Hvis der der noget jeg foragter, så er det, når højrøvede irriterende mennesker ser det som en fornøjelse at tryne andre. Og det var jo netop det, som ejeren af Herning(muhh) Folkeblad forsøgte at gøre igen og igen.
Af uvisse grunde (deriblandt muligvis lavt selvværd), kæmpede den irriterende mandsperson for at ødelægge vores lokalradio.
Bonderøven fra Danmarks grimmeste betonby havde penge, og regnede med, at det var nok til at få lukket en konkurrerende radio.
Men dét var det ikke! Og det ved man jo også godt. Hvis man er et fornuftigt menneske. Ordentlig gennemført succes, kræver en personlig indsats, hvor hjertet er med. Og hvor man brænder for det man laver.
Og summasummarum - karma ramte bonderøven og væltede ham med snuden ned i den dybeste plovefure.
Det er sådan noget jeg godt kan lide. Og som jeg går ret meget op i,
"Arjhh men Rødhætte, hvorfor går du så meget op i det? Det er latterligt. Det er jo bare radio. Herregud."
Hvorfor? Jamen, det gør jeg sgu da først og fremmest fordi vi har en morgenradio, som fungerer som et klubhus, hvor vi lokale kan føle et fællesskab.
Jeg var vild med "De sorte spejdere", "Morgenhyrderne" og "Tæskeholdet. Og størstedelen af P3. Men det er sgu også vigtigt at værne om det lokale, når det er så hyggeligt, sært, sjovt og underfundigt, som det er.
Og så kender jeg ligesom folkene deroppe. Og er gået hen og er blevet ret så forelsket i dem alle.
Det er sgu da pissesejt, at nogle unavngivne personer i en jury har siddet og lyttet til forskellige radioshows og valgt en jyderadio ind, som en af de fem bedste. Og det gør mig sgu oprigtigt møghamrende glad, at nogle mennesker, som jeg holder af og som lægger hele sin sjæl i sit arbejde, bliver anerkendt.
Så jeg synes egentlig, at I - hvis I føler for det - burde smide en stemme på nogen, som laver radio, fordi de kan lide det. Og ikke fordi de bare skal have løn på kontoen,
Din Morgen med Bo & Søren - Din Radio Silkeborg. Klik og stem her