For få uger siden, da Peters forklaringer om svensk kraniebrud, blev manet til jorden, fordi nogen fandt hovedet i havet, meddelte han (i en sikkert brysk tone), at NU ville han ikke tale med politiet mere. Basta. Blev der sagt.
Og det kan man jo ikke fortænke manden i. Alle os, der er forældre, eller som kan huske vores egen barndom, ved jo, at tavshed var det bedste forsvar, når ens ugerninger var blevet opdaget.
Selv i dyreverdenen er samme taktik brugt. Specielt af strudse.
Så der var egentlig intet sært ved, at den ellers tidligere meget verbale opmærksomhedstrold, pludselig nægtede at tale mere.
Her kan man så gisne om Peter er en slags pappenhejmer. Om den uofficielle tavshedserklæring i virkeligheden var en tænkepause, hvor bette-Madsen lige skulle vinde tid, så han kunne sætte sig mere ind i tingene og personerne omkring ham og hele episoden, før han ville genoptage dette årtusindes største og mest skrækkelige soap, hvor afsnittene bliver mere og mere bizarre og hvor manuskriptforfatteren tydeligvis var på crack, da replikkerne blev skrevet.
Men træerne vokser ikke ind i himlen. Og selvfølgelig kunne Peter ikke holde sin kæft. Hans selektive hukommelse arbejdede videre inde i cellen og pludselig var der nyt: Kim Wall lå pludselig død nede i ubåden. Peter vidste ikke hvorfor. Han kom bare ned og fandt hende.
"Muligvis kulilte? Jeg ved det ikke." - udtalte den grønne heldragt. Men død var hun i hvert fald. Og så kunne han jo lige så godt partere hende. En indrømmelse, som nærmest lød lige så uskyldig, som at indrømme man havde sprøjtet sekundlim i låsen på naboens postkasse.
Så hvad ved vi indtil videre? Og hvad skete der dernede i ubåden? Peter har ingenlunde været konkret eller vedholdende i sine argumenter. De skifter lidt efter hans mandlige cyklus' udvikling. Men tager vi samtlige udsagn med, vil forløbet se nogenlunde sådan her ud:
Peter og Kim sejler ud og dykker ned. Dernede sker der noget, som gør Peter konfus. og sender ham ind i en parralelverden af en art.
I den ene verden, har Peter intet kendskab til en svensk journalist. Han er ude at plaske alene i vandet og pludselig synker ubåden. Han bliver reddet i land og fortæller, at "han er ked af det" (pga. ubådens "the end"), men at han var alene på turen, hvorefter han giver en thumps up som svar på spørgsmålet, om han er ok.
I en anden verden i Peters hoved, sejler ham og Kim ud og dykker ned som planlagt - taler sammen, hvorefter de vender retur og han sætter hende af, hvorefter han sejler ud igen - alene - og hvor ubåden går til bunds og Peter ryger op til vandoverfladen.
I en tredje verden, foregår tingene lidt anderledes. Her får Kim en luge i hovedet og falder død om med kraniebrud. Peter går i panik. Peter vælger at tage en lur og lige sove på det hele, inden han beslutter sig for, at hun skal herfra på en værdig måde. Så han slæber hende ud i hel tilstand. Okay okay, hun mister tøjet undervejs, men ud kommer hun. Intakt. Undervandsbegravelse, kan man kalde det.
Herefter synker ubåden og Peter bliver reddet, efter at have plasket rundt i det store hav alene i sin grønne heldragt.
I en fjerde verden, går Peter op på dækket (eller hvad fanden det nu hedder på en ubåd) for at trække lidt frisk luft. Da han vender retur, er Kim død. Peter aner ikke hvorfor. Men han åbner dog muligheden for, at det kan være kulilteforgiftning. At han så åbenbart selv er skabt anatomisk anderledes end andre mennesker og derfor ikke nødvendigvis selv behøver at trække vejret, er en helt anden sag. Underligt er det i hvert fald, at han efterfølgende beslutter sig for at partere hende - og sådan noget må man formode tager tid - og at han ikke selv omkommer af det mulige kulilteudslip.
Men det skyldes nok hans specielle og unikke anatomiske opbygning, hvor selektiv vejrtrækning er en mulighed. Eller hvor han ganske enkelt bare er immun overfor gift og deslige.
Herefter skiller han sig af med mobiltelefoner og ubåd. Ubåden går til bunds - Peter stiger op og bliver reddet.
Del-konklusion: Ubåden gik til bunds.
Samlet konklusion: Peter Madsen er syg i hovedet og ondskab i sin reneste form.
Men hey; meget kan ske endnu. Peter skal nok komme frem med en ny forklaring. Han skal bare lige have tid til at tænke.
(Og til dem, der bliver forarget over dette indlæg: Det er okay. Det må I gerne. Personligt bliver jeg nødt til at skabe en distance for at over(hovedet) kunne kapere det).
