Gik omkuld på sofaen i aftes midt i et afsnit af Familien på Bryggen og til lyden af fulde idioter ude på fortovet. Hvorfor (!?) skal de altid stå lige udenfor mine vinduer og diskutere banaliteter?
Blev rykket ud af min søde søvn ved 3-tiden. Af telefon der kimede. Gæt hvem...
Jeps...ham der også ringede natten før.
Hvad fanden foregår der i mandeverdenen? Skulle man ikke gå ud fra, at en mand på 40 år faktisk er voksen og dermed har social intelligens og situationsfornemmelse?
Havde endda sendt ham sur sms lørdag morgen, hvor jeg gjorde ham klart, at jeg ikke gad hans natteopkald. Og hvad gør jubelidioten?
Ringer igen. Næste nat.
Satte mobil på lydløs og faldt i søvn igen efter et kvarters skumlen. Og vågnede til 4 ubesvarede opkald, en telefonsvarerbesked og 3 sms'er.
Sådan noget...det kan fandeme pisse mig af! Mage til mangel på respekt! Hvad bliver det næste? At vathovedet ringer på døren? (Helt alvorligt; så tænder jeg lodret af. Som i: Nu-får-du-et-politihold"-agtigt og betinget dom for vold).
Har sendt lang sur iskold sms retur. Som han selvfølgelig ikke har svaret på. Hvilket pisser mig endnu mere af. Han burde fandeme undskylde! Mest fordi jeg glemte at skrive noget, og hvis han nu skrev et undskyld, kunne jeg lige få sendt den sidste svada af sted.
Det kan jeg jo ikke nu. Det vil virke for hysterisk og fuldstændig ødelægge mit image som isdronning.
Og han er ellers så pæn....
Hvor er alle de normale mænd henne? (Sikkert godt gift og ejer af både ligusterhæk, Weber og king size trampolin med sikkerhedsnet).
Jeg synes sgu ikke, at jeg stiller for høje krav. Lækre underarme, evnen til at sammensætte sætninger, evnen til at kunne reflektere, et nuanceret verdensbillede og menneskesyn, søde øjne, sort genial humor, bløde værdier og en møgpervers tankegang.
Det er sgu da ikke for meget?
Nå!
Well, har brugt dagen fornuftigt. Ryddet lidt op, vasket sindssygt meget. Og bygget mig en seng på terrandaen. (Okay...bygget og bygget...har arrangeret en gammel klam skumgummimadras med tæpper og puder). Og der har jeg så ligget. Lige i solen. Med musik i ørene og lukkede øjne.
Hold op, hvor har det været skønt. Bare slappe af - ikke forholde sig til andet end at lytte til sangenes tekster.
Det havde jeg brug for. En lille opladning og en micro snert af en følelse af at ligge i Spanien foran et charmerende casa.
Sådan et lille spontant eventyr til syden på en søndag. I Danmark. På en terranda. På en plettet madras.
Det kan sagtens booste min livskvalitet lidt.
