tirsdag den 5. november 2013

En læser har spurgt

"Hvordan går det med kærligheden?" Og mit svar er: Fint, jeg har masser af kærlighed omkring mig.
Og ja, jeg ved godt, at det nok ikke lige var dét, der blev spurgt ind til, og nej, jeg har ikke en kæreste. Jeg ved hvad jeg vil have og hvad der i dén grad får mit hjerte til at slå flere slag over. Og det venter jeg gerne på.
Men når det er sagt, så er der også visse ting jeg holder for mig selv. (Tro det eller ej). Der er nogle læsere, som ikke har adgang til mit privatliv. Hvor det egentlig ikke rager dem, hvad der foregår i mit liv. Som ikke er i mit liv mere.

Nå, to ting:

Glæder mig voldsomt til:
- Hyggedag med veninde i morgen.
- Nærkontakt med dynen.
- Man finder en løsning, som gør at man aldrig oplever indgroede hår igen. (!!!)
- På lørdag. Hvor jeg får dejlige venner på besøg. Glæder mig til at hygge om dem, tænde stearinlys i hele hytten, trække en god flaske vin op, lave lækkert mad til dem. Og til at hygge med dem. Grine, lytte til musik, drikke rødvin. Årh, det bliver så godt!

Er da ved at brække mig over:
- Mænd i forhold, som legaliserer overfor dem selv, at det er okay at være utro. Har fandeme modtaget en mail fra en mand, som eeeeeeeeeelsker sin kone, men som virkelig savner sex. Fordi der er gået bleskift, børnehave og trummerum i hverdagen.
Ehhhh? Og? Hvad prøver du at sige, spasserrøv? Uintelligente nar.  Jeg skal eddermanme ikke være din elskerinde, bare fordi du ikke er mand nok til at få småbørnene passet en aften, så du kan forføre konen i en grad, som hun har fortjent. Gider du da lige at skride ud af min indbakke. Jeg tænder ikke på socialt uintelligente mennesker med et ego på størrelse med HT-området.