Forbrug af Treo
Uoverskueligt. Men mange.
Årets brandert:
Julefrokost med radioen. Har stadig antydning af blåt mærke siddende på låret. Hvorledes det er endt der, vides stadig ikke.
Antal tilbud om dates:
En del. Efter jeg installerede det der Tinder.
Antal fuldførte dates:
En enkelt. Som så på ingen måder blev fuldført, fordi stodderen var syg i bøtten.
Antal aflyst-i-sidste-øjeblik dates:
1. Træls tysker, som fik ejerfornemmelser og tysk kontrollantsind, før vi overhovedet havde nået at kysse.
Antal mænd jeg har kysset på:
Tre. Tror jeg. Ikke ret mange, men nu render jeg så heller ikke rundt og kysser på gud og hver mand. Men jeg var fuld og de var søde og jeg trængte til at kysse gensidigt.
Antal mænd, som jeg virkelig gerne vil på en rigtig date med:
1.
Antal af møgfald fra Sundhedssøn pga. forkert isætning af service i opvaskemaskinen:
Utallige. (Faktisk vågnede jeg op til en skide sur søn i morges. Uglen havde køkkentjansen i aftes og havde proppet opvaskemaskinen til randen i et håbløst forsøg på Tetris og efterladt den fyldte skraldepose på køkkengulvet. Så da jeg i simuleret vågen tilstand kom op i køkkenet, blev jeg mødt af en rygende sort sky fra køkkenet, som i dagens anledning havde taget er par jeans og en fodboldtrøje på - og inkasserede dermed et kæmpe møgfald om at jeg skal sørge for , at der for Uglens vedkommende "kommer andre boller på suppen".
Jawohl!
Vil vædde med, at den dreng kan få en sergent til at tude.
Antal penge spildt på sær psykologcoach til Uglen:
Waaay to much. Det nager mig stadig. Jeg kunne have fået to smukke kjoler for fanden.
Antal optræden i radio:
2. Den ene gang kun via telefonen.
Bedste køb til hjemmet:
Kæmpe flydesofa og gigant tv.
Antal købte parfumer:
Øhmm...Ikke så mange. Otte måske. Det er altså ikke ret meget.
Forsættelse følger...