Yndlingsniece blev hentet. Og så smed jeg mig direkte på sofaen. Og det gik egentlig godt nok. Lige indtil jeg rakte ud efter mit glas m. cola, og i stedet fik fat i Gråstænkts glas m. rødvin.
Helt ærligt!! Hvorfor hælder han det også op i et alm. glas?
Lugten fik min lever til at true m. selvmord. Og en akut kvalme sendte mig tilbage til undtagelsestilstand.
Og nu ligger jeg her. I sengen. M. nyvasket dyne og pude. Og kan blot tænke mig til en topmadras. Den er til vask. I flere dele.
Og jeg har det skidt. Kvalme. Roterende mave.
37 år. Og åbenbart blevet endegyldigt for gammel til at marinere mig selv i alkohol.
Krop skal jo bruge flere dage på at samle puslespillet, og huske hvordan systemet kører...normalt.
G. har det selvfølgelig godt. Den mand har aldrig tømmermænd. Aldrig.
Han ligger veltilpas i den anden side. Under det lysesøde Bratz sengetøj. Det er fandeme ømt.