Pros
- Man bliver aldrig selvoptaget. Ikke sådan for alvor, i hvert fald.
- Man er generelt ret taknemmelig, for hvad der nu falder ned i ens turban.
- De små hverdagsglæder bliver værdsat.
- Man er omtrent verdens kærligste og mentalt givende kæreste, mor, veninde osv.
- Skide god arbejdskraft. Nem at udnytte til underbetalt overarbejde. (Er så heldigvis ikke aktuelt længere. Thank God!)
- Meget tilgivende væsen. Grænsende til det dumme. Men at kunne tilgive er et godt træk.
- Indehaver af selverkendelse ad libitum.
- Reflekterende og nærværende. (Okay okay, den er nok ikke forbeholdt folk med manglende selvværd, men lad mig nu få lov at tilføje den på listen).
- Man er aldrig for fin til at undskylde. Heller ikke, når man ikke har noget at undskylde for. Better be safe than sorry.
Cons:
- Selvskabt semimavesår, fordi man har en ph.d. i tankemylder.
- Bidende frygt for at blive fravalgt - frygten for, at folk ser det, man selv ser.
- Alt for mange latterlige fejlkøb på eBay, fordi det er dér ens selvværd lige kan være med, og hvor der 30 arbejdsdage senere dumper en kinajakke ind af døren, som mest af alt ligner en bh med ærmer, hvilket blot får en til at overveje burka med bælte fremover kombineret med en spiseforstyrrelse.
- Tryghedsnarkomani, som man forsøger at undertrykke, fordi man for alt i verden ikke vil være sin dårligste udgave af sig selv.
- Det er pissedyrt, fordi man er et virkelig nemt offer, når telefonsælgere ringer og tilbyder flad mave på 14 dage, mirakelrynkecreme fra en månebelyst sydfransk urtemark og appelsinhudseleksir fra Hollywood.
- Begrænsninger. Ting, man ikke gør, siger eller tør, fordi man på forhånd har fået sig overbevist om, at "det går jo alligevel ikke".
- Indehaver af 2398 timers spillefilm på nethinden, hvor ens største fejltagelser bliver filmet up front.
Og hov, se nu dér! Der er flere pros end cons. Så er det alligevel ikke helt skidt.
