhedssøn og bar på varerne. Alle de normale ting, som f.eks. kaffe, brød, mælk og rullepølse med tvivlsom procentdel af reelt kød.
Og først da jeg næsten var hjemme, kom jeg til at kigge på mig selv.
Har simpelthen gået i myldretiden med min søn, som slæbte sig en pukkel til, mens jeg gik med flaske whisky i favnen og med en pakke Pamol stablet ovenpå.

I guder...hvad har det ikke lignet?
Kan vel lige så godt opsige lejligheden og flytte ind i en trailerpark i et syfilisbefængt ramponeret mobilehome med det samme.

Hvad skal jeg bruge den flaske til?

Morgengnøf

Ved I hvad den mest trælse ting er om morgenen?

Det er at vågne 28 min. før vækkeuret ringer - liggende med kun overkrop og lår i sengen - mens resten dingler i den fri luft, og med en blære så fyldt, at det kræver planlægning at komme ud af sengen. At kæmpe sig op på badeværelset, tisse i så lang tid, at man vågner fuldstændig og indser, at nej; det er ikke lørdag morgen, og derefter opdage, at der ikke er mere toiletpapir, hvilket kun efterlader en med en mulighed: At tørre sig med et paprør.

$%&@£&%#!!§¿^@!

Jamen, godskidemegetmorgen da, Klamhætte.

Har fået gravet nogle juleservietter frem fra gemmerne...

Alt om ingenting. Eller ingenting om alt?

Jeg kan ikke prale af at være en hemmelighedsfuld person. Duer ikke til det. Har sådan lidt tourettefølelser. Hvilket i dén grad er en rød tråd på min blog.
Der er dog visse ting, som jeg ikke deler. Simpelthen fordi jeg trods alt ikke aner, hvem pokker der læser med. Og believe me; der er nogle personer, som på ingen måde skal have adgang til mit inderste.

Men tourettefølelserne sidder i klynger lige nu. De vil ud, vil de. Skiderikker. Så det kommer de. Men i en stærk nedkogt version.

For ser I...jeg har skrevet side op og ned om, at jeg ikke orker dating og hele den der opstartsfase og barbering af ben og andre arealer på kroppen.
Og det er sådan set sandheden. Men jeg sonderer da terrænet. Selvfølgelig gør jeg det. Problemet er bare, at jeg er en adhd-dater. Jeg mister simpelthen interessen og koncentrationen lynhurtigt. Over småting. Som hvis en mand f.eks. skriver: "Knuz" - "Oxo" - "Qvinde". Eller hvis han ikke fanger på på skrift.
Overfladisk måske? Jo. Men jeg har brug for en mand, som kan noget med ord. Jeg skal tændes mentalt, før jeg kan tændes fysisk. Plain and simple. Jeg hverken kan eller vil gå på kompromis med det.

Så jeg har sonderet. Og status pt. er:

- En mand der kysser djævelsk godt og er skruet godt sammen mentalt.
Troede jeg. Er i tvivl nu, eftersom han ringer og skriver uden noget filter.
Faktisk - ved nærmere eftertanke - så er han dømt ude. Og ikke fordi han staver "sgu" forkert. (Det hedder IKKE sku!). Men fordi hans telefonitis ikke signalerer respekt.

- En mand, som gerne vil date mig. Og som "på papiret" ikke virker sær eller desperat.

- Og så er der den uopnåelige. Som har ramt alt i mig. For længe siden. Og som bliver ved med at ramme. Som stort set er alt det, som jeg bliver fuldstændig blød over.
"Men har du forsøgt, Rødhætte? Tag da chancen. Eller løb en risiko, om du vil".

Nej! Det kan jeg ikke. Af så mange årsager. Men mest af alt fordi jeg hellere vil leve med forstyrrelser i hjerterytmen, end at tabe ansigt.

Så jeg sætter et punktum. Forsegler. Og skrider tilbage til det sikre sted. Hvor der ikke er nogen der kan pisse mig af ved at vise sig at være en total ugennembagt klaphat på 1. date, hvor jeg i hast har tørbarberet benene halvhjertet, fordi jeg egentlig i bund og grund ikke gider at bruge tid på en total fremmed mand, og derfor risikerer at sidde i 25 grader med tykke strømpebukser på for at kamouflere mine ben, som ligner noget katten har bragt som kradsebræt.

Og til det sted, hvor jeg ikke risikerer at få bundet en (faktisk ret stram) strips omkring mit hjerte, som efterfølgende afstøder den sårede del, fordi der er gået koldbrand i lortet.

Hvorfor fanden skal det være så kompliceret? Jeg gider det da virkelig ikke.

Fuck det; jeg retter ryggen og skrider tilbage til "det kommer når du mindst venter det" ventepositionen. Hellere dét, end at blive en dating-rytter, som er så desperat, at der bliver slækket så meget på præferencerne, at man lige pludselig befinder sig i et "mangel af bedre" forhold.

Aldrig i livet!

“I am someone who is looking for love. Real love. Ridiculous, inconvenient, consuming, can’t-live-without-each-other love.”

Mrm...jeg lavede da lige en Bradshaw der. Så I det?