Så ligger man her i mørket. M. ansigtet oplyst af mobilskærmen. Og kæmpe store øjne. Er plingvågen, og byen det samme. Kan høre brøl fra gaden, og m. jævne mellemrum kommer overboen rendende udenfor m. høj latter og stemmeføring.
Ved siden af mig ligger Gråstænkt. I dyb søvn. Fatter ikke hvordan den mand gør det. Bestemmer sig for at sove, siger godnat, og et minut senere er han helt væk. Alt imens vi er andre der ligger og tæller får. Som jeg ikke kan koncentrere mig om fordi fårene i mit hoved, altid er særdeles bælgøjede.
.
.
.
.
.
.
.
Nå, vågnede lige m. mobilen i hånden. Nåede ikke engang at registrere at jeg blev træt.
Hold kæft, hvor han dog snorker!
Og nu kommer overboen tilbage. M. skinger veninde. Så hold dog kæft, kunne man have lyst til at brøle ud af vinduet. Gemt bag gardin.
Kan høre hende trampe rundt deroppe.
Hvordan er det muligt at larme så meget når hun går, når hun nok maks vejer 45 kg? (Hvilket næsten var min fødselsvægt)
Og så nåede jeg ikke længere. Vågnede senere m. tlf. under venstre kind.
Godmorgen. Og på gensyn.
