De der mennesker der påstår, at drømme er dagsrester, burde fistes med en Yucca palme. Mage til lort har jeg da sjældent hørt.
Gider nogen i så fald fortælle mig, hvordan det kan være en dagsrest, at jeg drømte at jeg stod på mine forældres badeværelse, og fik øje på en meter lang bøjelig pink dildo, som sad og dinglede på væggen - fastgjort med sugekop?
Føj.
Nå, men jeg har været i gang med at rydde op i mit soveværelse i dag. Gik i gang med det samme jeg fik fri. Bevæbnet med to ruller sorte plastiksække.
(Og så kan dumhætten så passende sortere det hele om senere, fordi Kong Skrald på genbrugspladsen er en fed nar, som ikke tager imod sorte sække).
Og man finder lidt af hvert, når man kommer bagerst i rodet. Ikke mindre end 4 natcremer, faktisk. Og ½ kg. gamle bonner. Og mit kørekort. Som jeg har ledt efter i et halvt år.
Og hvor var det?
I en pakke med piller mod halsbrand.
Det giver jo virkelig god mening...
Men nu er det i hvert fald slut med at køre rundt i firmabilen og være skide bange for at blive stoppet af politiet. Troede jeg. Indtil jeg genså billedet.
Ligner fandeme en der har hævet lidt ujævnt. Med ret store uplukkede bryn. Og en sær pagefrisure, som på ingen måde yder det mærkværdige ansigt nogen respekt.
Ville virkelig skamme mig over at blive stoppet og bedt om at fremvise det.
Men...jeg har egentlig ikke tid til at skrive lige nu. Har lovet mig væk. Til selskab i sofaen. Og noget X-Factor. (Jeg ELSKER YouSee og deres boks med optagefunktion!)