Det gør det også.
Dette indlæg kunne handle om seksuelle skumle ting i min kælder.
Det gør det desværre ikke.
For fanden altså også...Jeg burde bo et sted, hvor der maks var ét opbevaringsrum.
I stedet bor jeg et sted, hvor der på nederste etage er lidt for mange rum og lidt for mange kvadratmeter at opbevare lort.
Jeg er elendig til at smide ud. Nipsting, puder, plaider, små møbler, tomme Ariel dunke, tomme Bamseline flasker, sko, tørklæder, puder, dyner, teenagernes gamle legetøj, tasker, lamper, tomme flasker, tøj jeg ikke har gået i siden 2008 osv osv...Alt er der plads til dernede. Jeg kan simpelthen ikke administrere tomme kvadratmeter. Og så synes jeg jo egentlig, at det er synd for lysestagerne, hvis de bare skal kasseres. De skal ikke føle, at de ikke er gode nok.
Det meste er dog bag lukkede døre/forhæng. Lige med undtagelse af vaskerummet. Hvor fjernvarmekassedimsen også hænger.
Kl. 08:41 ringede min telefon. Lige midt i morgenkaffen på arbejdet. Noget var galt med fjernevarmekassedimsen og nogen ville komme og trække data ud af den. Det var noget med "usædvanlig aktivitet". (Sikkert mine bade, som ender med at vare så lang tid, at min hud har samme farve som en jordbærrand).
Og manden snakkede og forklarede. Og ville høre, hvornår jeg var hjemme fra job, så jeg kunne lukke ham ind.
Og så gik jeg i panik. Et billede af det famøse vaskerum tonede frem for mine øjne, og jeg kunne allerede der forestille mig, at jeg:
A) Ville ende med erstatningskrav, fordi manden snublede i mit bjerg af lort.
B) Ville blive mødt af verdens mest fordømmende øjne og blive stemplet som hoarder.
Så jeg stak en kæmpe løgn ang. min arbejdstid og vandt derfor et par timer i kapløbet om at få ryddet rummet og gjort det farbart.
I guder. Hvornår bliver jeg så voksen, at et besøg af VVS-manden, forsyningsmanden, elektrikeren og varmeaflæsningsmanden ikke kræver en hovedrengøring og oprydning inden?
Da jeg kom hjem, skred jeg direkte i kælderen og blev nærmest mødt af et selvmordsønske, da jeg inspicerede lokalet. Det var fysisk umuligt at nå at få ordnet det hele, inden manden kom.
Var tæt på panisk undtagelsestilstand, men så var det ligesom at se en åbenbaring. Nærmest som om Guds hånd kom ned gennem det ualmindelige grimme fyrretræsloft med 80% knaster og pegede mod den skjulte dør til det skjulte rum, som jeg altid glemmer er der, fordi dør og væg er i samme farve og materiale.
Jeg sværger; jeg kunne høre titelmelodien fra X-Files i baggrunden.
På noget der lignede 8 min. og med en fysisk fremtræden, som mindede om den tasmanske tegnefilmsdjævel, fik jeg skubbet og moslet det værste lort ind i det næsten tomme rum - og blev bagefter næsten rørt til tårer over min egen indsats.
I hjørnet fandt jeg en rest linoleum fra entréen og rullede den i et snuptag ud over betongulvet og et par kludetæpper.
Der var nærmest ikke et øje tørt.
Og så kom han. 45 min. før tiden. Og skred i kælderen. Imens stod jeg i køkkenet og røg en cigaret med overkroppen hængende ud af vinduet og følte mig helt rolig og stolt.
Hvor mange vaskerum har måske lige en stribe sort linoleum på 80 cm x 120 liggende helt ubrugt? Aldrig betrådt? Ikke mange, vel?
Og herregud, den der bunke af vintertøj og gamle dyner og puder, som var dækket elegant af et stort lagen, ville han vel ikke lægge mærke til? Det nylagte gulv ville klart tage al opmærksomheden.
Og så kom han op igen. 15 min. senere. Med et udefinérbart smil og med hovedet en anelse hældende ned mod venstre skulder, sagde han:
"Hold da op. Man skal da godt nok gå i zigzag dernede".
MEN SÅ DU IKKE MIT GULV?
...havde jeg lyst til at brøle såret.
I stedet forsøgte jeg at redde situationen og værdigheden ved at indgå i en voksen dialog om varme, og rør og aflæsning og aconto og tilsat farve i fjernvarmevandet og okker i vandet.
Gik egentlig glimrende lige indtil jeg kom til at drage en sammenhæng mellem dårligt vandtryk og bristede kloakrør.
Nogle dage overvejer jeg at sætte ild i et hjørne dernede og lade flammerne klare affaldssorteringen.
