Penislæber

Kvinder...Indrøm det! I vil fokusere ret meget på mænds læber fremover.

Hættens Kælder (Baseret på en sand historie)

Dette indlæg kunne handle om skumle ting i min kælder.

Det gør det også.



Dette indlæg kunne handle om seksuelle skumle ting i min kælder.

Det gør det desværre ikke.


For fanden altså også...Jeg burde bo et sted, hvor der maks var ét opbevaringsrum.
I stedet bor jeg et sted, hvor der på nederste etage er lidt for mange rum og lidt for mange kvadratmeter at opbevare lort.

Jeg er elendig til at smide ud. Nipsting, puder, plaider, små møbler, tomme Ariel dunke, tomme Bamseline flasker, sko, tørklæder, puder, dyner, teenagernes gamle legetøj, tasker, lamper, tomme flasker, tøj jeg ikke har gået i siden 2008 osv osv...Alt er der plads til dernede.  Jeg kan simpelthen ikke administrere tomme kvadratmeter. Og så synes jeg jo egentlig, at det er synd for lysestagerne, hvis de bare skal kasseres. De skal ikke føle, at de ikke er gode nok.

Det meste er dog bag lukkede døre/forhæng. Lige med undtagelse af vaskerummet. Hvor fjernvarmekassedimsen også hænger.

Kl. 08:41 ringede min telefon. Lige midt i morgenkaffen på arbejdet. Noget var galt med fjernevarmekassedimsen og nogen ville komme og trække data ud af den. Det var noget med "usædvanlig aktivitet". (Sikkert mine bade, som ender med at vare så lang tid, at min hud har samme farve som en jordbærrand).
Og manden snakkede og forklarede. Og ville høre, hvornår jeg var hjemme fra job, så jeg kunne lukke ham ind.

Og så gik jeg i panik. Et billede af det famøse vaskerum tonede frem for mine øjne, og jeg kunne allerede der forestille mig, at jeg:

A) Ville ende med erstatningskrav, fordi manden snublede i  mit bjerg af lort.
B) Ville blive mødt af verdens mest fordømmende øjne og blive stemplet som hoarder.

Så jeg stak en kæmpe løgn ang. min arbejdstid og vandt derfor et par timer i kapløbet om at få ryddet rummet og gjort det farbart.

I guder. Hvornår bliver jeg så voksen, at et besøg af VVS-manden, forsyningsmanden, elektrikeren og varmeaflæsningsmanden ikke kræver en hovedrengøring og oprydning inden?


Da jeg kom hjem, skred jeg direkte i kælderen og blev nærmest mødt af et selvmordsønske, da jeg inspicerede lokalet. Det var fysisk umuligt at nå at få ordnet det hele, inden manden kom.
Var tæt på panisk undtagelsestilstand, men så var det ligesom at se en åbenbaring. Nærmest som om Guds hånd kom ned gennem det ualmindelige grimme fyrretræsloft med 80% knaster og pegede mod den skjulte dør til det skjulte rum, som jeg altid glemmer er der, fordi dør og væg er i samme farve og materiale.
Jeg sværger; jeg kunne høre titelmelodien fra X-Files i baggrunden.

På noget der lignede 8 min. og med en fysisk fremtræden, som mindede om den tasmanske tegnefilmsdjævel, fik jeg skubbet og moslet det værste lort ind i det næsten tomme rum - og blev bagefter næsten rørt til tårer over min egen indsats.
I hjørnet fandt jeg en rest linoleum fra entréen og rullede den i et snuptag ud over betongulvet og et par kludetæpper.
Der var nærmest ikke et øje tørt.

Og så kom han. 45 min. før tiden. Og skred i kælderen. Imens stod jeg i køkkenet og røg en cigaret med overkroppen hængende ud af vinduet og følte mig helt rolig og stolt.
Hvor mange vaskerum har måske lige en stribe sort linoleum på 80 cm x 120 liggende helt ubrugt? Aldrig betrådt? Ikke mange, vel?
Og herregud, den der bunke af vintertøj og gamle dyner og puder, som var dækket elegant af et stort lagen, ville han vel ikke lægge mærke til? Det nylagte gulv ville klart tage al opmærksomheden.


Og så kom han op igen. 15 min. senere. Med et udefinérbart smil og med hovedet en anelse hældende ned mod venstre skulder, sagde han:

"Hold da op. Man skal da godt nok gå i zigzag dernede".

MEN SÅ DU IKKE MIT GULV?

...havde jeg lyst til at brøle såret.

I stedet forsøgte jeg at redde situationen og værdigheden ved at indgå i en voksen dialog om varme, og rør og aflæsning og aconto og tilsat farve i fjernvarmevandet og okker i vandet.
Gik egentlig glimrende lige indtil jeg kom til at drage en sammenhæng mellem dårligt vandtryk og bristede kloakrør.


Nogle dage overvejer jeg at sætte ild i et hjørne dernede og lade flammerne klare affaldssorteringen.

Din Radio Silkeborg - Og allermest min

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg brænder ret meget for den lokale radio her i byen. 

Hvis der der noget jeg foragter, så er det, når højrøvede irriterende mennesker ser det som en fornøjelse at tryne andre. Og det var jo netop det, som ejeren af Herning(muhh) Folkeblad forsøgte at gøre igen og igen.

Af uvisse grunde (deriblandt muligvis lavt selvværd), kæmpede den irriterende mandsperson for at ødelægge vores lokalradio. 

Bonderøven fra Danmarks grimmeste betonby havde penge, og regnede med, at det var nok til at få lukket en konkurrerende radio. 

Men dét var det ikke! Og det ved man jo også godt. Hvis man er et fornuftigt menneske. Ordentlig gennemført succes, kræver en personlig indsats, hvor hjertet er med. Og hvor man brænder for det man laver. 

Og summasummarum - karma ramte bonderøven og væltede ham med snuden ned i den dybeste plovefure. 

Det er sådan noget jeg godt kan lide. Og som jeg går ret meget op i,

"Arjhh men Rødhætte, hvorfor går du så meget op i det? Det er latterligt. Det er jo bare radio. Herregud."

Hvorfor? Jamen, det gør jeg sgu da først og fremmest fordi vi har en morgenradio, som fungerer som et klubhus, hvor vi lokale kan føle et fællesskab.

Jeg var vild med "De sorte spejdere", "Morgenhyrderne" og "Tæskeholdet. Og størstedelen af P3. Men det er sgu også vigtigt at værne om det lokale, når det er så hyggeligt, sært, sjovt og underfundigt, som det er. 

Og så kender jeg ligesom folkene deroppe. Og er gået hen og er blevet ret så forelsket i dem alle. 

Det er sgu da pissesejt, at nogle unavngivne personer i en jury har siddet og lyttet til forskellige radioshows og valgt en jyderadio ind, som en af de fem bedste. Og det gør mig sgu oprigtigt møghamrende glad, at nogle mennesker, som jeg holder af og som lægger hele sin sjæl i sit arbejde, bliver anerkendt. 

Så jeg synes egentlig, at I - hvis I føler for det - burde smide en stemme på nogen, som laver radio, fordi de kan lide det. Og ikke fordi de bare skal have løn på kontoen,

Din Morgen med Bo & Søren - Din Radio Silkeborg. Klik og stem her

Not much new from the vestfront

Efter en weekend svøbt i selvmedlidenhed, har det været skønt at komme på arbejde igen. Det tvinger sgu lidt en til at rette ryggen og rette fokus mod noget, som man rent faktisk KAN gøre noget ved. (Og skal...hvis man gerne vil have sin løn).
Ikke engang verdens ledeste og sureste lortefragtmand kunne gøre min dag dårlig. Og det er noget af en bedrift. Af mig. For hold nu kæft, hvor lignede han dog bare en, som havde sovet med en citronskive i kæften.

Har forsøgt mig med mindfulness/stresshypnose videoer på nettet. Gik glimrende. Da jeg endelig fandt en, som jeg kunne holde ud at lytte til og hvor stemmen ikke læspede/smaskede.
Har skrevet besked til sød læser - mangler bare lige at trykke send. Skal lige gennemlæse, så jeg ikke virker som en total wacko.

Er faldet godt til. På jobbet. Kan godt lide huset. Kan lide stemningen. Kan lide kollegaer. Og føler mig egentlig bare ret heldig over, at muligheden blev mulig.
Savner dog min gamle boss. Savner pingpong - savner det der var. Men man kan jo desværre ikke få alt man ønsker sig. Og jeg kunne jo ligesom ikke forhindre dem i at flytte biksen. Ligesom jeg ikke længere kunne forhindre min krop i at reagere på stress. Og så må man tage et par nyere briller på og kigge på det man har nu. Og det er jo egentlig også ret godt. Min stress-tærskel kan være med her.
(Når jeg lige er faldet til ro igen). Og det må i sidste ende være det optimale.

Og så har jeg afleveret plejehunden tilbage. Med stor modvilje. Hold op, hvor jeg savner ham, Lille glade pelstot.

Er gået i seriøs skummel tænketank og forsøger at finde fantastiske argumenter og bestikkelser til udlejer. Jeg er SÅ klar på at daffe til et internat og redde en hjemløs hund.

Noget om en sær ejendomsmæglertendens

Når man kigger salgsannoncer (og det gør jeg tit, når jeg bliver grebet af trangen til at se hvordan andre bor), så opdager man, at ejendomsmæglerne bliver mere og mere sære, når de redigerer billeder.

Som f.eks.:

Fantastisk...huset har en funktionel vandhane?

Og der kan gro blomster i urtepotter.

Huset har en sofa? Med plads til puder og lammeskind i sofaen. Og et sofabord med photoshoppede flammer i stearinlysene.

Og så snublede jeg over denne annonce. Sikke et pænt og moderne nyt hus. Tænker man...

Men det viser sig så, at huset der er til salg, faktisk ser sådan her ud i virkeligheden. På det første billede  har ejendomsmægleren har bare leget lidt for meget The Sims. "For sådan kan huset komme til at se ud".
Mrm...men lad dog være med at proppe Sims huset på som blikfang. Man bliver sgu da lidt blehh, når virkeligheden byder på overdrevet brug af koboltblå maling. Og hvad sker der for de kunstige skyer?

Og her har mægleren så fået tændt lys i samtlige lamper. Og stearinlysene. Med photoshop, vel at mærke.
Jamen, warum? Der er jo for fanden pænt lyst udenfor. Og manden ejer da en blitz.
Er det i virkeligheden bare for at vise, at huset har indlagt elektricitet?

I dette hus, gror der planter.

Og så er der selvfølgelig også sære husejere, som gerne vil sælge deres hus, men som i hvert fald IKKE gider at rydde op, inden fotografen kommer.

Dagens liste

Skal:
- Starte nu med at skrive madplaner, så jeg ikke ender i supermarkedet med hjertebanken og udeboende hukommelse og ikke aner hvad jeg egentlig kom efter.
- Overholde madplaner.
- Kontakte sød læser og takke ja til hendes tilbud.

Fordi:
- Jeg er min egen værste fjende. Har en tendens til at proppe mig selv i situationer, som forværrer mit manglende overskud.
- Jeg bruger enormt mange penge på mad, fordi der er så mange hovsa-løsninger. Tror Amalienborg har et lavere madbudget, end jeg har.

Skal desuden (og det bliver svært):
- Gøre venner klart, at jeg virkelig gerne vil lytte og støtte og tage del i deres liv, men at jeg ikke kan gøre det i samme omfang. Ville svare til at yde førstehjælp, mens man selv havde en guldkaramel siddende på tværs i halsen.

Bliver nødt til:
- At omgive mig med langt flere positive ting. Glæde avler glæde.

Så:
- Slut med onde dokumentarprogrammer om koncentrationslejre. I en periode.

Overvejer:
- At give mig selv lov til at handle dagligvarer online og få leveret varerne. Ved bare ikke, om det er for dovent?

Dagens feel.good video:

Gad godt, at det skete i min by. Men på den anden side; som jeg har det lige nu, ville jeg jo aldrig slippe det knus igen. Bare synet af et par åbne arme er jo rigeligt til at få mig til at tude.

Iglehætte? Tægehætte? Klisterhætte?

Men fandeme en sød video.

Det der stille og passiv-aggressive opråb

Ja, jeg vidste ikke, hvad fanden jeg skulle kalde dette indlæg.

Men jeg føler mig faktisk ret passiv-aggressiv. Har bildt mig selv ind, at jeg har været meget ærlig omkring det spasserlorte-stress. Ærlig og åben. Og har derfor fået bygget en større og større vrede/irritation op mod de mennesker, som ikke tager det alvorligt.

Men sandheden er vel nærmere, at jeg har siddet og skrevet om det herinde. Hudløst ærligt, ja. Men jeg har ikke sagt de samme ord til alle de mennesker, som jeg burde.
Og så kan jeg for fanden heller ikke tillade mig, at være sur og føle mig svigtet?

Næh.

Omvendt er der også mennesker, som jeg har været mere end ærlig overfor, fordi jeg havde en kæmpe tillid. Og der bliver jeg nødt til at slippe vreden og skuffelsen og bare acceptere, at ikke alle kan eller vil forstå, at jeg ikke er den samme lige nu, som jeg var for et år siden.
Jeg er voldsomt skuffet. Og jeg står lidt med følelsen af at føle mig ret dum og afvist, efter jeg åbnede 100% op og sagde det højt: "Jeg kan ikke mere. Min krop kan ikke håndtere mere stress.", og egentlig bare lige så godt kunne have sagt det til en dør. Det der kram eller den der forståelse og den besked om, at jeg er okay også når jeg er udbrændt, er udeblevet. Og det skuffer helt sindssygt meget.

Fakta er bare, at nogle mennesker kun kan bruge en, når man er brugbar. Og så må det være min "fornemme" opgave at sortere de mennesker fra.

Nu er jeg ret privat på Facebook. (Stop med at grine, jer der kender mig). Men det er jeg.
Ja, jeg poster enormt mange sære videoer, billeder og lign., men jeg laver sådan set aldrig personlige opdateringer.
Bloggen er min dagbog - Facebook er min legeplads.
Men jeg burde måske have lavet en ærlig opdatering i stil med: "Jeg er delvist ude af funktion på ubestemt tid. Det betyder ikke, at jeg er egoistisk eller at jeg ikke gider jeres selskab. Jeg kan bare ikke overskue det, når jeg knap nok kan overskue at handle i Super Best".

Men jeg gør det ikke. Kan simpelthen ikke få mig selv til det. Og magter faktisk ikke dumme kommentarer om, at "alle mennesker er stressede"...."jeg er også stresset...jeg sov over mig i morges og skulle nå at aflevere to børn"..."hvad har du at være stresset over? Du skulle prøve en uge på mit job".
Ved bare, at det vil ende med, at jeg eksploderer i et verbalt inferno.


Det er noget rigtig møg i dag. Har ellers sovet glimrende. Men da jeg stod i Super Best, skred al hjerneaktivitet. Hvorhen aner jeg ikke. Men lige pludselig kunne jeg intet huske eller overskue.
Og hvis det ikke havde set så tåbeligt ud, ville jeg allerhelst bare have sat mig på pallen med toiletpapir og tudet.


Jeg hader det. Jeg kan ikke kende mig selv. Men mest af alt hader jeg, at jeg ikke bare retter ryggen og brøler: "Hey! Jeg har stress, okay? Det er møgtræls, men det gør mig ikke til et dårligere menneske".

Bare sådan for at overbevise mig selv...

Længe leve Kong Henrik

Jeg gider faktisk ikke deltage i det danske hylekor med en kollektiv nedrakning af Prinsgemalen. Tværtimod. Faktisk synes jeg, at det er ham velundt at få en krone på issen og blive konge.
Han virker sgu da til at være en af de luneste medlemmer af den royale familie.

Han er livlig, han er glad for rødvins-bimmelimmer, han har humor, han griner meget og han elsker mad.
Hvorfor fanden er det lige, at danskerne ikke kan lide ham? Ovenstående er da typiske danske kendetegn.

Jeg fatter det ikke.

Lad ham da blive konge. Det ville da være pisse cool at få en rødvinsdunk på tronen.

Jeg kan godt lide ham. Det kan jeg sgu. Og burde vi egentlig ikke bare være taknemmelige over, at vi ikke endte med at få Grev Garageportstandsæt Ingolf som konge?

Længe leve Kong Henrik. Det er fandeme mere end okay at være sin egen!

ADHD-Doggy

Jeg passer hund. Til på søndag.

Børnenes far og hans kone er på "dig og mig og vi to" ferie til på søndag, så i går ankom de med ét stk. tørretumblet hamster med en smule vokseværk.
Med sig havde den en weekendtaske med:

- Fake lammeskind. (Som hunden selvfølgelig ikke gider, da den har kastet sin kærlighed på mit über-king-size lammeskind i sofaen).
- Virkelig meget mad.
- Lorteposer.
- Seng.
- Pude.
- Seletøj af en art.
- Godbidder.
- Sin fodbold.
- Sit bolledyr,.


Lad mig starte med at sige: Hold nu kæft, hvor er den sød.

Men...

Jamen...den må virkelig lide af et ekstremt tilfælde af adhd. (Eller også er det bare mig, der er fintfølende? Det kan ikke udelukkes).
Kl. 06:06 blev jeg vækket af et par poter i panden og en tungespids på næsen. Så jeg stod op...blot for at konstatere, at hunden har været i vasketøjskurven. Så da jeg med min sædvanlige morgengnavhed bevægede mig i køkkenet for at lave kaffe, blev jeg overhalet af en pelstot med min bh i munden.

Og så er dagen ellers gået med at den har fræset rundt konstant. Enten med sin fodbold, som er på størrelse med hunden selv eller med sit bolledyr, som kræet insisterer på, at vi skal kaste. Igen. Og igen. Og igen. Og igen for 23. gang.
Alt ovenstående - kun afbrudt af en insisterende gøen hver gang der er aktivitet ude på gaden. Hvilket vil sige hele tiden. Fodgængere, biler, tog - alt skal sættes på plads med en bjæffen, der lyder som en søløve der nyser på bunden af en 47 meter dyb brønd.

Den sluttede af med et ekstra nummer, hvor den hoppede op i sofaen og landede direkte i en skål tomatsalsa.

Hvis mit liv var en tegnefilm i dag, ville det se nogenlunde sådan her ud:

Dette er hunden:

Og dette er mig:

Men den er sød. Og jeg nyder at trave ture med den. Og selv om jeg normalt foretrækker store hunde, så er den alligevel så kær, at jeg må overgive mig.

Fårehætte

Så proppede jeg skum-curlers i mit hår, da jeg havde været i bad....

Jeg tror måske, at jeg skal lære at rulle håret mere omhyggeligt og i den rigtige retning. I den samme retning...
Ligner noget, der sover i halm om natten.

Og så er det tilbage til Hammerslag

Hvad fanden sker der nu?

Efter en uges ferie med en hvilepuls på 12 - efter en uge med fornyet energi - efter en uge med sammenhængende søvn i sammenhængende dage...fuldstændig ud af det blå, bliver jeg ramt af en hammer i bøtten og har samtlige stress-alarmklokker bimlende i mit hoved.

Hvorfor? Jeg har jo ikke været presset? Eller haft travlt? Overhovedet.

Kunne godt mærke det i går på job. Fandeme en sær følelse. Kunne slet ikke slappe af. Følte at jeg havde en hysterisk ankel-elskende gravhund med spidse tænder i røven af mig hele tiden.
Hvis nogen havde bedt mig løbe til Ålborg efter en pakke smør, havde jeg spurgt: "Skal det være økologisk?"

Og så er jeg velsignet med en kollega, som lynhurtigt kan læse mig. Og som bad mig slappe lidt af og tage en pause. Hvilket jeg selvfølgelig ikke havde tid til.

Gåturen hjem foregik med kronisk bid i underlæben.

Smed mig på sofaen foran TV2 Play og snuppede et par afsnit af "Danmarks bedste livret", og brød tudende sammen, da en ældre mand med et par leverpletter i ansigtet, fik bedømt og rost sine frikadeller af dommerne.

Og så har jeg egentlig bare tudet lige siden. Og haft hjertebanken og følt, at jeg står i en karrussel. Og været så frustreret, at jeg ikke rigtig kan være i mig selv.

Bliver ramt af katastrofetanker om alt. Alt simpelthen.

Og tænker hele tiden: "Kommer jeg nogensinde til at kunne have mange bolde i luften på samme tid igen?"
Og det gør jeg jo sikkert. Jeg glemmer bare, at det kun er 1½ måned siden, at jeg nåede mit absolutte stresspunkt og følte, at hjernen begyndte at kortslutte sig selv.

Jeg hader det. Hader det , hader , hader det! Lorte stress stjæler mit overskud. Mit sociale liv. Og jeg er min egen absolutte værste fjende, fordi jeg ikke helt overhovedet har tålmodighed.

Skal bare huske at sige til mig selv, at der trods alt er længere mellem de sammenhængende stress-fucker dage. Og skal huske at tage imod og sige ja, når nogen tilbyder mig hjælp til afslapning.

Og så gad jeg bare godt forsvinde ind i et par kæmpe gigant arme nu og blive krammet. Skide ligeglad med om det er en mand, en kvinde, en gorilla eller en blæksprutte.

Noget om trusseindlæg...

Har ligget meget insisterende på sofaen det meste af i dag, for lige pludselig gik det op for mig, at vinterferien er slut. Og ja...det tog jeg ikke så godt.

Det er jo ikke fordi jeg ikke er glad for mit arbejde, for det er jeg faktisk. Jeg glæder mig egentlig også til at komme i gang igen. Men jeg kunne godt have brugt et par dage mere...Det kunne jeg altså.

Så jeg lå der på sofaen og slappede af i mine grimme pyjamasbukser og med min lidt for stramme hestehale, som ikke gjorde noget godt for mine ansigtstræk, da jeg hørte døren gå op.
Med en fart, som ikke tidligere er set, kom jeg med et ninja-move hurtigt op af sofaen og ud i entréen, hvor børnenes far stod sammen med begge teenagere.
Og så faldt vi i snak. Alle fire. Egentlig ret hyggeligt. Lige indtil jeg mærkede, at mit trusseindlæg havde bristede vinger og derfor var skredet ud af trussekanten og var på vej ned af mit ene ben.

Så går man altså lidt i panik, når man står der i meget løse bukser og noget klamt på vej. Og aldrig tidligere har jeg været så taknemmelig over at have polstrede lår, som med god vilje sagtens kan holde en fyldt indkøbskurv fast mellem sig, uden der bliver spændt eller klemt i lårmusklerne.

Katastrofen blev dog heldigvis aldrig en realitet. Så havde jeg sikkert også småskudt mig selv.

Der er også terrorister på Facebook

Hvad sker der for folk?

Overalt på Facebook sidder det ene fjols efter det andet og erklærer modstand mod terror - alt imens selvsamme mennesker sidder og blæser psykisk terror ud over det hele med hadske beskeder til alle muslimer i Danmark.. Og de er selvfølgelig ikke helt indrettet på øverste etage, for de kan ikke selv se ironien, der driver kvalmende ned over hele Facebook.

Hvor er det grimt at se på,. Hvor er det faktisk direkte vammelt at se, hvor mange mini Pia-K'ere der bor på Facebook og som bræger højt og længe op om, hvor meget de lige pludselig (igen igen) hader alle muslimer, at det hele er regeringens skyld, at vi skal have lukkede grænser og at Danmark åbenbart vrimler med slemme onde muslimer, som da helt klart har en terrorplan liggende derhjemme på sofabordet - alle som en - for de er jo muslimer.

Jeg bliver træt og rasende - men allermest bliver jeg ramt af en trist følelse. Jeg vil da ikke sættes i bås med sådanne danskere. Akkurat ligesom muslimer ikke vil sættes i bås med terrorister.

Dem der påstår, at de er allermest danske, er allermest uintelligente. De er dem, der er mest hadefulde - mest dømmende - mest truende. Og dem, der nærmest tapetserer alt på deres vej med et Dannebrogsflag.

Gider I godt lade være med det? Det danske flag skal edderhugme ikke være et symbol på jeres forkvaklede opfattelse af, hvad der er dansk. Lav jeres eget flag og gør hvad fanden I vil med det. Men lad være med at forvandle Dannebrog til et symbol på racisme og underudviklet mental tilstand.

Æv!


Og gider I ikke nok lære én gang for alle, at når der sker rædsom terror, så er det kassen med teksten "Sindssyge ondskabsfulde idioter", som I skal finde frem og proppe terroristerne ned i. Det er ikke kassen, hvor der står "Muslimer" på..

Hvor svært er det egentlig at forstå?

Terror...Ej, men for fanden...

Det er fandeme ækelt. Gud, hvor er det ækelt, det er er sket i København i går og i nat. Sådan en form for ondskab, skræmmer mig ad helvede til. Det er så ubeskriveligt grotesk, at mennesker kan indeholde så meget ondskab og synke ned på et niveau, som på alle måder vil forblive en gåde for mig,. Og hold kæft, hvor er mine tanker ved de efterladte, som har fået deres liv smadret pga. et primitivt modbydeligt menneske.

Ad.


Men hvad der også er skræmmende er hvordan de typiske lav-intelligente mennesker allerede nu er i fuld gang med at udgyde kollektivt had mod alle, som ikke er kolonihavedanske og som tilfældigvis tilhører en anden trosretning, end kristendommen.
Det er så sørgeligt, at mennesker kan være så ensporede og mentalt fattige, at de oprigtigt tror på, at alle muslimer er roden til alt ondt.

Et lille udpluk fra dagen i dag. Og det er jo blot en mikrominimal brøkdel af alt det lort, som ligger og flyder på de sociale medier allerede nu.

Bambino Pizza Silkeborg: BURN IN HELL

Godt så...!

Jeg er så pisrasende, at jeg har lyst til at indbage den lille lort fra Bambino pizzaria i Silkeborg i den mest klæbrige dej.

Uglen og jeg bestiller spareribs med kartofler og salat. Ind ad døren kommer der:

Kogt svineribben uden salt, peber eller marinade. Sær lugt af varmt svin. Klamt og blødt og fedt.

En bakke med skamfriterede kartoffelskiver, som aldrig har set skyggen af salt. Salat, der boede under kartoflerne og derfor var varm og slatten. Og en bearnaise med sær smag af hengemthed, underlig konsistens og klumper.

Så jeg ringede og fik Silkeborgs største snotrøv i røret.

"Hva' er problemet?" (Kunne nærmest høre hans små klamme bukser glide det sidste stykke ned over han synlige røv med de latterlige boksershorts).

Hvor skal jeg starte, bassemand? Og så remsede jeg op. Og blev afbrudt af et toneleje, som lød som om han stod med en løkke omkring halsen og var klar til at hoppe ned fra bordet.

"Du den eneste der klager!"


Erhhmm og? Din lille snotskovl? Hvor vil du hen med det? Havde jeg lyst til at sige. I stedet kom jeg til at kalde ham en lille lort og lille skat. Og så smed analfabetet røret på.



Har lyst til at gå derover og kyle æg på deres vinduer. Og sparke lidt til deres klamme pizzadej. Og gennemruske den lille lort. Og tvinge lunken dåsekattemad ned i svælget på ham.
Man kan fandeme da ikke kyle røret på og være så ligeglad med kunderne.

Forpulede lille fedtøredrengerøv.


Har anmeldt dem til skyerne på JustEat. Men fik efterfølgende en besked om, at flg. sprogbrug (lort, crap, hundeæde) ikke var godkendt.



Helt alvorligt! Uanset hvor sultne I er, så hold jer langt væk fra Bambino Pizzacrapsvindlerbiksen i Silkeborg. Æd noget kattemad i stedet. Det smager bedre.

Glædelig fredag d. 13.

I morgen er det d. 14. februar. Dagen der er dedikeret til par. I dag er det fredag d. 13. Dagen der er dedikeret til singler.

How skide ironisk.

Men hey; jeg er da ligeglad (jeeeeeg da ligeglaaad), for jeg havde en hyggelig aften i går. I dag har jeg tyk dyne, kaffe og Frasier. Og i morgen har jeg en date med yndings-R, som har inviteret mig i biografen. I ved, ham som faktisk gør mig til et bedre menneske. Og på tørsdag har jeg en playdate med übernuttet radiomand.

Så alle de røde forlorne hjerter, kan da sådan set bare fucke af! Sammen med Fifty Crap of Porn.

Jeg nægter at lade mig slå ud af en masse billig chokolade i glitrende rød indpakning og enlige roser i cellofan.

Og nu skrider jeg i Super Best. Når jeg har hulket færdig. Af grin. Jeg elsker Frasier. Det er mit anti.depressive medicin. Og dette afsnit har efterladt mig grædende af grin og med grisegrynt. (Det sker, når jeg griner for alvor).

https://www.youtube.com/watch?v=G7clRrOCsEA


Hold kæft, min mave altså!

Jeg er her endnu

Jeg holder bare vinterferie. Og hygger med familien. Og med vennerne. Og med mig selv. Og med...Ja...lidt af hvert.
Og så er jeg vågnet med verdens ondeste migræne og har lyst til at tæske alle mennesker.

Jeg ved sgu ikke - der er lige skriveblokade pt. Og det er vist også okay.

Velkommen til Casa Rynke

Ved I hvornår man føler sig virkelig gammel?

Det er når man ser sig selv trisse i køkkenet med tæppet over skuldrene, og man åbner køleskabet og bliver salig glad over at opdage, at man da har noget sveskegrød stående.

Når man tænker tanken: "Årh! Så slipper jeg da af med den fæle forstoppelse".

Og når man hælder grøden op i en blomstret skål, tilsætter lidt mælk og trisser tilbage i stuen - kryber sammen i sofaen - smækker benene op - tænder for et afsnit af Hammerslag og begynder at køre svesker ind.


Men jeg hygger mig. Til trods for, at jeg næsten kan mærke støttestrømpen krybe op ad mit ben og til trods for, at jeg næsten er overbevist om, at jeg så Kandis-Johnny stå og kigge ind af vinduerne og lave en thumps-up.

Gad vide...

hvor mange der skal på date på lørdag og i biografen og se "Fifty shades"? Helt alvorligt...det vil simpelthen være indbegrebet af en kikset date. Og her taler jeg om date. Ikke etablerede par. (Selv om jeg så ikke fatter, hvorfor de i stedet ikke bare åbner en flaske rødvin derhjemme og ser ægte porno på computeren.).

Jeg ville krumme mine tæer i ottetaller, hvis jeg blev inviteret på date på Valentins Dag og fandt ud af, at jeg skulle slæbes ind for at se censureret porno i biografen.
Der ville i hvert fald ikke blive en date nummer to, det er den ondelyneme helt sikkert.

"Nu inviterer jeg hende lige i biffen. Så kan jeg ligesom fornemme, hvor fræk en missekat hun er".

Nej tak. Så vil jeg sgu hellere på date med en mand, som inviterer mig hjem til ham - og som åbner en helvedes masse rødvin med bagtanke om at drikke mig så fuld, at jeg ender med at gabe over andet end flaskehalsen.

Men der er med garanti en masse ægtemænd, som sidder hjemme på premiereaftenen med kæmpe bule i de højtaljerede jeans og venter på, at fruen kommer kåd hjem fra biografen og beder ham om at voldspanke hende med Billed Bladet og binde hende fast til sengegavlen i afsyret fyrretræ med et par strips fra Harald Nyborg.

Vil jeg vædde med.

Noget om kommende forår, tvungen rengøring og eksens mor

Hold nu kæft, hvor er det skønt vejr udenfor! Man bliver jo helt tummelumsk af glæde over at se solen og ligefrem mærke dens stråler.
På den negative side, afslører det så også, hvor stort et svin man er. Og hvor lidt man faktisk gør sig i det der vinduespudsning. Udvendig.

Jeg er overraskende god til at få pudset lortet indefra. Men udvendig kniber det så lidt. Mest fordi vinduerne sidder lidt højt oppe og derfor ikke er så kompatible med mine små lave ben.
Det der med stiger fungerer slet ikke for mig. Mine ben bliver som spaghetti, så snart jeg træder op på første trin.
Så jeg har købt mig en teleskopstang, som fungerer glimrende. Hvis man lige ser bort fra, at jeg af en eller anden grund altid ender med at være plaskvåd, inden jeg er færdig.

Men nu er det jo sådan set nødvendigt. Kan jeg se. Solen står ind af køkkenvinduerne lige nu, og det ligner mest af alt, at der har stået 38 mænd og ejakuleret på ruderne.

Nå, men så var jeg i Super Best. Og her udspillede sig et scenarie af anden verden sig.
Jeg havde sundhedssøn med og på et tidspunkt siger han til mig? "Er det ikke Gråstænkts mor?" Og lige da jeg kigger op, hører jeg lyden af de små hjul af en indkøbskurv, accelerere og fræse hurtigt om bag en hylde. Og væk var hun.

Jeg er egentlig forbavset over, hvor totalt latterligt den familie opfører sig, efter vi gik fra hinanden.
Jeg troede egentlig ikke, at vi havde et udestående, men det har vi åbenbart. De gør i hvert fald alt hvad de kan for at undgå mig, når vi mødes på gaden eller supermarkedet.
Det er ikke fordi jeg er trist over det eller havde forventet hjertegribende kontakt, men for helvede...Man skulle tro, at de var Jehovaer og at jeg havde overtrådt reglerne.

Og nu er jeg ikke det mest modne menneske, så jeg forsøgte selvfølgelig at indhente hende. Bare for at hilse overstrømmende venligt, fordi jeg ved, at det ville pisse hende af.
Men her må jeg se mig slået af en 74 årig ældre lavbenet kvinde. For hold nu kæft, hvor kunne hun tage hjørnerne overlegent og skarpt. Hun ville gøre en glimrende figur i et spil PacMan.

Jamen for fanden...det er så langt ude, at det er skide sjovt. Jeg glæder mig allerede til næste gang.


Og nu skrider jeg ud og vasker de vinduer, inden socialforvaltningen kommer og henter teenagerne.

Tillykke Danmark, bunden er nået

Hvad fanden gik der galt med Melodi Grand Prix?
Det var jo en grotesk samling af skøger, elendige stemmer, alt for meget konfetti, latterligt scene-fyrværkeri og total fravær af talent.

Sang nummer to: Må de da blive viklet ind i en vindmaskine og skamme sig til de lærer, at deres sang var noget klichélort, som hører hjemme i 1983.

Sang nummer Anne Gade...hvadfandenhedderhun?:
Lød som en utæt luftmadras.

Sang nummer "Hotel Hell":
Kunne hun andet, end at danse intetsigende fra side til side, for at kompensere for en stemme, som mest af alt lød som en af musene fra Askepot?

Sang nummer "Slut's R Us":
Fire trunter med mindre sangtalent, end en stiksav.

Sang nummer "jeg har lige en lyshåret skovflåt hængende på min skulder":
Skam med skam på! Hvad var meningen lige der?

Sang nummer "Hej. Er det børne mgp, det her?":
Jeg følte mig kylet tilbage til skolefesten i 1989, hvor hele skolens darling absolut skulle føre sig frem og blære sig med sin skingre stemme.

Og så har jeg lykkeligt glemt resten.
Mage til forpulet ørevoldtægt, skal man lede længe efter.
Hele showet skreg bare: "Hej. Traditionen tro sender vi stadig Melodi Grand Prix. For det forventes jo. Men vi har ikke råd til at vinde det internationale, så derfor har vi skrabet bunden og hentet alle de personer ind, som Blachman ville have flået levende, som årets deltagere.
I får jeres show og vi garanterer os en bundplacering i udlandet.
Mvh. Danmarks Radio".

En blandet tankestrøm og landhandel

Normalt er jeg stor modstander af "vise ord printet på et stykke virtuelt papir med masser af blomsterranker, roser, hjerter, solnedgange, firkløver osv osv".
Ikke at der som sådan nødvendigvis er noget galt med ordene og meningen eller moralen, men jeg kan bare så skide godt lide, når folk bruger deres egne ord til at udtrykke en mening eller en følelse.
Engang imellem er der så undtagelser. (Hvis det f.eks. er humoristiske sarkastiske ord). I dag snublede jeg over denne her:

Og den satte sgu egentlig tanker i gang hos mig. For hold nu kæft, hvor er jeg en people pleaser. Og hold nu kæft, hvor er det blevet værdsat af mange. Og udnyttet af andre.
Man kan jo sige, at det i sidste sidste er ens egen fejl, hvilket er sandt nok. Man skal vel for fanden sætte grænser for sig selv, før andre kan se grænsen?
Men det er eddermugme også fesent ad helvede til, at man møder en mur af irritation, når man mærker efter inde i sig selv og gør hvad man selv har lyst til. Og at man ud af det blå, bliver til et ondt uempatisk menneske, fordi man tager sig den frihed at bestemme over sit eget liv.

Sådan en gang møghø gider jeg bare ikke længere, kan jeg mærke. Men så er det jo godt, at man kan sortere og fravælge. Og proppe en passiv-aggressiv animeret gif. ind i sit indlæg.

Mrm!

Nå, jeg har lovet mig væk til Uglen i aften og en gang Melodi Grand Prix familiehygge. Bliver møghyggeligt.
Vinden tæsker udenfor - jeg har min e-cigaret og slipper derfor for at skulle udenfor - jeg har Ben & Jerry kopi-is (det er sygt (SYGT) at B&J koster 61,- kr. for en sølle halv liter kvalmende sød lort) - jeg har kaffe - jeg har rødvin og jeg har puder, tæpper og stearinlys.

Jeg har fået ikke mindre end tre invitationer til i aften af tre forskellige venner. Det er sådan noget der varmer på personlighedsfronten, at der faktisk er nogen, som gerne vil se en. (Og det lød så mere selvudslettende, end det er. Jeg mener egentlig bare, at det er fedt at have nogen i sit liv, som tænker: "Hey...jeg ringer til Hætten. Måske hun vil ses i aften").

Jeg har mine to skønne teenagere.

Jeg har en brunch-invitation til i morgen formiddag, som jeg glæder mig møg meget til.

Og jeg har et langt pænere coverbillede, end en eks' nye kæreste har som coverbillede.. Bwaha! (Ja, jeg har også en kedelig kællinge-attitude). Men for fanden...Nogen sendte mig et screenshot og jeg har da sjældent set så meget kunststof, dårlig make-up og billig Bilka-porno, samlet på så få pixels.
Det er sådan noget, der giver en krusning på mundvigen og en følelse af, at man faktisk lige pludselig føler, at man selv har herregod stil.

Dagens fraklip på billeder:

1: Storetå har igen gnavet sig ud gennem pissedyre og næsten nye strømpebukser:
(Bemærk ål i strømpen)

2: Sofa-reden. Jeg begik en stor fejl ved at få et sofabord med hylde. Alt får pludselig en plads dernede. Alt.
Bemærk: Væltet sofahynde, som fungerer som benstøtte, når jeg skal ligge og se Frasier og slappe totalt af.

3: Grundet nærsynethed, kom jeg til at trykke forkert på vaskemaskinen og fik vasket yndlingstrøjen ved 90 grader. Gik knap så godt.

Man bliver aldrig for gammel til at elske sine forældre

Okay...det kan godt være, at jeg fylder 40 år, næste gang jeg har fødselsdag. (Hvilket jeg slet ikke har krise over - underligt nok?) Men når influenzapylleren sænker sig over mig, er det stadig bare pisse trygt og dejligt at få lidt omsorg fra sine forældre.

Så det ringede jeg og bad om i dag.

Få timer senere, parkerede den lille Peugeot ude ved kantstenen med en pibende lyd, da venstre forhjul gnubbede sig lidt ind mod kanten -  og de to elskelige nisser steg ud.
Og så fik jeg stukket bilnøglen i hånden, så jeg kunne få slæbt varer hjem, uden at skulle vakle pukkelrygget hjem på gaden med armene strukket i smadder pga. overlastede indkøbsposer.

Pisse søde er de!

Ej, men det er de virkelig. De elsker hinanden og de elsker alle deres katte - som engang var vildkatte, men som nu alle er på p-piller - og som hver nat får lov at sove i dobbeltsengen.
Med jævne mellemrum tikker der en mms-besked ind med et lidt mørkt og grynet billede af en kat - efterfulgt af en kort, men præcis tekst: "Se dem lige. Er de ikke søde?" eller "Så er der missebillede".

De har fandeme fattet, hvad meningen med livet er. Nemlig at finde glæde i hverdagen.

Så de ankom i dag. På samme måde som altid. Med små gaver og ting, som de har haft liggende og som de ved, at jeg og teenagerne vil sætte pris på. Plus en stak ugeblade. Og køkkenting fra deres lager, som de har bygget op gennem tiden, hvor min far arbejdede hos Raadvad.
Og når de er her - når vi sidder i sofaen - når min far nægter alt om at have haft fingerene i min computer og forsøgt at tænde den, mens jeg var i Føtex (han går i ALT elektronik. En dag fandt jeg selfies af ham på min tablet. Selfies, som han vel at mærke ikke selv var klar over, at han har taget.) - når de bare er her, så kan hele verden fandeme bare komme an. Så bliver det bare lidt nemmere at have influenza og stress og katastrofetanker og lavt selvværd. For så er det lidt som at være barn igen. Bare lige lidt, Trygheden er i hvert fald omfavnende stor.


Nu er de trillet hjem igen. Hjem til alle deres katte, som ligger og sover på mit gamle værelse. Jeg vil vædde med, at der har været tændt lys i hele hytten, så indbrudstyve ikke har følt sig fristet til at bryde ind og gå igen og lade døren stå, så pelsdyrene kunne løbe ud.
Og jeg ligger under tæppet med effekten af et lidt for stort indtag af rosenkål - (ville uden problemer kunne puste 16 stearinlys ud på én gang) - og føler mig skide heldig over at have de mennesker i mit liv.

Det er faktisk mere end okay.


Dagens eneste nedtur:
Da jeg stod i køen i den lille købmand og da jeg hostede og en hylende tone fes ud fra mine strømpebukser - og personen foran mig udbrød: "Nå da?".
Kan stadig mærke skammen prikke i mine kinder.

Dagens suk

Jeg snublede ind i en debat om stavefejl. Et par andre og jeg, vælger at skrive et par indlæg med bevidste stavefejl. Åbenlyse stavefejl.
Som f.eks. dette, hvor jeg bruger "samværd", "selvskab" og "nød til", på en gang.

Her bliver jeg så citeret og rettet. Men kun for et enkelt af ordene.

Og ja, jeg må indrømme, at sprog-hitleren i mig, er forbavset og rystet over, at de to andre fejl ikke blev rettet, hvilket jeg gør opmærksom på. Og så kommer dette svar:

Gul & Gratis - De griske vender tilbage

Set under sektionen: "Ønskes gratis".


Desperat studerende! Kr. 500,-
Ønskes gratis, Er der virkelig ikke nogen, som kan undvære til en studerende?!?!?!?! 
Jeg har ikke fået min su, og jeg har ingen jeg kan falde tilbage på. :(


Ønskes gratis, Sauna på min. 3.5m2 - vægpaneler bænk og evt. ovn og andet godt nedtages og afhentes, evt mod mindre betaling. Mindstemål: Højde 235cm, bredde 160cm og længde 200cm

Ønskes gratis, Fladskærm til min søn ønskes

Ønskes gratis, Mangler alt (dog ikke tremmeseng eller tøj) til baby på vej. vi er familie, mor, far og 2,5 årig pige og en baby pige på vej i juni 2015. Vi har ikke råd til at købe alle de ting som man behøver for nyfødt barn, vi var nødt til at sælge alt fra vores ældre datter (uden tremmesengen) da vi manglede plads og penge. Vi kommer fra Island, far studerer (får ikke SU) og mor arbejder som vikar så alle vores penge går til husleje, regninger og mad. Vi har ingen familie her i Danmark som kan støtte eller hjælpe os. Vi søger derfor gratis ting eller meget billigt. Hvis I har noget må I gerne kontakte mig her eller på email xxxx(@)hotmail.com. Tak på forhand.

Ønskes gratis, Velfungerende komfur, der kan leveres til dør.

Ønskes gratis, Hej. Er der nogen som har en kolonihave der ikke er brugt?

Jeg vil gerne have en kolonihave.