Viser opslag med etiketten Silkeborg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Silkeborg. Vis alle opslag

fredag den 4. maj 2018

Små gryder har også ører

...og det er pisse irriterende, for jeg har så meget behov for at rase ud. Og det kan jeg ikke. Ikke her, hvor jeg helst ville.  Fordi det er arbejdsrelateret. Så inden jeg går videre, nøjes jeg med en gif. Eller fire.









Sådan. Det var rart på den passiv-aggressive måde.



Mens andre bloggere (dem, der faktisk er aktive og dem der er smarte), anmelder fine skønhedsprodukter (jeg er hverken aktiv eller smart. Faktisk nærmere passiv og ualmindelig kikset.)
anmelder jeg noget mere jordnært. So to speak ...


Offentlige toiletter. 

Til stor utilfredshed fra byens borgere her i Korsbæk, har vi fået et nyt torv. Og på det nye torv er der kommet en toiletbygning.
Normalt undgår jeg offentlige toiletter. De er simpelthen for klamme og jeg KAN ikke sidde på et lunt bræt. Men når man lider af irritabel tyktarm (det er ikke kun temperamentet den er gal med), så sker det altså, at man må træde over sine principper og træde af på naturen vegne i det offentlige rum. Med mindre man vil skide i bukserne, selvfølgelig.

Så det sker (få gange om året), at jeg bliver nødt til at udsætte offentlige toiletter for noget, der mest af alt minder om en Labrador, der har ædt 300 gram Marabou.
Sidst var det i Føtex - i går måtte jeg træde væk fra køen i Føtex til kundetoilettet, fordi jeg var uhyggelig tæt på at få lukket bagerafdelingen ned. (Virkelig også lækkert at placere toiletterne der. Så kan man stå i kø med Le Mans mave ved siden af kunder, der bare gerne vil have en Othellolagkage med hjem).
Man skider ikke i bukserne. Og slet ikke foran bageren.

Så jeg besluttede mig for at afprøve de nye toiletter på Torvet.  Med anstrengt gangart og begyndende svedperler i panden, satte jeg kurs mod Hitlers Shithouse. (Den ligner virkelig noget, som Hitler har banket op i nattens mulm og mørke. En sær kontrast til det nye fine Torv at placere en betonbunker midt i det hele).


Åbnede døren, trådte ind og ...





Det var de mest bizarre toiletter jeg længe har set. Jeg ved ikke hvem der har designet dem, men vedkommende må virkelig selv have en mærkværdig røv.


Jeg kom til med det samme. Fik en plads med det samme. Fin service. Intet at udsætte på det. Men så hev jeg strømpebukser og trusser ned og satte mig ... og hér blev det sært. Sædet var udformet så bredt, at det føltes som at skovskide. Ballerne blev i dén grad tvunget i hver sin retning og så var der ellers fri passage ned i det, som mest af alt mindede om en oval vaskebalje.

Det var mærkeligt.

Samlet bedømmelse:

Rummet: 💩💩
Ret lille, men okay. Kunne godt være lidt mere oplyst. Og lydisoleret. Naboen havde også dårlig mave, kunne jeg høre.

Håndvask: 💩
Det er en ommer. Pisse uhygiejnisk. Man skulle trykke på touch-knapper for at få sæbe og vand. Yummi. Og så kom vandet helt inde i venstre bagerste hjørne i en nærig stråle, så man skulle stå og fedte med hænderne rundt på kanterne på vasken for at fange vandet.

Toiletpapir: 💩
Besynderligt. Og virkelig vammelt. Øverst hang toiletpapiret. Lige under var der et hul ind til brugt papir fra håndvask. Det vil sige, at det ubrugte papir hang og havde gang i en form for petting med det beskidte.

Kummen: 💩
Som beskrevet: Som at sætte sig på hug over en stor zinkbalje og lade ballerne hvile på det yderste, som var så langt fra hinanden, at vi var 2 cm. fra strækmærker.


Atmosfære: 💩
Lidt mærkeligt at sidde der midt på Torvet og skide i noget, der mest af alt ligner en bunker udefra.. Jo jo, der er vægge og dør og ingen kan se én, men jeg følte det alligevel lidt grænseoversk(r)idende  at give los, mens handlende medborgere tøffede rundt ude på Torvet.



tirsdag den 15. august 2017

Der bor nogle kæmpe røvhuller i Silkeborg

Også i Silkeborg. Desværre er de ikke kun bosat her. De pibler frem fra deres indelukkede lettere jordslåede hjem, hver gang et nyhedsmedie bringer et link på Facebook til en artikel, som handler om de mørke og slet-slet-ikke danskere.

Allerede før politiet, teknikere og/eller dommerne er nået frem til en konklusion, har den lille betændte selvbestaltede folkedomstol svaret:

"Det er perkernes skyld. Altid! Sådan er det bare".


Omtalte folkedomstol har sjældent (faktisk aldrig) nogle argumenter. De er hvad man kan betegne som værende: Argumentrestistente. For de ved bedre. Selvfølgelig gør de det. Det siger "Den Korte Avis" selv. Og den avis kan man regne med. (Selv om det ikke er en avis, men en ganske almindelig beskidt blog).

"De skriver det ingen andre tør!"
- brøler folkedomstolen, mens man kan ane lidt tuttifruttikrymmel fra hindbærsnitten mellem deres fortænder.


Men når historien så viser sig fra en lidt anden vinkel, så bliver der stille fra deres lejr. Det tror da fanden. Det ville jo kræve, at de besad empati, selvindsigt og et par ordentligt velhængte nosser, for at de kunne komme med en beklagende kommentar.
I øvrigt skammer de sig sjældent. I stedet henviser de til de tilfælde, hvor de havde ret i deres antagelser.
"Ja ja, denne gang passede det så ikke. Men det er sgu også undtagelsen!" - hvorefter de lader tastaturet med hagekors og hvide hætter og fortsætter deres racistiske og ikke så kløgtige ord-diarré, som kun har ét formål: At sætte ord på deres uvidenhed og deres meget tunge skyklapper, som danner en konstant tåge og skygge over deres ligusterhækskvarter.


Jeg bliver så træt. Men allermest bliver jeg trist over alle de I(nger)S(tøjberg) kloner, der desværre også har ytringsfrihed og internetadgang.  For det bliver jo aldrig bedre. Aldrig. Igen; det ville kræve selvindsigt fra deres side.


Nå, men i torsdag brændte et hotel her i byen. Et tidligere hotel. Totalt nedslidt. Skimmelsvampsbefængt med punkterede ruder og med så mange K3'ere, at selv Peter Ingemann ville vende om og skride fra stedet med et tomt blik i øjnene.
Hotellet blev brugt som opholdssted for flygtninge her i byen. Og det var ilde set blandt mange.
Deres forudindtagede holdninger og uvidenhed om flygtningene, fik dem til at glemme alt om, at det er mindst 30 år siden, at det hotel var værd at sætte sine fødder hos.
For det var et hotel! Hvor der boede flygtninge. ET HOTEL!

Og så anholdt politiet en mistænkt, som desværre var brun i huden. Og inden man kunne nå at klø sig i næsen, havde folkedomstolen inficeret Facebook med racistisk lort i en sådan grad, at ISS ville nægte at rengøre stedet.






Mange forsøgte at fortælle dem, at manden sådan set ikke var sigtet for noget endnu. Eller dømt. Men det gled de selvfølgelig af på. Alt andet ville være imod deres natur.


Og så fik teknikerne afsluttet undersøgelserne på brandstedet. Og ta-daaa; manden er uskyldig.
Den skyldige skulle findes et helt andet sted.






Sur-fucking-prise! Den gamle rønne - the artist formerly known as Hotellet - var jo for pokker faldefærdig over hele linjen.

Og nu er folkedomstolen stille. Ikke et ord undslipper deres tastatur. Og det værste er, at de sikkert sidder over den dybstegte karbonade og konspirer over, HVEM af flygtningene det er, der har leget elektrikere.


Det stopper aldrig. Og det er fandeme trist.

lørdag den 3. september 2016

Jeg kan GODT lide Silkeborg

Jeg tror bare, jeg står ret alene om mine grunde til at elske Silkeborg. For hele byen er åbenbart ramt af asfalthjerne og står nærmest i kø for at pisse i bukserne af glæde over motorvejen, der åbner næste weekend. For så skal der festes. Og det er åbenbart (og sørgeligt nok) Silkeborgs nye image. Byen, hvor vi har det bedst, når vi har druknet leveren i fadøl og andre alkoholiske drikke.

Tag ikke fejl. Jeg sætter sgu selv pris på en tipsy lever og hjerne. Det er sgu da temmelig hyggeligt at være i godt selskab og drikke sig glade)re) sammen. Og jeg ville da også være lidt æv over, hvis Silkeborg var en soveby.
Men jeg mangler noget substans. Og jeg passer mindre og mindre ind hos flertallet, som åbenbart har nulstillet deres dåbsattest og nærmest lever og ånder for den næste byfest, mens de er i gang med den nuværende byfest.

Jeg orker det ikke. Jeg synes det er pinligt, hvis fest og alkohol er det eneste Silkeborg kan finde ud af at markedsføre sig med. En smule prolle, faktisk.


Lokalradioen har et reklame for motorvejsåbningen pt. Og der bliver åbningen kaldt for - og jeg citerer: "Den største historiske begivenhed i Silkeborg nogensinde".


Ærligt talt, nogen burde altså blive lidt voksne. Bare lige en snert. Der må vel for fanden være grænser for, hvor meget man skal gå op i at være "Bilernes By".
Godt nok er Silkeborg ung og vælter sig dermed ikke i flere kapitler om historiske begivenheder. Men vi har sgu nogle. Og dem er der godt nok mere kultur og substans over end en skide motorvej.

Jeg elsker Silkeborg for deres lokale bands og talenter, for naturen, for søerne og bådene, for Arnakkekilden, for Silkeborg Bad og den sindssyge spændende historie den har, for kunsten, for jazzen. Men fandeme ikke for antallet af fester eller for motorvejen, som i mange andre byer er en stor joke og noget folk gør grin med.


Det er fair, at folk glæder sig. Det kan jeg godt forstå. Hvis jeg var pendler, ville jeg også glæde mig skide meget til den vej åbnede. Men lad nu være med at gøre det til mere end det er. Det er simpelthen grinagtigt. Og mens resten af verden for altid vil huske 9/11 for noget, der for altid være være i toppen af historiebøgerne, vil Silkeborgenserne fremover huske 9/11 for dagen, hvor motorvejen åbnede og dagen, hvos de havde groteske tømmermænd. Wow.



Radioen tæller ned hver dag. "Nu skal vi kun sove xxx gange, før motorvejen åbner". Jeg tæller også ned. Nu skal jeg kun sove otte gange mere, og så kan Silkeborg vende tilbage til normale tilstande igen.

mandag den 29. august 2016

Stor, strunk og lang. Og lige på kanten til at være en narrefisse

Nå – så er det ved at være lige op over, hva'?

Verdens længste forspil er ved at nå sit klimaks. Udløsningen er så tæt på, at vi næsten kan smage den. (Og mellem os; sidste holdbarhedsdato er tæt på at være overskredet. Det begynder at få en snert af hengemthed og gammel brie).
Og enhver 8600-borger med respekt for sig selv, render rundt og sitrer i kroppen og skal tage sig gevaldigt sammen for ikke at brøle et: “SÅ KOM DOG MED DEN!” ud over søerne og i et stemmeleje så højt, at Hjeljemor slår forskrækket ud med bagenden.  


M-o-t-o-r-v-e-j-e-n!


Stor, strunk og lang. Og lige på kanten til at være en narrefisse. I hvad, der minder om en menneskealder, har der været lagt op til det helt store knald. Men så fes det hele ud i sandet og i Gudenåen og folk endte i stedet i et værre skænderi, fordi man ikke kunne blive enige om hvilken retning, den skulle penetrere i.
Men lige pludselig tog nogen sig sammen og nu skal jeg da love for, at der ingen smalle steder er og at kondomet er rullet på. Der er lagt op til intet mindre end et gangbang af de helt store.
Motorvejsgudstjeneste, motorvejsløb, håndcykler, rulleskøjter, rulleski, motorvejsgang, besøg af verdens lækreste frømand, sejlture, koncerter, champagne-cruise, jazz-cruise, rafting, mere sejlads, parkour, klatrevægge, hoppeborge, vinfestival (min absolutte favorit), motorvejsgolf, street festival, gourmet-rally, fiskens dag, helikopterture, teater, tivoli, cirkus, roadracing og en nyindspilning af ”Cars”, hvor gravkøer (hedder de ikke det i flertal?) og andre maskiner indgår i en gribende fortælling om motorvejens fødsel og tidlige opvækst.

Fortællingen hedder ”Vejen”, hvilket er pænt enkelt, må man sige. Der er sgu ikke noget pis der eller pakken ind. Og man kunne måske have ønsket, at de selvudnævnte vejkonger kunne have opført sig lige så normalt, i stedet for den pinlige børnehave, der har været vedr. motorvejens nye navn. Men det er nok noget der følger med, når penisstørrelser og egoer mødes.


(Hvad kom den egentlig til at hedde? Jeg må sgu indrømme, at jeg opgav at følge med til sidst. Stanken af hankattestrint og afmærkninger blev simpelthen for kvalmende og pinlig).


Jo, det er ganske vist; motorvejens åbning bliver fejret og sat i fokus. Selv hjernedøde snotunger, der tydeligvis manglede ilt frem til 5-års-alderen, valgte i sidste uge at tage forskud på festlighederne ved at slæbe deres underudviklede mentale jeg hen på motorvejsbroen med sten i deres grimme hænder. 

Seneste rygter lyder på, at der vil blive foretaget ændringer i ordbogen. Under ”A” for antiklimaks, vil der komme flg. tilføjelse:

Antiklimaks – substantiv, intetkøn eller fælleskøn
- følelsen Silkeborgenserne gennemlevede efter motorvejsåbningen d. 11. september 2016


Men glædelig udløsning. Happy honking. Husk at holde afstand. Brug blinklyset. Hold til højre. Må det blive det hele værd og må I kunne mærke det i skrævet og i kroppen hele den efterfølgende uge. Og kan vi så komme tilbage til hverdagen igen, tak.

Når alt kommer til alt, så er det trods alt bare en vej.

fredag den 13. februar 2015

Bambino Pizza Silkeborg: BURN IN HELL

Godt så...!

Jeg er så pisrasende, at jeg har lyst til at indbage den lille lort fra Bambino pizzaria i Silkeborg i den mest klæbrige dej.

Uglen og jeg bestiller spareribs med kartofler og salat. Ind ad døren kommer der:

Kogt svineribben uden salt, peber eller marinade. Sær lugt af varmt svin. Klamt og blødt og fedt.

En bakke med skamfriterede kartoffelskiver, som aldrig har set skyggen af salt. Salat, der boede under kartoflerne og derfor var varm og slatten. Og en bearnaise med sær smag af hengemthed, underlig konsistens og klumper.

Så jeg ringede og fik Silkeborgs største snotrøv i røret.

"Hva' er problemet?" (Kunne nærmest høre hans små klamme bukser glide det sidste stykke ned over han synlige røv med de latterlige boksershorts).

Hvor skal jeg starte, bassemand? Og så remsede jeg op. Og blev afbrudt af et toneleje, som lød som om han stod med en løkke omkring halsen og var klar til at hoppe ned fra bordet.

"Du den eneste der klager!"


Erhhmm og? Din lille snotskovl? Hvor vil du hen med det? Havde jeg lyst til at sige. I stedet kom jeg til at kalde ham en lille lort og lille skat. Og så smed analfabetet røret på.



Har lyst til at gå derover og kyle æg på deres vinduer. Og sparke lidt til deres klamme pizzadej. Og gennemruske den lille lort. Og tvinge lunken dåsekattemad ned i svælget på ham.
Man kan fandeme da ikke kyle røret på og være så ligeglad med kunderne.

Forpulede lille fedtøredrengerøv.


Har anmeldt dem til skyerne på JustEat. Men fik efterfølgende en besked om, at flg. sprogbrug (lort, crap, hundeæde) ikke var godkendt.



Helt alvorligt! Uanset hvor sultne I er, så hold jer langt væk fra Bambino Pizzacrapsvindlerbiksen i Silkeborg. Æd noget kattemad i stedet. Det smager bedre.