PMS fra A-Z - Sådan føles det

Har netop overstået denne måneds pms. Nogle måneder er værre end andre. Denne var skrækkelig. Der har været perioder, hvor jeg har overvejet, om jeg egentlig var bedst tjent med en aflivning. 

Andre måneder mærker jeg intet. Det er sådan en lille fin selskabsleg, som mine hormoner leger med mig. 

Dybt belastende aldrig at vide, om man bliver hormonella denne gang eller om man rent faktisk kan komme igennem ægløsningen uden at have lyst til at drukne sig selv en lille smule. 

Denne gang har det været 1½ uge i hormonelt helvede. Og kombineret med en træls stressfaktor på jobbet, har det virkelig været et helvede. (Og så tror jeg faktisk, at overgangsalderen muligvis er begyndte at møfle sig tættere på).

De første dage starter i det skjulte, hvor lunten til mit temperament er klart kortere, men endnu ikke sundhedsskadelig. I dette stadie er jeg stadig i stand til at bide det i mig og skubbe irritationerne fra mig. 

Men allerede et par dage efter, accelererer hormonforstyrrelserne og lunten bliver nu kortere og langt mere selvantændelig:

Og herfra bliver det egentlig kun værre. 

Egentlig ville jeg have det bedst med pms'en, hvis jeg "kun" oplevede et heftigere temperament. For selv om det ikke er rart for omgivelserne, så står man trods alt selv i en bedre situation, når man er vred, fordi man som oftest føler, at det er alle andre og ikke en selv, der er noget galt med.
Men jeg oplever hurtigt, at vreden damper af og den bliver så i stedet overtaget af en grotesk depressiv følelse, hvor gråden kun er et splitsekund væk:

Og så skal jeg fandeme love for, at det går stærkt herfra. Og gud fader hvor er det et helvede. Så bliver det store tag-selv-bord af selvmedlidenhed og elendigt selvværd rullet ind. Fri buffet - all you can eat - og spiser du ikke, tvangsfodrer vi dig med samtlige retter. 

Og herfra har man så allermest lyst til at melde sig syg på jobbet og lukke sig inde i et øde sommerhus i det nordligste Sverige og håbe på, at en brunstig elg kommer og æder en og gør en ende på lortet.

Men nu begynder det at lysne. Når menstrationsmerterne kommer, ved man, at man snart bliver sig selv igen:

Og endelig oprinder dagen...Omend man dog stadig er lidt letantændelig.

Og skal tisse hvert andet minut:

Og hvor mavens tarmflora åbenbart også bliver nulstillet...

Og dagen efter menstruationen er kommet ...

Det er fandeme godt, at jeg er indehaver af verdens dejligste børn og verdens skønneste kæreste. Alle tre er udstyret med en imponerende mængde tålmodighed og overbærenhed.