mandag den 9. februar 2015

Noget om kommende forår, tvungen rengøring og eksens mor

Hold nu kæft, hvor er det skønt vejr udenfor! Man bliver jo helt tummelumsk af glæde over at se solen og ligefrem mærke dens stråler.
På den negative side, afslører det så også, hvor stort et svin man er. Og hvor lidt man faktisk gør sig i det der vinduespudsning. Udvendig.

Jeg er overraskende god til at få pudset lortet indefra. Men udvendig kniber det så lidt. Mest fordi vinduerne sidder lidt højt oppe og derfor ikke er så kompatible med mine små lave ben.
Det der med stiger fungerer slet ikke for mig. Mine ben bliver som spaghetti, så snart jeg træder op på første trin.
Så jeg har købt mig en teleskopstang, som fungerer glimrende. Hvis man lige ser bort fra, at jeg af en eller anden grund altid ender med at være plaskvåd, inden jeg er færdig.

Men nu er det jo sådan set nødvendigt. Kan jeg se. Solen står ind af køkkenvinduerne lige nu, og det ligner mest af alt, at der har stået 38 mænd og ejakuleret på ruderne.

Nå, men så var jeg i Super Best. Og her udspillede sig et scenarie af anden verden sig.
Jeg havde sundhedssøn med og på et tidspunkt siger han til mig? "Er det ikke Gråstænkts mor?" Og lige da jeg kigger op, hører jeg lyden af de små hjul af en indkøbskurv, accelerere og fræse hurtigt om bag en hylde. Og væk var hun.

Jeg er egentlig forbavset over, hvor totalt latterligt den familie opfører sig, efter vi gik fra hinanden.
Jeg troede egentlig ikke, at vi havde et udestående, men det har vi åbenbart. De gør i hvert fald alt hvad de kan for at undgå mig, når vi mødes på gaden eller supermarkedet.
Det er ikke fordi jeg er trist over det eller havde forventet hjertegribende kontakt, men for helvede...Man skulle tro, at de var Jehovaer og at jeg havde overtrådt reglerne.

Og nu er jeg ikke det mest modne menneske, så jeg forsøgte selvfølgelig at indhente hende. Bare for at hilse overstrømmende venligt, fordi jeg ved, at det ville pisse hende af.
Men her må jeg se mig slået af en 74 årig ældre lavbenet kvinde. For hold nu kæft, hvor kunne hun tage hjørnerne overlegent og skarpt. Hun ville gøre en glimrende figur i et spil PacMan.

Jamen for fanden...det er så langt ude, at det er skide sjovt. Jeg glæder mig allerede til næste gang.


Og nu skrider jeg ud og vasker de vinduer, inden socialforvaltningen kommer og henter teenagerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar