mandag den 30. november 2015
Pivhætte
Har.ikke.tid.til.at.få.influenza!
Det har jeg ved gud ikke. Men føj, hvor jeg føler mig som noget, der burde aflives.
Gåturen til arbejdet i morges, føltes som at gå tværs over Grønland. Arbejdsdagen skulle bare gennemføres, så jeg kunne gå hele vejen hjem tværs over Grønland, så jeg kunne komme hjem under dynen.
(Og fes hele vejen. Virkelig charmerende - især fordi man glemmer, at man faktisk ikke er lydløs, selv om man ikke selv kan høre noget pga. musik i ørene. Total charmetrold. Men jeg føler min krop gærer).
Heldigvis var det en stille mandag uden store ordrer, så jeg kunne gemme mig lidt ved mit skrivebord og min computer og i stedet få styr på månedens fakturaer, menuplanlægninger og varebestilling. Alt sammen skyllet ned med en kold kakao og et vældigt stort krus kaffe.
Og så bestilte jeg mad hos Hungry.dk. Og fik en klam burger og fritter, hvor størstedelen ligger i skraldespanden lige nu.
Nå, men hvad så? Sådan bortset fra ynk og klynk?
Ligegyldige stikbemærkninger:
* Jeg er pissetræt af at høre om Ja/Nej-valget. Ikke at det ikke interesserer mig. Selvfølgelig gør det dét. Og jeg har aldrig tidligere læst så mange politiske artikler, så jeg kan tage et valg baseret på grundig reseach.
Men fanatiske ja og nej-vælgere burde bare proppes i en lydisoleret gummicelle til valget er overstået. For hold nu kæft, hvor får politik de værste sider frem i folk. Og jeg magter ikke folks private valgkampagner på deres Facebookprofiler, for det er tydeligvis komplet umuligt at argumentere sagligt og lade være med at fremstille modparten som analfabeter.
* Er skredet på Tinder og efter 1½ døgn er jeg allerede klar til at smække med døren.
Magter ikke mænd, der skriver "hihi" - mænd med solbriller (hvorfor må man ikke se deres øjne? Så vigtige er der sgu da ingen der er) - mænd der åbenbart har en skide fotograf med på alle deres cykelture - mænd, der nusser en tiger - mænd, der klatrer i bjerge - mænd, der skriver "Skriv hvis du vil vide mere - jeg er ikke så god til at fortælle om mig selv"...Okay bassemand...bare ærgerligt. Når du ikke engang orker at bruge bare et par minutter på at fortælle hvem du er, er jeg sådan set ret ligeglad med dig. Og endelig: Mænd, der - hvis man ikke lige svarer indenfor 20 min. går fuldstændig i klistertilstand med en sværm af beskeder: "Hallooooo?!" - "Faldt du i søvn???" - Mistede du interessen?".
For fucks sake! Nej, men jeg har sgu ikke mobilen limet til håndfladen.
Og så sletter jeg matchet. Magter ikke sådan noget. Men okay; det er da klart - hvis manden nu var voldsom dejlig, ville jeg nok bare nyde det.
Tror bare ikke Tinder er noget for mig.
* Kvinder på 42+ bør virkelig stoppe med at lave rottehaler på sig selv. Med mindre det er under et blowjob. Der kan det være praktisk. Dog er der mere klasse over en knold. Eller en stor mandehånd, der krammer håret stramt. Jarh...mrhm.
* Læger burde udskrive blowjobs på recept. Til kvinder, som mangler noget fornugtigt at bruge munden til.
* Fatter ikke forhold, hvor man ikke kysser hver dag og ofte? Seriøst; hvad sker der for det? Det er da netop så tindrende-kropskildrende-lækkert at forsvinde ind i et kys med den man elsker.
* Jeg er fabelagtig til at kysse. Jeg siger det bare...
* Spassernaboen har mistet respekten for mig og mit sure brev. Nu parkerer han igen sit kæmpe grimme lokum af en varevogn udenfor mine vinduer og lukker al lys ude.
Fik en ond trang til at mase hans ene sidespejl og blev faktisk helt bange for mig selv og den arrigskab, som pludselig fyldte lidt for meget i min krop. Overvejer at gå ombord i den stak ugeblade min mor har leveret og klippe klistre et trusselbrev sammen til bøvhatten.
* Nu glemte jeg helt at have det dårligt?
Dagens sang: Årh...bliver det ret meget smukkere? Jeg tror det ikke.
Det har jeg ved gud ikke. Men føj, hvor jeg føler mig som noget, der burde aflives.
Gåturen til arbejdet i morges, føltes som at gå tværs over Grønland. Arbejdsdagen skulle bare gennemføres, så jeg kunne gå hele vejen hjem tværs over Grønland, så jeg kunne komme hjem under dynen.
(Og fes hele vejen. Virkelig charmerende - især fordi man glemmer, at man faktisk ikke er lydløs, selv om man ikke selv kan høre noget pga. musik i ørene. Total charmetrold. Men jeg føler min krop gærer).
Heldigvis var det en stille mandag uden store ordrer, så jeg kunne gemme mig lidt ved mit skrivebord og min computer og i stedet få styr på månedens fakturaer, menuplanlægninger og varebestilling. Alt sammen skyllet ned med en kold kakao og et vældigt stort krus kaffe.
Og så bestilte jeg mad hos Hungry.dk. Og fik en klam burger og fritter, hvor størstedelen ligger i skraldespanden lige nu.
Nå, men hvad så? Sådan bortset fra ynk og klynk?
Ligegyldige stikbemærkninger:
* Jeg er pissetræt af at høre om Ja/Nej-valget. Ikke at det ikke interesserer mig. Selvfølgelig gør det dét. Og jeg har aldrig tidligere læst så mange politiske artikler, så jeg kan tage et valg baseret på grundig reseach.
Men fanatiske ja og nej-vælgere burde bare proppes i en lydisoleret gummicelle til valget er overstået. For hold nu kæft, hvor får politik de værste sider frem i folk. Og jeg magter ikke folks private valgkampagner på deres Facebookprofiler, for det er tydeligvis komplet umuligt at argumentere sagligt og lade være med at fremstille modparten som analfabeter.
* Er skredet på Tinder og efter 1½ døgn er jeg allerede klar til at smække med døren.
Magter ikke mænd, der skriver "hihi" - mænd med solbriller (hvorfor må man ikke se deres øjne? Så vigtige er der sgu da ingen der er) - mænd der åbenbart har en skide fotograf med på alle deres cykelture - mænd, der nusser en tiger - mænd, der klatrer i bjerge - mænd, der skriver "Skriv hvis du vil vide mere - jeg er ikke så god til at fortælle om mig selv"...Okay bassemand...bare ærgerligt. Når du ikke engang orker at bruge bare et par minutter på at fortælle hvem du er, er jeg sådan set ret ligeglad med dig. Og endelig: Mænd, der - hvis man ikke lige svarer indenfor 20 min. går fuldstændig i klistertilstand med en sværm af beskeder: "Hallooooo?!" - "Faldt du i søvn???" - Mistede du interessen?".
For fucks sake! Nej, men jeg har sgu ikke mobilen limet til håndfladen.
Og så sletter jeg matchet. Magter ikke sådan noget. Men okay; det er da klart - hvis manden nu var voldsom dejlig, ville jeg nok bare nyde det.
Tror bare ikke Tinder er noget for mig.
* Kvinder på 42+ bør virkelig stoppe med at lave rottehaler på sig selv. Med mindre det er under et blowjob. Der kan det være praktisk. Dog er der mere klasse over en knold. Eller en stor mandehånd, der krammer håret stramt. Jarh...mrhm.
* Læger burde udskrive blowjobs på recept. Til kvinder, som mangler noget fornugtigt at bruge munden til.
* Fatter ikke forhold, hvor man ikke kysser hver dag og ofte? Seriøst; hvad sker der for det? Det er da netop så tindrende-kropskildrende-lækkert at forsvinde ind i et kys med den man elsker.
* Jeg er fabelagtig til at kysse. Jeg siger det bare...
* Spassernaboen har mistet respekten for mig og mit sure brev. Nu parkerer han igen sit kæmpe grimme lokum af en varevogn udenfor mine vinduer og lukker al lys ude.
Fik en ond trang til at mase hans ene sidespejl og blev faktisk helt bange for mig selv og den arrigskab, som pludselig fyldte lidt for meget i min krop. Overvejer at gå ombord i den stak ugeblade min mor har leveret og klippe klistre et trusselbrev sammen til bøvhatten.
* Nu glemte jeg helt at have det dårligt?
Dagens sang: Årh...bliver det ret meget smukkere? Jeg tror det ikke.
søndag den 29. november 2015
Rødhættes venindebog - Del II
Ja ja, når man nu stadig ikke er kommet længere end til 4. krus kaffe og egentlig ikke har planer om ret meget andet resten af dagen, kan man vel altid finde tid til en opdateret version af den populære "venindebog" fra 80'erne.
Hvor mange lys var der i lagkagen på din sidste fødselsdag?
Ingen. Jeg fik ikke engang lagkage. Men til gengæld var der masser af øl.
Har du nogen tatoveringer?
Næh. Ved bare jeg er typen, der fortryder to måneder senere.
Hvor højt elsker du dit arbejde/studie?
Jeg er da voldsom glad for mit job.
Har du nogensinde været forelsket?
Åh gud ja. I teenageårene var jeg kronisk forelsket. Gerne i flere på en gang. Med årene skal der mere til at vælte mig bagover. Men når det sker, så sker det også med hele hjertet og med tics om øjnene og det hele.
Har du været fuld?
Det...er sket.
Hvad farve har dine sokker (dem du har på nu)?
Hudfarvede. Med negle.
Hvad har fået dig til at råbe/tænke HVORFOR?:
At jeg - trods mine 40 år og masser af erfaring - alligevel bliver ved med at opsøge ting, som jeg på forhånd ved kommer til at gøre lidt nas.
Hvor vil du helst kysses?
Mrm. På munden, sgu da. Inderligt, dybt, nappende, legende, længe.
Yndlingsfilm?
En verden udenfor. Tror jeg.
Yndlingsrestaurant?
Alt andet end Jensens Bøfhus.
Hvad hader du?
Regninger. (Hvilket faktisk er pænt umodent). Frøer, snegle, alt der er slimet - med undtagelse af visse forplantningsorganer.
Yndlingsdyr?
Alt med poter.
Hvad er du mest til bytur/sofahygge?
Er det et trickspørgsmål, der skal afsløre, om man er en røvkedelig satan? Jamen, det aner jeg da ikke. Eller jo, det gør jeg faktisk. Sofahygge. Bytur gider jeg ikke rigtig. Efter min stress har jeg det stadig anstrengt med kæmpe menneskemængder. Og så er folk bare åndssvage og umulige at føre samtaler med på et diskotek.
Næh, stik mig privat hygge hvor man sidder med en balje rødvin og en spand alkohol og lytter til musik og snakker og griner.
Alternativt kan en pub godt gå an. Der er tilpas usnobbet stemning og øllene er billige og reelle.
Tror du på Ouija boards (ånden i glasset)?
Erhm...jeg ved det ikke. Men jeg har dælme ikke tænkt mig at afprøve det igen. Dog fantaserer jeg stadig om at få kontakt med en ordblind ånd og se hvordan glasset kurrer fortvivlet rundt på brættet.
Hvilken butik ville du købe dig fattig i?
Alle der sælger parfumer. <3
Hvad gør du når du keder dig?
Svælger i selvmedlidenhed. Eller ser dokumentarprogrammer.
Hvad kan irritere dig?
- Bløde hatte i trafikken.
- Folk, der ikke fatter meningen med en rundkørsel.
- Hjemmeværnet.
- Usikkerhed.
- Tykkelsen på mine tånegle.
- Mig selv.
Hvad kan glæde dig?
- Oprigtige komplimenter. Jeg er en sucker for dem. De går lige i hjertet og efterlader mig med en stemme, som når man taler til en labradorhvalp.
- Magien ved julen.
- At finde et nyt yndlingsnummer.
- At opdage en sanger/et band, som man aldrig har hørt om før og pludselig være helt ivrig i hjertet efter at høre alt de har produceret.
- At forsvinde i en boble og fordybe mig så meget i en film, at den kryber ind under huden på mig og bliver der i flere dage. Det er så smukt, når det sker.
- At ligge foran en pejs/brændeovn. Årh. Lyden, den knitrende lyd. Og duften.
Fortæl en hemmelighed om dig selv:
Jeg er enormt bange for om jeg nogensinde finder kærligheden igen. Jeg synes selv jeg er et godt catch. Personlighedsmæssigt.
Men jeg er bange for om mit udseende er for langt fra en mands drøm om en perfekt kæreste, som man kan vise frem - og at en mand derfor vælger en kvinde med knap så skøn personlighed, men et langt bedre Barbiedukke-perfekt-udseende.
Fortæl en mere:
Jeg har en del bekymringer om min kælder og når jeg finder en kæreste.
Jeg bruger den som en losseplads. Faktisk er jeg så stort et rodehoved, at jeg er et svin dernede. Og jeg ved jo bare, at i det øjeblik jeg kommer i et fast forhold, bliver jeg nødt til at få muget ud dernede, så jeg ikke behøver at skamme mig over at vise ham hele mit hjem.
Fuck mand; det kommer til at koste en uges afspadsering.
Hvor mange lys var der i lagkagen på din sidste fødselsdag?
Ingen. Jeg fik ikke engang lagkage. Men til gengæld var der masser af øl.
Har du nogen tatoveringer?
Næh. Ved bare jeg er typen, der fortryder to måneder senere.
Hvor højt elsker du dit arbejde/studie?
Jeg er da voldsom glad for mit job.
Har du nogensinde været forelsket?
Åh gud ja. I teenageårene var jeg kronisk forelsket. Gerne i flere på en gang. Med årene skal der mere til at vælte mig bagover. Men når det sker, så sker det også med hele hjertet og med tics om øjnene og det hele.
Har du været fuld?
Det...er sket.
Hvad farve har dine sokker (dem du har på nu)?
Hudfarvede. Med negle.
Hvad har fået dig til at råbe/tænke HVORFOR?:
At jeg - trods mine 40 år og masser af erfaring - alligevel bliver ved med at opsøge ting, som jeg på forhånd ved kommer til at gøre lidt nas.
Hvor vil du helst kysses?
Mrm. På munden, sgu da. Inderligt, dybt, nappende, legende, længe.
Yndlingsfilm?
En verden udenfor. Tror jeg.
Yndlingsrestaurant?
Alt andet end Jensens Bøfhus.
Hvad hader du?
Regninger. (Hvilket faktisk er pænt umodent). Frøer, snegle, alt der er slimet - med undtagelse af visse forplantningsorganer.
Yndlingsdyr?
Alt med poter.
Hvad er du mest til bytur/sofahygge?
Er det et trickspørgsmål, der skal afsløre, om man er en røvkedelig satan? Jamen, det aner jeg da ikke. Eller jo, det gør jeg faktisk. Sofahygge. Bytur gider jeg ikke rigtig. Efter min stress har jeg det stadig anstrengt med kæmpe menneskemængder. Og så er folk bare åndssvage og umulige at føre samtaler med på et diskotek.
Næh, stik mig privat hygge hvor man sidder med en balje rødvin og en spand alkohol og lytter til musik og snakker og griner.
Alternativt kan en pub godt gå an. Der er tilpas usnobbet stemning og øllene er billige og reelle.
Tror du på Ouija boards (ånden i glasset)?
Erhm...jeg ved det ikke. Men jeg har dælme ikke tænkt mig at afprøve det igen. Dog fantaserer jeg stadig om at få kontakt med en ordblind ånd og se hvordan glasset kurrer fortvivlet rundt på brættet.
Hvilken butik ville du købe dig fattig i?
Alle der sælger parfumer. <3
Hvad gør du når du keder dig?
Svælger i selvmedlidenhed. Eller ser dokumentarprogrammer.
Hvad kan irritere dig?
- Bløde hatte i trafikken.
- Folk, der ikke fatter meningen med en rundkørsel.
- Hjemmeværnet.
- Usikkerhed.
- Tykkelsen på mine tånegle.
- Mig selv.
Hvad kan glæde dig?
- Oprigtige komplimenter. Jeg er en sucker for dem. De går lige i hjertet og efterlader mig med en stemme, som når man taler til en labradorhvalp.
- Magien ved julen.
- At finde et nyt yndlingsnummer.
- At opdage en sanger/et band, som man aldrig har hørt om før og pludselig være helt ivrig i hjertet efter at høre alt de har produceret.
- At forsvinde i en boble og fordybe mig så meget i en film, at den kryber ind under huden på mig og bliver der i flere dage. Det er så smukt, når det sker.
- At ligge foran en pejs/brændeovn. Årh. Lyden, den knitrende lyd. Og duften.
Fortæl en hemmelighed om dig selv:
Jeg er enormt bange for om jeg nogensinde finder kærligheden igen. Jeg synes selv jeg er et godt catch. Personlighedsmæssigt.
Men jeg er bange for om mit udseende er for langt fra en mands drøm om en perfekt kæreste, som man kan vise frem - og at en mand derfor vælger en kvinde med knap så skøn personlighed, men et langt bedre Barbiedukke-perfekt-udseende.
Fortæl en mere:
Jeg har en del bekymringer om min kælder og når jeg finder en kæreste.
Jeg bruger den som en losseplads. Faktisk er jeg så stort et rodehoved, at jeg er et svin dernede. Og jeg ved jo bare, at i det øjeblik jeg kommer i et fast forhold, bliver jeg nødt til at få muget ud dernede, så jeg ikke behøver at skamme mig over at vise ham hele mit hjem.
Fuck mand; det kommer til at koste en uges afspadsering.
Så er der gang i den igen på Gul & Gratis
Forførende?
Ligner jo fandeme noget der er træt af at blive pustet op. Jeg er dog vild med fingeren i munden.
Ligner jo fandeme noget der er træt af at blive pustet op. Jeg er dog vild med fingeren i munden.
Det lyder trygt. Helt klart.
Stop nu med det vanvid. Udover det er en bakteriebombe, er det jo i bund og grund bare klamt og sært.
Okay...Jeg tror faktisk ikke jeg vil vide, hvor stor den dildo er.
Fordi du skal være hjemme ved konen efter kl. 15:00?
Du sender et gane billede? Wow, that's hot!
Ham her; han har den rette mængde ironi.
lørdag den 28. november 2015
Jeg er verdens bedste faster
I hvert fald hvis man spørger mine to nevøer på 7 og 9 år. Og I ved jo nok, at fra børn og fulde folk skal man høre sandheden.
Sagen er, at de to pussetrolde tager på krydstogt med deres forældre om 12 dage og derfor er de ikke hjemme i julen. Så derfor var de på overnatning her i hytten fra i går til i dag. De skal jo for pokker have lidt dansk jul, inden de tøffer til Mexico.
Så der blev bagt pebernødder. Jeg havde selvfølgelig - jysk som jeg er - lavet en dej så stor (og dét lød forkert), at der var pebernødder nok til hele Silkeborg. Typisk mig. Jeg kører efter arbejdsmål når jeg er hjemme.
Men det startede glimrende. Vi hørte julemusik, vi rullede og vi trillede og jeg sang og de grinede (kærligt) af mig. Og efter 1½ plade, gad de ligesom ikke dét mere. Jeg kunne godt fornemme hvor det bar hen ad, da deres pebernødder blev større og større og til sidst lignede farsbrød.
Og så skred de ind og spillede GTA (jo, de HAR fået lov af forældrene. De må bare ikke skyde nogen eller i det hele taget slå ihjel) og jeg blev efterladt med pebernøddedej op til albuerne.
Men årh, de er dejlige. Det er de altså. Det er dælme ubetinget kærlighed. "Du er verdens bedste faster!" - "Vi vil ikke hjem" - "Hvornår må vi komme herned igen?" - "Må vi komme med dig på arbejde en dag?" - "Vi SKAL ses inden vi rejser" - "Du er verdensmester til at lave mad" (Verdens største løgn, men jeg labber det i mig).
Selv de to bamserensdyr jeg havde købt til dem, så de kunne få lidt der lugtede af jul med i flyet, var en kæmpe succes. Og for fanden; vi taler om to drenge, der spiller GTA. Men de der bamser var "den bedste gave man kan få".
Og der blev tændt stearinlys i hele hytten. Og det er mange. Jeg har jo en sær fetish med at samle på lysestager, så temp. var sådan ca. så høj, at man følte man sad i en sauna i overgangsalderen.
Men det var hyggeligt. Og vi puttede. Og spiste skumbananer og så juletegnefilm.
Elsker dem, som var de mine egne. Det gør jeg virkelig.
Og nu er der ro på settet igen. Sundhedssøn og Uglen er atter bag deres døre og i gang med at få indhentet det tabte på www. Og jeg slapper af og spiser æbler.
Har handlet, så jeg ikke behøver forlade matriklen i morgen. Endda i natbukser og bamsestøvler og daggamle make up rester. Fatter stadig ikke, at jeg lod mig selv gå ud på gaden sådan? Og ved ikke, om det er et nederlag eller en sejr?
(Hverdagen ville bare være så meget nemmere, hvis man var smuk au natural).
Og så har jeg indviet min gammeldags kødhakker. Med stjernen. Mrm. I ved, til vanillekranse. Det blev en succes. Som altid blev hele vanillestænger blendet sammen med mandlerne. Og så får man altså en vanilleorgasme i munden. (Og nu har jeg lyst til sex....Crap. Man vil fandeme altid have det man ikke har. En forbandet naturlov).
Alkofri weekend. Og hvor er det skønt. Magter, gider eller orker ikke at være promillesocial hver weekend. Nogle gange er det bare fedt at være hjemme og bare være til. Og gå i natbukser og have håret knoklet op på toppen af issen i en knold, som ligner en eksploderet tennisbold. Og sladre med veninderne i tlf. Og se serier. Og læse. Og drikke masser af kaffe. Mageløs kvalitetstid er hvad det er.
Men når det er sagt, så lader jeg også op. Næste weekend er jeg inviteret hen til yndlingsmenneskerne to huse herfra. Mad, smøger, øl og vin. Og masser af latter. Og en tur på sportspub (eller bodega?) til flere øl. Arh, men jeg kan mærke det bliver godt! Og dinglende.
Og så er det jo weekenden efter, hvor det er firmajulefrokosten. Yes. Det bliver muligvis også dinglende. Så ærligt talt; jeg kan vist med god samvittighed lave en u-vending ned i sengen om lidt med en god serie og 560 gram natcreme i ansigtet.
Ja, jeg er 40 år og periodevis kedelig. Og jeg er vild med det!
Sagen er, at de to pussetrolde tager på krydstogt med deres forældre om 12 dage og derfor er de ikke hjemme i julen. Så derfor var de på overnatning her i hytten fra i går til i dag. De skal jo for pokker have lidt dansk jul, inden de tøffer til Mexico.
Så der blev bagt pebernødder. Jeg havde selvfølgelig - jysk som jeg er - lavet en dej så stor (og dét lød forkert), at der var pebernødder nok til hele Silkeborg. Typisk mig. Jeg kører efter arbejdsmål når jeg er hjemme.
Men det startede glimrende. Vi hørte julemusik, vi rullede og vi trillede og jeg sang og de grinede (kærligt) af mig. Og efter 1½ plade, gad de ligesom ikke dét mere. Jeg kunne godt fornemme hvor det bar hen ad, da deres pebernødder blev større og større og til sidst lignede farsbrød.
Og så skred de ind og spillede GTA (jo, de HAR fået lov af forældrene. De må bare ikke skyde nogen eller i det hele taget slå ihjel) og jeg blev efterladt med pebernøddedej op til albuerne.
Men årh, de er dejlige. Det er de altså. Det er dælme ubetinget kærlighed. "Du er verdens bedste faster!" - "Vi vil ikke hjem" - "Hvornår må vi komme herned igen?" - "Må vi komme med dig på arbejde en dag?" - "Vi SKAL ses inden vi rejser" - "Du er verdensmester til at lave mad" (Verdens største løgn, men jeg labber det i mig).
Selv de to bamserensdyr jeg havde købt til dem, så de kunne få lidt der lugtede af jul med i flyet, var en kæmpe succes. Og for fanden; vi taler om to drenge, der spiller GTA. Men de der bamser var "den bedste gave man kan få".
Og der blev tændt stearinlys i hele hytten. Og det er mange. Jeg har jo en sær fetish med at samle på lysestager, så temp. var sådan ca. så høj, at man følte man sad i en sauna i overgangsalderen.
Men det var hyggeligt. Og vi puttede. Og spiste skumbananer og så juletegnefilm.
Elsker dem, som var de mine egne. Det gør jeg virkelig.
Og nu er der ro på settet igen. Sundhedssøn og Uglen er atter bag deres døre og i gang med at få indhentet det tabte på www. Og jeg slapper af og spiser æbler.
Har handlet, så jeg ikke behøver forlade matriklen i morgen. Endda i natbukser og bamsestøvler og daggamle make up rester. Fatter stadig ikke, at jeg lod mig selv gå ud på gaden sådan? Og ved ikke, om det er et nederlag eller en sejr?
(Hverdagen ville bare være så meget nemmere, hvis man var smuk au natural).
Og så har jeg indviet min gammeldags kødhakker. Med stjernen. Mrm. I ved, til vanillekranse. Det blev en succes. Som altid blev hele vanillestænger blendet sammen med mandlerne. Og så får man altså en vanilleorgasme i munden. (Og nu har jeg lyst til sex....Crap. Man vil fandeme altid have det man ikke har. En forbandet naturlov).
Alkofri weekend. Og hvor er det skønt. Magter, gider eller orker ikke at være promillesocial hver weekend. Nogle gange er det bare fedt at være hjemme og bare være til. Og gå i natbukser og have håret knoklet op på toppen af issen i en knold, som ligner en eksploderet tennisbold. Og sladre med veninderne i tlf. Og se serier. Og læse. Og drikke masser af kaffe. Mageløs kvalitetstid er hvad det er.
Men når det er sagt, så lader jeg også op. Næste weekend er jeg inviteret hen til yndlingsmenneskerne to huse herfra. Mad, smøger, øl og vin. Og masser af latter. Og en tur på sportspub (eller bodega?) til flere øl. Arh, men jeg kan mærke det bliver godt! Og dinglende.
Og så er det jo weekenden efter, hvor det er firmajulefrokosten. Yes. Det bliver muligvis også dinglende. Så ærligt talt; jeg kan vist med god samvittighed lave en u-vending ned i sengen om lidt med en god serie og 560 gram natcreme i ansigtet.
Ja, jeg er 40 år og periodevis kedelig. Og jeg er vild med det!
onsdag den 25. november 2015
Når det eneste der duer, er en omgang 9/11 konspirationsdokumentar
I kender det godt, ikke?
En bestemt duft, et bestemt klip, en sang eller bare en pludselig uinviteret tanke, som losser et cirkelspark midt i ens mellemgulv, så man lige kan smage mavesyren, mens minderne holder technofest oppe i ens hoved.
Det er møg ubehageligt. Og slet ikke retfærdigt. Jeg plejer ellers at klare det forrygende selv; at opsøge ting, som jeg på forhånd ved ender med at gøre noget dumt ved mit humør og min tankevirksomhed. Så når det kommer helt af sig selv, bliver jeg sgu fornærmet.
Og så gør jeg det jeg altid gør; forsvinder ind i musikken. Det plejer at hjælpe. På allersmukkeste vis kan jeg nemlig på den måde få placeret nogle tanker og følelser på de rette hylder.
Men i dag gik det ikke helt efter planen. Jeg lå ellers bare og passede mig selv på sofaen og så noget dokumentar og pludselig blev der vist et klip, som sendte mig 9 år tilbage i tiden og placerede mig midt i et lorteminde, som jeg ville betale mange penge for at få slettet fra min harddisk.
Musikken gjorde det bare værre. Hvilket sjældent sker. Og så gik jeg i gang med at streame sidste afsnit af "Gift ved første blik". Og det gik da helt galt. Skal jeg da nok lige love for. På en mærkværdig måde.
Venstre øje begyndte at græde. Ikke voldsomt eller snotfremkaldende. Bare en stille, men lind strøm af tårer, der piblede frem.
Højre øje derimod; nope! Knastørt. Ikke en tåre i sigte. Heller ikke, da munden begyndte at krølle sammen og ligne et pyntebånd på et billigt håndklæde, som efter en lidt for varm tur i vaskemaskinen, krymper og krøller sig sammen, gad højre øje at være med. Og venstre holdt sig ikke tilbage, vil jeg da lige påpege. Der var tårer nok til at vande 19 orkideer.
Og så skred jeg altså i seng. Det kan man lige så godt. Og her ligger jeg nu. På maven, med en 7 kg. tung Maine Coon kat på mine bagben.
Det er okay. Nogle dage skal der luftes ud i følelserne. Man kan jo ikke fravælge de dårlige minder. (Ville ellers være skide smart). De er jo for pokker en grund til ens udvikling og personlighed. Men derfor må man godt græde over det.
Jeg bliver i hvert fald nødt til det. Og det gør ondt at huske visse ting.Sådan "helt-ind-til-knoglerne"-ondt.
Så derfor skred jeg i sengen til plejehjemstid. Kan lige så godt bare tage tyren ved hornene (som om nogen nogensinde ville gøre det - bogstaveligt talt) og få det ud af systemet og erklære dagen for slut for i dag.
Jeg ved jo, at det hjælper at få tudet det sidste ud. Og få små-smadret personen fra fortiden. (Jeg vinder altid samtlige argumenter i diskussionerne i mit hoved). Og så håber jeg bare på, at karma ordner resten med en rusten rive.
Når det er gjort, er der kun én ting der hjælper. At putte sig under dynen, få placeret hovedet i en rede mellem de fire hovedpuder og forsvinde ind i en gang 9/11 konspirationsdokumentar. Det er ligesom om det hjælper at tage detektivhatten på og koncentrere sig om detaljerne.
Der er mange uldne ting vedr. 9/11. Rigtig mange. Bygning 7 blev sgu sendt i jorden af controlled demolition. Selvfølgelig gjorde den det.
Pentagon er ikke blevet ramt af et stort passagerfly. No way! Der er intet der stemmer ved den historie. Og ærligt talt; var det ikke lige pudsigt nok, at begge WTC-tårne kunne kollapse på akkurat samme måde?
Jeg vil kende sandheden!
En bestemt duft, et bestemt klip, en sang eller bare en pludselig uinviteret tanke, som losser et cirkelspark midt i ens mellemgulv, så man lige kan smage mavesyren, mens minderne holder technofest oppe i ens hoved.
Det er møg ubehageligt. Og slet ikke retfærdigt. Jeg plejer ellers at klare det forrygende selv; at opsøge ting, som jeg på forhånd ved ender med at gøre noget dumt ved mit humør og min tankevirksomhed. Så når det kommer helt af sig selv, bliver jeg sgu fornærmet.
Og så gør jeg det jeg altid gør; forsvinder ind i musikken. Det plejer at hjælpe. På allersmukkeste vis kan jeg nemlig på den måde få placeret nogle tanker og følelser på de rette hylder.
Men i dag gik det ikke helt efter planen. Jeg lå ellers bare og passede mig selv på sofaen og så noget dokumentar og pludselig blev der vist et klip, som sendte mig 9 år tilbage i tiden og placerede mig midt i et lorteminde, som jeg ville betale mange penge for at få slettet fra min harddisk.
Musikken gjorde det bare værre. Hvilket sjældent sker. Og så gik jeg i gang med at streame sidste afsnit af "Gift ved første blik". Og det gik da helt galt. Skal jeg da nok lige love for. På en mærkværdig måde.
Venstre øje begyndte at græde. Ikke voldsomt eller snotfremkaldende. Bare en stille, men lind strøm af tårer, der piblede frem.
Højre øje derimod; nope! Knastørt. Ikke en tåre i sigte. Heller ikke, da munden begyndte at krølle sammen og ligne et pyntebånd på et billigt håndklæde, som efter en lidt for varm tur i vaskemaskinen, krymper og krøller sig sammen, gad højre øje at være med. Og venstre holdt sig ikke tilbage, vil jeg da lige påpege. Der var tårer nok til at vande 19 orkideer.
Og så skred jeg altså i seng. Det kan man lige så godt. Og her ligger jeg nu. På maven, med en 7 kg. tung Maine Coon kat på mine bagben.
Det er okay. Nogle dage skal der luftes ud i følelserne. Man kan jo ikke fravælge de dårlige minder. (Ville ellers være skide smart). De er jo for pokker en grund til ens udvikling og personlighed. Men derfor må man godt græde over det.
Jeg bliver i hvert fald nødt til det. Og det gør ondt at huske visse ting.Sådan "helt-ind-til-knoglerne"-ondt.
Så derfor skred jeg i sengen til plejehjemstid. Kan lige så godt bare tage tyren ved hornene (som om nogen nogensinde ville gøre det - bogstaveligt talt) og få det ud af systemet og erklære dagen for slut for i dag.
Jeg ved jo, at det hjælper at få tudet det sidste ud. Og få små-smadret personen fra fortiden. (Jeg vinder altid samtlige argumenter i diskussionerne i mit hoved). Og så håber jeg bare på, at karma ordner resten med en rusten rive.
Når det er gjort, er der kun én ting der hjælper. At putte sig under dynen, få placeret hovedet i en rede mellem de fire hovedpuder og forsvinde ind i en gang 9/11 konspirationsdokumentar. Det er ligesom om det hjælper at tage detektivhatten på og koncentrere sig om detaljerne.
Der er mange uldne ting vedr. 9/11. Rigtig mange. Bygning 7 blev sgu sendt i jorden af controlled demolition. Selvfølgelig gjorde den det.
Pentagon er ikke blevet ramt af et stort passagerfly. No way! Der er intet der stemmer ved den historie. Og ærligt talt; var det ikke lige pudsigt nok, at begge WTC-tårne kunne kollapse på akkurat samme måde?
Jeg vil kende sandheden!
tirsdag den 24. november 2015
Den lille Rødhætte og de frække bukser
Vi skal holde julefrokost i firmaet om 1½ uge og festudvalget er godt i gang. Det hele er meget tys-tys, men rygtet forlyder, at de forstår at feste igennem. (Okay, det ved jeg de gør. Var jo ligesom med til personaledagen i sommers).
I indbydelsen bliver vi bedt om at aflevere et billede af os selv som barn. Seneste indleveringsfrist er en uge før festen.
Så jeg gik i gemmerne og fandt et billede af mig selv fra de smukke 70'ere. Bemærk de frække bukser, som nok ikke ville smyge sig så smukt om mine hofter i dag.
Og jeg; jeg er ægte rødhåret. Se selv:
Jeg er specielt vild med hvordan farverne i hele billedet matcher. Mit hår har jo samme farve som klaveret. Og den karrygule t-shirt står jo smukt til min lyse hud.
I indbydelsen bliver vi bedt om at aflevere et billede af os selv som barn. Seneste indleveringsfrist er en uge før festen.
Så jeg gik i gemmerne og fandt et billede af mig selv fra de smukke 70'ere. Bemærk de frække bukser, som nok ikke ville smyge sig så smukt om mine hofter i dag.
Og jeg; jeg er ægte rødhåret. Se selv:
Jeg er specielt vild med hvordan farverne i hele billedet matcher. Mit hår har jo samme farve som klaveret. Og den karrygule t-shirt står jo smukt til min lyse hud.
mandag den 23. november 2015
Hvilke ting i hjemmet kan bruges som sexlegetøj?
Jeg googlede faktisk efter noget helt andet. Og så klikkede jeg. Og klikkede. Og endte på en eller anden sær side, hvor folk kommer med eksempler på, hvad man kan bruge som sexlegetøj.
Mmmja...
Husholdningsfilm.
(Som kondom? Eller en gang body wrap? Eller over ansigtet? Altså, jeg er all-in når det handler om at være try-sexual, men lige Vita Wrap kan jeg godt undvære i sengen. Kan desuden slet slet ikke overskue tanken om mig selv rullet ind i sådan noget. Ville ligne en ukogt hamburgerryg)
Playstation-controller.
(Nej, vel? Køb dog en dildo i stedet for det der. Folk skal sidde med den controller i hånden)
Avocado.
(But why? How?)
En god træspartel.
(Say no more).
Tandtråd,
(huh?)
En armbolt.
(Som skal placeres hvor?)
El-tandbørsten på klitoris har konen været ret begejstret for.
(Argh, men for pokker! Køb dog en vibrator. Det der er jo bare ækelt).
Brug en vingummi-ring som pikring ud over hans manddom.
(Ja ja - hvorfor ikke. Men lad nu være med at kalde det "manddom". Det lyder som noget fra en erotisk novelle i Ude & Hjemme)
Og så er der denne her...
Som dreng lavede jeg min egen fleshlight af et stykke nedløbsrør i plastik og en halv meter slange til min knallert. Slangen kom indeni røret og i den ene ende vred jeg 2-3 cm af slangens ene ende ud omkring røret så den sad godt fast. Den anden ende bukkede jeg bare rundt og satte en stor elastik rundt om. Så fyldte jeg en tom hårshampoflaske op med en god tyk olivenolie fra min mors køkkenskab. Da jeg skulle indvie den om aftenen gned jeg først lidt olie rundt i slangen med fingrene og satte den så i klemme under madrassen, og så var jeg klar til det første skud. Det fungerede helt forrygende, pikken gled helt i bund med et stød og jeg kom næsten med det samme den første gang. Da jeg havde sundet mig lidt blev jeg stiv igen og jeg kneppede noget længere i dybe stød indtil jeg fik udløsning og sprøjtede en gang til. Næste morgen gjorde jeg den ren med varmt vand og sæbe og gemte den i bunden af en skuffe på mit værelse. Jeg havde aldrig problemer med den, lige bortset fra når jeg af og til gik lidt for hårdt til den, så pikken blev helt øm og tyk. Så er der jo ikke andet for end at holde pause et par dage. Den blev brugt i mange år, også da jeg nogle år senere blev gift, og havde brug for at lette trykket selv.
Nedløbsrør og knallertslange...Den kombination havde jeg aldrig gættet kunne være seksuel.
Mmmja...
Husholdningsfilm.
(Som kondom? Eller en gang body wrap? Eller over ansigtet? Altså, jeg er all-in når det handler om at være try-sexual, men lige Vita Wrap kan jeg godt undvære i sengen. Kan desuden slet slet ikke overskue tanken om mig selv rullet ind i sådan noget. Ville ligne en ukogt hamburgerryg)
Playstation-controller.
(Nej, vel? Køb dog en dildo i stedet for det der. Folk skal sidde med den controller i hånden)
Avocado.
(But why? How?)
En god træspartel.
(Say no more).
Tandtråd,
(huh?)
En armbolt.
(Som skal placeres hvor?)
El-tandbørsten på klitoris har konen været ret begejstret for.
(Argh, men for pokker! Køb dog en vibrator. Det der er jo bare ækelt).
Brug en vingummi-ring som pikring ud over hans manddom.
(Ja ja - hvorfor ikke. Men lad nu være med at kalde det "manddom". Det lyder som noget fra en erotisk novelle i Ude & Hjemme)
Og så er der denne her...
Som dreng lavede jeg min egen fleshlight af et stykke nedløbsrør i plastik og en halv meter slange til min knallert. Slangen kom indeni røret og i den ene ende vred jeg 2-3 cm af slangens ene ende ud omkring røret så den sad godt fast. Den anden ende bukkede jeg bare rundt og satte en stor elastik rundt om. Så fyldte jeg en tom hårshampoflaske op med en god tyk olivenolie fra min mors køkkenskab. Da jeg skulle indvie den om aftenen gned jeg først lidt olie rundt i slangen med fingrene og satte den så i klemme under madrassen, og så var jeg klar til det første skud. Det fungerede helt forrygende, pikken gled helt i bund med et stød og jeg kom næsten med det samme den første gang. Da jeg havde sundet mig lidt blev jeg stiv igen og jeg kneppede noget længere i dybe stød indtil jeg fik udløsning og sprøjtede en gang til. Næste morgen gjorde jeg den ren med varmt vand og sæbe og gemte den i bunden af en skuffe på mit værelse. Jeg havde aldrig problemer med den, lige bortset fra når jeg af og til gik lidt for hårdt til den, så pikken blev helt øm og tyk. Så er der jo ikke andet for end at holde pause et par dage. Den blev brugt i mange år, også da jeg nogle år senere blev gift, og havde brug for at lette trykket selv.
Nedløbsrør og knallertslange...Den kombination havde jeg aldrig gættet kunne være seksuel.
Hættetanker
Har:
- Fundet en masse lyskæder jeg havde glemt jeg havde. Måtte opgive at finde plads til dem alle, men har med vold fået presset en i klemme op ad døren til toilettet med en tegnestift.
- Trådt et skridt tilbage og jokket direkte oven på en pose med julekugler.
- Gået andegang hjem fra byen fordi strømpebukser igen valgte at skride fra hoftepartiet. Endte med at hoppe på cyklen til sidst (som jeg ellers trak pga. glat føre) fordi jeg snart ville ende commando i frostvejr.
Gik ikke så godt i første forsøg. Nederdel var for lang og omfavnede venstre pedal, så havde lige et par sekunders panik, hvor jeg sad fast på sadel uden at kunne træde pedalen rundt.
- Fået leveret en frisk sending mindreværd. I paller.
- Virkelig lyst til at kysse. Og nappe i nogens læber. Og forføre en underarm. Og putte foran en pejs eller en brændeovn med noget varmt i et krus.
Dagens optur:
Der blev smilet og kaldt "Hej smukke" efter mig på gågaden.
Dagens nedtur:
Det var en 60+ årig mand, der sad og hev i en harmonika med en (tom) hat foran sig.
Uh-uh:
Julen er flyttet indenfor i hættehytten.
Dagens frustration:
Var i Føtex. Skulle købe nogle varer til jobbet og havde som altid glemt indkøbssedlen hjemme. Måtte køre den hjem på hukommelsen, hvilket ville have gået glimrende, hvis det ikke lige var fordi der var to personer på samme tid i Føtex med et ikke-ubetydeligt anfald af tourette.
Og jo jo, jeg har da sympati for sådanne mennesker. Det er da synd. (Selv om jeg i visse tilfælde kunne se muligheder i at simulere at have den lidelse. "KYS MIG! DU' LÆKKER! GIV MIG DIN GYLP!") Men for fanden, det er jo fuldkommen umuligt at koncentrere sig, når der render to rundt og brøler i munden på hinanden.
Begyndte næsten at svede, mens jeg stak i hurtiggang mod den anden ende af butikken for at få tankero, hvilket ikke hjalp synderligt meget. Skal da lige love for at der var pondus i de stemmebånd.
Begyndte næsten at svede, mens jeg stak i hurtiggang mod den anden ende af butikken for at få tankero, hvilket ikke hjalp synderligt meget. Skal da lige love for at der var pondus i de stemmebånd.
Skal i den grad:
- Tidligt i seng. Skal møde pænt tidligt.
- Lære at have mere tålmodighed, når jeg barberer ben. Bagben ligner noget, der er slæbt efter en bil.
- Lære at have mere tålmodighed, når jeg barberer ben. Bagben ligner noget, der er slæbt efter en bil.
Bliver sgu lidt trist om hjertet af:
- Regeringen.
- Folk, der er så politisk stædige, at man ikke kan føre en normal diskussion på et normalt niveau med dem. Herregud; vi kan vel for pokker alle lære noget af at tale med folk fra andre politiske grøftekanter? Det behøver jo ikke være en skyttegrav, vel?
- Mit køkken. Det virker ret urimeligt at jeg ikke har et fedt et af slagsen, når man tænker på hvad mit levebrød er.
Bliver til gengæld varm om hjertet af:
- Smukke mandeøjne.
- Et smil fra en fremmed. Mand som kvinde. Underordnet. Gør mig sgu bare så glad, når man lige kan sende hinanden et "Hva' så, stranger...Ja, det er et gedemarked her i Føtex, men nu smiler vi lige til hinanden og bruger noget positiv energi i stedet"-smil.
- Bløde læber, som kysser så perfekt, at man ville ønske livet havde en pauseknap. (Bare sådan generelt. Ikke?)
- Julen. Ja, folk griner af mig. Ja, nogle mennesker synes måske ligefrem jeg er lidt småplat og for meget. Men hey; hvad så? Jeg skammer mig ikke over det. Tværtimod. Julen ER da smuk og magisk og jeg kan kun se det som et plus, at jeg har bevaret evnen til at få en følelse af magi og ro ved tanken om julen.
Hey...Ved I hvad?
Jeg skrider i kælderen nu og finder julepynten frem. Jeg hverken kan eller vil vente længere.
søndag den 22. november 2015
Efter to julefrokoster...
er det blevet søndag.
Og hold nu op en weekend. Fredagens julefrokost var uforglemmelig. Ja...det må være det ord jeg vil vælge at bruge. Uforglemmelig, sjov og med dejlige elementer.
Og nu er det søndag (vil jeg lige pointere igen) og jeg har mere end nogensinde brug for dette...Lige nu Lige her.
Men men men - nu er jeg jo ikke en kvinde, der er kendt for at klynke. Så i stedet må jeg fokusere på andre ting. Som f.eks. at jeg har fri i morgen. At jeg har kakaomælk. Og at jeg lige har opdaget serien "Medium".
Og at jeg ikke har postet det selfie nogle steder, som jeg tog i min brandert i min seng fredag nat.
Og hold nu op en weekend. Fredagens julefrokost var uforglemmelig. Ja...det må være det ord jeg vil vælge at bruge. Uforglemmelig, sjov og med dejlige elementer.
Og nu er det søndag (vil jeg lige pointere igen) og jeg har mere end nogensinde brug for dette...Lige nu Lige her.
Men men men - nu er jeg jo ikke en kvinde, der er kendt for at klynke. Så i stedet må jeg fokusere på andre ting. Som f.eks. at jeg har fri i morgen. At jeg har kakaomælk. Og at jeg lige har opdaget serien "Medium".
Og at jeg ikke har postet det selfie nogle steder, som jeg tog i min brandert i min seng fredag nat.
lørdag den 21. november 2015
Dagen derpå
Julefrokost i aftes/nat med verdens bedste radiostation. Strømpebukser kan stå selv. Er gennemblødt af drinks, fordi jeg traditionen tro smed skoene.
Gider ikke skrive lige nu. Skal være til familiejulefrokost om en time. (Og ligger stadig i morgenkåbe og med alkoholikerånde og pufhår.
I aftes:
I dag...
Gider ikke skrive lige nu. Skal være til familiejulefrokost om en time. (Og ligger stadig i morgenkåbe og med alkoholikerånde og pufhår.
I aftes:
I dag...
fredag den 20. november 2015
Fuck you, Regering. Fuck you very very much
Dette er ingen fordom. Det er dokumenteret i artikler, som jeg selvfølgelig ikke kan (læs: gider) finde lige nu.
DF's vælgere er ofte arbejdsløse/på kontanthjælp. (Og lad mig komme fluekneppere i forkøbet, som bare VIL læse alt ind i ingenting: Nej, der er intet galt med at være arbejdsløs eller på kontanthjælp).
Gad vide hvordan de vælgere har det nu? Hva'? Sådan nu, hvor den bunduintelligente regering har fået gennemtrumfet deres moderne kontanthjælpsloft, mens Joachim B. Olsen med garanti har været nødt til at nuldre sine klamme kugler undervejs, fordi tilfredsstillelsen hos ham er noget nær klimaks.
Det er pisse synd for dem, der rammes økonomisk af det nye tiltag. Gu' er det så. Men for helvede, hvor har jeg dog et inderligt håb om, at dette kan få dem til at vågne op og fatte, at de sgu nok skal placere deres stemme anderledes til næste valg.
Man kan lige se, hvordan Randi fra Horsens har siddet og hoppet af fryd i sin virkelig grimme grålige/lilla stofsofa, da regeringen fremlagde den nye asylpolitik. Hun var glad. (Eller glaai, som vi siger i Jylland). Og hendes mand Henrik, som er langtidsledig (som han vælger at kalde sig selv endnu, da det jo hed det dengang i 80'erne - men i virkeligheden er han kontanthjælpsrytter på 21. år - dog afbrudt af småjobs, som SKAT ikke kender noget til) og månedens kunde i Fleggard, er endnu mere glaii. For han hader alt der er fremmed. Ifølge ham, er folk der spiser hummus nogle "krakemutter" og alle muslimer er fandengalme nogle terrorister, som sikkert kun går med burka og løse gevanter for at skjule bombebæltet.
Joeh, Randi og Henrik var glade. Og det fejrede de med en dobbeltpaneret karbonade og et glas "Fun" appelsinsaft. For deres parti - DF - har jo været med til at redde landet fra at blive befængt med flygtninge i ulveklæder.
"Bekvemmelighedsflygtninge", fnøs Henrik, så der røg en klump rasp og smeltet margarine ud af munden på ham og landede på den solblegede lyskrans på den Holmegaardsinspirerede lysestage midt på det laminerede køkkenbord, som han fik klunset sig til på genbrugspladsen.
Og Randi nikkede samstemmigt, mens hendes kæber arbejdede lystigt med karbonaden og de lidt for råstegte kartofler. For hun vidste nok, hvordan folk så ud, hvis de virkelig flygtede fra noget grimt. De havde hverken iPads, mobiltelefoner, hår på hovedet eller tøj på kroppen, da de blev lukket ud fra Birkenau dengang i 1945.
"Familiesammenføring" var et ord, som både Randi og Henrik fik allergi over. "Man skal være glad for HVAD man har og får - så må de fandeme vente med at se deres familie til krigen er overstået og de kan rejse hjem med returbillet", sagde Henrik altid. Henrik havde dog ikke helt forstået betydningen af ordet retur, men det gjorde ikke så meget, for det gjorde hans venner heller ikke.
Jo, der var glæde i det lille utætte udlejningshus.
Lige indtil i går, hvor Henrik og Randis politikguruer jog en semiskæv brødkniv (hvilket var sært, for da de købte kniven via TV-shop, blev der ellers lovet i reklamerne, at kniven var så stærk, at den kunne skære et 3-årigt egetræ over uden at blive skæv) ind i ryggen på dem og afslørede, at fra foråret 2016 ville deres økonomi blive svært udfordret, thi DF havde vendt deres kernevælgere ryggen og pisset op af dem i medvind.
Jeg har ondt af Randi og Henrik. Uanset hvor dumme folk er, fortjener ingen at få en psykisk mavepuster og pludselig stå med en stor fed tung sort sky over hovedet, som med jævne mellemrum kaster op og sender lyn ned mod jorden, som brænder "økonomiske problemer" og "soon" ned i træplankerne på terrassen, som bare gør pisse ondt på dem, som ikke har valgt at være udenfor arbejdsmarkedet eller have en psykisk eller fysisk barriere, som æder af livskvaliteten.
Jeg ved stadig ikke hvad regeringen har tænkt sig? Tror de virkelig selv på, at leddegigt, depressioner og andre (semi)permanente lidelser forsvinder med et "Ciao" med det samme kontoen ryger ned i nogle røde trælse tal, som skaber usikkerhed og forværrelse af de aktuelle problemer? Og tror de virkelig, at det får firmaer til at oprette et overflødighedshorn af ledige stillinger?
Fuck you. Fuck you very very much.
P.S Randi og Henrik er fiktive personer, som er skabt for at mine fordomme kan få luft. Og selv om de er nogle primitive racister, fortjener de stadig ikke at blive straffet økonomisk.
Med mindre de selvfølgelig bare er dovne. Så gør de. Men det er en helt anden sag, som jeg ikke vil bore i. Jeg lader Ekstra Bladet om at finde og fremstille de dovne svin.
DF's vælgere er ofte arbejdsløse/på kontanthjælp. (Og lad mig komme fluekneppere i forkøbet, som bare VIL læse alt ind i ingenting: Nej, der er intet galt med at være arbejdsløs eller på kontanthjælp).
Gad vide hvordan de vælgere har det nu? Hva'? Sådan nu, hvor den bunduintelligente regering har fået gennemtrumfet deres moderne kontanthjælpsloft, mens Joachim B. Olsen med garanti har været nødt til at nuldre sine klamme kugler undervejs, fordi tilfredsstillelsen hos ham er noget nær klimaks.
Det er pisse synd for dem, der rammes økonomisk af det nye tiltag. Gu' er det så. Men for helvede, hvor har jeg dog et inderligt håb om, at dette kan få dem til at vågne op og fatte, at de sgu nok skal placere deres stemme anderledes til næste valg.
Man kan lige se, hvordan Randi fra Horsens har siddet og hoppet af fryd i sin virkelig grimme grålige/lilla stofsofa, da regeringen fremlagde den nye asylpolitik. Hun var glad. (Eller glaai, som vi siger i Jylland). Og hendes mand Henrik, som er langtidsledig (som han vælger at kalde sig selv endnu, da det jo hed det dengang i 80'erne - men i virkeligheden er han kontanthjælpsrytter på 21. år - dog afbrudt af småjobs, som SKAT ikke kender noget til) og månedens kunde i Fleggard, er endnu mere glaii. For han hader alt der er fremmed. Ifølge ham, er folk der spiser hummus nogle "krakemutter" og alle muslimer er fandengalme nogle terrorister, som sikkert kun går med burka og løse gevanter for at skjule bombebæltet.
Joeh, Randi og Henrik var glade. Og det fejrede de med en dobbeltpaneret karbonade og et glas "Fun" appelsinsaft. For deres parti - DF - har jo været med til at redde landet fra at blive befængt med flygtninge i ulveklæder.
"Bekvemmelighedsflygtninge", fnøs Henrik, så der røg en klump rasp og smeltet margarine ud af munden på ham og landede på den solblegede lyskrans på den Holmegaardsinspirerede lysestage midt på det laminerede køkkenbord, som han fik klunset sig til på genbrugspladsen.
Og Randi nikkede samstemmigt, mens hendes kæber arbejdede lystigt med karbonaden og de lidt for råstegte kartofler. For hun vidste nok, hvordan folk så ud, hvis de virkelig flygtede fra noget grimt. De havde hverken iPads, mobiltelefoner, hår på hovedet eller tøj på kroppen, da de blev lukket ud fra Birkenau dengang i 1945.
"Familiesammenføring" var et ord, som både Randi og Henrik fik allergi over. "Man skal være glad for HVAD man har og får - så må de fandeme vente med at se deres familie til krigen er overstået og de kan rejse hjem med returbillet", sagde Henrik altid. Henrik havde dog ikke helt forstået betydningen af ordet retur, men det gjorde ikke så meget, for det gjorde hans venner heller ikke.
Jo, der var glæde i det lille utætte udlejningshus.
Lige indtil i går, hvor Henrik og Randis politikguruer jog en semiskæv brødkniv (hvilket var sært, for da de købte kniven via TV-shop, blev der ellers lovet i reklamerne, at kniven var så stærk, at den kunne skære et 3-årigt egetræ over uden at blive skæv) ind i ryggen på dem og afslørede, at fra foråret 2016 ville deres økonomi blive svært udfordret, thi DF havde vendt deres kernevælgere ryggen og pisset op af dem i medvind.
Jeg har ondt af Randi og Henrik. Uanset hvor dumme folk er, fortjener ingen at få en psykisk mavepuster og pludselig stå med en stor fed tung sort sky over hovedet, som med jævne mellemrum kaster op og sender lyn ned mod jorden, som brænder "økonomiske problemer" og "soon" ned i træplankerne på terrassen, som bare gør pisse ondt på dem, som ikke har valgt at være udenfor arbejdsmarkedet eller have en psykisk eller fysisk barriere, som æder af livskvaliteten.
Jeg ved stadig ikke hvad regeringen har tænkt sig? Tror de virkelig selv på, at leddegigt, depressioner og andre (semi)permanente lidelser forsvinder med et "Ciao" med det samme kontoen ryger ned i nogle røde trælse tal, som skaber usikkerhed og forværrelse af de aktuelle problemer? Og tror de virkelig, at det får firmaer til at oprette et overflødighedshorn af ledige stillinger?
Fuck you. Fuck you very very much.
P.S Randi og Henrik er fiktive personer, som er skabt for at mine fordomme kan få luft. Og selv om de er nogle primitive racister, fortjener de stadig ikke at blive straffet økonomisk.
Med mindre de selvfølgelig bare er dovne. Så gør de. Men det er en helt anden sag, som jeg ikke vil bore i. Jeg lader Ekstra Bladet om at finde og fremstille de dovne svin.
onsdag den 18. november 2015
Total og aldeles og svedig og live fra sengekanten
Nå...jeg er vågen. Imponerende, alligevel? I går crashede jeg før kl. 20:00 i sofaen og vågnede 01:30 - møggnaven over ikke kunne sove videre. Hvorefter jeg selvfølgelig faldt i søvn igen og vågnede i s-stilling med det ene ben oppe på sofaryggen, hovedet så højt, at jeg har haft 15 dobbelthager og med garanti besvær med at trække vejret og verdens ledeste hovedpine. Og dét sammen med eftervirkningerne af et heftig indtag af Magnesiumpiller for at dæmpe sviende stressmave, var et kønt inferno af hovedpine og en heftig omgang toiletbesøg.
Og så er man bare ikke i det fedeste humør når man møder på arbejdet og føler sig som et kæmpe stort læs lort med et hoved på størrelse med en silotank. Og så blev hele elendigheden toppet, da jeg gik bagved en kursist og kom til at kigge på hendes lår. Hendes thigh-gap var fandeme så stort, at jeg kunne se 1½ kontorstol mellem hendes ben - som stod inde i det lokale hun var på vej ind i.
Gad vide hvordan det føles at have så meget luft og plads mellem lårene?
Nå...
Men hovedpinen er skredet for omkring et par timer siden. Og nu ligger jeg i sengen med sko spredt ud over hele trægulvet, fordi jeg skulle prøve dem alle og finde ud af, hvilket par jeg skal tage på til julefrokost på fredag og hvilket par der kan håndtere det enorme pres på mine trædepuder bedst.
Parret med den højeste hæl vandt - ironisk nok. Men ved også bare, at jeg bliver nødt til at tage et par ballerinasko med i tasken.
Hrm.
Ugens absolutte højdepunkt:
I forgårs på jobbet. Stod og rengjorde pålægsmaskinen, da jeg pludselig hørte et "hallooo" ude fra opvaskerummet.
Råbte tilbage: "Heeej. Hvem er det?"
"Det er fra levnedsmiddelkontrollen".
Havde allermest lyst til at brøle et "VI HAR LUKKET!", fordi jeg bare slet ikke var forberedt. Hvad nu? Det var første besøg efter jeg overtog stillingen og hold nu kæft det ville være pinligt, hvis jeg var skyld i elitesmileyen røg ud sammen med skraldet,
Men det gik godt. Hun stod godt nok og kradsede lidt i det ene køleskab og spurgte ind til noget mug. Her havde jeg lyst til at sætte stikket i pålægsmaskinen og lade den klare min exit. Heldigvis var det bare en skimmelost hun havde fået øje på. Og så fik jeg lige lirket en kæk one-liner ind, som lød meget bedre i mit hoved og som bare blev endnu dårligere af at den blev ledsaget af en lidt for nervøs og hysterisk latter.
Men men men; jeg fik min elitesmiley.
Fandeme godt hun ikke skal foretage kontrol i mit køleskab herhjemme. Ved ikke hvordan det lykkedes mig at blive ved med at finde ting, som et delvist opløst i grøntsagsskuffen? Nogle aftener bilder jeg mig ind, at jeg kan høre stemmer bag den lukkede køleskabsdør. Det er ren Toy-Story.
Men altså...julefrokost på fredag. Glæder mig! Har stadig alle intentioner om at forsøge at undgå at blive den, der er mest fuld. Dog kan jeg muligvis godt fornemme visse forhindringer, fordi vi ligesom skal mødes på radiostationen til en gang "nu hygger vi lige med lidt øl" et par timer før vi skal være til festen.
Har dog planer om at spise en klat havregrød og et par bananer, inden jeg tager hjemmefra. Havregrøden, fordi jeg bilder mig ind den suger. Og bananen fordi jeg ikke gider rende og tisse hele tiden.
Og så skal jeg virkelig (!) styre mit selfie-slut-gen, som bliver udløst hver gang min promille overstiger 1.0.
Og så er man bare ikke i det fedeste humør når man møder på arbejdet og føler sig som et kæmpe stort læs lort med et hoved på størrelse med en silotank. Og så blev hele elendigheden toppet, da jeg gik bagved en kursist og kom til at kigge på hendes lår. Hendes thigh-gap var fandeme så stort, at jeg kunne se 1½ kontorstol mellem hendes ben - som stod inde i det lokale hun var på vej ind i.
Gad vide hvordan det føles at have så meget luft og plads mellem lårene?
Nå...
Men hovedpinen er skredet for omkring et par timer siden. Og nu ligger jeg i sengen med sko spredt ud over hele trægulvet, fordi jeg skulle prøve dem alle og finde ud af, hvilket par jeg skal tage på til julefrokost på fredag og hvilket par der kan håndtere det enorme pres på mine trædepuder bedst.
Parret med den højeste hæl vandt - ironisk nok. Men ved også bare, at jeg bliver nødt til at tage et par ballerinasko med i tasken.
Hrm.
Ugens absolutte højdepunkt:
I forgårs på jobbet. Stod og rengjorde pålægsmaskinen, da jeg pludselig hørte et "hallooo" ude fra opvaskerummet.
Råbte tilbage: "Heeej. Hvem er det?"
"Det er fra levnedsmiddelkontrollen".
Havde allermest lyst til at brøle et "VI HAR LUKKET!", fordi jeg bare slet ikke var forberedt. Hvad nu? Det var første besøg efter jeg overtog stillingen og hold nu kæft det ville være pinligt, hvis jeg var skyld i elitesmileyen røg ud sammen med skraldet,
Men det gik godt. Hun stod godt nok og kradsede lidt i det ene køleskab og spurgte ind til noget mug. Her havde jeg lyst til at sætte stikket i pålægsmaskinen og lade den klare min exit. Heldigvis var det bare en skimmelost hun havde fået øje på. Og så fik jeg lige lirket en kæk one-liner ind, som lød meget bedre i mit hoved og som bare blev endnu dårligere af at den blev ledsaget af en lidt for nervøs og hysterisk latter.
Men men men; jeg fik min elitesmiley.
Fandeme godt hun ikke skal foretage kontrol i mit køleskab herhjemme. Ved ikke hvordan det lykkedes mig at blive ved med at finde ting, som et delvist opløst i grøntsagsskuffen? Nogle aftener bilder jeg mig ind, at jeg kan høre stemmer bag den lukkede køleskabsdør. Det er ren Toy-Story.
Men altså...julefrokost på fredag. Glæder mig! Har stadig alle intentioner om at forsøge at undgå at blive den, der er mest fuld. Dog kan jeg muligvis godt fornemme visse forhindringer, fordi vi ligesom skal mødes på radiostationen til en gang "nu hygger vi lige med lidt øl" et par timer før vi skal være til festen.
Har dog planer om at spise en klat havregrød og et par bananer, inden jeg tager hjemmefra. Havregrøden, fordi jeg bilder mig ind den suger. Og bananen fordi jeg ikke gider rende og tisse hele tiden.
Og så skal jeg virkelig (!) styre mit selfie-slut-gen, som bliver udløst hver gang min promille overstiger 1.0.
lørdag den 14. november 2015
Gammelnok på sengekanten
Ja...jeg ligger så i min seng i skrivende stund. Alderdommen har sneget sig ind på mig. Og jeg har det egentlig dejligt med det.
Når man når op i min alder, skal man bruge tre dage på at komme sig over en brandert. Næste weekend skal jeg til julefrokost fredag og lørdag. Det vil sige jeg er udhvilet fredag ugen efter. Sådan cirka. Og så kan jeg jo lige så godt indhente lidt søvn på forhånd.
På etagen over mig, sidder Sundhedssøn og ser fodbold og er dybt forundret over min tidlige afgang ned i den bløde 140x200 platform. Ugledatteren har plaget om pizza uden held. Hun var ellers ret tæt på at få mig overtalt, da hun sendte mig en besked med teksten: "Jeg har 20 kroner og en fantastisk personlighed. Kom nuuuu!"
Skønne pige!
Men jeg stod fast og sagde nej. Og så blev der stille inde fra værelset. Meget stille. Og tyve minutter senere tikkede der en sms ind fra Hungry.dk.
"Tak for din bestilling. Din ordre bliver leveret om 45 min".
Det var så en veninde fra Sverige, der havde forbarmet sig og bestilt til hende. Gad vide, om hun tror vi ingen mad har hjemme?
De snakker engelsk sammen, kan jeg høre, når jeg går forbi døren og lige stopper kort op. Er åbenbart lettere end blot tale dansk og svensk.
Kunne selvfølgelig ikke modstå fristelsen, så crashede værelset med mit allerværste engelsk. Bare sådan for at snakke med min datter og på et sprog, så den svenska flicka kunne høre hvad jeg sagde via det kraftigt grønne headset på min datters dejlige hoved.
"Jæææj jææs, dis is juuur måther, Aiii will just say guuuutnajt og remajnd you, dat wi have lots of fuuuuut in dæ frits.And aii will åålsoo djåst say dat aiii låv juuu".
Og så fnes jeg barnligt, mens Uglen bare gloede sært på mig. Da jeg lukkede døren efter mig, kunne jeg klart fornemme, at der blev talt om mig. Også selv om der blev talt noget lavmælt.
Og nu ligger jeg her og har tøjkrise på forhånd. Hvad fanden skal jeg tage på til julefrokosten på fredag med radiosnuskerne?
Jeg har to kjoler i tankerne. Den ene er ret skøn. Men kræver fuld kontrol over mavemuskulaturen. Nytter bare ikke noget, at jeg bliver for afslappet og svajrygget. Men den viser skuldrene og lidt af ryggen og er yndig og slet ikke så nedringet.
Den anden er også skøn. Og med fine detaljer. Problemet er blot, at den ikke overlader ret meget til fantasien hvad mine bryster angår. Ikke at den er vulgær. Slet ikke. Men mine bryster har det altså med at dele sig i fire nogle gange. Og det ser bare ikke skide tjekket ud gennem noget semi-gennemsigtigt stof.
Og hvad med sko? Vil jo helst have hæle på. Har de smukkeste stiletter, som godt nok ikke giver mig HKH Mary ben, men som alligevel løfter landmandsskankerne op på et pænere niveau. Men så er der jo mine hælsporer og trædepuder, som ikke kan håndtere 10 cm. hæl ret godt ret længe. Og så ender jeg som altid med at rende rundt uden sko hele aftenen - og møgfuld på alle fire ved lukketid for at lede efter skoene.
Man altså; jeg behøver jo ikke at drikke mig så fuld. Har jo lovet mig selv at vise dem, at jeg sagtens kan opføre mig modent. I forhold til sidste år, hvor jeg var den sidste der kom og den første til at få en promille på 4.61. Men jeg ved jo også bare, at hvis de andre drikker sig i hegnet, hopper jeg jo lynhurtigt med,
Nå...det må jeg kigge på i løbet af ugen.
Skal i den grad have muget ud herhjemme i morgen. Får ret travlt i næste uge på jobbet og gider egentlig ret gerne at kunne komme hjem og bare slappe af, når jeg får fri.
Når man når op i min alder, skal man bruge tre dage på at komme sig over en brandert. Næste weekend skal jeg til julefrokost fredag og lørdag. Det vil sige jeg er udhvilet fredag ugen efter. Sådan cirka. Og så kan jeg jo lige så godt indhente lidt søvn på forhånd.
På etagen over mig, sidder Sundhedssøn og ser fodbold og er dybt forundret over min tidlige afgang ned i den bløde 140x200 platform. Ugledatteren har plaget om pizza uden held. Hun var ellers ret tæt på at få mig overtalt, da hun sendte mig en besked med teksten: "Jeg har 20 kroner og en fantastisk personlighed. Kom nuuuu!"
Skønne pige!
Men jeg stod fast og sagde nej. Og så blev der stille inde fra værelset. Meget stille. Og tyve minutter senere tikkede der en sms ind fra Hungry.dk.
"Tak for din bestilling. Din ordre bliver leveret om 45 min".
Det var så en veninde fra Sverige, der havde forbarmet sig og bestilt til hende. Gad vide, om hun tror vi ingen mad har hjemme?
De snakker engelsk sammen, kan jeg høre, når jeg går forbi døren og lige stopper kort op. Er åbenbart lettere end blot tale dansk og svensk.
Kunne selvfølgelig ikke modstå fristelsen, så crashede værelset med mit allerværste engelsk. Bare sådan for at snakke med min datter og på et sprog, så den svenska flicka kunne høre hvad jeg sagde via det kraftigt grønne headset på min datters dejlige hoved.
"Jæææj jææs, dis is juuur måther, Aiii will just say guuuutnajt og remajnd you, dat wi have lots of fuuuuut in dæ frits.And aii will åålsoo djåst say dat aiii låv juuu".
Og så fnes jeg barnligt, mens Uglen bare gloede sært på mig. Da jeg lukkede døren efter mig, kunne jeg klart fornemme, at der blev talt om mig. Også selv om der blev talt noget lavmælt.
Og nu ligger jeg her og har tøjkrise på forhånd. Hvad fanden skal jeg tage på til julefrokosten på fredag med radiosnuskerne?
Jeg har to kjoler i tankerne. Den ene er ret skøn. Men kræver fuld kontrol over mavemuskulaturen. Nytter bare ikke noget, at jeg bliver for afslappet og svajrygget. Men den viser skuldrene og lidt af ryggen og er yndig og slet ikke så nedringet.
Den anden er også skøn. Og med fine detaljer. Problemet er blot, at den ikke overlader ret meget til fantasien hvad mine bryster angår. Ikke at den er vulgær. Slet ikke. Men mine bryster har det altså med at dele sig i fire nogle gange. Og det ser bare ikke skide tjekket ud gennem noget semi-gennemsigtigt stof.
Og hvad med sko? Vil jo helst have hæle på. Har de smukkeste stiletter, som godt nok ikke giver mig HKH Mary ben, men som alligevel løfter landmandsskankerne op på et pænere niveau. Men så er der jo mine hælsporer og trædepuder, som ikke kan håndtere 10 cm. hæl ret godt ret længe. Og så ender jeg som altid med at rende rundt uden sko hele aftenen - og møgfuld på alle fire ved lukketid for at lede efter skoene.
Man altså; jeg behøver jo ikke at drikke mig så fuld. Har jo lovet mig selv at vise dem, at jeg sagtens kan opføre mig modent. I forhold til sidste år, hvor jeg var den sidste der kom og den første til at få en promille på 4.61. Men jeg ved jo også bare, at hvis de andre drikker sig i hegnet, hopper jeg jo lynhurtigt med,
Nå...det må jeg kigge på i løbet af ugen.
Skal i den grad have muget ud herhjemme i morgen. Får ret travlt i næste uge på jobbet og gider egentlig ret gerne at kunne komme hjem og bare slappe af, når jeg får fri.
Svoger søges til mine brødre
Mine brødre har nået smertegrænsen og kan nu ikke længere vente på, at jeg får en kæreste. Så under fødselsdagshyggetamtam i dag, hyggede de sig med at gennemgå kriterierne for at blive optaget i vores familie. (Læs: Deres krav. Mine behov var de lidt ligeglade med).
Kravene er:
- Jordnær type.
- Grov humor.
- Glad for at drikke øl.
De mener den perfekte mand formig dem, er smeden Søren fra Rigtige Mænd.
Så hvis I kender sådan en type, som selvfølgelig er single, så giv lige lyd. Jeg har lovet (åbenbart), at jeg snart tager mig sammen og finder en mand til dem.
Kravene er:
- Jordnær type.
- Grov humor.
- Glad for at drikke øl.
De mener den perfekte mand for
Så hvis I kender sådan en type, som selvfølgelig er single, så giv lige lyd. Jeg har lovet (åbenbart), at jeg snart tager mig sammen og finder en mand til dem.
torsdag den 12. november 2015
Traditionen tro; de danske klynkere på Facebook er tilbage
Denne florerer på Facebook nu....(bemærk, hvordan ord der indeholder noget med dansk, er skrevet med stort)
"Året er 2044 .. det er den 24 december.
I et Dansk hjem, med tildækkede vinduer, findes et lille grantræ frem, med smukke grønne nåle, der dufter skønt af skov og Jul, jeg ser med tårefyldte øjne på det, og tager min lille sønnesøn Jens på 4 år på skødet.
Nu skal du bare høre min dreng, da jeg var på din alder spiste vi grisekød, vi fik Risengrød, Flæskesteg, Medister, Frikadeller, Rødvin, Rødkål og Brun tyk sovs, Sukkerbrunede kartofler at spise Juleaften, dengang var det lovligt, og vi gav hinanden gaver, dansede rundt om Juletræet, mens vi sang Jule sange, vi var glade og hele december var en tid hvor julen fik smilene frem, der blev hentet juletræ ind, helt lovligt kunne vi hente det, og købe juleanden mange dage før jul, og i fællesskab pynte Juletræet, med utildækkede vinduer, så kunne alle naboerne se træet med lysene på, juledag gik vi i kirke, stille og roligt, den lå der, hvor der i dag ligger en moske.
Vi sang salmer og var glade, fik gløgg i fælleshuset, før vi gik hjem og fik julemad, ja vi måtte endda have en chokolademad og en frikadellemad med i skolen, og selv bestemme hvad vi ville købe af varer dengang....
Lille Jens løber over til sin mor og siger, jeg tror Bedstefar vrøvler nu, hvad er jul..... Moderen får en tåre i øjet mens hun siger, nej Bedstefar taler sandt, det er derfor vi har dækket vinduerne til, så vi ikke blive anholdt af Imamens politi.
Onkel har smuglet en flæskesteg og en and ind i Landet, og Far har fundet rødkål og alt det andet, så i aften skal vi have en ægte "Dansk Jule Aften", for første gang i 23 år...
Mor kigger på Bedstefar og siger, Bedstefar jeg er ked af vi lod stå til, ked af vi ikke gjorde noget, og græmmer mig ved at være Dansker og en af dem som bare accepterede, at vi skulle vise hensyn til muslimer, ved at ændre "Gode Gamle Danske Traditioner"...
Vi har været svage, og utroligt dumme, undskyld Jens, min dreng, fordi du skal vokse op i dette grusomme og menneskefjendske samfund, hvor vi ikke længere må være Danske på godt og ondt, ikke må flage med vores smukke danske flag DANNEBROG......
Del gerne, så lang tid, vi lader stå til, kan denne historie blive virkelighed, før vi aner det...."
"Året er 2044 .. det er den 24 december.
I et Dansk hjem, med tildækkede vinduer, findes et lille grantræ frem, med smukke grønne nåle, der dufter skønt af skov og Jul, jeg ser med tårefyldte øjne på det, og tager min lille sønnesøn Jens på 4 år på skødet.
Nu skal du bare høre min dreng, da jeg var på din alder spiste vi grisekød, vi fik Risengrød, Flæskesteg, Medister, Frikadeller, Rødvin, Rødkål og Brun tyk sovs, Sukkerbrunede kartofler at spise Juleaften, dengang var det lovligt, og vi gav hinanden gaver, dansede rundt om Juletræet, mens vi sang Jule sange, vi var glade og hele december var en tid hvor julen fik smilene frem, der blev hentet juletræ ind, helt lovligt kunne vi hente det, og købe juleanden mange dage før jul, og i fællesskab pynte Juletræet, med utildækkede vinduer, så kunne alle naboerne se træet med lysene på, juledag gik vi i kirke, stille og roligt, den lå der, hvor der i dag ligger en moske.
Vi sang salmer og var glade, fik gløgg i fælleshuset, før vi gik hjem og fik julemad, ja vi måtte endda have en chokolademad og en frikadellemad med i skolen, og selv bestemme hvad vi ville købe af varer dengang....
Lille Jens løber over til sin mor og siger, jeg tror Bedstefar vrøvler nu, hvad er jul..... Moderen får en tåre i øjet mens hun siger, nej Bedstefar taler sandt, det er derfor vi har dækket vinduerne til, så vi ikke blive anholdt af Imamens politi.
Onkel har smuglet en flæskesteg og en and ind i Landet, og Far har fundet rødkål og alt det andet, så i aften skal vi have en ægte "Dansk Jule Aften", for første gang i 23 år...
Mor kigger på Bedstefar og siger, Bedstefar jeg er ked af vi lod stå til, ked af vi ikke gjorde noget, og græmmer mig ved at være Dansker og en af dem som bare accepterede, at vi skulle vise hensyn til muslimer, ved at ændre "Gode Gamle Danske Traditioner"...
Vi har været svage, og utroligt dumme, undskyld Jens, min dreng, fordi du skal vokse op i dette grusomme og menneskefjendske samfund, hvor vi ikke længere må være Danske på godt og ondt, ikke må flage med vores smukke danske flag DANNEBROG......
Del gerne, så lang tid, vi lader stå til, kan denne historie blive virkelighed, før vi aner det...."
Blarhh! Seriøst, det lort er jo så ringe. Man kan nærmest høre den sagte melankolske musik i baggrunden, som er blevet spillet mens teksten blev skrevet.
Tillad mig...
Året er 2015 - d. 7. september
Karsten er netop kommet hjem fra arbejde. Det har været et lang dag for ham i lastbilen.
De lettere forvaskede overalls, som strammer lige lovlig meget om rundingen om maven og hoftepartiet, er varme. Karsten har svedt i dag. Det klør i skridtet på ham. Så han trykker selerne op og trækker bukserne af.
Bag på hans koboltblå tangatrusser kan man tydeligt se, hvor varmt han har haft det. Et par fugtplamager under ballerne afslører hans kropstemperatur.
Karsten går ud mod køkkenet, mens han med den ene hånd klør sig i revnen og med den anden hånd retter tissemanden og nosseposen på plads. Han åbner køleskabet og tager sig en iskold Sloths-pilsner. Faktisk for kold, for termostaten i hans køleskab har det ikke for godt.
Psszzzz, siger det, da hans store pegefinger får fat om ringen på dåsen og åbner for de brusende dråber. Han fører dåsen op, lægger nakken tilbage og hælder halvdelen ned i det tørre svælg.
En klat wienerbrød med en rest remonce vrister sig løs fra den knækkede kindtand og forsvinder med ned sammen med øllen.
Karsten er i dårligt humør. Og han føler en trang til at lade tankerne glide ned på sin computerskærm. Drømmen om at blive freelancer-journalist (autodidakt, men det er lige meget, mener Karsten. Journalist-uddannelsen er blot et stykke papir og lidt for mange unødvendige år på skolebænken) hos "Den Korte Avis" er stadig et stort mål for ham. Så med jævne mellemrum sender han en tekst ud på Facebook, som han håber på bliver et stort viralt hit og som kan få avisen til at få øje på ham.
På trods af flere hundrede tusinde delinger af hans "Mor, hvorfor må jeg ikke få frikadeller i børnehaven?"-opslag, er han endnu ikke kommet helt så meget frem i søgelyset, som han gerne ville det. Men drømmer lever stadig. Og især på denne sensommerdag.
For Karsten har fået nok. Det fik han på vej hjem fra arbejde, da han var omkring tanken for at købe en dåse tobak og en kasse cigaretfilter og en fransk hotter. Da han stod i køen og ventede, så han en overskift på Ekstra Bladets spiseseddel. "Muslimerne vandrer på motorvejen", stod der. Og Karsten behøvede slet ikke læse artiklen for at vide, hvad det i virkeligheden handlede om:
Danmark er under et langstrakt terrorangreb. Muslimerne er kommet! Og de vil besætte vores land.
Karsten henter endnu en øl og sætter sig i sofaen og tænder computeren. Mens den starter op, har han tid til at rulle sig lidt proviant. Med den ene hånd, fejer han tobaksfnuller (og kagekrummer og birkes fra franskbrødet) ned i sin anden hånd og lirker det over i cigaretrullemaskinen.
Swip swip...lyder det 40-50 gange. Hver cigaret bliver stampet ned i marmormorbordpladen, inden de bliver lagt sirligt ned i de to plastikhylstre, hvor låget er knækket delvist af den ene og hvor der på det andet hylster er en slidt klistermærke med teksten: "Kronprinsen gør det også".
Karsten tænder en smøg, tager en slurk og derefter et sug, hoster igennem og rejser sig og går hen til sit midi-anlæg for at sætte lidt inspirationsmusik på, så han er klar til det, som han mener bliver hans endelige gennembrud. Og da tonerne af Nana Mouskouris "My danish Collection" flyder ud i den 64 kvadratmeter store lejlighed, lader han fingrene glide over tasterne. Alle to.
" I et Dansk hjem, med tildækkede vinduer, findes et lille grantræ frem, med smukke grønne nåle, der dufter skønt af skov og Jul, jeg ser med tårefyldte øjne på det, og tager min lille sønnesøn Jens på 4 år på skødet...."
Karsten bliver overvældet over sig selv og kan bare mærke, at dette bliver hans svendestykke. "Ja...glæd dig til at handle ubemærket hos Kiwi i morgen, Karsten. Det bliver den sidste dag, hvor du glider i med mængden. Nu skal man jo til at tænke over, at fremmede mennesker interesserer sig for alt du putter i din kurv", siger han til sig selv og smiler, mens han tørrer en tåre væk, som triller stolt ned over hans kind.
"Only love can make a memory.
Only love can make a moment last.
You were there and all the world was young"
...Nanas stemme flyder ud af højtalerne, den anden øl er blevet til en tredje og mellem de nikotingule fingre, holder Karsten en glemt cigaret, som har opnået en hidtil uset lang aske, som om få sekunder vil dale ned og lande i gulvtæppet, der heldigvis i forvejen er grånistret.
Men Karsten er i et flow. Han føler næsten hans sjæl er gledet ud af "Balle VVS og tømrer A/S" fleecetrøjen og at han befinder sig i fremtiden. Den fremtid, som han frygter så meget. Når muslimerne har overtaget Amalienborg og Christiansborg og når det eneste kød i køledisken er oksekød, lammekød, kyllingekød og tofu. Alt sammen halalslagtet. Også tofu'en, for Karsten er ikke helt klar over hvad det er, men det er "denondelyneme helt sikkert noget burkapis".
9 øl og 14 cigaretter senere er teksten færdig. Nu mangler han blot at få vedhæftet et billede af et Dannebrogsflag med en forbipasserende svane, inden den kan sendes i æteren.
tirsdag den 10. november 2015
Sig det med en gif - vol. 98
Når man faktisk bliver skide glad og stolt over at blive spurgt, om man vil lave maden til firmajulefrosten - og - man får en fridag som en bette belønning
Når man er i bad, har shampoo og sæbe over det hele og kommer i tanke om, at man glemte skraberen på håndvasken
Kollegaer i døren, når man har taget 1298 pebernødder ud af ovnen
Når jeg har ganget pebernøddedejen op med 10 og går i gang med at trille dejen og det bare aldrig får en ende
Når man hører en grov vittighed, og godt ved det ikke er passende at grine, men...
Når man spiser årets første portion risalamande
Når radioen spiller den nye med Rasmus Seebach
Når man slå en skid under dynen og lige stikker næsen ind for at lugte, om den er styg...
Når ens modstander i Quizzbattle kan se ens forkerte svar
Når nogen er sjove på ens bekostning
Når der ikke er mere toiletpapir og man må vralte i køkkenet efter servietter
Efter et par dages forstoppelse og man endelig kan mærke: "Dette bliver et godt skid"
Når man køber to portioner risalamande og Uglen er for langsom til at få spist sin del og man bare blev så lækkersulten og hun selvfølgelig går ud for at hente den, lige når den sidste skefuld er slugt
Når det bare er en crappy møgdag
Når man finder de fedeste støvler og kommer til at vende bunden i vejret på dem og ser prisen
(hvorfor skal støvler til fede lægge være så dyre?!)
(hvorfor skal støvler til fede lægge være så dyre?!)
Når der bare går så længe imellem og man knap nok kan tænde håndmikseren uden at få fornemmelser
Når man hører sin egen stemme
Når man hamrer sin tå ind i dørkarmen
Når der bare ikke er flere argumenter tilbage, men stædigheden forbyder en at indrømme
Abonner på:
Opslag (Atom)