lørdag den 7. februar 2015

Tillykke Danmark, bunden er nået

Hvad fanden gik der galt med Melodi Grand Prix?
Det var jo en grotesk samling af skøger, elendige stemmer, alt for meget konfetti, latterligt scene-fyrværkeri og total fravær af talent.

Sang nummer to: Må de da blive viklet ind i en vindmaskine og skamme sig til de lærer, at deres sang var noget klichélort, som hører hjemme i 1983.

Sang nummer Anne Gade...hvadfandenhedderhun?:
Lød som en utæt luftmadras.

Sang nummer "Hotel Hell":
Kunne hun andet, end at danse intetsigende fra side til side, for at kompensere for en stemme, som mest af alt lød som en af musene fra Askepot?

Sang nummer "Slut's R Us":
Fire trunter med mindre sangtalent, end en stiksav.

Sang nummer "jeg har lige en lyshåret skovflåt hængende på min skulder":
Skam med skam på! Hvad var meningen lige der?

Sang nummer "Hej. Er det børne mgp, det her?":
Jeg følte mig kylet tilbage til skolefesten i 1989, hvor hele skolens darling absolut skulle føre sig frem og blære sig med sin skingre stemme.

Og så har jeg lykkeligt glemt resten.
Mage til forpulet ørevoldtægt, skal man lede længe efter.
Hele showet skreg bare: "Hej. Traditionen tro sender vi stadig Melodi Grand Prix. For det forventes jo. Men vi har ikke råd til at vinde det internationale, så derfor har vi skrabet bunden og hentet alle de personer ind, som Blachman ville have flået levende, som årets deltagere.
I får jeres show og vi garanterer os en bundplacering i udlandet.
Mvh. Danmarks Radio".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar