tirsdag den 26. marts 2013

It's aliiiiiiive

Jeg trækker vejret. Faktisk ser det ud til, at jeg overlevede denne omgang influenza. Og jeg har slet ikke været nødt til at skifte trusser i dag.

:)

Vågnede kl. seks i morges, og følte mig overraskende frisk. Så jeg stod op, lavede kaffe, tog tøj på, justerede/kamouflerede ansigtet m. make-up .Og satte mig ud på terrandaen m. et krus kaffe. Uden overtøj. I bare fødder. Og svedte tran. Det burde måske have sagt mig ét eller andet...Det var trods alt en frostklar morgen.
Og efter at have modtaget ynk fra yndlingsjournalisten via mail, tog jeg på arbejde. Hvor jeg bestemt heller ikke led i stilhed.

Et par timer senere stod G. dernede. M. gave til mig. Som var blevet leveret til døren. Fra yndlingsjournalist + resten af redaktionen. En stor flaske snaps (Rød...of course) m. flg. tekst på kortet:

"Hej Rødhætte. Drik og mærk styrken i din sygdomsramte krop. God bedring. Redaktionen".

Nårrrrrhhh!  ♥ ♥ ♥ ♥


De er fandeme søde! Kæft de er søde! Og har pissefed humor.


Nå...status over hytten:

Uglen sidder nede på sit værelse og forsøger at komme i kontakt m. mig via. vægbeskeder på min Facebook. (Fuck hun er doven. Gu' ved hvem hun har det fra...)
Teenagesøn er taget på påskeferie hos sin far. (M. alle sine 10 og 12 taller. Er fandeme stolt af ham!)
Han havde ellers set voldsomt frem til forlænget påskeferie pga. lockout. Lige indtil han hørte rygter om noget lørdagsskole. Så skal jeg da lige love for at piben fik en anden lyd.
"Det er sgu ikke mit problem at de lærere ikke kan arbejde. Jeg gider bare IKKE at gå i skole om lørdagen. Jeg gør det IKKE!" (Censureret udgave).

Og Gråstænkt? Har det fint. Har ferie. Men er åbenbart morakker. Og afbryder ferien for at tage på arbejde i morgen. Fordi jeg ikke er hjemme alligevel. Sødt. Faktisk. Men det er stadig afbrudt ferie?

Jeg sidder i spisestuen lige nu.  G. ligger på sofaen og ser Top Gear. Eller...det troede jeg han gjorde.
For pludselig hørte jeg en sær lyd, som jeg ikke kunne lokalisere. Var henne at kigge ud på terrandaen for at se, om der lå en skadet fugl derude. Sær sær pibende skrattende lyd. Vedvarende.

Som så kom inde fra sofaen...Manden har simpelthen udviklet ny snorkelyd. Eller indhaleret en solsort.




Slutter af m. selvportræt. Rødhætte de sidste tre dage: