Läkerol har lavet en variant, der hedder "salty caramel". Den burde jeg ikke have smagt. Det kan godt gå hen og blive en belastning for mit tarmsystem.
Sofapuder runger gevaldigt nu og på trods af den gode smag, fortryder jeg muligvis nok en lille smule, at jeg tyggede mig igennem to pakker.
Men bortset fra det, går det godt. Eller bedre i hvert fald. Jeg har ikke grædt i dag. Det er trods alt fremskridt. Til gengæld steg tårerne op i øjnene på mig i går på jobbet, fordi radioen spillede "Aldrig undvære dig". Og jeg kan ikke engang lide Danser med Drenge.
Hvad bliver det næste? En Lars Lilholt sang? Det kan godt skræmme mig lidt, at dårlig musik kan gøre det ved mig.
Jeg kører på Benadryl ved sengetid. To stk. og en halv time senere sover jeg. Det er muligvis ikke sundt eller godt for mig, men når lægerne er så fedtede med receptblokken, må man jo finde andre metoder. Jeg er i øvrigt ikke for fin til at sluge piller, hvis det hjælper. Det er vel for pokker det de er opfundet for?
På hjemmefronten går det dejligt. Begge teenagere er dejlige som altid. Jeg kommer hjem til rengjort badeværelse, støvsugede gulve og opryddede rum. Og så skændes de ikke engang med hinanden. Jeg overvejede et kort sekund, om vi skulle se Luksusfælden sammen alle tre, men det ville trods alt være at udfordre skæbnen lige lovlig meget.
Det er samme scenarie hver gang:
- Uglen får ondt af deltagerne.
- Sundhedssøn vrisser af hende og forklarer hende, at deltagerne er nogle økonomiske spader.
- Uglen kommer med et empatisk argument.
- Som bliver skudt i smadder af den lille bankrådgiver, der fortæller hende, at "hvis man ikke bruger mere end man har, ender man aldrig i sådan en situation".
- Uglen bliver sur og kalder ham kold og det der er værre.
- Skænderiet bliver pludselig personligt - dog stadig med økonomiske henvisninger.
- Jeg skifter kanal.
Og de har jo begge ret. På hver deres måde. Men jeg må bare konstatere, at det program...det kan vi ikke se herhjemme. I stedet ser vi Antikduellen. Og det går langt bedre. Her kan vi alle tre godt blive enige om at have ondt af genbrugsansatte, som sælger guld og P.H til priser, der griner af dem hele vejen til banken.
Eller også ser vi noget om planeter og solsystemer og alt det der, hvor jeg kan ydmyge mig selv ved at (lidt for oprigtigt) ytre mig om, hvor stor månen er i forhold til jorden. Vi er derhenne nu, hvor jeg overvejer at bestikke dem begge for at undgå, at det kommer op til en familiesammenkomst. Alle taler stadig om dengang, hvor jeg (for mange (!) år siden), kom til at påstå, at..."joeh...pingviner kan skam flyve".
Ja...
Arbejdet går også fint. Hvis vi ser bort fra det billede, som nogen tog af mig med professionelt kamera i frøperspektiv.
Alt for meget hud. Alt for meget. Men jeg vælger at se på det som et før-billede. For hvis min personlige kamp lykkedes, så er jeg trods alt noget mindre i omkreds og omfang, når vi når december måned.
Men de er søde. Og de passer på mig. Og jeg er sgu ret vild med at arbejde der.
