Jobsituation:
Går glimrende. Faktisk. Vil ligefrem tilføje skønt.
Er ved at være inde i dagligdagen derude. Føler mig hjemme på de glatte gulve. Og nyder at arbejde sammen med kollega, som jeg jo sådan set kender ret godt i forvejen.
Faktisk kender jeg hende fra dengang, hvor tyskerchefen med den store brystkasse huserede i mit liv.
Og må jeg tilføje: Han er ikke savnet. Og ej heller hans problemer med tåen og hans evindelige deprimerende beklagelser over ubalance i tysk krop.
Men altså, stemningen er god og behagelig. Jeg føler mig rigtig godt taget imod. Min nye chef virker yderst flink. Og kunderne i kantinen er søde og taknemmelige.
(Der er pænt mange mænd derude på kursus i disse dage. Desværre har min forfængelighed vundet og mine briller ligger i tasken - derfor kan jeg ikke helt se, om nogen af dem er pæne. Men nogle af dem har da et pænt omrids).
Er stadig sådan helt "orv wow manner" over, at jeg pludselig får en helt anden timeløn. Men det der betyder allermest er faktisk, at mit stressfilter kan følge med og at jeg samtidig føler, at jeg faktisk bruger mine evner.
Skal huske!:
- At få skrevet til nuttet radio-mand og melde tilbage ang. mad til noget konfirmation. Er længe siden jeg sidst har taget noget ind og kan mærke, at det gør mig glad at nogen gider.
- At købe negletape. Negle har nået en fin længde efterhånden. (i hvert fald på 69% af fingrene) og nu skal det sgu lykkedes at lave fransk manicure, uden at hænder ligner noget der har spillet hovedrollen i en Cum-shot-movie.
- At sove længe på lørdag. Har stadig ikke helt fattet, at jeg har fri i weekenderne.
- At få plukket de øjenbryn! Hev et enkelt hår ud i morges, som havde samme længde, som et knurhår på en Maine Coon kat.
Teenagerne:
Har det glimrende. Uglen har haft held med at bestille cola og intet andet fra JustEat midt om natten og få det leveret til døren. Har forsøgt at fortælle hende, at det er billigere og hurtigere at skride i Fakta eller bare alternativt på tanken, men hun glor bare på mig, som om jeg har foreslået hende at blive gravid og melde sig til "De Unge Mødre".
Sundhedssøn har det også glimrende. Sender mig stadig mange optimistiske anmodninger på Mobile Pay, hiver 10 og 12 taller hjem i stor stil, tjekker stadig jævnligt, om jeg fylder opvaskemaskinen korrekt og er vist ret stolt over mig, fordi jeg ikke længere sniger en pose Super Flyers med hjem fra Super Best, når vi handler.
(Er pisse stolt over, at jeg har fået fordrevet slikmonstret. (Så længe det varer). Er til gengæld blevet (endnu mere) forfalden til friskrevet peberrod. Man ved det godt, når tårerne springer frem i øjnene)
Mine drømme:
Er stadig inde i en pervers periode. Jeg er åbenbart en rigtig skanky slut, når jeg drifter i drømmeland. Den får i hvert fald ikke for lidt, skal jeg da love for.
Skal til:
Demonstration på mandag. Mod fremmedhad. Håber lidt, at det indebærer gåture i gaderne med fakler i hænderne. Det taler til mit hippiehjerte.
Glæder mig. Pga. selve formålet, men også fordi jeg skal være sammen med yndlings-R, som fandeme på flere områder gør mig til et bedre menneske.
Dagens ønske og gerne asap: