For en uge siden, var det en stakkels stakkels kvinde, der havde skrevet en bog, som mildest talt lyder røvkedelig, hvis man må være så fri at dømme den på titlen. "POSITVSPILLEREN, en socialdokumantarisk roman om manden bag lirekassen".
Jamen, fantastisk. Positivspilleren...jeg vil vædde med, at han er typen, der går med ja-hat og trykker på pyt-knapper.
Den bog ville hun voldsomt gerne reklamere for hos TV 2, men de ville ikke åbne hendes vedhæftede fil. (Det havde jeg fandme også sagt, hvis jeg va blevet spurgt om at give skærmtid til sådan noget bras) Og dét gjorde Susanne så stiktosset, at hun straks skred til Ekstra Bladet med traume og virkelig grimt selfie.
For et par dage siden, kom denne gribende overskrift på BT: Cecillie havde glædet sig til at se Volbeat i Parken: Da hun gik på toilettet var aftenen ødelagt
Og allerede dér, kørte fantasien rundt i mit hoved. Havde Cecillie fået tyndskid? Blev hun låst inde på toilettet og efterfølgende befamlet?
Historien viste sig sig at være langt værre. Hun havde fået stjålet sine briller, fordi hun havde tabt dem ind i toiletbåsen ved siden af. Og det er jo nærmest ikke til at bære. Hvad er det for en verden vi lever i? Det kunne lige så godt have været mig. Faktisk var jeg på et offentlig toilet for et års tid siden. Og godt nok tabte jeg ikke mine briller, men det kunne jeg jo lige så godt have gjort.
Det giver mig myrekryb at tænke på, at man kan være så tæt på en tragedie helt uden at vide det.
Og i går kom artiklen så på Ekstra Bladet om en flok vrede handikappede hundejere, som fra deres kørestole/el-scootere, smadrede en rude i en bil på en parkeringsplads for at redde en hund, som måske sad og svedte.
En af de kriminelle udtalte og jeg citerer: "Jeg bor tæt ved og hopper op i min elektriske kørestol. Jeg tager en hammer under armen og kører derned". Og det må siges at være en sætning, som man sjældent hører.
They see me rollin'...
I dag er der endnu en ukendt dansker, der har et stort behov for at dele en hverdagstragedie. En blogger delte et billede af pædofil-sigtet med navns nævnelse på trods af navneforbud og kaldte ham 'kneppeaffald' og nu er hun meget fornærmet over at være blevet sigtet for krænkelse af privatlivets fred. Og som hun siger (for hun er nemlig en vred blogger - faktisk på vippen til at være en bad-ass: "Jeg ville gøre det igen, hvis det var. Hvis det var mit eget barn, så havde han ikke overlevet en retssag".
Nå for den da, din lille sherif. Det siger du ikke? Jamen, det giver da også bare fin mening, at dit barn først skulle pines ved minderne og traumerne om sådan et overgreb og efterfølgende miste sin mor, fordi hun skulle ind i et ét-værelses i omkring 12 år.
Hun forstår desuden ikke, hvorfor hun er den eneste der er sigtet, for "hun havde bare delt et opslag, som allerede florede på Facebook". Og så havde hun bare tilføjet et par, som hun kalder det; bevingede ord.
De bevingede ord var: "Her er det kneppeaffald. Del det, så alle kommer til at kende ham". Og det må man jo tage hatten af for. Sikke nogle bevingede ord. Du er da vist en lille forfattertrunte, er du ikke?
Bevares, jeg ville hade sådan en pædofil langt ind i sjælen, hvis det var mit barn. Gu' ville jeg det. Jeg ville sikkert også ønske alt ondt for vedkommende. Men slå ihjel ville jeg ikke. Mit barn skulle ikke have flere traumer at arbejde med. Og så stoler jeg i øvrigt på vores restsystem og domstole og lader dem om at håndtere sådanne sager. Der dumper ikke en dommerkappe og en paryk ned i min postkasse og giver mig ret til at lege med jura og strafudmåling.
Men det er typisk (og meget ironisk), når man læser kommentarerne til artiklen, at de mennesker, som er imod alt der ikke er dansk og som aldrig misser chancen for at brøle: "VIL VIL IKKE HAVE SHARIA-TILSTANDE HER I DANMARK", også er dem, der rigtig gerne selv vil lege politi, dommer og bøddel.
Der er et skræmmende antal danskere blandt kommentarerne, som meget stolt (og i et ubehjælpsomt sprog) praler af, at "de i hvert fald gerne så, at manden blev sat i gabestok og efterfølgende slået ihjel".
Den sidste nyhed kan jeg desværre ikke dele eller beskrive, da det kræver et plus-abonnement hos Ekstra Bladet. Men noget siger mig, at hele historien ligger i overskriften. Det er i hvert fald under deres sex & samliv sektion.
Rebekka er en frækkert. Hun vil have pik, mens hun løber. Hård pik. Hun kan jo lige så godt udnytte, at hun allerede ER svedig.
