...er som regel den største form for selvbedrag. Jamen altså, der er jo ikke grænser for, hvor lyserøde og optimistiske billeder folk kan male, når vi nærmer os 1. januar. Og så ender det som regel med, at malingen glider lidt af, når februar er skudt godt i gang.
Men man har jo lov til at lege lidt med tanken og optimismen, så her er mine nytårsforsætter:
- Vil (blive ved med at) være en god mor.
- Vil se om jeg kan få mig taget sammen til at se Harry Potter. Uglen mener, at jeg er dybt sær, fordi jeg aldrig har fået set dem. Men for fanden...i min verden tiltaler børnetryllekunstnere mig bare ikke.
Jeg vil dog se, om jeg ikke kan få givet det en chance.
- Vil aldrig nogensinde mere lade mit hjerte banke ømt for nogen, som ikke helt sætter pris på det.
- Vil blive bedre til at få klippet mine tånegle i tide.
- Vil blive bedre til at få styr på vasketøjet.
- Og køleskabet.
- Og køkkenskabene.
- Vil være den sødeste, kærligste, sjoveste, varmeste og mest oprigtige kæreste.
- Vil ikke lade mig selv blive slået så meget omkuld af stress igen.
- Vil forsøge (igen igen) at flå benhårene ud med voks.
- Vil i hvert fald ikke overdrive sådan med hårfjerningscreme igen.
- Vil blive bedre til at gå i seng når jeg er træt i stedet for at crashe på sofaen.
- Vil kysse rigtig meget.
- Vil skrive meget mere.
- Vil ikke se dokumentarprogrammer om forældre der har mistet deres børn. (Har lige set doku om tsunamien i 2004, og har nu hævede øjenlåg og fugtig plet på sofaen).
- Vil skrive madplaner.
- Og holde mig til dem.
- Vil smide samtlige trusser med slitageområder ud.