søndag den 13. oktober 2013

Sporarbejde

Live fra sengen. Magter ikke rigtig at kigge på uret. Alt for sent.

Fantastisk aften. Faktisk mere end fantastisk. Skønt gensyn med gammel ven. Var som om vi havde set hinanden i går.
Jeg havde vin, han havde Bailey og vi har begge fantastisk musiksmag. Total win.

Har grint, har været alvorlig, har faldet i svime over fed musik. Har været så skønt. Med skønt på.

Og nu skal jeg egentlig bare sove. Hvilket burde være nemt. Er voldsom træt.

.......!!!

Hvis det da ikke var for de lorte møgtyskere, som har valgt at slibe/massere/trykke skinner nu. Midt om natten. Kæmpe møgmaskine, som har kørt udenfor siden midnat.
Åbenbart mest lige udenfor mine vinduer. Skinner må være noget medtaget på strækningen udenfor min matrikel. Eller også er det personligt.
Og som altid, skal de dytte af hinanden. I deres kæmpe tyske togkampvogne, når de passerer hinanden.

Jeg hader dem.

Spottede en banearbejder på gåben, og forsøgte at råbe ham op. Hængende ud af stuevinduet. På selvlært tysk.
Han så mig. Og ignorede mig.

Jeg ville jo bare spørge, "wann Sie was færdich?"

Men nu er der ro derude. Så jeg vil prøve at falde i søvn, inden de vender tilbage i deres jernbunker.