onsdag den 7. maj 2014

Nej men...bare nej

Jeg føler mig forulempet. I en sådan grad, at jeg har måtte sende en klagemail af sted.

Kære Fakta. 

Det er med en følelse af afsky og skam, at jeg skriver denne mail.

I har de mest fantastiske strømpebukser i jeres sortiment. Skøn microfiber med høj talje og kile.
Eller...det havde I.

I morges pakkede jeg mine nyindkøbte strømpebuker ud og trak dem op om mit legeme. 
Jeg følte godt nok, at de strammede lidt, men slog det hen med, at de nok bare lige skulle udvides. 
Jeg havde desuden købt dem i den samme størrelse som jeg plejer, så jeg gik selvsikkert på arbejde.

......!!

Blot for at stå fem minutter senere oppe på lageret bag en reol og trække dem af, fordi de nægtede at blive siddende oppe over hofterne. 
Udover ydmygelsen af at bossen kom forbi da jeg stod med bare fødder, røven i vejret og strømpebukserne i hænderne, væltede ulykkeligheden op gennem min krop og efterlod mig med følelsen: "Bare ærgerligt, tykke".

Altså...hvad foregår der? Har I ændret produktionen? Gjort dem lavtaljerede? Ændret størrelsen?
Jeg har (for en gang skyld) ikke taget på, ergo ligger fejlen altså ikke hos mig. 

Og ironisk nok, så kunne jeres slogan ikke være mere passende: "Det tager kun fem minutter,  men jeg vil så gerne have, at I bliver lidt længere".




1 kommentar: