søndag den 4. maj 2014

Noget om sex

Denne gang er overskriften ikke en narrefisse.

Jeg gør mig jo nogle tanker. Om mit næste forhold. Får styr på mine præferencer, så at sige.
Klog af skade (eller erfaringer om man vil), færdiggør jeg lidt efter lidt en liste over mine topprioriteringer.

- Humor skal matche min. Ellers holder forholdet maks en uge.

- Han må ikke være tynd. Hellere 18 kg. for meget end for lidt.

- Han må under ingen omstændigheder erstatte s med z, når han skriver.

- Kedelig Bilkasex er udelukket. Magter ikke mænd, som tror at sex skal foregå på samme måde hver gang og som ikke ejer perversiteter i sin personlighed og tankegang.
Må finde en mand, som fatter, at forspil og leg er sætninger. Orgasmen er udråbstegnet.
En mand som forstår det vigtige i gode lange sjove legende beskidte budskaber. Mrm.

- Det er fint hvis han dyrker motion. Jeg gider bare ikke have en Lene Hansson ind i mit liv, som skal prædike.

- Han skal elske musik.

- Og rødvin.

- Hans lugtesans må gerne være nedsat. (Helt alvorligt, jeg er ved at brække mig over mig selv lige nu. Vi er på "Labrador der ligger foran en varm radiator og skider prutter der lugter som 16 voldkogte æg, som har været vakuumpakket i en uge og ligget i solskin" niveau lige nu. Ikke at jeg dermed sagt vil prutte uden respekt og filter. Han må bare ikke være sart).

- Han er så voksen, at han godt ved, at det kun er photoshoppede kvinder der har fløjlshud med marcipanoverflade.

- Han er mand nok til appelsinhud.

- Han elsker at være to, men kan også nyde sit eget selskab.

- Han kan overtales til at give massage. Evt. mod et bj i bytte.

- Han henter ikke sin nyhedsviden fra Ekstra Bladet.

- Han må helst ikke være fan af reolsystemer i ægte laminat eller lakeret fyrretræ. (I ved...den autentiske 90'er style).

- Gerne med mave. (Mrm pondus).Men for guds skyld må skjorter ikke proppes ned i bukserne.

- Overskæg = no-go!

- Han må ikke være kræsen i sit valg af drømmekvinden.