Ja, tingene går hurtigt nogle gange. Der er ikke nødvendigvis langt fra den ene yderlighed til den anden.
Hvis man er venligboer, er man åbenbart også en naiv landsforrædder, der halalslagter små nuttede lam i baggården, mens man griner højt i sin burka for at overdøve lyden af dyret, der skriger. Og man er fuldstændig og dybt engageret i at få totale Shariatilstande i lille Dannevang.
Hvis man er rigtig heldig, så render man ind i en lille charmetrold, der har bildt sig selv ind, at han/hun er en lille ordfilantrop og som med en bizar stolthed i stemmen, udnævner Venligboerne til en Væmligboer. Og hvis det virkelig er din lykkedag, så kan du tilføje "radigal" til din dåbsattest.
Hvis du udtaler, at det bestemt er synd for flygtningene, men at det også er lige så synd for visse danskere på kontanthjælp (og dem der er blevet belønnet med bonus: Uden indtægt, fordi de røg ud af dagpengesystemet og desværre i et tidligere anfald af sindssyge, havde valgt at indgå ægteskab med den de elsker) - og at vi midt i denne flygtningesituation også skal huske at hjælpe vores egne, så kan du godt forvente at vågne med en Pia K. frisure inden ugen er omme. For så er du lige pludselig uempatisk, smådum og hvis du er rigtig heldig: Racist.
Det er umuligt at vinde. Uanset hvad du gør og hvem du sympatiserer med, så er det noget galt. For man kan åbenbart ikke bare være typen, som ønsker godt for alle, der kæmper i samfundet. Det eksisterer ikke. Enten er du racist eller også er du landsforrædder.
Hold nu kæft, hvor er det sørgeligt, at det er kommet dertil. At medmenneskelighed skal gradbøjes og analyseres i smadder. At det ikke længere er okay, at man sgu egentlig bare har pisse ondt af alle dem, der er i modvind. Uanset om de bor i teltlejr eller i et ligusterkvarter. For man skal åbenbart vælge side.
Gu' vil jeg ej.
At jeg råber op om, at det simpelthen er for dårligt, at vi har så mange danskere, der med den nye kontanthjælpsreform, risikerer at miste deres lejlighed og den sidste rest af livskvalitet, betyder ikke, at jeg ikke på samme tid også har ondt af flygtninge, som er ankommet til Danmark med tøj og traumer i kufferten. Det betyder bare det jeg mener: At det virkelig ikke hører nogle steder hjemme, at danske skatteydere (og lad os ikke glemme skattetrykket), skal straffes for at have trukket et knap så langt halmstrå i livet.
Og jo, hvis der skal fluekneppes - og det skal der åbenbart - så kan vi da hurtigt blive enige om, at flygtningene nok gerne ville nøjes med de "danske problemer" og undvære de modbydelige oplevelser, som de har oplevet og som intet menneske fortjener. Men man kan altid finde nogen, der har det værre end én selv. Det ændrer bare ikke på den situation, som danske Birgitte på kontanthjælp, sidder i. Hun er sikkert rigtig glad for, at hun ikke har boet midt i en krigszone i Syrien. Men hendes liv er anderledes. Hun er dansker. Og denne kontanthjælpsreform er hendes krigszone. Hendes liv bliver ikke et mindre lorteliv og hendes konto bliver ikke mindre slunken af der er folk i Syrien, der har oplevet værre ting.
Og det er meget muligt, at Zafir har det værre end mig, fordi han har fået skudt sit ene ben af. Men det ændrer da ikke på de smerter jeg har som følge af hælsporer? Man KAN altså godt have ondt af andre OG sig selv på samme tid, uden der går noget fra nogen.
Når jeg krummer tæer over de danskere, der i skrivende stund vil boykotte IKEA, fordi de har stor succes med at ansatte flygtninge i jobpraktik, så betyder det ikke, at jeg ikke har forståelse og empati med de danskere, som kæmper sig frustreret gennem jobmarkedet og møder det ene nederlag efter det andet.
Det betyder bare det jeg mener: At det virkelig er fantastisk, at IKEA går ind og giver disse flygtninge en mulighed for at få foden indenfor på jobmarkedet. Og at de på samme tid hjælper pisse meget med til integrationen.
Og så synes jeg i øvrigt også det er kvalmende, at flygningene åbenbart ikke kan gøre noget rigtigt.
Hvis de sidder hjemme i deres delvis tomme lejlighed og er bange og forvirrede i et fremmed land, så er det galt. Så er de bare bekvemmelighedsflygtninge, som vil have vores ledige lejligheder og vores penge - men intet lave. (Og vi ved jo alle, at mindst 47% af dem garanteret sidder og hækler bombebælter og planlægger overtagelsen af landet).
Men når de så hopper ind i det danske samfund og rent faktisk gør en indsats for at integrere sig, så er det sgu også galt. Så stjæler de danskernes jobs.
Er det ikke okay, hvis man sådan generelt bare godt kan lide mennesker? Og at ens hjerte banker lidt mere følelsesladet for dem, der har lidt sværere ved at få enderne til at nå sammen? Uanset hvor de kommer fra i verden eller i landet?
Behøver vi dele mennesker op i kategorier og derefter vælge side og kun have sympati for den gruppe, vi har valgt?
Må jeg ikke bare have lov til at vælge kategorien med mennesker, uden at blive kaldt Væmligboer eller racist? Det er sgu da noget sært noget, at medmenneskelighed og hjælpsomhed kan risikere at blive forvekslet med noget negativt.
P.S
Nogle gange giver jeg min søn noget uden min datter får noget. Og omvendt. Det betyder ikke, at jeg elsker den ene højere end den anden. Det betyder bare, at jeg hjælper der, hvor det er muligt og hvor det er mest tiltrængt.
