mandag den 26. maj 2014

Kære Dagbog

I dag mistede jeg min værdighed. Mine Crocs ankom med posten på arbejdet, og med det samme jeg placerede mine fødder i dem, mærkede jeg en velvære i hælsporen samtidig med min værdighed fes ud gennem hullerne i plastikskoen.

Sjældent har jeg stået med sådan en ambivalent følelse i kroppen.

Fødder ligner noget fra en tegnefilm. Og jeg har set nedløbsrør med mere sexappeal end mig, når jeg står med plastik på kælderetagen og hvor fødder ligner noget, som en 680 kg. kampesten er landet på.

Jeg var i forvejen ikke ret godt kørende. På besøg i en have i går, opdagede jeg noget meget foruroligende, mens jeg sad med benene oppe på en havestol.
Jeg har åbenbart blinde vinkler på underbenene. Barbering af dem var i hvert fald gået ret så galt.
Helt nede ved anklen blafrede der en lille koloni af hår i vinden, som efter længden at dømme nok har undgået skraberen de sidste tre måneder.

Så føler man sig sgu bare ikke ret tiltrækkende. Derfor følte jeg i dag at jeg var nødt til at kompensere drastisk for at undgå at ende som pels og gummikvinden.
Har købt sko der skriger langt væk af tuttenuttethed, og kørt skraberen aggressivt over benet og dermed nok også mistet det øverste hudlag.

Status/live update:

- Blev frittet ud om singlestatus af nogen fra G's familie i dag. Ved ikke om de tror, at jeg er på selvmordets rand, fordi G. vist er i nyt forhold?
Havde lyst til at gå all in, lægge hovedet på skrå og sige med selvlært telefonsexstemme: "Det går bare sssså godt. Jeg får endelig så meget sex, at jeg nærmest har mistet funktionen i min lukkemuskel. Der er glidecreme, der er håndjern, der er pisk, der er latex og kæmpe mandehænder, som ikke er bange for at tage fat og straffe mig."
Men nøjedes med den korte og sande version: "Det går skide godt. Jeg har det vist ret så fantastisk".

Ej, men hvad regnes der med? Mit privatliv bliver altså ikke udbasuneret til noget fra hans familie. Uanset hvor søde de så end er.
Og hånden på hjertet; jeg kunne ikke være mere ligeglad med G's status.
Sidste år er længe siden, og hvis han er lykkelig, synes jeg egentlig bare det er dejligt.

(Men...apropos store mandehænder...arww....giv mig da lige, tak! Selv tak! Kæft, hvor kan jeg da ikke stå for kæmpe labber og underarme.)

- Sidste skoledag er lige om hjørnet. Sundhedssøn har skinsuiten klar, og jeg har fortrængt alt om hans dilemma med en evt. boner. (@#%&*$€¥!!¿§!!")

Og Uglen sidder - as we speak - og laver et gevir af sølvpapir, avispapir, tapetklister og maling.
Har meldt mig totalt ude. Godt nok kan jeg meget med mine hænder (gnøfgnøf), men dumpede fælt i formning i 3. klasse. Kan for fanden ikke engang slå et søm i væggen.
Ville flytte et billede i går, men droppede det, fordi væg lignede skydeskive.

Flytter aldrig herfra. Indskuddet bliver ædt op i udgifter til polyfilla.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar