Børnenes far og hans kone er på "dig og mig og vi to" ferie til på søndag, så i går ankom de med ét stk. tørretumblet hamster med en smule vokseværk.
Med sig havde den en weekendtaske med:
- Fake lammeskind. (Som hunden selvfølgelig ikke gider, da den har kastet sin kærlighed på mit über-king-size lammeskind i sofaen).
- Virkelig meget mad.
- Lorteposer.
- Seng.
- Pude.
- Seletøj af en art.
- Godbidder.
- Sin fodbold.
- Sit bolledyr,.
Lad mig starte med at sige: Hold nu kæft, hvor er den sød.
Men...
Jamen...den må virkelig lide af et ekstremt tilfælde af adhd. (Eller også er det bare mig, der er fintfølende? Det kan ikke udelukkes).
Kl. 06:06 blev jeg vækket af et par poter i panden og en tungespids på næsen. Så jeg stod op...blot for at konstatere, at hunden har været i vasketøjskurven. Så da jeg med min sædvanlige morgengnavhed bevægede mig i køkkenet for at lave kaffe, blev jeg overhalet af en pelstot med min bh i munden.
Og så er dagen ellers gået med at den har fræset rundt konstant. Enten med sin fodbold, som er på størrelse med hunden selv eller med sit bolledyr, som kræet insisterer på, at vi skal kaste. Igen. Og igen. Og igen. Og igen for 23. gang.
Alt ovenstående - kun afbrudt af en insisterende gøen hver gang der er aktivitet ude på gaden. Hvilket vil sige hele tiden. Fodgængere, biler, tog - alt skal sættes på plads med en bjæffen, der lyder som en søløve der nyser på bunden af en 47 meter dyb brønd.
Den sluttede af med et ekstra nummer, hvor den hoppede op i sofaen og landede direkte i en skål tomatsalsa.
Hvis mit liv var en tegnefilm i dag, ville det se nogenlunde sådan her ud:
Dette er hunden:
Og dette er mig:
.gif)
Men den er sød. Og jeg nyder at trave ture med den. Og selv om jeg normalt foretrækker store hunde, så er den alligevel så kær, at jeg må overgive mig.
