Kom ind i stuen for at kysse Uglen godnat, og blev mødt af synet af G. der sad i sofaen m. et meget meget bredt smil, mens han var travlt optaget af at pille m. mobilen.
Only in a man's world...
Han har sneget sig til at tage et billede af mine bryster en dag jeg sad lænet over tastaturet. Altså...jeg havde tøj på. Men al beklædning bliver nedringet på mig.
Og her til aften har han så hygget sig m. at beskære og zoome billedet, og lave nyt skærmbillede på mobilen.
Bevares...gavmild bh fremhæver da 37 årige bryster fra bedste vinkel. Men alligevel...
Og manden er glad. Og stolt. Og render rundt m. et smil så bredt, at man skulle tro at der var faldet en hjulkapsel ned og sat sig i spænd i munden på ham, da han lå og rodede under rallydytten tidligere i dag.
"Se skat. Ser det ikke godt ud?" - "Det er da et lækkert billede" - "Ej...du må da indrømme det er en pæn kavalergang", kvidrer han løs, mens jeg får præsenteret mine bryster på en 3" skærm.
Altså, for min skyld ingen alarm. Så længe han ikke låner den ud.
Sagde kvinde, som nærmest hver dag ufrivilligt flasher frontpartiet på job...
Nå, men det er en aften der går over i historien.
Jeg ligger i min seng og har faktisk fjernet make-up OG ordnet hud.
Imponerende.
Og pinligt, at jeg ikke er bedre til at gøre det hver aften.
Er jo ikke ligefrem fordi jeg kan falde i søvn m. make-up og vågne og ligne en der er naturlig smuk.
Ligner Alexis efter hun har været i slagsmål m. Krystle i Carrington-poolen.
Kan i øvrigt ikke fordrage Krystle. Falske sukkersøde kost...
Men...godnat.
Møs.