onsdag den 8. august 2012

Live fra Rødhættehytten.

Dag tre er overstået. På nyt arbejde. De er sgu søde. Det er de virkelig. Og utrolig overbærende. (Og mandlig chef deler min manglende begejstring for Lars Lilholt og Hjemmeværnet. Pluspoint)
Og så har de kokkejakker i størrelser man kan passe! Sådan noget gør mig glad.
Jeg begynder at kunne finde rundt i køkkenet og butikken. Og har faktisk præsteret at have kokkejakke på, som næsten er hvid midt på formiddagen, når vi kører ud med leveringer. (Det er skide smart med forstykker, siger jeg jer! For når man lige får lidt olie og pesto på mavsen, så trækker man bare forstykket længere op. Vupti: Ren igen!
(At det så næsten sidder oppe under mine bryster, er en detalje. Ligner måske lidt en voksenbaby, eller en muslim der har en udfordrende burka på, men det fungerer!)

Nogle dage når jeg står i butikken og rører og snitter, kan jeg faktisk gå blive lidt småparanoid. Ved bare, at tyskerchef godt kunne finde på at komme derind. For gammelt fjendskabs skyld.
Så graver jeg mig fandeme ned. Eller laver en alternativ sandwich til ham. (Indsæt ond ond latter).

(Rygepause! Må godt! Har lavet aftale m. familien. Efter et veloverstået hysterianfald m. vredestårer).

Nå, hvor kom jeg fra?
Årh jo...der er tosseweekend i byen denne weekend. Aka. Countryfestival. Så er der dømt Stetson-hatte, line dance og løs krudt over den sydlige og centrale del af byen. (Bliver nødt til at se om jeg kan fange et billede af dem i bybilledet)
Desværre bliver det godt vejr. Så det vil sige, at når jeg sidder på min terranda her i weekenden med min bog, så skal jeg belemres med tonerne nede fra festivallen.
Jeg ved ikke om jeg har nævnt det tidligere (hukommelsen, I ved), men af pålidelige kilder har jeg hørt, at fjolserne skyder med deres revolvere, når der kommet en sang de godt kan lide.

Tæl hattene!




Apropos tykke irriterende mennesker: Så går det glimrende med projekt mindre vægt. Der er forsvundet to kg. mere. Og m. nyt arbejde, hvor man faktisk ikke sidder ned, er det bestemt ikke sværere at tabe sig. (Hvis jeg holder mig fra den lækre ost jeg har opdaget i køleskabet).
Og om aftenen er jeg for træt til at være lækkersulten. Mine tidligere søvnproblemer er pist forsvundet. I stedet får jeg hver aften en overdosis af ham der Ole L. m. paraplyen. Så når hovedet rammer puden, er jeg i drømmeland med det samme.
Når ikke engang at registrere Gråstænkts snorken  (Og SÅ sover man godt!).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar